mandag den 31. december 2007

Ikke helt klar...

Altså jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal have på i aften. Ham jeg er gift med er sød og siger altid, at han ikke går så højt op i det, jeg har på, når bare jeg smiler mit dejlige smil - det er okay med udansk pral sidste dag i året ikke?

Men jeg synes jo, at nytåret er en god anledning til at trække i det lidt finere dress. Jeg har dog det problem, at jeg pt er i mellemvægt. Det betyder, at jeg har tabt knap 7 kg siden juni, men at jeg stadig ikke er nede i den vægt, hvor det meste af mit festtøj passer. Til gengæld har jeg købt et par småting efter, og de er nu lidt for store.

Hmmm, det ender sgu nok med bukser, perletop og blazer i stedet for lang kjole eller nederdel.

Hvis jeg mod mine principper skal lave et nytårsforsæt er det, at kunne være i et par af de gamle festrober til næste nytår. Jeg er da i det mindste på rette spor, for jeg kan mærke, det er godt for mine led at veje mindre, selvom mit madøre-gen ikke altid er så begejstret.

Nytårsønske: Turb0forbrænding!

Godt nytår

Da jeg var yngre, gik jeg i spåner, hvis jeg ikke havde en fed nytårsfest at gå til - en hvor jeg kunne dresse mig op fancy, nedsvælge den obligatoriske fondue, blive beruset og være overgearet sammen med andre - bare fordi det var nytår.

Jeg må vist være blevet gammel - eller har i hvert fald fået andre prioriteringer. For i aften skal ham jeg er gift med og så mig jo hertil og spise den gode middag. Først skal der dog ses og høres på Dronningen. Ved 22-tiden tager vi tilbage til Fredby, hvor vi allerede har lagt den sidste flaske lyserøde, halvsøde champagne fra vores bryllup på køl - for sur champagne og kransekage er for fælt. Så kigger vi på alle naboernes fyrværkeri - vi har en raketgal nordbo, der køber for et par milliarder hvert år, så det kan vi nyde godt af.

Lyder det tamt? For lidt fest? For få fulde folk? Jeg synes egentlig, det lyder ganske som noget, jeg vil synes om.

Godt nytår!

søndag den 30. december 2007

Er I overhovedet katte?

Jeg besøgte lige husejer, der havde besøgt Ella. Og derfor blev jeg stærkt inspireret til lige at afspille kattesnakken for vores småfede Tøbting og Tokken.

Der er nu forskellige muligheder:

  • De har mistet hørelsen
  • De er i koma (Tokken var tidligere i dag til stede ved et pottebesøg foretaget af ham jeg er gift med, så for Tokkens vedkommende lyder det plausibelt...)
  • De er for dovne
  • De er bange
  • De gider kun sig selv
  • De er for mætte
  • De var for langt væk
- eller måske det hele? Der var i hvert fald ingen reaktion whatsoever fra dem. Til gengæld er jeg total solgt og kan slet ikke få nok af de kattelyde. Fantastiske småting!

Den største hån

Kom lige til at tænke på, at jeg har en kollega, der ofte nævner, at medisterpølse er den største hån mod grisen:

Først slår vi den ihjel, så hakker vi den i småstykker, så putter vi den ned i dens egen tarm og så spiser vi den!




Jeg kan godt se hans pointe....

Ny (brugbar?) viden

Kattesitter var på besøg i går. Der var aftalt store ludomandag/aften. Hun kom sidst på formiddagen og efter en kort rundtur gennem julens sammenkomster, mad og gaver var vi klar. TP kom på bordet, og hun jordede mig og ham jeg er gift med i en grad, der er ganske uklædelig for en gæst. Så stod den på Wii: bowling, golf og det hårdtpumpende boksning. Herefter indtag af mine selvkomponerede grissekinder i øl - bedre kendt under deres fancy navn: Brasserede svinekæber i Brøckhouse-stout.

Og så gav vi den lige en gang TP mere - hvor ham jeg er gift med vandt stort. Og nu ved jeg:

  • at Satchmo er en forkortelse for kuffertmund (suitcasemouth of course)
  • at hummeren har 10 ben
  • at den tættest befolkede verdensdel er Europa

Jo, jo, det skal jeg nok få brug for og ørj, det var hyggeligt!

fredag den 28. december 2007

Gourmetdøgn

Så er bedsteveninden lige smuttet hjem. Vi mødtes hos Tanten i går til brunch. Dejligt sted jeg her blev introduceret til, fantastisk mad og skønt hjemmebag. Der fik vi hurtigt et par timer til at gå i de magelige lænestole. Vi blev nødt til at købe et par af de nybagte, duftende boller hjem til morgenmaden i dag.

Derefter gik jeg i gang med overtalelsesevnerne, for mon ikke hun lige skulle overgive sig til en omgang sushi, vi kunne tage med hjem til aftensmaden? Jeg trængte så meget til noget andet end svin efter julemaden. Så vi tøffede ned i Istedgadebiksen og fik bestilt en omgang gotilto + lidt ekstra med kylling og uden fisk. Ham jeg er gift med er okay med lidt sushi af og til, og bedsteveninden var skeptisk. Konklusionen blev, at jeg nu nok var mest euforisk, og de andre lidt mere afdæmpede. Men skidt med det for nu havde jeg jo fået min vilje!

Herefter blev det til masser af snak med benene oppe i sofaen og et par spande te. Ikke dårligt, ikke dårligt...

onsdag den 26. december 2007

Så dejligt



Det har været en fantastisk jul. Alt er gået så godt. Min mormor har været glad og ingen sundhedsproblemer, som jo ellers lurer, når man blir 89 i januar. Juleaften var der kirke i Fredby kl. 16.30. Forinden var flæskestegen i ovnen. Efter kirke med det skønneste pigekor blev mormor udstyret med glögg og benene op i stuen, ham jeg er gift med fik fut på havefaklerne - okay næste år, skal de overvintre indendøre, indtil julen kommer, våde væger gør tingene noget mere komplicerede. Tøbtingen daskede til julepynt og holdt øje med træet. Imens var min fru Moder og jeg så i køkkenregionen, tilberedte laksemadderne (ingen jul uden et stykke hvidt brød med røget laks, salat og asparges), kogte kartofler, lagde an til sovs, brunkartofler og rødkål, den ekstra svinehud blev stegt, så der var svær til alle, og alt var godt!



Alt blev himmelsk skønt. Så kneb det dog med apetitten, rækkefølgen blev ændret, og der blev danset om træet, sunget en god del, pakket lige så mange pakker op - og derefter var der plads til en fænomenal god risalamande - og jeg fik mandlen for første gang i mange år, og alle var glade og mætte - nogle en anelse berusede (ikke, mor?).


Juledag var der så julefrokost i huset i Fredby. Udover de allerede tilstedeværende mennesker og dyr kom svigerfar med frue til en lollandsk inspireret julefrokost, hvor menuen i år lød:

Røget ål m/æggestand
Elmers sild
Stegte sild i eddike
Fiskefileter m/remulade
Karrysild

Kalvesylte m/sennep
Peber Peber rullepølse m/rå løg
Stegt rullepølse
Leverpostej m/bacon
Frikadeller m/rødkål

Ostekage

Vaniljekranse
Klejner
Klementiner



Hertil gode øl og en anelse snaps til de hårdføre. God menu, ikke for meget, ikke for lidt og ikke brug for aftensmad!

Nu er mødrene blevet kørt tilbage til det lollandske, og her er stille - og det er også godt, efter en jul som vi kun kunne ønske os den hos Zettes i Fredby.

søndag den 23. december 2007

Glædelig jul

Min mormor og mor er kommet. I dag skal vi igang med klejnekogningen. Min moder og jeg nåede lige at stege sildene til julefrokosten på tirsdag, for de skal jo trække. Det er Elmers sild og stegte sild i eddike.

Hold kæft, det lugter altså ikke ret godt - men det skal nok blive værre, når vi går i gang med friturefedtet.

Blogverden - I ønskes glædelig jul!

fredag den 21. december 2007

Af (jule)hjertet tak!


Jeg har fået julekort. Ja, jeg har faktisk fået en del julekort. Og jeg er blevet glad for dem. Jeg har selv sendt julekort til nogle få - som jeg også har fået fra.


Men så var det lige, at hende den søde begavede mig med et julekort, som jeg ikke havde forventet - og som kom lige i rette tid til, at jeg ikke kan returnere med et julekort (i hvert fald ikke til julen i år....) I stedet for at sende et forsinket kort, vil jeg takke på bloggen og vise mit modtagne kort frem.
Tak! Det blev jeg glad for - og overrasket over.

onsdag den 19. december 2007

Personlighedsbytte

Efter at have læst bl.a. en del Svend Åge Madsen, kan jeg godt frygte for personlighedsbytte, identitetsskift med mere.

Pt. frygter jeg, at Tøbtingen og jeg har skiftet identitet, idet jeg netop har fundet en lille græstot i min højre øregang.

.....?

Dødens pølse trådte i spinaten

I dag var så første dag af de to sidste i mit hadede kursus. Det var absolut lige så frygteligt, som sidste gang. Læreren er stadig uden for pædagogisk rækkevidde.
Topmålet i dag var da han til en af mine kolleger sagde: Ja, jeg kan jo se, at du er i omstændigheder! - og det var hun så ikke lige. Jamen tøjet var jo løst og sådan, hvorefter hun småhvæsede: Sådan er moden!

Den fæle lærer replicerede så: Jamen, det ku du da godt være, ikke? Hendes svar faldt prompte: I så fald angår det nok ikke andre end mig!

Det er altså bare ikke fedt, når folk giver sig i kast med den slags bemærkninger, og så ikke engang har anstændigheden til at undskylde den ubehjælpsomme kommentar. Klapodder!

tirsdag den 18. december 2007

Tag den! Og ligger du ned, kan du få en til!


Så kom der reaktion fra ham jeg er gift med ang. mit nye hår:
Du ligner Arne fra Jul på Vesterbro.....



--- ja, og du får så nok ikke lige nogen julegave!

Win-win

Min frisør har lukket sin biks. Jeg har haft hende i mange år, og hun klipper mig stadig. Men nu foregår det bare hjemme på mit stuegulv. Samtidig har hun altid lige kage med, når hun kommer, så vi kan få noget te, kage og snak inden vi går i gang - og efter.

I dag havde hun så også medbragt sin smykke-rensemaskine, fordi hun skulle videre til en veninde bagefter. Så hun ordnede lige samtlige mine ringe, kæder og ørestikkere med noget kemisk ultralydbad. De trængte godt nok - for efter et par gange i det blålysende instrument var vandet muddergråt og mine smykker helt fantastisk glitrende.

Det er altså super med sådan en frisøse, der kan lidt af hvert!

- og ham jeg er gift med opdagede selvfølgelig ikke noget på håret, men gættede på frisøren havde været forbi, da han blev budt på reste-kanelstang ved sin hjemkomst... tsk, tsk, tsk!

mandag den 17. december 2007

Mormor og klejnerne

Min mormor fylder 89 om under en måned. Hun er en frisk dame, der stadig laver sin egen mad og passer sin 3-værelses lejlighed. Op til jul plejer hun at koge klejner til sig selv, familien, veninderne, frisøren, fodplejeren osv. osv. Men hun har af til haft sådan nogle uforklarlige besvimelsesanfald, og det går skidt sammen med kogende fedtstof. Hun følte derfor, at hun måtte lade være at koge klejner i år, og det har gået hende en del på.

Min mor og mormor skal være hos os i julen, og de kommer allerede den 22. Da jeg så talte med min mormor, foreslog jeg, at vi lavede en omgang klejner her hos mig den 23. - vi skal jo bare have dagen til at gå med hygge og ingenting. Så kunne jeg jo lære opskriften og få hendes små fif, mens hun kunne sidde afslappet på en stol og lede og fordele arbejdet.

Hun blev simpelthen så glad! Sagde ting som: ja, så må jeg jo have skrevet opskriften af, og klejnesporen skal jeg da huske, og kan du købe fedtet, det skal være det rigtige! Jeg mente, at jeg nok kunne skaffe klejnefedt i den lokale Superbest i Fredby, men kort efter vi havde afsluttet samtalen, ringede hun straks og sagde: jeg køber det fedtstof, for det skal være fra Kvickly, ellers er det ikke det rigtige!

Jeg kunne virkelig høre, hvor opstemt hun blev over, at det alligevel ikke blev klejneløs jul (og dem man køber er altså ikke det samme...), og jeg blev så glad, fordi hun blev så glad!

Julen er familiens fest, ikke?

søndag den 16. december 2007

Ytår på vej?

Hors D'Ouvres Varié
Hvidløgsbagte Tigerrejer, grillet Kammuslinger med wasabi og Løvstilke salsa samt kold Jordskokke suppe stænket med trøffelolie.

Tournedos af helstegt Kalvefilet
Anrettet på croutons bagt i kødglace, hertil flødekogte kantareller, dagens garniture, Rösti kartofler og smørmonteret Kalveglace.

Valrhona Chokoladekage med Mascarpone creme
lagt på hindbær-karamel net og pyntet med friske frugter.
Det er lige besluttet, at vi indtager ovenstående nytårsmenu her - det lyder da okay, gør det ikke?
Ps. Har lige skrevet et par julekort, hvor jeg i et glemte n'et i nytår - er lissom ikke helt det samme at ønske folk godt ytår!

Tal pænt!

Hørt i omgangskredsen:
Mand: Nå, skal du have mere kage. Du ser ellers ikke ud til at trænge.
Kvinde: Orh, tal for dig selv, du har da i den grad taget på. Desuden er det din tur til at tage af bordet
Mand: Jeg tog ud af bordet i går. Jeg har lavet maden
Kvinde: Ja, og jeg har klaret børnene hele dagen
osv. osv.

Hvad er det, der sker for par, når de slår over i , at alt skal være en konkurrence, om hvem der laver mest, hvem der kan være mest strid med ord, hvem der er bedst til at vinde diskussionen? Jeg synes desværre, konceptet bliver mere og mere udbredt. Vi har vennepar, der gør det, vi har familie, der gør det.

Men jeg forstår ikke denne hang til at være nedladende over for hinanden - plus at det er pissetræls at høre på for gæsterne. Jeg ved, at når man siger, at det er ubehageligt at høre på, så kan de ikke forstå det. De snakker da helt normalt til hinanden, og det er helt okay, synes de.

Hvornår er det lige, det skrider for dem, og hvorfor kan de ikke selv høre, at det ikke er i orden at lade os andre være vidne til det?

fredag den 14. december 2007

Prutning

Jeg har aldrig været god til det der med at prutte om prisen. Ham jeg er gift med går som regel efter princippet: Ja, okay, det er så prisen, men hvad skal JEG betale?

I dag købte vi juletræet, og da vi jo lissom bor i det eksklusive Nordsjælland, hvor alle tjener kassen, så koster et standardtræ 250 dask. Det havde jeg ikke i pungen, men fik da spurgt, om det kunne gå med de 220, jeg kunne skrabe sammen. Top, sagde træsælgeren og bød ovenikøbet på glögg, samtidig med han fortalte, at i Nordjylland, hvor han kom fra, havde han købt et træ magen til vores for 100 kr. Ja, ja, da - men de 120 var sgu nok ædt i diesel, inden vi ville nå frem og tilbage.

Men jeg føler helt klart, at jeg har fået rabat - hej, jeg kan prutte... eller i hvert fald opstille hundeøjne om, at der jo var langt at køre efter flere kontanter.....

torsdag den 13. december 2007

Oprejsning?

Chefen for bloggen på mit arbejde, ringede til mig i dag hjemme på min fridag. Han ville lige spørge, hvordan det gik og samtidig høre, om han ikke skulle fjerne hele blogindlægget og kommentarerne.

Jeg var meget i tvivl. Jeg synes jo, det strider mod "blogetikken", men samtidig er der heller ikke meget god moral i, at man kan have lov at svine folk til offentligt. Så enden på det hele blev, at han fjernede både indlæg og kommentarer og i stedet lagde en besked om, at han i sit chef-hverv havde fjernet det, fordi tonen ikke var i orden, samtidig opfordrede han til, at man fremover har en god tone, selvom man er uenig med hinanden.

Jeg kan mærke, at beskeden gjorde mig glad, og jeg har det godt med, at det ikke ligger der mere - samtidig har jeg en lille bitte snert af at have "spillet fallit" og have et mærkat på mig som hende, der ikke kan klare mosten.

- men det ku jeg jo heller ikke....

Trøstekat

I går eftermiddags da jeg var ked af det, sad, lå og hang Tøbtingen op ad mig hele tiden. Han plejer at være ude på det tidspunkt, så jeg er overbevist om, at han kunne mærke, at jeg var ked. Da ham jeg er gift med langt om længe kom hjem ved 19.30-tiden forsvandt katten. Jeg er sikker på, at kattedyr har en særlig følsom radar for kedafdethed hos deres menneske.

Jeg så engang et indslag i tv, hvor en kat på et engelsk plejehjem i 13 tilfælde i træk var hoppet op i sengen til de ældre, når der var undet et døgn til de skulle dø, og den blev der, indtil de døde. Det havde holdt stik alle gange, og katten var ikke kun i senge hos beboere, den ellers plejede at ligge hos. Sådan en historie fascinerer mig - men jeg er glad for, at jeg kan have kat i sengen og alligevel vågne op igen næste morgen!

onsdag den 12. december 2007

At blive svinet til

Jeg er i den grad blevet tilsvinet på mit arbejde i dag, og jeg er stadig rigtig ked af det. Jeg skriver med på en arbejdsblog, og havde lagt en kommentar til en andens indlæg - en hel generel kommentar med min egen mening i. En tredje person misforstod mig, og vedkommende skrev en strid, uretfærdig og urimelig kommentar, der ramte mig som et knytnæveslag i maven. Det var i den grad et personligt angreb, idet jeg blev nævnt ved navn ca. 4 gange i den ret korte kommentar.

Jeg kom virkelig til at græde og opsøgte en sød og rar kollega, der kunne trøste. Det var godt.

Men det er ikke ovre endnu - jeg græder stadig, mens jeg skriver dette indlæg. Det ville være helt forkert at gå ind på detaljerne i kommentaren og forsvare mig, så jeg har blot skrevet, at det ikke var min intention med indlægget at det kunne læses på den måde. Og nu har jeg så lige kigget på kommentarerne igen, og tror I så ikke, at personen nu har svaret og sagt, at det gør ikke noget - altså underforstået taget det som en undskyldning. Det var det absolut ikke ment som. Jeg er bare bundet af, at det er mit job, og jeg kan ikke gå til modangreb offentligt - og al fornuft siger mig, at det ikke er godt at gå ind på meninger af sådan en karakter.

Men det er så ækelt at vide, at alle disse væmmelige ord om mig ligger frit tilgængelige for alle - tænk hvis alle andre deler personens opfattelse.

Det gør ondt helt ned i maven, og jeg er slet ikke færdig med at græde.

Zette skal huske

At tænde lyset før hun bukker sig for at samle et formodet blad op, som katten har slæbt ind. Hun skal huske at tænde lyset, fordi det nogle gange ikke er blade, men i stedet er halvspiste små mus. De er faktisk mindre spændende at røre ved. Møgdyr - altså kattene!

Husk det fremover, ikk?

tirsdag den 11. december 2007

Kattens til jul

Har lige opdaget, at Tokkekatten er ret begejstret for brunkager... Bare en enkelt reje får ham til at kaste op - men brunkager, det er guf for en gammel, kræsen kat....

søndag den 9. december 2007

Stillesøndag

I fredags holdt vi julefrokost på arbejdet. Vi er sådan nogle, der begynder omkring kl. 12 med løjer og godter og så spiser ved 17-tiden. Det er altid dem, der er ansat gennem det sidste år, der planlægger. Det fungerer godt, så er der nyheder hver gang. I år kørte vi bl.a. til en kirke på Nørrebro og sang gospel i en time. Det var jo lissom lige noget for Zette. Og sikken en masse lyd, der kunne komme ud af os under den rette instruktion. Så fedt. Bagefter flere juleløjer, som julewii, lave juledepressioner, vers til den obligatoriske julesang osv.

God mad var der - og så kom baren frem. Pyhh ha.


Min superfantastiske planlægning gjorde dog, at jeg holdt noget igen i baren, og allerede ved halvti-tiden smuttede jeg mod Fredby. For lørdag kl. 10.30 var vi lige 12 personer til brunch for at fejre ham jeg er gift med. Det gik godt, og brunch kræver jo ikke det helt store i køkkenregionen.

Alligevel ser jeg dog frem til en stille søndag, hvor jeg højest skal trænge mig gennem køen i de lokale supermarkeder for at gøre lidt aftensmadindkøb, og ellers blir det noget med hyggetæppestrikning, vasketøj og kattekæl. Det skal nok blive en god dag!

torsdag den 6. december 2007

Så fik hun lært det

Belært af den hårde måde vandt jeg i går det andet fed garn op helt uden problemer. De arvede, ramponerede ekstrastole har fin, høj ryk og var som skabt til at vinde garn op. Et helt fed tog vel ca. 15 minutter i forhold til de 3 aftner, jeg brugte på første halvdel. Lotten foreslår godt nok en decideret garnvinde, men jeg må altså lige se, hvordan strikkeglæden har det fremover.


Så nu skal jeg have gang i pindene...


onsdag den 5. december 2007

Vejen til lydløse prutter

Den skønne Anne har just skrevet om emnet: Det nogle gange ret irriterende fænomen, at prutter larmer - lugten kan naturligvis også være et problem, men her beskæftiger jeg mig kun med problemet lyd.

Jeg har nemlig løsningen. Hvis du benytter dig af den, vil jeg næsten med sikkerhed garantere lydløshed. Sådan gør du:

  • Rejs dig op og stå stille
  • Før den ene hånd ned langs røven og hiv let ud i den ene balle
  • Lad luften forlade dit korpus
  • Føl tilfredsstillelsen ved at kunne fise uden at larme
- Det gode råd må bruges af alle. Men send mig kærlige tanketak, når det virker for dig!

Derfor ka jeg ik li røde katte

Jeg har aldrig brudt mig om røde katte.

I morges 6.40 på vej til bilen mod jobbet kom det til mig hvorfor: Er det ikke rigtigt, at Mons (hed den ikke sådan?) den onde kat i Pelle Haleløs var rød? Jeg er sikker på, at min medlidenhed med Pelle også er bundet til hadet mod Mons. Men bogen står desværre ikke på reolen, så kan nogen lige hjælpe her, så jeg ved, om jeg nu har fundet årsagen til min rødkatteantipati!

Kluddermor

Jeg har jo købt garn - og denne gang leveret i de naturlige store bundter. Ham jeg er gift med gad faktisk godt lige holde armene oppe, mens jeg vandt op - men han gad ikke et helt bundt. Så lagde jeg bare lige bundtet på lårene. og vandt lidt. Men det var absolut en situation, jeg kun kunne tabe.
Sådan så det så ud - og det endda efter jeg havde lavet lille sidenøgle:


Jeg er på mange punkter en ret utålmodig person. men lige præcis med dette har jeg en ærkeengels tålmodighed. Det er jo bare at tage det stille og roligt og følge garnet ind og ud. Okay, jeg kommer til at bruge 3 fuldgode aftner på det, men så bliver det også et fint nøgle. - Så mangler jeg bare den anden halvdel af bundtet. Men jeg tror faktisk, jeg smutter det over et par stolerygge - bare sådan for at være lidt økonomisk med tiden.

- så kan hun lære det, kan hun!

mandag den 3. december 2007

Jul lige om lidt

Jeg kan ret godt lide jul. Jeg var først vild med gaverne, så med sangene og så med maden. Nu er jeg mest vild med gaver, sang og mad i skøn kombi.

Det er ikke altid, jeg når det der med julepynten, men jeg drikker da pt. julete (kan egentlig ikke li det så godt, fordi der altid er for lidt appelsin og for mange nelliker, men jeg vandt en pakke i pakkeleg, og jeg er opdraget til ikke at smide ud, øv osse!) af et kæmpe monstergrimt elg-krus (også pakkelegsgevinst).

Der blev spurgt til min adventskrans i dag - sådan en ejer jeg ikke, og juledepressioner kan jeg ikke lave. Jeg lavede en engang, og min søster grinte nonstop i ca. 5 minutter (bare fordi hun har fået al arvemassen, hvad gælder blomsteropsatstuttelutter og den slags).

Men juletræskassen blev taget ned fra loftet i fredags, og det har den fede Tokkekat så nydt siden, for så kunne han placere sin kæmpebag og bløde mave i en stor kasse. Jeg spekulerer på, om jeg har en eneste HEL glaskugle til træet, men har endnu ikke vovet at kigge...

søndag den 2. december 2007

Til den ansatte i Netto

Hermed en forklaring og en undskyldning:

Jeg stod rigtigt længe i en af køerne i Nettos søndagsåbenhed. Kassen ved siden af køen ved siden af mig blev åbnet - halvdelen af køen ved siden af mig forsvandt til den nyåbnede kasse. Min kø blev ikke mindre, da vi ikke havde nogen steder at smutte hen. Da jeg var 1 person fra, at det blev min tur til at lægge varer på bånd, satte du som Netto-ansat et lille håndskrevet skilt op om, at dankortautomaten ikke virkede. Jeg kunne ikke bære det, og jeg kom vredt til at spørge, hvad du så havde tænkt dig: "Ja, du kan jo gå bagerst i en kø til en kasse, hvor dankortet virker!" Og så kom jeg til at sige: "Det er godt nok ringe service" - hvorefter du svarede, at det jo ikke var din skyld.

Og det har du ret i. Jeg plejer ellers ikke at være sådan en, der hidser mig op og skælder uskyldige ansatte ud. Jeg plejer at være sådan en, der griner af andre, der gør det eller måske endda siger, at de skal opføre sig ordentlig over for de ansatte.

Undskyld dame, jeg vil forsøge at forbedre mig. Jeg fik det også meget bedre, da jeg bagerst i den nye kø fik gnasket mit honninghjerte fra bageren i mig. Men det kom selvfølgelig ikke dig som Netto-ansat til gode. Jeg beklager derfor meget. Næste gang skal jeg nok spise mit honninghjerte, før jeg går sukkerkold i Netto.

Kom med det!

Der må være nogen, der har taget lyset. Klokken er snart halv 9, og det er bælgmørkt. Hvad er så lige den fede ide i det? Jeg vil gerne have lyset tilbage. Nu!

Den onde og uopmærksomme katteejer

I går aftes sad jeg jo og hyggede mig i den gode stol foran flimmeren med strikketøjet - og det gjorde jeg i små 4 timer. Før jeg gik i seng, låste jeg døren og satte kattelemmen på "kun-indgang". Der fandt jeg så ud af, at lemmen havde været låst for indgang (af og til skubber de småfede kattedyr til lemmen, når de passerer), jeg åbnede døren og ind kom to småvåde, forblæste kattedyr med kolde ører. De var ikke tilfredse med mig og sendte mig anklagende blikke og klagende miavs.

Fornærmelsen varede dog ikke ved, for der gik ikke 5 minutter, før begge småting lå i sengen og skuttede sig.

Jeg havde godt nok undret mig over, at jeg ikke havde skødekat i løbet af aftenen, men ikke lige forbundet det med låst kattelem.

lørdag den 1. december 2007

Udsigt til selvvalgt sløvhed

Ham jeg er gift med er til julefrokost i dag. Jeg har udsigt til:

  • Lammemørbrad, sukkerærter og pommes saute
  • Frk. Nitouch - med masser af medsang fra Zettes side (er stemmevarm efter 4 timers gospel)
  • En køleskabskold halvliters Erdinger Hefe Dunkel
  • Strikketøj
  • Halvvåde, løvfyldte pelskattedyr
... Lyder det trist? Jeg glæder mig til en aleneaften, der skal afholdes, lige som jeg vil have den

onsdag den 28. november 2007

Hvad kan jeg sige...

... det er en rigtig god frokostbuffet, der er på mit kursus.

Resten kunne nok uden problemer komprimeres fra 5-dages kursus til 1½-dags kursus. Men så fik jeg jo selvfølgelig kun max. 2 frokoster. Nu får jeg 5!

Tager Mørkets Herre S-toget?

I S-toget i dag så jeg en mand, der fuldstændigt lignte Lord Voldemort. Skaldet, glat i huden, ingen næse, ingen hage, totalt bleg - han manglede kun de røde øjne.

Jeg håber virkelig, han var på vej mod noget premiere-/udklædningsnoget, for det er godt nok bittert at ligne Ham-der-ikke-må-benævnes uden at have gjort en indsats for at komme til det.

På skolebænken

Jeg er blevet en af sikkerhedsrepræsentanterne på mit arbejde. Det betyder så, at jeg i dag begynder den lovpligtige arbejsmiljøuddannelse på 37 timer. 3 dage i denne uge og så ellers et par dage før jul. Gruer mest for det først at få fri 16.30 - hvornår skal man nogensinde få hentet de netbestilte julegaver på posthuset med de arbejdstider? Og lørdag er jeg heller ikke til stede i Fredby postkontors åbningstid. Hmmm.

Nå, men håber kurset bliver lidt bedre - arj, meget bedre - end jeg frygter. Jeg går efter: Dukankunblivepositivtoverrasket,nårdine forventningerersålave-trippet.

mandag den 26. november 2007

Slå den!

Jeg har nu indkøbt 5 julegaver! Er ret stolt. Flest købt på nettet. Det vil sige, at jeg faktisk kun skal købe ca. 4 mere. Og det er da til at klare med næsten en måned til jul.

Jeg kan i øvrigt anbefale Føtex og indkøbscentre efter kl. 18.15 - god service, for der er ikke et øje i butikkerne. Det er et koncept, jeg vil forsøge at kopiere fremover.

søndag den 25. november 2007

Ukvindelig udsmykning?

Har jeg egentlig nogensinde delt med blogverdenen, at jeg ejer en pæn samling bajonetter og sabler? Nå, men det gør jeg altså. Alle, der kommer i huset for første gang, kigger let undrende - nogle ret uforstående - på væggen og siger: Hold da op, din mand samler nok på våben, hva'? Og hver gang må jeg forklare, at det altså er MIN samling.


Jeg har arvet den efter min far, og den er ophængt næsten præcis som i mit barndomshjem. Svigerfar forærede mig engang en ægte MadeInIndia-sabel i grøn filtskede. Han kunne vist ikke helt forstå, at jeg ikke havde samme følelser over for den. Men de andre hænger smukt på min væg, synes jeg. Egentlig testamenterede min far samlingen til min svoger, men min søster maler stuen ca. hver 7. måned, og de er lidt besværlige at hænge op. Derfor har svoger og jeg lavet en udlånsaftale gældende i 10 år. Når de 10 år er gået, skal aftalen genforhandles over lige så mange øl, som svoger kan drikke - på min regning. Det er fair business.

Det kan godt være, at det giver noget helt vildt dårlig fengsuaj-karma at have våben på væggen. Men for mig er mindet om min far altså vigtigere end dyrt promoverede indretningsfiduser. Kan I li min samling?

Og ja, jeg har våbensamlertilladelse, der er ikke noget at komme efter....

Røvdag i går!

Kattene var de eneste, der ikke var tilfredse med i går. De var så til gengæld virkelig utilfredse.

Tøbting gemte sig under sengen og ville slet ikke kæles eller lade sig beundre.

Og da jeg på et tidspunkt fulgte en gæst ud, sad Tokken uden for på måtten foran kattelemmen - der var åben - og var smækfornærmet over alle de mennesker, der var i HANS hus. Hvornår havde de så tænkt sig at gå, så man kunne få ro til at sove indendøre? Udenfor regnede det oven i købet, så det var så usselt, som det overhovedet kunne blive. Hmpf!

Det gik så godt

Det blev et fantastisk vellykket arrangement i går. Jeg lagde hus til for en forening, jeg er medlem af, så der var 3 med, jeg aldrig havde mødt før.
Den unge fyr afslørede straks, at han var udlært slagter med svende-bronzemedalje, og så var jeg jo glad for, at jeg havde indkøbt svinekæber hos slagteren, og da han kundgjorde, at svinekæber var hans favoritret og straks med sød forventning i stemmen spurgte : De er da vel ikke braisseret i mørkt øl, vel? Så var vi straks på bølgelængde. Her var en der kunne snakke mad på et helt suverænt topplan, så jeg var lykkelig, da jeg fik ros for min afstemte stout-sauce, som jeg først var bange for var blevet for bitter, men som viste sig helt perfekt. Det var så godt, da den unge slagterfyr, efter jeg havde ryddet af og sat resten af kæberne i køleskabet, måtte hen i køkkenet og spørge, hvor jeg havde gjort af dem, og da jeg hev dem ud af køleskabet, måtte han lige have næven i dem og snuppe en kæbe mere som køkkenmad. Se det kunne kokkekonen her li!

En anden gæst lærte mig at strikke vrang. Det er lidt småpinligt at indrømme, men min genfundne strikkeglæde har jeg jo lissom lært mig selv, og det med at slå op, strikke ret, tage ind og lukke af har jeg tjek på, men vrang har jeg forgæves forsøgt at grave frem af minderne uden held, så det kom lige på plads i går. Nu er der derfor bestilt mere garn. Hæ.

Og ellers blev der spillet traditionel pakkeleg, og spillet en djævlens bunke utraditionel Wii, så vi fik bokset og bowlet risalamanden af os med det samme.

Der var rigeligt af mad - af alt. Folk var glade og det var en supergod eftermiddag/aften.

- og jeg havde altså helt glemt, hvor fantastisk risalamande smager - godt der er under en måned til jul!

lørdag den 24. november 2007

Pyhhhha!

Har nu været i køkkenet i 3 stive timer. Så er der lavet mos af 5 kilo kartofler, det står færdigt i køleskabet med gaffelmønster på og lige klar til at sætte i ovnen. Jeg har flået og ordnet 25 stk svinekæber - svarende til 2,5 kilo. Har hentet en stak porrer i højbedet, pillet og snittet 1 hvidløg, brunet kæber til den store guldmedalje, svitset porrer og hvidløg og nu står det under låg med store gode stouts over sig - her får de så lov at stå en hel del timer.

Nu mangler jeg bare støvsugning, ordne toiletter, tage bad, dulle mig, dække bord, arrangere skåle, skælde katte ud, når de slæber blade ind efter endt støvsugning, osv. inden der kommer gæster kl. 14 - lidt skidt jeg allerede er lidt træt, og deltagerantallet er vokset, så vi nu bliver 11. Håber godt nok der er nok mad med 3 pakker småkager, 2 bakker clementiner, 40 æbleskiver, mos og kød som ovenfor og ris a la mande til dessert. Hader hvis der skal laves FHB - det står for Family Hold Back, og som hviskes som hemmelig kode rundt om bordet til familiemedlemmer, så der er nok til gæsterne.....

Må lige slappe lidt mere af før rengøring.... Pyyha

fredag den 23. november 2007

Startskud

Jeg skal holde julefrokost i morgen lørdag. Jeg har købt julesmåkager, juledugen er fundet frem, pakkelegspakker er pakket ind, æbleskiver og clementiner indkøbes i eftermiddag, så det står virkelig i julens tegn. Men jeg kan altså ikke få mig selv til at hænge julepynt op endnu. Det er simpelthen for tidligt.

Aftensmaden bliver udover den meget julede ris a la mande til dessert faktisk heller ikke julet, for en del af gæsterne har forlangt at smage min "Svinekæber i Stout" - så det bliver det. Men øllet er jo mørkt som vejret, så måske passer alting meget godt?

Vi bliver 10 - så jeg skal da godt nok have fat i kartoffelskrællergenet. Tænker 5 kilo kartofler er nok til mos til 10?
God fornøjelse, Zette og til alle jer andre og jeres weekendsysler.

torsdag den 22. november 2007

Hvorfor sker punkteringer

... altid et sted hvorfra der er længst hjem at gå? Og med tungt læsset rygsæk? Er det en eller anden syg naturlov?
Fremover vil jeg gerne bede om mine punkteringer max 20 meter fra huset i Fredby - og på vej hjem, tak!

Gæld med t

Som cand.mag. i dansk og med stor interesse for det danske sprog kan jeg jo godt gå hen og blive en kende selvfed til tider. Men af til blir jeg pludselig i tvivl om et eller andet, og som en godt opdraget magister, er der kun en ting at gøre: Slå det op. I går fandt jeg derfor ud af, at man kan sige noget, jeg aldrig har hørt nogen sige endsige skrive. Det gælder verbet gælde. Datid gjaldt har vi rimelig styr på allesammen. Men hvad med før nutid? Jeg mente nok det var noget med har gjaldt men stor var min overraskelse efter opslaget at kunne konstatere, at godt nok gælder formen har gjaldt - men formen har gældt er også godkendt.

Ja, se det havde jeg nu alligevel aldrig regnet med gældt!

tirsdag den 20. november 2007

Skal-skal ikke-skal nok?

Jeg har fået en fed julegavecheck af min Mormor. Hun har heldigvis - sandsynligvis under kraftig indflydelse af min Mors suveræne holdning - indset, at det er godt at uddele de økonomiske overskudsresurser til børn og børnebørn, inden hun dør, så hun samtidig kan se, hvordan vi på det groveste formøbler hendes opsparing på privat og ikke særlig Mormoregnet forbrug.

Når jeg får den slags uventede midler, skal jeg altid bruge dem til noget særligt. Og nu har tanken om at købe den i mange år ønskede sælskindspels så groet sig fast i min hjerne. Jeg er nået igennem de politiske overvejelser og nået frem til, at ægte grønlandsk sæl er ok - og jeg vil slet ikke have andet end sæl, for det er det eneste, jeg synes er pænt.

Meeeeen sådan en pelsting skal jo sidde perfekt, og det kræver altså helt sikkert besøg i en butik - og ikke bare en netbutik. Og det er her jeg er lige nu, for jeg hader at shoppe.

Men måske målet her helliger midlet....

mandag den 19. november 2007

Ligger det lige for?

I går så jeg i dagsdato, at en sovepille eftersigende skulle virke på nogle mennesker, der havde ligget i koma i op til flere år. Det er jo fantastisk, hvis sovepillen virkelig får koma-mennesker til at vågne op og kunne en hel masse ting.

Men jeg undrer mig over, hvem der kom på ideen? Det virker ikke umiddelbart nærliggende at give en person i koma en sovepille eller ???

Mossæson

Hos Svigermekanikken i fredags blev der serveret sammenkogt ret med kartoffelmos.
Hos Søster blev min mors gode gullasch serveret med kartoffelmos til.
I dag var den varme ret i kantinen Brændende Kærlighed, og som alle ved, indebærer det mos.

Det er åbenbart sæson for mos. Jeg kan ret godt li kartoffelmos, men jeg tror alligevel, at jeg venter et par dage med selv at lave mos.

lørdag den 17. november 2007

De var altså næsten ens!

I går var vi hos min svigerfar til familiemiddag. Det gik faktisk ganske godt, selvom ham jeg er gift med og så mig, vi ofte er ret bustede på sådan en fredag efter en lang arbejdsuge. Der var udmærket mad, og efter maden kom så slikket på bordet. Jeg er ret kræsen, hvad angår slik, jeg er absolut ikke til spejlæg, skumslik osv. Men nederst i en skål var også lidt colaflaskevingummi, og dem kan jeg faktisk godt li. Så svoger gravede colaflasker frem til mig, når han nu alligevel var i skålen med grabberne efter skumslikket. Han lagde så en række colaer frem på bordet, som jeg lystigt spiste af.

Efter en lille pause ku jeg faktisk godt spise en til, kiggede på bordet i den lidt dunkle stearinlysoplyste spisestue, og fandt - godt nok lidt væk fra, hvor de andre havde ligget - endnu en. Jeg var sekundet fra at proppe den i munden, da det gik op for mig, at den ikke føltes helt rigtig, og så genkendte jeg:...... svigerfars høreapperat.

Til mit forsvar vil jeg sige, at det altså havde samme farve, størrelse og næsten form som en vingummicolaflaske - smagen havde sgu dog nok ligget langt fra.

torsdag den 15. november 2007

Umba-umba-båttebåttebåt

Jeg glemmer det altså i lange perioder, jeg tænker slet ikke over det. Men i dag kom det til mig igen for fuld musik i bogstaveligste forstand, for tilfældigvis stod jeg på apoteket i Fredby, da processionen og hornmusikken trak gennem gågaden.

Sådan er det i Fredby hver torsdag kl. 12, når HM er på slottet, så er der trutterut og tratterat, og så går det ellers til slottet. Ved slottet venter byens dagplejemødre og pensionister + tre milliarder (især svenske?) turister.

Og så sker det: HM kommer selv ud og vinker, nogle gange kommer Prinsgemalen og vinker og nogle gange sender de bare hundene ud....

Hostekopisten

I går i toget var der en mand, der kopierede andres host. Når en anden sagde host, så sagde han host i nøjagtigt samme tonefald og styrke, når en sagde host-host, kom der to host fra manden.
Jeg havde heldigvis noget hoste, så jeg kunne få ham til at efterligne min hoste.

Han gjorde det godt - men har nu lidt på fornemmelsen, at der var tale om en tvangshandling. Men en yderst veludført en.

tirsdag den 13. november 2007

X

Hun har skrevet om det, og jeg er ret enig i det.

Da jeg var nede på den lokale skole for at sætte krydset det helt rigtige sted, og der ikke var kø, og det hele var overstået på ingen tid, havde jeg det lidt som: "Vil I ikke høre min mening om noget andet også? Skal jeg ikke være mere med i det? Hvor er det der tvhold, der kan få det hele til at vare lidt længere - og hvorfor er det allerede slut nu?"

- andre vil nok mene, at det slet ikke er slut, men at det kun er ved at begynde. God valgaften!

søndag den 11. november 2007

Færdig - eller måske ikke?

I morges lukkede jeg så mit nu ca. 2½ meter lange uldne halstørklæde af og fik det vasket. Det er ret tydeligt, hvilken ende jeg strikkede først, da jeg da heldigvis har udviklet mit manglende talent i positiv retning i løbet af præstationen.


Måske skal der hækles (okay, det aner jeg så slet ikke, hvordan man gør) en afslutterkant eller måske de der frynsede kvaster, som kattesitter har lovet mig at lære er en ide? Lige nu hælder jeg nok mest til at skjule den knap så fikse begyndelse på kluden under den noget pænere ende - bliver vist aldrig perfektionsitisk håndarbejder.
Jeg har købt nyt garn. Skal vist bare blive til en fin lille halsklud til ømme halse og forfrosne nakker. Har en ret stor svaghed for turkis, så det skal nok blive godt. En kollega har inviteret til 2. lektion i en håndarbejdskreds, så mon ikke jeg bare skal medbringe garn og rundpind og så ellers lade mig føre med strømmen og de andres kreativitet? Jeg har tænkt, jeg skal forsøge mig med andet end retstrikning, men det er nu en noget angstprovokerende tanke. Nemme begynderideer modtages med tak og glæde.
Men lidt mærkeligt ikke at have strikketøjet liggende. Godt jeg har en tung Potter-bog at fylde de tomme hænder med ved ledige stunder - ellers ku det jo føles helt dovent.

lørdag den 10. november 2007

Potterfan spotter

Jeg havde forudbestilt Harry P. Jeg har haft svært ved at vente til den danske oversættelse, men jeg har læst de andre på dansk, så derfor hellere vente på den danske udgave end at smuglæse i den engelske.

Da jeg stod i den lokale bogbiks, sagde jeg, at jeg ikke behøvede en pose (hader de der mikrosmå, larmende poser, der altid ryger direkte i skraldespanden, fordi de ikke er til noget). Men så fik jeg at vide: Dette er ikke bare en pose. Og jeg ku da godt se, at der stod HP på lige netop min pose, og den blev proppet med alskens ting og umulige sager, som jeg ikke har ret meget behov for. Og så kom kommentaren: Og hvis du ikke får det hele med, så får du jo bare ballade, når du kommer hjem!

???? Daaaaa, hvem skulle da skælde mig ud? - bogen er jo til mig og ingen anden... Det er åbenbart ikke helt legalt, at kvinde i sentrediverne er ret betaget af det potterske univers.

Nå, det skal nu ikke forstyrre idyllen, der er dømt lænestol, den gode appelsinte fra Perchs, benene op og næsen i bogen - tror lige jeg udsætter det der planlagte støvsugning et par dage...

fredag den 9. november 2007

Gammel med de unge

Ham jeg er gift med har ret unge kolleger - sådan ca. i midttyverne. Det siger vel en del, at ham jeg er gift med med sine 38 somre bliver kaldt morfar. Men da de kære kolleger var på besøg kunne mit evigt vågne sproginstinkt altså ikke lade være med at opsnappe ord som hejs (=noget slemt lort) og metal (= noget kanon noget).

Jeg har ikke forsøgt at bruge de ord, for det er ikke så fedt, når man forsøger sig med at være kæk og ung med de helt unge og sprøde.

Og alligevel: til føromtalte møde i Århus ryger der i mit engagement og min entusiasme et: "Det er godt nok noget hejs!" ud af kæften på mig. Damn it!

- mit eneste håb er, at det københavnske ungdomsslang endnu ikke er nået til Århus, og jeg derfor blot fremstod som totalt imbecil og uforståelig og ikke helt falleretforsøgpålidtforfriskagtig.

torsdag den 8. november 2007

Smilet var fremme i smilets by

Det var godt nok en god tur til det århusianske:

  • Toget kørte og var præcis
  • Blev afhentet af alt for længe ikke set veninde med store smil, og snakken var i gang, før vi nåede hendes bil
  • En fantastisk god fiskesuppe blev indtaget her
  • Der var godt og tiltrængt svømmetur i ekstra varmt vand
  • Hygge, træthed og smil i hendes sofa - med mand og hund - (kun meget lidt bange for hunden i øvrigt)
  • God morgenmad indtaget med udsigt nydt over Århus bugt
  • Super møde, hvor der blev lyttet, talt, grint og været konstruktive
  • Tog kørte - næsten præcis - tilbage til Djævleøen
  • Blev hentet på station af ham jeg er gift med til kys, kram og jegharsavnetdig
  • Goddag-øl i Fredby

Aaaahhhh

mandag den 5. november 2007

Så meget bedre denne gang

Sidst jeg havde møde i Århus var det træls pga alt for lang transport. Onsdag har jeg møde i Århus kl. 10 - og i stedet for at tage fra Fredby ca. kl. 5, har jeg tiltusket mig natlogi tirsdag-onsdag hos den gode veninde, jeg ser alt for lidt til.

Det er super, at et knap så ophidsende møde i Århus kan blive til noget, jeg ser frem til i stor stil - ud at spise, en tur i lidt varmt vand og så ellers hygge sammen med hende og hendes mand. Det er da skønt! Århus here I come...

søndag den 4. november 2007

Hundeejerhad

Så længe jeg kan huske, har jeg været bange for hunde. Jeg er aldrig blevet bidt og heller ikke befundet mig på grænsen til at blive bidt, men jeg har altid været bange. Når de gør, giver det et sæt i mig, og jeg kan ikke kontrollere det, selvom jeg ved, at om lidt gør den hund.

I Slotshaven i Fredby er hunde kun tilladt i snor. Men hundeejere er som regel snotdumme mennesker, for de kan i hvert fald ikke læse skilte - og det gælder ikke kun svære bogstavkombinationer, selv piktogrammer kan de ikke forstå. I hvert fald lader 8 ud af 10 hundeluftere i parken deres kæmpekøtere går frit. 2 gange på vej hjem fra Fredby city i dag blev jeg imødeløbet af en køter.

Hundelufter 1: "Bekka her, Bekka her, Bekka her, Bekka her" - og ikke en skid sker, køterdyret løber lige lukt hen til mig, der stille sniger mig forbi med dunkende hjerte og begyndende svedudspring. Jeg mener, hvis dyret ikke engang kan lystre sit eget navn, er der måske endnu større grund til at putte en snor om halsen på det.

Hundelufter 2: En kæmpekøter ser mig og stormer (glad?) hen mod mig, desperat lyder det fra køterlufteren: "Piro, please!" Hvad fanden havde konen tænkt sig? At Piro på ordet please fik dårlig samvittighed og straks vende om? Meget ved jeg ikke om hundelydighed, men jeg ved da, at please sagt blidt og bedende sjældent vil kunne få en køter til noget som helst - og sgu da slet ikke til at lystre.

SÅ FÅ DOG FOR HELVEDE JERES KØTERE I SNOR, NÅ!

- eller benyt hundeskoven, der ligger ca. 200 meter til den anden side....

Hybris?

I dag er så dagen, hvor jeg skal kaste mig ud i mit kommende gourmetkokke liv. Svinekæberne er indkøbt hos den gode slagter, og en plan er så småt begyndt at forme sig. (Viste sig i øvrigt, at svinekæber pt er i høj kurs, fordi Nikolaj Kirk åbenbart har fedtet med sådanne i morgentv - óg jeg som troede, jeg var noget særligt, hmpff).

Jeg tænker noget med god stout, en skarp peberfrugt, måske lidt hvidløg - og mos til med friske valnødder i - hmmm, resten må komme som inspiration, når jeg springer ud i det.

I aften vil det vise sig, om Ate havde forblændet mig til at begå Hybris og om Nemesis kommer og tar mig....

fredag den 2. november 2007

Praise the Lord!

I morgen begynder det - og nu er det også et helt år siden sidst. Men i morgen er det første gang ud af fire, hvor jeg skal til Gospelworkshop her i Fredby. Fire lørdage kl. 10-14 bliver der sunget igennem, udforsket stemme, øvet og grint. Jeg slutter altid med at være helt høj af, at alle de mærkelige stemmer pludselig finder sammen til noget kuldegysende godt.

Man kan altså ikke være sur og trist, når man synger - og jeg glæder mig.

Bagefter er der så 40 års fødselsdag i familien, så mon ikke jeg lige så stille daler ned igen over et par pilsnere og noget god mad?

God weekend der ude i det ganske danske land. Livet er godt!

torsdag den 1. november 2007

Valg-guf

De der politikere har garanteret haft spindoktorer til at vælge de mest smækre, unge (ja, okay, yngre) mænd til at gå ud med brochurer og valginfo.

Jeg hopper på den hver gang, når endnu en af de dybt charmerende hilser mig med "Hej" og et kæmpesmil - jeg tænker, ihhh han vil mig noget, og det kan jeg li - og hver gang viser det sig, at han bare vil stikke mig en eller anden pamflet om en tilfældig politikers holdninger....

Jeg må altså lære at se på deres bagtanke-fyldte hænder med skjulte dagsordner fremfor deres kønne ansigter, nå!

Lægehumor

Da jeg sad i venteværelset inden førnævnte undersøgelse, kom en yngre mandlig læge og kaldte en ældre herre ind. Lægen spørger: "Har vi det godt?" - imens herren svarer, at det går godt, når jeg lige at tænke, at det var da satans, at selv yngre læger har holdt fast i den utålelige gamle vi-form.

Og så svarer lægen - uden at herren har spurgt: "og ja, jeg har det også godt!"

Lægeordineret dovneri

Jeg har i perioder en drilsk ankel, og i dag kiggede så både ortopædkirurg og reumatolog på den - heldigvis ikke operation pt, men slidt er skidtet. Dog fik jeg en blokade i ankelleddet, der var hævet og irriteret.

Efter sådan en blokade skal anklen aflastes, så træning i eftermiddag er aflyst - og nu er der dømt benene op, kærnemælkeshorn, Perchs appelsinte, strikketøj. lun kat på lårene og ahhhhhh....

onsdag den 31. oktober 2007

Kend din plads

Efter gourmetopholdet og mine abstinenser efter den gode mad tog jeg i eftermiddags tilløb til en lille bitte spirende beslutning om, jeg mon ikke skulle kaste mig over lidt gourmetmadlavning - altså sådan på eksperimentelt forsøgsplan.

Jeg tænkte, at bagt aubergine med østershatte, hvidløg og lidt feta lød helt vildt inspirende flot. Jeg kan så sige, at min fantasi på ingen måde havde hold i virkeligheden. Det smagte ikke ret godt og så temmelig kikset ud i farve og konsistens. Så meget for gourmetkøkkenaspirenten.

I morgen tror jeg, vi skal have pitabrød...

Uden kontrol

Jeg er ikke begejstret, når min krop handler på egen hånd uden min hjernes vidende. Fx. lige nu: Jeg ville tænde min bordlampe - og så tændte jeg pc'eren...

Hmmm forsøger min krop at sige til mig, at jeg skal blogge NU - eller er det bare udtryk for, at jeg altid tænder pc'eren og ret sjældent bordlampen?

tirsdag den 30. oktober 2007

Fri dressur

Jeg kan godt li fridage, weekender uden arrangementer og aftner uden besøg ude fra. For så kan jeg helt uden skam smide bh'en, når jeg kommer hjem fra arbejde, eller slet og ret lade være at tage den på om morgenen.

Men i samvær med alle andre end den allernærmeste famlie har jeg dog altid det der seletøj på. Men jeg lærer aldrig at elske det. Jeg gad godt have været voksen i 70'erne, hvor bh'er var out.

- og det er ikke fordi jeg køber billige, dårligtsiddende bh'er - jeg kan bare bedre li det uden.
Der kom så den sandhed frem!

mandag den 29. oktober 2007

Abstinenser

Jeg ved, jeg har nævnt det før, men det der gourmetophold var altså i en klasse for sig. Desværre har det ført til en gedigen og veludviklet sult her søndag og mandag. Jeg tænker på gourmetmad, jeg drømmer om gourmetmad, jeg har googlet opskrifter på braiseret svinekæbe, jeg længes og jeg håber.

Men jeg ved, at jeg bør foretage en seriøs nedtrapning, så godt som en kold tyrker, for ellers bliver jeg ved med at kunne spise disse uhyggelige mængder af mad, og det er ikke godt for mig i det lange løb.

Pt. dulmer jeg sulten i Perchs organgete, men jeg er seriøst bange for, at det er en stakket frist. Hulk, jeg er suuuuulten!

søndag den 28. oktober 2007

Gourmetoplevelse

Nys hjemkommen fra gourmetweekenden i det sønderjyske, må jeg sige, at smagsløg, lugte-, syns- ja selv høresans blev udfordret på smukkeste vis.

Nu har jeg blandt andet smagt svinekæber, vildtsuppe m/kalvetunge og trøfler, indbagt Münsterost, Sikahjorteragout, glukosespiraler og frysetørrede tranebær.
Eneste, der ikke kan anbefales var den indbagte ost - rødkitost kan på ingen måde forenes med mine smagsløg.

Til gengæld var der megen fryd og stor surprise over de frysetørrede tranebær, der i munden kom med pifpafpuf-eksplosioner som slikket, man kunne få i 70'erne.

Nu skal der trappes ned på kvantiteten, og jeg er bange for, at det automatisk også vil føre til nedtrapning på kvaliteten.

Udluftning?

Næsten hver morgen gør jeg et eller andet, der automatisk lige gør, at jeg lukker luft ud af ørerne - mest og oftest det venstre. Jeg kan høre det suse svagt og mærke fornemmelsen af udluftning.
Det føles vældig rigtigt for mig, men jeg er ikke helt sikker på, at det er normalt?

torsdag den 25. oktober 2007

Opdatering

Så er jeg i fuldeste gang med det der strikning. Men jeg har et problem. Uden at vide hvordan, så har jeg lært mig selv "at tage ud". Jeg begyndte helt bestemt med 40 masker, og nu - efter 12 centimeters strik (billedet er fra i morges) - har jeg 50 (er talt både af ham jeg er gift med og min fru moder). Tænk at kunne noget uden, at man ved, man kan det.


Nu skal jeg så bare lære at tage ind igen, så det lissom ikke bliver for bredt. Man kunne jo også vente til sidst med at tage ind igen - har jeg så ikke lavet et sjal?


onsdag den 24. oktober 2007

Gavebod

I går fik jeg både tepakke og garnpakke. Nethandel er en gave.

Der kommer billeder af garn og strikning på et senere tidspunkt - jeg er nået ca. 7 cm på halstørklædet, men jeg overvejer at trevle op igen, for nederste kant er ikke ret køn, der er lidt umotiveret hulmønster, kan man vist sige.

Det er altså svært at strikke første pind pæn. Det der med at slå op gik faktisk okay.

Jeg lavede det godt nok om 3 gange i går - men så så jeg lige lidt flimmer og lod som ingenting og strikkede løs, så nu er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skal pille op eller bare sno tørklædet, så det slet ikke kan ses.... Hmm, faktisk ikke så let det der strikning - men hygsomt, det er det!

Ham jeg er gift med spørger hele tiden, om det snart er færdigt. Han burde skamme sig!


PS. Garnet kom i øvrigt i nøgle og skulle slet ikke vindes. Det var rigtig dejligt.

Svin!

Jeg har en lang dag fuld af offentlig transport foran mig. Mit håb er, at jeg blot ikke komme ud for halvdelen af, hvad der bliver beskrevet i Grisens år!

Sku vi ikke være enige om, at vi alle sammen tager os lidt sammen?

tirsdag den 23. oktober 2007

Kæpskinner i sasafrasen

Jeg har skrevet om emnet før. Men det er mig en kilde til evig undren, at man (jeg) lige så stille udvikler mig til min Mor for ikke at sige til min Mormor.
Pt. undrer det mig med alle de ting, jeg lukker ud af kæften, som jeg har hørt kvinderne i min familie sige gennem årtier. F.eks.:

Vi sidder ved middagsbordet. Over for mig sidder en, der skovler godt op på tallerknen, og uværgeligt kommer det så fra mig: ”Nå, det er lige før, du skal have kæpskinner på hva?” (For dem der ikke er bekendt med ordet kæpskinne, kan betydningen læses her). Når så vedkommende ikke har kunnet spise op – eller sætter farten betydeligt ned, så kommer det kækt fra mig: ”Nå, nu begynder det måske at knibe for de små jødedrenge?”

Går man udenfor med mig i blæsevejr, kan man være sikker på, at jeg siger ting som: ”Sikke det suser i sasafrasen” eller jeg får sagt: ”Det er da godt, at håret sidder fast i den ene ende, hva’?”

Hvorfor det kommer ud af min mund, er mig en gåde. Men jeg kan sige som Catul: ”Jeg føler, at det sker, og jeg pines!”

søndag den 21. oktober 2007

Hvad sker der for mig?

Det er hendes skyld. Hun kan bare lade være med at have sådan en hyggelig blog - og så fine billeder. Og så inspirerende tekster.

Nu har jeg simpelthen bestilt garn og pinde. Og det er sikkert nogle helt forkerte valg med pinde, der ikke passer til garnet, og for lidt garn osv. For jeg kan nemlig slet ikke strikke - eller jeg har ikke gjort det siden 8. klasse, og jeg kan huske ret-strikning, og jeg kan måske huske at slå masker op.

Nu efter jeg har afgivet bestilling, husker jeg så, at jeg vist altid strikkede for stramt - men måske er jeg blevet ældre (jo, det er jeg helt sikkert) og mere erfaren (det er nok mere tvivlsomt). Men jeg fik sådan lyst til også at forsøge mig med et halstørklæde - i ret, det må jeg sgi da kunne finde ud af.

Skægt, som det bloggeri kan vække glemte lyster... Og så kan postdk godt komme med den pakke!

lørdag den 20. oktober 2007

Hajen, chicken-arse'en og alle de andre

Jeg skal spille poker i dag. Jeg har gjort det før, for vi er nogle stykker, der lige mødes ca. hver anden-tredje måned og spiller et par omgange seriøs poker over god mad og drikke.


I dag håber jeg på, at jeg gentager mit begynderheld fra første spilleaften.
Billedet taler vist for sig selv, så vi lader det stå et øjeblik:

Rimfrost

I søndags var der en lille klat midt på græsplænen, men nu er det over det hele: Rimfrost.
Kun Høstanemonerne lyser op.
Nu er Snemand Frost på vej.

fredag den 19. oktober 2007

Om en uge...

Om en uge er vi vel sådan ca. et sted på Fyn på vej mod, hvad jeg regner med bliver en fantastisk gourmetweekend her. Der er i sagens natur masser af mad involveret, der er natur, nydelse og fremfor alt afslapning.

Kattepasser er en anden end den sædvanlige, men alt er på plads, og nu må den her uge godt gå lidt stærkt.

torsdag den 18. oktober 2007

Stolt stout gullasch

Jeg ville langtidsimre en gullasch i dag, men den lokale biks bød ikke på gullaschkød og kun noget urimelig dyrt stroganoffnoget, men så var jeg lige spare-kreativ og indkøbte en oksebov, et par kraftben og en stout herfra.


Hjemme tilberedte jeg pastinakker, løg, stribede rødbeder og en håndfuld hvidløg. Boven blev skåret i gullaschstore klumper - lidt afpuds til kattedyrene blev det også til - og efter bruning af kød, kraftben og grøntsager kom der en pæn sjat stout og en anelse vand ved. Nu dufter det himmelsk i hele huset. Jeg har ikke kunnet dy mig - måtte smage på væden, og det tegner altså ret godt - nu skal hele herligheden snurre færdig i et par timer.

Dovnekursus ønskes!

Jeg er ikke ret god til at dovne - okay min fortagsomme søster, vil nok bestride dette udsagn en del - men jeg er altså ikke ret god til det.

Som nu i dag - jeg har fridag, har egentlig ingen projekter, og jeg har ret meget lyst til bare at sidde foran computeren, spise lækkert, spille Wii og i det helet taget lavet ikke en fløjtende hattefis.

Men, men, men: Jeg får så dårlig samvittighed, den indre mor-stemme kører på med:

  • Det er godt nok fint vejr at hænge vasketøj ud i - skulle du ikke lige få sat et par vaske over?
  • Hvis nu du køber ind og laver middagsmad i dag, så har du nem mad i morgen, når du kommer træt fra arbejde, så måske skulle du tage at komme i gang. NU!
  • Altså sengetøjet kunne du jo godt lige skifte, nu du alligevel har tid til det!
  • Og hvad med de tulipanløg - det er vel næsten allerede for sent, så måske skulle du få fingeren ud - du har jo ingen undskyldninger, der er noget værd vel?

Hvorfor fitten er det ikke legalt for mig at lave lige det, jeg har lyst til og ikke ha det skidt med det?

Nå, jeg må hellere få sat den vask over....

Forkert i spyttet

Hvorfor virker mit spyt ikke til frimærker? Når jeg sutter på sådan et lille dyrt stykke papir, så krøller det sig bare sammen og ruller af brevet, jeg har skrevet. Når ham jeg er gift med eller andre sutter mærker, så sidder de nok så nydeligt fast.

Jeg har modtaget utallige gebyropkrævninger, fordi PostDK tror, at jeg bare er sådan en, der ikke gider sætte frimærke på. Det gør jeg, det holder bare ikke ret længe.

Hvordan udvikler man spyt, der kan opnå god og klistrende forbindelse til frimærkernes bagside?

mandag den 15. oktober 2007

Krig på stuegulvet


Næppe var vi kommet ind ad døren efter arbejdsdagen, før vi blev invaderet af Kaptajn Klo og Peter Pan. Et par af vejens drenge kom lige forbi og omformede vores stille stue til en regulær kampzone. De nåede begge at dø og live op igen mange gange, før de erklærede, at de gik videre til næste hus på vejen.

Sådan kan en eftermiddag komme til at se helt anderledes ud end planlagt...

søndag den 14. oktober 2007

Sorg og savn

Normalt er jeg i godt humør, optimistisk og fuld af livsglæde. Men af og til - som nu - føler jeg det, min mor altid har kaldt henna - det er noget udefinerligt, hvor man er lidt ved siden af sig selv, ikke kan sætte fingeren på, hvad der er galt, men det er ikke helt godt og heller ikke helt skidt. Det er altid svært for mig at vide, hvad der er den udløsende faktor, når jeg er henna.

Når jeg er henna, tænker jeg ofte på de personer, jeg savner at have i mit liv. Min farmor, der stod mig meget nær i min barndom, og som døde alt for ung, da jeg gik i gymnasiet. Men især også min far, der døde for 4½ år siden - også alt, alt for tidligt. Han døde af lungehindekræft, og det var sandsynligvis forårsaget af at arbejde med asbest som ung på Skibsværftet. I perioder savner jeg ham, så det kan mærkes fysisk som smerte. Der er så meget, jeg gerne ville fortælle ham, vise ham, at jeg har det godt, at jeg lever et dejligt liv. Jeg citerer ham ofte: " som far ville have sagt, som far ville have gjort" osv.
Selvom jeg har et meget tæt og godt forhold til min mor, så var jeg nok lidt fars pige, for når der var diskussioner der hjemme, var det altid min storesøster og mor, der var på samme hold mod min far og mig.

Jeg er nødt til at tro på, at han ved, at jeg har det godt og ofte tænker på ham - det gør det i hvert fald lettere for mig.

onsdag den 10. oktober 2007

Ud på et sidespor

Nogle gange bliver jeg angst og bange, når jeg går ind i et ret tomt s-tog. Jeg får ubehagelige minder.

For ca. 1 siden skete der nemlig det, at jeg netop havde sat mig til rette i et E-tog på Hillerød Station. Så lød det over højtaleren: "Dette tog bortrangeres" - en enkelt anden passager nåede lige ud, men jeg var længere væk fra døren, den smækkede, og så kørte toget! Fuuuck, hvor jeg skreg og råbte, jeg ville af, hev i håndtaget og slog på ruden. Men toget satte sig i bevægelse, og jeg kunne se folk på perronen stå og glo som på aberne i Zoo. Ingen gjorde noget, og ingen ku høre mig i toget, da jeg lissom befandt mig i den stik modsatte ende af lokoføreren, og så var gode dyr rådne.

Endelig standsede toget, og det lykkedes mig at flå døren op og råbe: "Hjæææælp, jeg skal da af!" i meget høj, falset kvindestemme med tydelig desperation malet i ansigtet. En orangeklædt gut kom slentrende, tog det rimelig roligt, og så fik jeg besked på at hoppe ned, gå langs sporene, krydse 4 spor (husk lige at se dig for, inden du krydser, ikk?) og så op på en slags perron på noget, der føltes som en kilometer væk fra stationen.

Pyyhhha, er vist aldrig kommet mig helt over den forskrækkelse. Husk at læse på skiltet, før du går ind i toget, Zette, nå!

Mit første digt

Inspireret af denne morgens tidligere indlæg kom jeg i tanke om mit første, nedskrevne digt. Jeg har vel været omkring de 10, da jeg skrev det i min dagbog. Årsagen var, at vi havde et par fantastisk rigtbærende grønblommetræer i haven. I får lige digtet her:

I min mave er der torden
lige så det strammer skjorten
Åhh, jeg har så ondt i maven
Spist af frugterne i haven!

Frugtundren

Jeg havde jo lang transport i går (2 timers møde, 9 timers transport, hmmm), og det gav en hel del tid til at tænke på alle mulige og umulige ting. Nu kan jeg ikke holde op med at undre mig over, at der findes tonsvis af forskellige slags æbler, blommer, kirsebær, pærer osv.

- Men hvorfor findes der så kun en slags bananer?

mandag den 8. oktober 2007

Lang transport kan afhentes gratis

I morgen har jeg i arbejds medfør møde i Århus kl. 15-17. Den slags burde forbydes. Det er altså rigtig langt væk fra Fredby.

Der skal shoppes godter og skrabelodder, der skal oplades batterier og mobil, der skal medbringes bøger og kryds og tværs.

Eneste lyspunkt er hvilekupe og 1. klasse!

Den dovneste kat

Vi har et fuglebad - eller det vil sige, det har vi faktisk ikke, for det har konverteret sig selv til en kæmpestor kattevandskål.

Ham jeg er gift med er jo (den heldige?) ejer af Tokken - og Tokken er nok sådan ca. - ud over at være den meste arrogante kat, der vandrer på nordsiden af Ækvator - også en af de dovneste katte længe set.

Han kan godt li, når hans udendørskattevandskål er fyldt med grumset, okkerfarvet regnvand, og den skal helst være helt fuld. For så behøver han ikke sætte forpoterne på kanten for at nå at drikke - han kan nøjes med at sidde på sin fede røv og søbe vand op.

Der var en enkelt dag, som Tokken husker som noget ganske særligt. Det blæste kraftigt, og skålen var fuld. Godt nok er han doven og arrogant, men helt dum er han ikke. Han satte sig i vindretningen, åbnede munden i vandoverfladen, og vinden fik vandet til at lave bølger, og de blev sendt lige ind i kæften på det dovne dyr. Sikke en fest, så behøvede man ikke engang bruge tungen, man kunne bare drikke ved at åbne munden. Det var Tokkens Fede Dag!


torsdag den 4. oktober 2007

Grund til bekymring?

Har man foretaget for mange nethandler, når man kan huske sit visakorts kortnummer OG kontrolcifre?

Håndører

Ham jeg er gift med arbejder pt i en bette villa med udsigt over Øresund, den er sat til salg for 75 millioner kr. De var dog villige til at gå ned til 65 millioner.

Der er altså nogle mennesker, der har svinsk mange penge....

onsdag den 3. oktober 2007

De kære unger

Jeg sad i s-toget med et par håndfulde børnehaveunger og 3 fine pædagoger. Det affødte altså en del morskab og undren over de kære unger. Blandt andet hørte jeg:

  • "Jeg har Harry på bamse" (der var tale om den kendte reklamefigur, men læg mærke til forholdsordet før bamse - det er fantastisk, at sproget nu har udviklet sig fra at have noget på dvd/cd over at have noget på bog til nu også at have noget på bamse)
  • "Mattias, nu gør du, som jeg siger og sætter dig ned på numsen, ellers ved du godt, hvad der sker!" - pause, den anden pædagog spørger Mattias, hvad der så sker, endnu en pause, så svarer Mattias: "Så blir jeg hejst op i flagstangen!" - Pædagoger og en del medpassagerer flækker af grin, og en vittig pædagog mener, at de har fået øget normeringen til permanent at have et barn i flagstangen. Det viste sig dog, at straffen var at holde pædagogen i hånden - ikke noget med ophejsning der
  • Desuden udbrød en af pigerne: "Min far dør først, for han er meget høj!"

De kære små - de gør da, at togturen ikke bliver for kedelig.

tirsdag den 2. oktober 2007

Gavmild trussetyv?

Min føljeton om de stjålne trusser begyndte jo sådan her og udviklede sig sådan her

I dag fik jeg så af en af min medtrænende venner overrakt en lille pose (faktisk var det et blåt plastikovertræk til sko i vådrum) med mine nu tilbageleverede trusser. Da jeg så tømte indholdet ned i vasketøjskurven viste det sig, at det lille blå skoovertræk også indeholdt et par sorte nylonstrømpebukser.

Hmmmm? Gad vide om jeg har fået den ældre dames kleptomanposes ganske indhold - eller måske er det kompensation for at have stjålet mine trusser?

mandag den 1. oktober 2007

Sengetid?

Har lige taget mig selv i at sidde med tungen hængende ud ad munden.

Ikke at der gik noget lækkert handyr forbi eller noget andet savlende.

Jeg tror bare, jeg er så træt, at jeg ikke engang er i stand til at holde munden lukket og dermed tungen inde.

Men sove er altså ikke endnu - jeg tror jeg snupper en omgang Wii....

Invitation

Vil du med ud og drikke fyraftensøl på Bryggen den 12. oktober?

Så tjek det ud her og meld dig til hos Sifka.

Der skal smages gode øl, skal der!

Dårlig start

15 minutter før vi skulle ud af døren i morges kom ham jeg er gift med ind og spurgte, hvornår jeg skulle op? Fuuuuuck, det skulle jeg have været ca. 40 minutter tidligere.

Af uvisse årsager havde min gode clockradio besluttet sig for at være tavs som graven. Mystisk.

Det giver bare en helt forkert indgang til en mandag. Og da mandagen viste sig at føre en 10-timer-i-træk-arbejdsdag med sig, så synes jeg faktisk, at jeg er lidt brugt. Har endda afviget fra mit grundprincip og drukket øl på en mandag, for lissom at forkæle mig selv en anelse ved hjemkomsten. Men kun en lille en. Nu skal jeg stene ud til pc og så i seng.

søndag den 30. september 2007

Flatulens

Vi var hos gode venner til middag i går. Ham jeg er gift med og mig udviklede i løbet af aftenen det samme problem - en udpræget stærk trang til at aflevere den luft, der var udviklet i mave- og tarmregionen.

Det er os stadig en gåde, hvorvidt det skyldtes de yderst kødfulde artiskokker, der udgjorde forretten eller den rustikke gullasch, der var hovedret. Faktum var, at vi begge havde behov for pottebesøg, der dog (mestendels) afslørede sig som gasser - uden lugt, da vi kom hjem.

Det er altså nærmest tortur at sidde placeret i læderhelvederne i stuen og tænke på, hvornår man kan komme til at slå et par gedigne prutter, som man ved vil lette smerten i maven betydeligt.

lørdag den 29. september 2007

Ja, hvad tror du selv?

Ham jeg er gift med parkerede i arbejds medfør bilen i KBH City. Den blev i hans vanlige superstil lige listet ind på en parallelparkering uden synderlig plads. En lidt fedtet fyr så på. Da ham jeg er gift med, så snuppede værktøjskassen for at gå ind til sit job, kiggede den fedtede på ham og spurgte: "Excuse me, can I borrow your car for a second?"
Svaret til ham blev "No!"

Håbet om naivitet er åbenbart ikke død endnu.

torsdag den 27. september 2007

Tøsesamvær

Har haft bedsteveninden på besøg et lille døgn. Uha, det var hygsomt. Der blev drukket te, delt en stor cookie, drukket te, set "Nordkraft" (bedre sent end aldrig), drukket te, snakket i sindssygt mange timer, drukket te, grint, drukket te, gået tur, drukket te, lavet fantastisk middag bestående af mørbrad fyldt med feta og persille omviklet med parmaskinke, drukket te og nydt.

Aftenen vil gå i mindebogen som den, hvor bedsteveninden spiste mere end mig og drak en halv øl og påstod, hun virkelig kunne li smagen af Ale!

Vi ses for lidt, men når vi ses, er det kvalitet - og te!

Løvnoia

Jeg tror, jeg lider af løvnoia. Jeg kørte gennem Fredby Slotshave ned til byen for at handle og syntes bestandigt, at jeg hørte nogen bag mig, men jeg kunne ikke se nogen.

Til sidst fandt jeg ud af, at jeg hvirvlede nedfaldne blade op, når jeg kørte igennem, og det lød præcis, som jeg blev forfulgt. Gjorde jeg sådan set også. Men begyndende efterårsløv er ikke farligt - ikke i de mængder.

tirsdag den 25. september 2007

Dagens dont

Jeg meldte mig syg fra arbejde i dag for at forsøge at få bugt med min ugegamle, vedvarende influenza. Jeg har sovet en masse, ligget under dynen, spist suppe, drukket te, haft ondt af mig selv og kedet mig en smule.

Dagens eneste bedrift er: Et perfekt host ind i mikrofonen på min mobil - og det perfekte host er nu min sms-lyd.

mandag den 24. september 2007

Overvægtsracisme

Jeg har netop på nettet genhørt Krause på Tværs fra sidste uge. Det handlede om fedme.
Fedmeforsker Berit Heitmann kom med nogle skræmmende undersøgelsesresultater sidst i udsendelsen. De vil bare ikke ud af mit hoved igen, så nu "afleverer" jeg dem til jer der ude:

Hun fortalte bl.a., at der var en undersøgelse blandt 3-årige, der fik nogle billeder hver. Et af en normalvægtig, et af en blind, et af en i kørestol og et af en overvægtig. De 3-årige skulle vælge, hvem de helst ville lege med. Samtlige børn valgte den overvægtige sidst.
Det er uhyggeligt, at der ligger så meget inde i børn, der endnu ikke burde have udviklet fordomme og modvilje mod specielle grupper af mennesker.

Berit Heitmann fortalte også om et andet forskningsprojekt, hvor forældre til 3-årige normalvægtige drenge fik 3 billeder, som de skulle fortælle godnathistorier til deres sønner ud fra. De måtte selv bestemme, hvad historierne handlede om. Der var et billede af en overvægtig dreng, en dreng i kørestol og en "normal" dreng. I størstedelen af historierne om den normale dreng var historierne positive eller endte med succes, det samme var gældende for historierne om drengen i kørestol, mens - og hold nu fast - ikke en eneste af historierne om den overvægtige dreng havde elementer af succes. Det var ikke en bevidst strategi fra forældrenes side, det var bare sådan, det var.

Det er godt nok skræmmende. Jeg vejer selv en del kilo for meget. Men jeg vil ikke være sådan en, der dømmer folk ud fra deres udseende - heller ikke selvom jeg gør det ubevidst.
Hvorfor kan vi ikke bare være fordomsfri og åbne?

Mobile manerer

Jeg talte med en bekendt, der netop var hjemkommet fra en tur i Bretagne/Sydengland/Belgien. Han undrede sig meget over, at mennesker i toget mellem England og Frankrig gik ud i mellemgangen, når deres mobiltelefoner ringede. Her stod de under hele samtalen. I busser i England talte man kun hviskende i sin mobiltelefon.

Det lyder meget som om mobiltelefoneri er lidt småpinligt på offentlige steder - ville altså til tider ønske vi havde samme kultur i det danske. Hjem i toget i dag udbredte en kvindelig mobilsnakker sig grundigt og malerisk om sin søns børnesår. Størrelse, farve, udseende, placering osv.

Der er bare visse samtaler, jeg på ingen måde har brug for at overhøre - kan vi få lidt engelsk pli ind i den danske offentlige transport? Tak!

søndag den 23. september 2007

Hørt og sket i går

Familien var på besøg til fejring af mig i går. Vi var bare en ti stykker, og det var vellykket - selv mine eksperimenterende grønkåls-spinat-souffleer var smagfulde og dekorative. Jeg blev begavet - igen noget med øl. de må kende mig - så nu har jeg vist kvalitetsøl til et par dage - og oven på mængderne i går, skal vi nok hen til fredag, før jeg får behov for alkohol igen. Pyhh, har sagt det mange gange, men jeg er altså for gammel til så mange øl.

Her kommer lidt episoder fra fødselsdagen:

  • Min 88-årige åndsfriske mormor skamferede min fornemme portvin ved at putte et ordentligt skvæt snaps ned i den. Rød Ålborg gudbedredet - portvin nu med kommensmag. Yak!
  • Min svoger imponerede (igen) ved at bøvse alfabetet - denne gang alle 28 i en køre. Det er virkelig en kunst min nevø på 8 er misundelig på
  • Jeg gik vist nok en kende over gevind ved at skælde ud over, at en sød, respektabel gæst brugte kniven fra det mugne helvede af en sort Castello til at skære i Maasdammeren med. Det holder simpelthen ikke at grønne mugoste rører de, der er spiselige - men mit temperament var vist lidt for voldsomt. Undskyld
  • Det lykkes min søster at tømme såvel en rosevin, en hvidvin og en dessertchampagne - og hun drikker ellers aldrig noget
  • Min svigerfar gjorde tykt nar hver gang min lollandske familie kom for godt i gang med dialekten - han påstod det af og til krævede oversættelse - sådan en bette københavnersnude, du kan da fjerne din røv, du er ude - (citat østkyst, red.)
  • Jeg holdt mig fra at spise chips - næsten - gid jeg også havde holdt mig fra at drikke øl - eller i hvert fald havde undværet de sidste 5 - eller noget....


fredag den 21. september 2007

Alene hjemme 2

Jeg føler mig inspireret af Maja K's indlæg. For nu er det mig, der er alene hjemme - og jeg nyder det i fulde drag.

Ham jeg er gift med er i byen med kollegadrengene. Der skal køres gokart og drikkes store fadbamser før, under og efter. Han plejer at vinde stort, og han elsker det. Til gengæld begynder de seancen midt på eftermiddagen, hvilket betyder, at ham jeg er gift med sandsynligvis snupper det sidste tog hjem fra byen eller måske et par tog før. Han er ikke til noget som aftenen/natten. Det er så galt, at cheferne plejer at love ham overtidsbetaling for hver time, han er til stede efter kl. 24 - for de ved, at det vil ikke komme til at koste dem en skid. Hæ!

Men i hvert fald har jeg da nogle timer for mig selv. Jeg skal have helstegt skrubbe - nys indkøbt hos den gode fiskemand, og så skal jeg ellers skråle lisså højt, jeg kan med min snot-hostende røst, når der skal hittes med sangen. Lyder det røvsygt? Jeg kunne ikke ønske mig det anderledes lige i dag!

Metusalems køleskab

Jeg betragter ikke mig selv som specielt tjekket. Jeg har ikke stort behov for statussymboler, materialistiske goder og i det hele taget har funktion altid været vigtigere for mig end æstetik. Men af en eller anden grund kan jeg godt skamme mig en smule over mine madfavoritter. Jeg nævner i flæng:

  • Hakket kødmad, som frikadeller, hakkebøf, farsbrød - og shame-on-me også medister
  • Høns i asparges der kommes ned i tarteletter
  • Kartofler - helst Nicola eller Sava (man er vel opvokset på Lolland og ved et og andet om kartoffelsorter...)
  • Grydestegte revelsben
  • Gammeldaws langtidsstegt oksesteg med brun sovs
  • Grønlangkål (kun til jul)
  • Æblegrød og jorbærgrød

Med den sammensætning lyder jeg jo, som om jeg har min rask og rørige 88-årige Mormors alder. Det har jeg ikke, for jeg er 50 år yngre.

Mit eneste forsvar er, at alt laves fra bunden - altså bortset fra medisteren. Hov, jeg har jo også det forsvar, at jeg samtidig er meget begejstret for sushi og rå grøntsager - det er min mormor ikke.

Dårlig stil

Kender du det, når man er til spisning hos folk, og man bare synes, de har dårlig madstil? Altså et er, at man måske ikke lige synes, at maden smager, men med dårlig stil mener jeg:

  • hvis man ved, at der er rå evt. salmonellaholdige æg i den hjemmelavede is
  • at det stegte kød lægges tilbage på det fad, hvor det lå, da det var råt
  • at maden ikke har været i køleskabet, men har overnattet i ovnen eller på køkkenbordet
  • at værten/værtinden ikke vasker hænder, før de tilbereder maden
  • at karkluden har samme farve som en tot tvist hos mekanikeren

Normalt vil jeg ikke betegne mig selv som en hysterisk kvinde, men sådanne eksempler giver mig myrekryb. Men jeg er altid fanget i dilemmaet mellem mit godt-opdragne-pæn-pige-det-kommenterer-man-ikke-jeg og mit det-er-for-klamt-og-for-risikofyldt-jeg.

At der ikke er nystøvsuget eller pudset vinduer, er jeg kold i min pikante pigenumse overfor, men det andet: ydrk!

- og nu jeg er i gang, så kan jeg heller ikke snuppe, at nogle ikke vasker hænder, når de har været på toilettet.

Arbejdsom fridag med fortsat øv

Jeg har snuppet en fridag i dag. Det har været planlagt længe, for hele familien kommer på besøg i morgen til stor fødselsdagsfrokost. Jeg skal ha forberedt en masse mad - blandt andet et projekt med små grønkåls-spinat-porre-souffleer, som jeg er lidt spændt på om vil lykkes. Men de ville passe så smukt til den varmrøgede laks, så jeg tror på projektet.

Men mit problem er, at jeg fortsat har influenza. Heldigvis (?) er jeg en af dem, der kan holde sig på benene trods feber, så jeg alligevel kan lave noget. Men jeg har det skidt med at være forkølet, når jeg skal lave mad. Det sætter endnu større krav til køkkenhygiejnen end vanligt. Desuden er det svært at smage til, når det hele smager af baciller og host.

Hørte dog i radioen i går, at det er langt mindre smittefarligt at kysse end at give hånd. Så måske skal jeg bruge tungen langt mere end hænderne i dag? Nej, den holder sgu ikke i praksis!

torsdag den 20. september 2007

Ølelskende kvinder søges

Det er nævnt tidligere, men nu gør vi for alvor noget ved det.
Som du har kunnet læse her og her, så vil vi lave en sammenkomst for kvinder, der godt kan lide øl. Dermed får vi lejlighed til at smage og snakke om øl og måske udfordre vores ganer i nye typer.
Foreløbig ønsker vi tilkendegivelser fra de, der har lyst at være med. Vi samles sandsynligvis første gang i det nordsjællandske, men ikke meget er fastlagt endnu.

Interesseret? Så mail til mig på zettechen@gmail.com

Den store grønne tudse, der lå på ryggen...

Der lå en kæmpestor grøn tudse på bordet, den så egentlig okay ud. Lidt senere lå den på dørmåtten. Her lå den på ryggen med forbenene foldet over den store, tykke, grønne mave. Bagtudselårene var bukket op og var fede som på en bornholmsk unghane. Jeg lagde en tændstik ved siden af, for at størrelsen kunne bedømmes på det billede, jeg ville tage. Jeg kom til at prikke til tudsen, der kom med et utilfreds grynt, fordi den ikke ville forstyrres i sin søvn.
Jeg tænkte: Det her må jeg blogge om, for den tudse er stor og ligger mærkeligt!

- så vågnede jeg, men blogges om det skal der alligevel!

onsdag den 19. september 2007

Trussetyv fanget!

Sidste tirsdag fik jeg jo stjålet et par af mine trusser. Men nu er der sørme en badeveninde, der har dem hos sig (jeg var for syg til at plaske rundt i går.)

Det viste sig at være en af de senile damer på holdet før, der havde snuppet dem i sin forvirring. Hun havde været noget pinlig berørt, da hun gik til bekendelse.

(Der er også smådemente kvinder i blandt, for en kom engang ud i omklædningsrummet og spurgte, hvor bruserne var flyttet hen?)

Det forlyder dog, at hun var kommet til at tage dem på. Og så tænker jeg bare: Kommet til at tage en anden persons trusser på???????????

tirsdag den 18. september 2007

At klø sig i halsen

Mit øv fra i morges har nu skiftet karakter. Det vil sige, snotten er pist forsvundet, og det er jeg ret godt tilfreds med.

Til gengæld har jeg stærk lyst til chips, knækbrød, hårdt ristede croutoner og andet sprødt med skarpe kanter. For så er det lissom at blive kløet på det ømme sted i halsen - og det giver mig stor tilfredsstillelse.

- hvorfor fitten er det så lige, jeg har gang i en porre-kartoffel-ærte-hvidløgs-suppe til aften?

Øv uden varsel

I går aftes, fint, fint. Bowling med ham jeg er gift med på wii'en, fint, fint.

Her til morgen: Øv! Snot i næsen og smadderondt i halsen. Hvad skal det nu gøre godt for? Jeg vil altså gerne have et forvarsel om den slags. SKAL på arbejde, men tror måske jeg smutter tidligere, hvis det fortsætter på denne måde - så kan jeg også undgå at få stjålet flere trusser til tirsdagstræning...

- og så regner det. Øv, altså!

mandag den 17. september 2007

Klam kat

Da vi kom fra Island, havde kattene hygget sig - eller en af dem i hvert fald. Fugl med ind gennem kattelemmen. Desværre ikke død. Faktisk havde den svinet hele badeværelset til med fugleklatter, fjer og andet ubestemmeligt, før den - staklen - var druknet i toiletkummen. Sikke dog en fornedrelse for en lille solsort.

Er der nogen, der har ideer til, hvordan man får to kattedyr i udmærket foderstand til at lade være med at jage og fange fugle?
Mus, muldvarpe, mosegrise og til dels snoge og guldsmede er okay - men fugle, det er ikke acceptabelt! Møgdyr.

- og nej, intet billede - de indre billeder må ku gøre det for jer!

Såret nationalfølelse?

Hørte netop, at Guldhornene er blevet stjålet. Jeg tænker: Det kan man da ikke! Men gad vide hvorfor min nationalfølelse er så såret, når jeg ikke engang selv har gidet gå ind at se dem på Nationalmuseet?

Måske er det de lange dansktimer med tolkning af "De higer og søger i gamle bøger, fra oplukte høje med glimtende øje" (frit efter hukommelsen, red.)

Er der landesorg nu - eller er det bare noget pjat?

søndag den 16. september 2007

Zette Vikingsdottir


Island var en blandet oplevelse forstået på den måde, at min konference til tider var lettere tyndbenet - et par enkelte gange var benene amputeret - og Island bød ved ankomst på regn og tåge, så al eventuel smuk udsigt var ikke eksisterende. Men det blev heldigvis bedre. Jeg nåede ikke meget, når det gælder ikke-konference-relaterede oplevelser. Der var dog en lille orgelkoncert i Halgrimskirkja, der aldeles ikke er halvgrim men helsmuk. Især vinduerne i skibet betog mig. De var så høje og smalle, at de gav en fantastisk himmelstræbende fornemmelse i maven.
Vi nåede også en meget lille spisetilaftentur i den gamle midtby, der dog mest mindede mig om en kold Jomfru Ane Gade med adskillige natklubber, barer og kulørte steder. Men maden var - som anbefalet - god på Cafe Victor.

Fedeste oplevelse var helt klart turen i den blå lagune, der mere var hvid end blå. Det var intet mindre end syret at bade udendørs i 3 graders kulde, regn og stiv kuling i 2 timer uden at komme til at fryse. Vandet var gennemsnitligt 38 grader varmt med ekstremt varme områder foran de varmeudspydende dimser, der var placeret 8 strategiske steder på det enorme område. Der var lavt, mest omkring 70 cm vil jeg tro, men man lod sig blot flyde rundt, svømme lidt, gøre sig usynlig i hed damp og ugennemsigtigt vand, nyde svovllugtende og silicamudderet på bunden (klam oplevelse, når det smattede op mellem tæerne). Mange valgte at tage en muddermaskebehandling og svømmede rundt som mellemting mellem krigsmalede pygmæer og spøgelser.
Vi sluttede dagen af med at spise i den tilstødende restaurant, der afslørede sig som meget prisgunstig efter islandske forhold, og desuden indtog jeg en fænomenal god fiskeret med arktisk fjeldørred (?) med mandler, sprøde rejer (hvordan fitten gør de rejerne så sprøde?) og skøn salat. Dertil noget islandsk vikingøl, og så var man ellers som en lidt for brugt karklud resten af aftenen.
Og nu snakker vi så om at vende tilbage engang med ferieformål på hesteryg, gletschertur, hvalkig og flere varme bade osv. Nu får vi se.

onsdag den 12. september 2007

Pakket og klar

  • Flyvelakridserne er ompakket i mormorpose (pose, så man undgår løsslupne lakridser i Adaxen, red.)
  • Diverse ladere til mobiler, kamera og tandbørster er pakket ned
  • Pas, penge, vouchers - tjek!
  • Gallatøjet er nystrøget til banketten fredag aften
  • Alt for lang tid i luften-krydsorden er indkøbt

Der mangler faktisk kun lidt nødder og en fed GT i flyet...

I det hele taget: Iceland here I come!

tirsdag den 11. september 2007

Trussetyv

Jeg går til træning i varmtvand en gang om ugen. Vi er et hold af yngre (25-40 år), der har gået i mange år sammen. På holdet før er de fleste vist over 80 - måske er der kleptomaner i blandt de ældre kvinder?

I hvert fald var mine trusser væk, da jeg kom tilbage i omklædningsrummet efter endt træning... Hmmm hvem fitten gider rende med mine dagsbeskidte underhylere? Okay, godt nok var det et par sorte Triumph Super Soft, der ikke hører til de allerbilligste, men alligevel...

Godt jeg ikke skulle tilbage på arbejde efterfølgende, ville ha været akavet uden en underbuks!

mandag den 10. september 2007

Island - mon man skal tilbage en gang?

Jeg skal til Island lige om lidt - i embeds medfør. Konference fra 12.-15. september. Jeg har lige været et smut på visiticeland for lissom lige at orientere mig lidt.


Jeg har ingen tid deroppe - eller det vil sige, jeg har fra lørdag frokost til søndag morgen klokken ekstremt tidligt til at lave sightseeing og ikke arbejdsrelaterede ting. Men mon det er nok? Når man tjekker øen ud, ser det ud til, at man kunne bruge en uge blot på at se på landskabet, et par dage i de mange geotermiske bassiner og laguner osv.

Vidste du i øvrigt, at der fra London er lige så langt til Reykjavik som til Athen, og at nordkysten af Island er lige syd for polarcirklen? Desuden ligger Island 970 km vest for Norge.

- Strange, jeg troede egentlig det var så godt som rundt om hjørnet....


søndag den 9. september 2007

Ølglas

Jeg fik gave af ham, jeg er gift med i går. Jeg fik også italienske specialiteter af de gode venner på restauranten. Resten af familien forventes at ankomme med store gaver den 22/9 - så der er lidt at glæde sig til.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for øl, og jeg har længe gerne villet eje nogle fede ølglas - f.eks. til hvedeøl, men har ikke kunnet støve nogle op uden bryggerinavn på og så går det fede jo lidt af.

Men ham jeg er gift med overraskede mig med en æske med 4 typer glas med tilhørerende øl, som jeg nu kan se frem til at nyde. I hver glastype kommer øllens smag, skum og farve specielt til sin ret. Fra venstre mod højre ses:
  • Pilsnerglas
  • Hvedeølsglas
  • Strong Ale glas
  • Brown Ale glas
- så skulle jeg vist være nogenlunde dækket ind - og nej, jeg deler ikke!

Jeg takker

Jeg har modtaget prisen af hende den hyggelig-handye. Og tak for det. Det er ikke dårligt at blive belønnet for at nusse rundt med lidt blogerier.

Schmooze Award er prisen til bloggere som ubesværet snor deres veje ud og ind af blogosfæren og efterlader venlige spor og smil og på den måde, med glæde, skaber nye venner på vejen. De indskrænker ikke deres besøg til kun at gælde de rige og succesfulde men bruger også tid på at byde nye bloggere velkomne. De er dem som drager hinanden ind i meningsfulde samtaler og de nægter at lade sig nøje med en simpel hilsen (goddag) - i hele processen lykkes det dem at skabe en følelse af nærhed og venskab.

fredag den 7. september 2007

Næsten tillykke

Jeg skal arbejde i morgen. Tager hjemmefra ved 8-tiden og skal arbejde til kl. 17.

Herefter er der bestilt bord på den gode italienske sammen med et par gode venner. Men jeg er ikke helt tilfreds med min planlægning. Hvorfor skal jeg ikke tilbringe mere tid sammen med min elskede (ham, Zette er gift med - red.) til opvartning, forkælelse og begavelse, når nu det er min fødselsdag?

Watch out!

I morges i 7-radioavisen hørte jeg en kløgtig fætter fortælle om, at situationen i Afghanistan let kunne blive lissom i Irak, hvor - citat - "sikkerheden er farlig."

- jeg vil sige, det står slemt til for verden, hvis selv sikkerheden er gået hen og er blevet farlig... Hvad har vi så at holde os til?

En Harry Pottersk mosegris

Jeg vågnede ved 23.30 tiden - ja, jeg går tidligt i seng - ved, at katten helt tydeligt gnaskede noget i sig med stor vellyst. Det var den kendte og yderst hadede lyd af knogler, der knuses mellem skarpe kattetænder. Det var helt klart Tøbtingen, der var igang, for hvis Tokken havde haft noget med ind, havde han vækket os og nabohusene i sin højlydte, megastolte monstermiaven med intervaller af max 2 sekunder. Så det var helt klart Tøbtings projekt.
Det er ham, jeg er gift med, der står for oprydning af diverse fortæringer, og han var ikke til at vække - så jeg tænkte, lad det ligge til i morgen.

Da ham jeg er gift med så stod op kl. 5 lå der en HEL, urørt mosegris for enden af sengen. Og nu kommer så mysteriet, for jeg VED, jeg hørte knusen af knogler mellem tænder. Tøbting kan ikke have hentet to guffe-dyr ind, for kattelemmen stod på "kun indgang".

Min eneste forklaring er, at den spiste mosegris har samlet sig selv igen i løbet af natten og lagt sig til rette på soveværelsets gulvet. Hmmmmm?

torsdag den 6. september 2007

Kompensationsshopping

På fridagen fik jeg lige lyst til at lave en omgang osteboller, der er gode til det hele. Dejen var smuk, blank og smidig. Der blev hævet, der blev formet og der blev efterhævet. Og netop som jeg hævede mit luksuslegeme for at sætte boller i ovnen - gik strømmen.

Jeg ringede til ham, jeg er gift med, der som cand.el. i kabler og stikkontakter burde vide noget. Vi besluttede at se tiden lidt an, de tager stømmen af og til, fordi de lægger fiber i området.

Jeg foretog lige lidt (okay rimelig omfangsrig) kompensationshopping i yndlingstøjbutikken i Fredby. Jeg vendte snuden hjem og stadig ingen strøm - men kun hos mig. Så en lille opringning til DONG, tjek af HPFI-relæ, nyt opkald til DONG og en spirende frustation over ikke at kunne bage mine boller, der efterhånden havde efterhævet i 2½ time - måske nok lige i overkanten.

Men endelig kom der strøm, der blev bagt boller og smagt boller. Og det fine kompensationsshoppingstøj til knap 2500 (av!) er klar til brug...

Knuden i brystet

Han har gjort det før, ham Tøbting. Han er forsvundet og er kommet hjem - engang indsmurt i harpiks, nedhentet af naboen fra et højt fyrretræ, og engang med et bækkenbrud. Ved sengetid i går var han så ikke kommet hjem. Jeg havde kaldt mange gange, og han plejer da -for det meste i hvert fald - at komme, når jeg kalder. Ingen havde set ham siden ved 5-tiden om morgenen.

Jeg var trist og forestillede mig alle mulige påkørsels-, indeluknings-, ondemennesker-scener, hvori Tøbtingen indgik. Jeg fik efterhånden en hård, sort knude i brystet og tog den beslutning, at hvis han ikke kom hjem, ville jeg ikke have nogen anden kat, for jeg har ikke nerver til det. Tokken er okay, for han går som regel ikke længere væk, end vi kan se ham.

Men i morges smed ham jeg er gift med så en fin, tør, hel Tøbting op i sengen til mig - Tøbtingen var kommet hjem uden jeg var vågnet ved det. Da jeg stod op, lå han og slangede sig i parcellens bedste stol, og han var et glad og kælent kattedyr, som han plejer.

Jeg er ret lettet over, at knuden i brystet forsvandt, han er jo ret svær at undvære min smukke, blå kat, der kan give så store bekymringer.