torsdag den 29. marts 2007

Fortrængningens magt

"Hej. Jeg har tid hos Bjørn kl. 12.40!"
"Nej. Du havde tid hos Bjørn kl. 11.40!"



- så lykkes det mig altså alligevel at udskyde min tandlægetid - selvom jeg bilder mig ind, at det skete helt ubevidst!

onsdag den 28. marts 2007

Sol lugter!

Da ham jeg er gift med kom jeg og kyssede på mig, udbrød han: "Du lugter af sol!" - ikke helt skævt, da jeg havde siddet en god del af eftermiddagen med krydderen vendt mod solen. Men jeg vidste ikke, at sol kunne lugtes?

Get a life!

Nu er der 6 personer - uafhængigt af hinanden - inden for 1 døgn, der har fortalt mig, at lilleprinsen er begyndt i vuggestue....
Jeg har bare så svært ved at forstå, at det nu sku være så interessant. Jeg mener, bare fordi jeg bor i byen, betyder det vel ikke, at jeg står parat med digitalkamera, dannebrogsflag og store smil, hver gang der sker en fuldstændig dagligdags begivenhed i den lille royale familie?

Der er da lissom mere historie i, at jeg engang blev anråbt af en pelshuebeklædt, blåuniformeret gut med geværet klar til skud, fordi jeg liiiige havde glemt, at kancellihuset nu var beboet, forbudt område og jeg derfor ikke længere kunne skyde genvej den vej. Jeg sku ha råbt: "Skyd efter porrerne" som stak ud af min taske... Se det ville der have været en god historie i!

Men vuggestuestart - det kan da kun være stort hos barnet og dets forældre.

mandag den 26. marts 2007

5 leveregler

Mine 5 (næsten) ufravigelige principper er:

  1. Jeg spiser aldrig efter kl. 21
  2. Jeg drikker ikke alkohol om mandagen
  3. Jeg spiser ikke børnene i f.eks. appelsiner, for de er fostre og klamme
  4. Jeg knaser aldrig bolsjer, da det er tegn på en svag karakter
  5. Jeg sover nøgen bortset fra strømper (hele året)

søndag den 25. marts 2007

Musevægt

Ind kommer møgdyret med en meget højt pivende og meget stærkt løbende lillebitte mus. Ham jeg er gift med styrter rundt efter den. Den smutter på badeværelset (måske sku den tisse af skræk?), og hvad gør det kloge lille dyr?

Smutter lige ind i badevægten.

Ham jeg er gift med har så stået og rystet badevægten uden for i flere minutter, banket på bundens metalplade (hvilket nok har givet det stakkels dyr tinitus) og til sidst sat den udenfor og håbet på, at dyret selv kan finde ud.

Hvis ikke, vil en mus i vægten så betyde musevægt til den, der bruger vægten? For så tror jeg da nok lige, at jeg skal vejes!

lørdag den 24. marts 2007

Oh, lykke...

2 gutter overraskede mig med en 15 kilos tung "betaling" for en tyskoversættelse, jeg havde lavet.

Oh lykken smilede til Zette, da jeg fandt ud af, at monsterpakken indeholdt 14 x 66 cl. specialøl fra Gourmetbryggeriet.
Det kan godt gå hen og blive en god weekend - og kommende uge.

torsdag den 22. marts 2007

En mand og hans kat

Vi ligger i sengen. Ham jeg er gift med sover sødeligt. HANS kat - Tokken - ligger i fodenden. Så slipper ham jeg er gift med en hyggevind. Og hvad sker der?

Katten begynder at spinde...

---

Der er bare et bånd mellem dem, som jeg på ingen måde kan sætte mig ind i!

onsdag den 21. marts 2007

Jeg vil så gerne...

Hendes inspirerende indlæg fik mig til at tænke på mit gamle ønske. Altså, nu har vi jo en have, hvor der faktisk godt kunne etableres en. Problemet er bare, at ham jeg er gift med synes, det er en kende for pjattet i betragtning af, at huset udelukkende er beboet af to mennesker på vej mod de 40 og et par fuldfede kattedyr.


Men jeg ville altså helt vildt gerne have min egen gynge. Ikke sådan en på færdigt stativ, der vipper, hvis man svinger lidt til den. Det sku være sådan en, der er støbt ned i beton i 1 meter dybe huller, hvor man kan gynge rigtig højt, uden at den truer med at vælte.


Jeg mener, hvorfor så politisk korrekt, hr. Mand? I forvejen har du jo en kone, der har egen bajonet-, sabel- og stikvåbensamling hængene på væggen - hvad er problemet så med en gynge? Her er det på plads med et lille billede af min imponerende samling! (og JA, jeg har samlertilladelse!)

Drukfældig?

Jeg er i dilemma nærmest dagligt. Det gælder alkohol. Altså jeg synes jo ikke, at jeg er sådan vildt drukfældig (som det hedder på nudansk...) Jeg kan altså bare ret godt li en kold øl - og det gør altså ikke noget, at det er en 50 eller 70 centiliters. Af og til får vi det flip - ham jeg er gift med og så mig - at vi kun må drikke alkohol i weekenderne. Det kan vi også godt holde et par uger eller to (okay, det er måske nok det samme?). Men så er der en supervenlig sjæl, der forærer mig et par gode belgiere, tyskere eller lokale - og så har min regnorm af en rygrad altså ikke styrke nok til at modstå presset - den knækker og på bordet kommer en køleskabskold hvedebamse - og livet bliver godt mod Zette.
På sommerferie i det skønne Tyskland sidste år blev det til en god halvliter mens man kiggede på menukort, en halvliters til maden og så lige en halvliters til at nyde solnedgangen på altanen... Hmm, det var gode tider.

Pt. har jeg kun det princip, at jeg ikke drikker mandag - ellers er jeg vist ikke så principfast. Men det er det evige dilemma mellem "hvad Zette bør" og "hvad Zette har lyst til" - Livskvaliteten er vel også vigtig? Eller hvad? Nå!

PS. vil lige pointere, at jeg til gengæld kun drikker Cola ca. hver 2. måned - tæller det?

søndag den 18. marts 2007

Hjælp mig, bitte!

Hvorfor kan man ikke gå tilbage til mine tidligere indlæg på min blog? Man kan kun se de 7 nyeste indlæg på forsiden, men ikke bruge arkivlisten på forsiden eller trykke på Ældre indlæg nederst på forsiden. I mine indstillinger om arkiv kan jeg ikke se, der er noget galt.
Please, Bitte osv. Jeg anmoder blogverdenen om råd og vejledning!
Teknik-dummeren Zette!

(- fandme godt, der ikke var it-tekniske spørgsmål i den der IQ-test...)

Ulidelig pralerøv

Indrømmet - jeg ÆLSKER de der IQ-test, man kan lave på nettet. Har i flere år været hooked på Mensas for-sjov-test, som jeg dog ikke længere kan finde på deres side. Nu fandt jeg så lige en anden.

Efter endt testning står det lysende klart - jeg er bedre til ord end tal! Okay det behøvede jeg så måske ikke tage en IQ-test for. Men jeg hæftede mig altså i højeste grad ved denne sætning:

Du scorede højere end 95 % af befolkningen

Men måske der bare står det hos alle? Uintelligente bloggere bør tage testen og gi besked, så jeg kan blive pillet ned igen!

FUCK - og reddet på målstregen

Jeg sku holde oplæg i Langå (okay, NU ved jeg så, at det ligger lige syd for Randers, så blev man så klog). Lidt af en togtur fra det nordsjællandske, men hva - ku da nyde 3 kopper te for 45 fuldgode danske kroner hos DSB - så pyt.
Jeg havde naturligvis yndlingstasken med til guffet og underholdningen og en kæmpe mega rød sæk til alle papirer, noter, materialer til "folket" osv. osv. Jeg blev ret forvirret over, at de på Århus station sagde noget om, at der gik regionaltog til Langå fra modsatte perron - "hmm", tænkte Zette, "mon jeg skal skifte?". Jeg bestemmer mig for, at det skal jeg nok ikke. Så er det pludselig Langå. Ud hopper konen og vandrer rundt på den gudsfoladte Langå stations grå beton og finder til sidst en udgang.
Herefter går det op for mig, at min kæmpe røde sæk er på vej nordpå! FUUUUUCK! Gjalder det over Langås beton (der var et par enkelte gæster på stationen, som så rystede ud over den ligefremme københavnertone...)

Jeg får ringet til DSB - sød dame! Hun siger, at den muligvis kan findes, og at den bare lige skal vende i noget, der for mig lyder som "Linhamn" - jeg udbryder: "Fuck, skal den til Norge først?" - var vist lettere rystet, for hun forklarer - meget tålmodigt - at det drejer sig om Lindholm, og at det lå ved Aalborg. Nå, men efter lidt ringeri, så meldte den flinke dame tilbage, at min røde sæk ville ankomme til Langå station ca. 2 timer senere, der skulle bare stå en og tage imod.

Og jep, jeg fik sækken - deltagerne fik materialet, jeg klarede oplægget uden noter, og jeg sender en taknemmelig tanke til DSB, og nu ved jeg at Lindholm ligger ved Aalborg, og at det i øvrigt nok var Dragør-Linhamn, der havde sneget sig ind i min desperatet bevidsthed.

Hvor utjekket har man lige lov at være?

fredag den 16. marts 2007

Man er vel vigtig?

Hillerød station: en fyr holder sin mobil op til øret og siger afsluttende: "okay, hej igen!" derefter taler han videre i den mobil, han har i den anden hånd.
Hvor vigtig er det lige, man kan blive?
Og hvor langt bag ud er det lige, at jeg kan føle mig med min oldnordiske?

torsdag den 15. marts 2007

På fode?

Hvordan kan det være, at mine storetæer, når jeg samler fødderne danner et dybt V? Jeg mener, jeg er vokset op i 1970'erne og har gået i "Anders And"- sko hele min barndom?

Eller for at bære den lidt videre, hvorfor er fødder bare så grimme generelt? En ortopædkirurg sagde engang til mig: "Du har det, der kaldes en græsk fod. Den er nærmest helt firkantet!". Så kiggede han lidt på mine fødder og tilføjede så: "Ja, køn er den jo ikke!"... Tag den Zette - og ligger du ned, så kan du få en til, nå!

onsdag den 14. marts 2007

Sækken Leif

Jeg sku da lige prøve det der SL men jeg syns altså ikke lige, det virkede for mig.
Jeg gik bare rundt et eller andet gudsforladt sted, og der var ikke nogen, der snakkede med mig, og jeg snakkede heller ikke med nogen, og så gik jeg ud igen.
Tror nok lige, jeg holder mig til mit IRL-liv. Der er lissom lidt flere facetter. Og jeg er altså pænere her end i ham sækken Leif.

Brug for min andsevne?

Jeg har lige fundet ud af, at jeg kan sige præcis, som når en and snadrer i andemad! Kan jeg mon bruge denne evne til noget? Og i bekræftende fald hvor og hvornår?

tirsdag den 13. marts 2007

Skrub ud af mit hoved!

For ca. 2 år siden gik det op for mig, at ikke alle vågner op med en sang i hovedet om morgenen. Det gik også op for mig, at alle ikke gik rundt med en sang i hovedet konstant. Jeg kan acceptere, at jeg ikke er helt normal på det punkt. Men hvorfor i hele hule.... skal jeg have lige præcis denne sang i knolden på 3. dag?

Del med andre, del med andre
Ban en vej for Herrens fred
Lad dit hjerte flyde over
Del med andre - tro og bed...

Sunget med tynd frelsenshærstemme. Jeg vil gerne have en anden en ind i stedet for - måske en der passer lidt bedre til min 37-årige småtjekkede tilværelse.
HJÆÆÆÆÆLP!

Prosit

Hvor mange gange skal man nyse for at gå hjem fra arbejde? Er 5 efter hinanden nok? Har i øvrigt ikke nyst efter jeg er kommet hjem. Hvordan skal man tolke det?

mandag den 12. marts 2007

Solens magt

Op halv seks til lang arbejdsdag. Så en gedigen gang træning. Derefter lige engang småkagebagning.

Det er da utroligt, hvad jeg får af energi, blot fordi solen skinner, og det helt sikkert er blevet forår!

Dårlig samf!

I modsætning til min yndlingsblogger så er jeg en skodabe til at dovne. Søndag var min eneste bedrift at hente morgenbrød og vaske en omgang tøj. Ellers sad jeg på min flade foran pc'eren og forsøgte "at gøre noget". Ved ikke lige, hvad det "gøre noget" skulle ha været. Men noget andet i hvert fald. Ham jeg er gift med sad foran sin pc hele dagen med et eller andet onlinespil - han havde ikke dårlig samvittighed.
Hvorfor kan jeg ikke bare sige: "Zette, det er godt til dig at dovne, bare nyd det!"

Nix, mit overjeg (eller er det min mor?) har løftet pegefingeren og siger: "Man skal også være aktiv - hver dag!!"

Hmm, nogle gange ville jeg bare vildt ønske, jeg var en anden....

søndag den 11. marts 2007

Big blind, bet, straight og pot

Jep, jeg har lært at spille poker. Og jeg var en haj, siger jeg bare! 9 personer, 3 runder blev spillet og jeg vandt alt i de 2 af dem. Ham jeg er gift med gjorde til gengæld det stikmodsatte. Tabte i den samlede stilling. Hæ!

Sikke en tålmodighed lærermesteren havde, sikke dumme spørgsmål vi havde, og sikke fedt det var at skrabe jetoner til sig i stor stil!

Okay, det er sikkert og vist, jeg må på nettet i løbet af i dag og spille. Altså bare Free rolls... (tror jeg nok)

lørdag den 10. marts 2007

De klammeste dyr

Nogle hader edderkopper, andre hader mus, andre igen hader slanger. Dem kan jeg godt li.
Til gengæld kan jeg ikke udstå mariehøns! Det er det der med, at de ikke kan bestemme sig: Først er de sådan en slags bille-ting, der egentlig ser ganske tilforladelig ud, og så pludselig klapper de skjoldet op og folder vingerne ud og flyver! Fandme klamt - de sku tage at bestemme sig, sku de. Det er noget rod det med at ville det hele!
Jeg kan heller ikke li sommerfugle og guldsmede. Der er lissom for meget vinge i forhold til krop, og kroppen er for meget larve. Adrr!
Fedt at Tøbtingen æder det hele - så går der kun en 5 minutters tid, før jeg kan få mig selv til at dappe på katten igen.

Når veninder skuffer

Jeg kom for nylig til at tænke på en veninde, jeg engang havde. Vi var rigtig meget sammen. Hende og hendes mand var ved at gå fra hinanden. Hun var meget hos mig og min daværende kæreste. Hun sov der, spiste der osv. Vi drak uendelige kander af te, og jeg var forstående, snakkende, lyttende og lagde øre til alt - uden at sige noget kedeligt om hendes mand, som jeg nu aldrig havde været så begejstret for. Jeg synes, jeg støttede hende på alle måder - ikke kun for at støtte, men fordi det er naturligt, når mennesker jeg holder af har brug for det (okay, det kom til at lyde noget selvfedt, men jeg ved altså, at jeg er god til at lytte).

Hun fandt dog sammen med manden igen (gudskelov, at jeg havde holdt min kæft med min ærlige mening om ham), og de valgte at få et barn mere. Det var jo godt nok. Så kom der desværre en tid, hvor min far fik konstateret kræft og fik at vide, at han nok ikke havde længe tilbage at leve i. Jeg var på besøg hos veninden og fortalte hende om det. Hendes kommentar lød: "Åhh, nej, det kan jeg altså ikke rumme!". Og så skiftede hun emne og talte om noget andet.

Jeg blev helt paf. Jeg tænkte: "Hvor er forståelsen? Hvor er støtten? Hvor er hun, når jeg har brug for hende?" Hun kunne da i det mindste ha spurgt, hvordan JEG havde det med det. Jeg vidste da lissom godt, at hun ikke ku helbrede ham - det var der jo ingen der kunne.
Jeg så veninden ca. 2 gange efter dette. Men for mig var svigtet for stort. Vi har ikke set hinanden siden.

Bærer jeg nag? Tjah, måske. Jeg husker i hvert fald stadig skuffelsen over, at hun ikke kunne støtte mig. Jeg synes, det var dybt egoistisk. Tænk, at hun kunne vise så lidt evne til at tilsidesætte sine egne følelser og lytte til mine. Det har jeg vist stadig svært ved at acceptere. Det viste sig i hvert fald, at hun ikke besad de kvaliteter, jeg finder basale hos en god veninde.

fredag den 9. marts 2007

Jeg glæder mig i denne tid

Inspireret af bl.a. hende vil jeg også opliste 25 ting, som jeg glæder mig til:

  1. Middagen på en af yndlingsrestauranterne i aften
  2. Weekenden, fordi den lige er begyndt
  3. Når jeg i morgen skal lære at spille poker - og score boksen!
  4. Når jeg har fået skiftet sengetøjet - det trænger
  5. Hygge med bedsteveninden Skærtorsdag
  6. Stor frokost med famlien Påskedag
  7. Til tulipanerne på bordet springer ud
  8. Når Tøbtingen igen hopper op og vil dappes på
  9. Den dag jeg finder ud af, hvordan fitten jeg får min url-forward til at fungere til mit nyindkøbte domæne
  10. Næste knus af ham jeg er gift med
  11. Når det igen er varmt nok til at spise på terrassen
  12. Den dag jeg blir tynd nok til igen at kunne passe en af yndlingskjolerne
  13. Nyt hår på fredag
  14. At der stadig ligger 2 halvliters hvedeølsbasser i køleskabet og venter på mig
  15. De første spareribs på grillen - uhmm
  16. At vasketøjet snart er færdig - kan altså ret godt li vasketøj...
  17. At komme i gang med den nyeste bog
  18. At tage på ferie i det sommerhus vi har lejet ved Vesterhavet til sommer
  19. At få sået i mine højbede - de skal bare lige laves først
  20. At kunne sove til når jeg har lyst i morgen
  21. At der er ingredienser nok i barskabet til den bedste drink i løbet af weekenden
  22. At få besøg fra Holland i slutningen af april
  23. Når der går løn ind næste gang
  24. Når deres nye cd udkommer den 16. april
  25. At få postet disse 25 - de var altså ikke så lette at lave som ventet

torsdag den 8. marts 2007

Tjener, vi vil ha mere øl!

Når man skal på besøg hos nogen, skal man ha noget med. Har man ikke været der før, SKAL det være blomster. Det har jeg altid lært og altid hadet. Okay, selvfølgelig gør jeg det selv nu, man er vel sin mors datter, men det jeg virkelig græmmes over er, at de folk der kender mig alligevel kommer og gir en blomst eller en flaske rødvin. Jeg er ussel til at passe blomster, jeg bryder mig ikke synderligt om rødvin (kan ret godt li hvidvin, men der er der åbenbart dårlig karma og ringe prestige i at gi som værtindegave).

Hvorfor kan man ikke bare få øl? Det kan jeg li - men det er lissom ikke fint nok. En (1) gang var der dog et par bekendte, der tog mig på ordet. De kom med en hel ramme bajer! Se det var noget Zette (og desværre osse ham jeg er gift med) ku bruge. Det er da så meget federe end at få en plante, jeg hader at skulle passe og derfor forsøger at slå ihjel på mest ondskabsfulde måde - tørstedøden!

Måske man burde stifte "Foreningen for flere øl som værtindegave"?

Overskuds-Zette

I dag har indtil nu:

  • Trænet (blev først forpustet efter 400 m)
  • Kun købt sunde ting i supermarkedet
  • Fået flyttet min tandlægetid til et tidspunkt, hvor jeg rent faktisk kan komme
  • Afleveret tomme flasker (gav klækkeligt tilskud til indkøbene)
  • Dappet på en kælen kat eller to
  • Endnu ikke spist noget usundt

Det ku godt gå hen og bli en dag, hvor Zette er tilfreds med Zette. - Men dagen er kun i sin opstart, og der er mange fælder, der skal undgås i løbet af dagen...

onsdag den 7. marts 2007

De unge nu til dags...

Hørt i kiosk på H-banen i dag:
Kvindelig ekspedient: "Michael, skal vi ikke bytte?"
Mandlig ekspedient: "Hmmm"
Kvindelig ekspedient: "Michael, skal vi ikke bytte arbejde?"
Mandlig ekspedient - tavshed
Kvindelig ekspedient: "Hørte du, hvad jeg sagde?"
Mandlig ekspedient: "Sagde du ikke, at jeg har en god røv?"
Kvindelig ekspedient: "Nej, det var ikke det, jeg sagde!"

- Okay, jeg nåede så ikke at se Michaels bagdel, men det er da utroligt, hvad man skal overhøre, fordi man skal købe en pakke tyggegummi...

tirsdag den 6. marts 2007

En duft af P-tærter

I dag satte der sig en dame ved siden af mig i bussen, hun duftede helt vildt godt af P-tærter. Ørj, hvor ku jeg godt spise et par P-tærter. Men kiosken på Hellerup Station havde ikke nogen.
De findes vel stadig? Er et par år siden jeg har sat tænderne i en.
Hvordan kommer man til at dufte så godt af P-tærter?

mandag den 5. marts 2007

Snotfobi

Jeg tror, jeg lider af snotfobi. Følgende episoder står lysende for mig:

  • Som fattig studerende lod jeg mig klippe i et af de der "klip kun 99 kr"-steder. Frisørfyren sad og halede snotten op under hele klipningen, og jeg er aldrig blevet klippet så dårligt og blevet så forkølet efter et frisørbesøg før eller siden
  • En tidligere fysioterapeut var en gang så forkølet, at han snøftede snot op i samtlige 30 minutter, jeg lå på briksen
  • Hjemme i landsbyen kaldte vi en bestemt pige for Snotkarina eller Karina Snot, fordi hun altid havde 2 grønne spor mellem næse og mund
  • I forbindelse med arbejde skulle jeg interviewes og gudhjælpemig om ham fyren, der kom udefra ikke sad og lavede elevatorsnot under hele interviewet

Hvad er det med folk? Ved de ikke lommetørklæder, servietter, toiletpapir og køkkenrulle er til at få fat på og også til at benytte? Hvorfor synes folk, at det er mere lækkert at sidde og hale snotten op i stedet for kortvarigt at lave en mindre lækker lyd i form af et næsepuds? Så lær dog at pudse næse frem for at snøfte snot op i timevis!

søndag den 4. marts 2007

Krise

Bedsteveninden har kundgjort, at hun påtænker at flytte. Til Fyn. Intet mindre kan åbenbart gøre det. Men jeg tænker: Sku det nu være godt? Som om Midtsjælland ikke har været langt nok væk fra Nordsjælland? Hun fortalte det torsdag og søndag kiggede hun på huse. Hmpf. Det skal åbenbart gå stærkt. Og hvis der så bare var tale om en mand, så ku man acceptere, at man var blevet tilsidesat. Men næh nej, hun skal bare flytte. Har hun overhovedet ikke tænkt på, hvordan jeg har det? Tænker hun kun på sit eget liv? Hvad med mig? Er hun overhovedet klar over, hvor besværligt det er for mig at komme til Fyn? Er hendes fremtid nu blevet vigtigere end min dyrebare tid?

Nå, når alle mine urimeligheder er ophørt, så håber jeg virkelig, at hun finder lykken. Kan man mon det på Fyn?

fredag den 2. marts 2007

Tast-selv eller ikke...

Tøbtingen er lykkelig. Der er forår i luften. Det fejres ved at se, hvor beskidt en kat kan blive. hvor mange grantræer kan der hænge i en hale? Hvor meget jord kan der være på en (fire brede) pote(r)? Hvor våd kan en tyk kattemave blive? Og hvor mange småsten kan man have mellem kløerne, når man kommer ind?

Jeg kan kun sige, at svaret er MANGE - og det gælder det hele. Det medfører problemer a la beskidte gulve, tilkrummet seng og det værste: Det gør det umuligt at skrive f.eks. L og O. Når det lille 6½ kilos dyr vader en gang hen over Zettes lille fikse bærbare, så efterlader Tøbtingen sig små sten, der sætter sig fast under tasterne og gør det umuligt at skrive...
Møgdyr!

torsdag den 1. marts 2007

Fornærmende kompliment?

Så så man lige mig, der ikke vidste om det var et kompliment eller en fornærmelse...

Jeg står i den lille lokale tøjbutik, der forhandler tøjET. Jeg balancerer i prøverummet og beder om nummeret større. Da jeg kommer til kassen efter endt prøvning, får jeg sagt noget om, at jeg ikke tidligere har indkøbt en bluse med lang vidde, der dækker min pikante numse, men at det jo sikkert var godt, for det var jo skidt, så rund jeg var blevet i det område.

Ekspedienten siger så: "Ja, jeg var altså også overrasket over, at du skulle op i de størrelser!" Er det en fornærmelse over mine fedtdepoter eller et kompliment over, at jeg ikke ser så fed ud, som jeg åbenbart er?
I øvrigt takkede hun hjerteligt, da jeg gik, måske fordi jeg lige havde lagt 1500 kr i hendes butik?
Men skal jeg være glad eller fornærmet? Jeg har stadig ikke bestemt mig!