Klamme katte hygger

Det var nogle hyggelige dage i Skurvognen i går. Vi fik smagt øl og Bjørnen lavede burgere - ikke talstærkt fremmøde, men til gengæld var der tale om yderst fornøjeligt selskab.

Småsvips blev jeg hentet og bragt hjem i trygge dyner, hvor jeg midt på natten blev vækket af, at Tøbting knurrede dybt af Helmut, for lissom at forsvare den mus, han selv havde fanget, nu legede med, og åbenbart var så lækker, at den ikke kunne deles.

HJEGM er ikke sådan at vække om natten, og kattene er bedre til at fange mus end jeg, så jeg blev liggende. Jagten i stuen blev hurtigt afløst af den meget karakteristiske lyd af kattetænder, der knuser museknogler. Der blev smasket, gnasket og slugt i stor stil. Ret kort tid efter hørtes den endnu mere karakteristiske lyd af kat, der kaster op. To gange.

Så var Tøbting åbenbart færdig med sin del af natteroderiet og kunne lægge sig til at sove i HJEGM's fodende. Turen kom så nu - endelig - til Helmut. Jeg kunne kun tyde hans lyde som, at nu var det ham, der var i gang med musen - altså den, der havde været nede at vende i Tøbting for en kort bemærkning. Tanken om den lille killingenullerkat, der nu åd Tøbtings opkastede, ufordøjede muserester gjorde det pænt svært for mig at falde i søvn. Helmut havde også noget - som jeg ikke kunne tyde - der skulle leges med rundt i stuen. Sandsynligvis noget halvspist mus, der skulle kastes op ad væggen eller noget. Det skete i hvert fald før, Helmut begyndte at storsmaske, slubre og knase.

Efter en times tid var der ro i hytten. Helmut blev resolut skubbet på gulvet, da han efter endt dont synes det var tid til at hygge med hans yndlingsmenneske, der har lidt mere tilbageholdende følelser over for musetyggeri.
Helmut lå dog i min fodende her til morgen, lettere besvimet af træthed.

HJEGM ryddede og rengjorde stuen, inden jeg begav mig ud i verden - lidt blod, lidt bræk og lidt ikke helt spist mus.

Velbekomme!

Håndbajere og ditto burgere

I dag skal jeg mødes i Sifkas Skurvogn.

Det blir godt. Jeg har pakket juleøl og ost, på vejen indkøbes burgerboller, og så er jeg ellers klar til endnu engang at få smurt lattermuskler, blive rørt og i det hele taget se hvad der sker, når bloggere træffes. Igen.

God fredag

Tillykke til Effektiviteten Selv

I dag bliver Effektiviteten selv 70 år. Hun skal fejres på lørdag med fuldt program, fuld musik og sandsynligvis fulde mennesker. Personligt har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at forsøge at administrere den frie bar.

Tænker blot, at det må være mystisk for min Mormor, der går under navnene Fru J. eller Det Gamle Spøgelse, at have en datter, der bliver 70?

Og hvor gammel gør det så ikke lige mig i denne livets store sammenhæng?

Nå, men tillykke og håber, du får en god dag!

At fatte minus af plus

I går på arbejdet skulle jeg godkende et regnskab. Jeg har aldrig været en ørn til regning og matematik, men i går kom jeg da virkelig ud i seriøse problemer, for regnskabsforklaringen lød:

"Modtaget beløb: 68.000. Forbrug: 58.000. Rest: 4.000
Kontoen er derfor gået i 0 kr, men på grund af sygdom har det ikke været muligt at medsende kontoudtog, hvis det ønskes, kan det dog eftersendes."

Aij???

At vælge til og fra

I sidste uge mailede jeg et konkret spørgsmål til en borgmesterkandidat i min kommune - dog uden at få så meget som et "takfordinmail.jeghardogsupertravltmedminvalgkampagne,såjegsvarernokikke"-autosvar retur. Nå, så blir det nok en anden kandidat, der får mit kryds. Og jeg skal jo også undgå det famøse og odiøse valgforbund.

Måske er jeg supernaiv, bare idiot, total glemsom eller lever i min egen lille verden. Men jeg havde altså indtil i aftes fortrængt, at jeg også skulle sætte kryds ved en regionspolitiker. Der er så heldigvis ikke blevet tid til at blive frustreret over manglende mailsvar, men jeg gik lidt død, da jeg så listen med 234 kandidater til Region Hovedstaden. Er det ikke 41 personer, der skal vælges? Der er godt nok nogle optimister på den liste....

Nå, men god valgaften - husk at æde flæsk til!

En hård nød

Effektiviteten Selv forærede mig en stor bærepose med danske valnødder. Jeg er ret begejstret for valnødder, og jeg er særdeles begejstret for danske, friske valnødder.

Jeg har indtil videre kun haft en skod nøddeknækker, der var alt for tyk at holde om, og den kæmpe pose krævede derfor ny nøddeknækker.

Nu har jeg investeret. For den fyrstelige sum af 50 kr., har jeg indkøbt en formidabel nøddeknækker, der minder om et plagiat af den fine designer en. Plagiat eller ej, den er suveræn, ingen kræfter skal bruges (i forhold til den gamle), det sprøjter ikke overalt, og den er også noget mere chik at se på.

Bare sig til, hvis du skal have noget knækket.

Tyngderøven

I lørdags havde DR2 et af sine gode temaer. Det var numser, der blev belyst, befølt og betalt.

Af udsendelsen fremgik blandt andet, at en numse i løbet af et liv synker 17 centimeter. SYTTEN CENTIMETER. Det er nu alligevel noget, vil jeg mene.

Foreløbigt har det affødt to tiltag her på matriklen:

1. Jeg skyndte mig at bestille et par Pure Shaper. De var - naturligt nok efter den udsendelse - først på lager igen om et par uger.

2. Jeg har indført en ny husregel pr. 14. dag. Den går ud på, at jeg står op, og HJEGM placerer begge hænder på mine ballers nederste del, hvorefter han løfter og vurderer, hvor mange centimeter min røv er sunket. Han påstår, at det ikke står galt til. Endnu.

Men et eller andet siger mig, at den der tyngdelov er pissesvær at hamle op med.

Take the easy way out

Arbejdsdagene har været heftige og køkkenoverskuddet nærmest ikke eksisterende.

I dag blev der derfor hjembragt sund køkken takeaway. Vi fik 6 salater (tun, feta, broccoli, ris, pasta og bønne) og 4 kyllingspyd til deling. Det var godt, det var frisk, det var rigeligt og det var billigere end to pizzaer.

Jeg er ret sikker på, at det også var ret meget sundere.

Inkompetent

I går på job var jeg til et møde, hvor jeg havde en ny funktion. Det var et møde med 12 eksterne fra henholdsvis Norge, Sverige, Holland og Danmark.

Jeg har i de knap 9 år, jeg har været ansat, aldrig følt mig så utilstrækkelig og inkompetent. Jeg fik det sagt, det blev taget imod på bedste vis, der blev lovet bod og bedring fra de andres side, fordi de simpelthen ikke havde klædt mig på til opgaven.

Men det var godt nok ikke ret rart, mens det stod på - og hvis andre ofte føler det sådan i deres jobfunktion, så føler jeg med dem.

Lyngrams i nyt outfit

Jeg elsker at være med HJEGM ude at shoppe tøj. Desværre er det en noget sparsom kærlighed, jeg får fuldbyrdet. I vores 6½ års samliv er denne skønne event vist sket max 4 gange. I dag oprandt dagen, hvor han skulle indkøbe nyt til forestående familietamtams.

Dybt imponeret bliver jeg af de der herretøjsekspedienter, der lige læser deres kunde: Not too many choices, not too bragging, not too hip, money no problem. Og vupti, gir de HJEGM hvad han vil ha.

At indkøbe en habit, en vanvittig lækker og pissedyr skjorte, et slips og 5 par sokker tog max 15 minutter inklusiv prøvning og betaling.

Min indsats bestod i at sige næhhh, og åhhh, og et par passende antal prøvegrams på røven, for lissom at forsikre mig om, at det hele sad som det skulle.