søndag den 30. september 2007

Flatulens

Vi var hos gode venner til middag i går. Ham jeg er gift med og mig udviklede i løbet af aftenen det samme problem - en udpræget stærk trang til at aflevere den luft, der var udviklet i mave- og tarmregionen.

Det er os stadig en gåde, hvorvidt det skyldtes de yderst kødfulde artiskokker, der udgjorde forretten eller den rustikke gullasch, der var hovedret. Faktum var, at vi begge havde behov for pottebesøg, der dog (mestendels) afslørede sig som gasser - uden lugt, da vi kom hjem.

Det er altså nærmest tortur at sidde placeret i læderhelvederne i stuen og tænke på, hvornår man kan komme til at slå et par gedigne prutter, som man ved vil lette smerten i maven betydeligt.

lørdag den 29. september 2007

Ja, hvad tror du selv?

Ham jeg er gift med parkerede i arbejds medfør bilen i KBH City. Den blev i hans vanlige superstil lige listet ind på en parallelparkering uden synderlig plads. En lidt fedtet fyr så på. Da ham jeg er gift med, så snuppede værktøjskassen for at gå ind til sit job, kiggede den fedtede på ham og spurgte: "Excuse me, can I borrow your car for a second?"
Svaret til ham blev "No!"

Håbet om naivitet er åbenbart ikke død endnu.

torsdag den 27. september 2007

Tøsesamvær

Har haft bedsteveninden på besøg et lille døgn. Uha, det var hygsomt. Der blev drukket te, delt en stor cookie, drukket te, set "Nordkraft" (bedre sent end aldrig), drukket te, snakket i sindssygt mange timer, drukket te, grint, drukket te, gået tur, drukket te, lavet fantastisk middag bestående af mørbrad fyldt med feta og persille omviklet med parmaskinke, drukket te og nydt.

Aftenen vil gå i mindebogen som den, hvor bedsteveninden spiste mere end mig og drak en halv øl og påstod, hun virkelig kunne li smagen af Ale!

Vi ses for lidt, men når vi ses, er det kvalitet - og te!

Løvnoia

Jeg tror, jeg lider af løvnoia. Jeg kørte gennem Fredby Slotshave ned til byen for at handle og syntes bestandigt, at jeg hørte nogen bag mig, men jeg kunne ikke se nogen.

Til sidst fandt jeg ud af, at jeg hvirvlede nedfaldne blade op, når jeg kørte igennem, og det lød præcis, som jeg blev forfulgt. Gjorde jeg sådan set også. Men begyndende efterårsløv er ikke farligt - ikke i de mængder.

tirsdag den 25. september 2007

Dagens dont

Jeg meldte mig syg fra arbejde i dag for at forsøge at få bugt med min ugegamle, vedvarende influenza. Jeg har sovet en masse, ligget under dynen, spist suppe, drukket te, haft ondt af mig selv og kedet mig en smule.

Dagens eneste bedrift er: Et perfekt host ind i mikrofonen på min mobil - og det perfekte host er nu min sms-lyd.

mandag den 24. september 2007

Overvægtsracisme

Jeg har netop på nettet genhørt Krause på Tværs fra sidste uge. Det handlede om fedme.
Fedmeforsker Berit Heitmann kom med nogle skræmmende undersøgelsesresultater sidst i udsendelsen. De vil bare ikke ud af mit hoved igen, så nu "afleverer" jeg dem til jer der ude:

Hun fortalte bl.a., at der var en undersøgelse blandt 3-årige, der fik nogle billeder hver. Et af en normalvægtig, et af en blind, et af en i kørestol og et af en overvægtig. De 3-årige skulle vælge, hvem de helst ville lege med. Samtlige børn valgte den overvægtige sidst.
Det er uhyggeligt, at der ligger så meget inde i børn, der endnu ikke burde have udviklet fordomme og modvilje mod specielle grupper af mennesker.

Berit Heitmann fortalte også om et andet forskningsprojekt, hvor forældre til 3-årige normalvægtige drenge fik 3 billeder, som de skulle fortælle godnathistorier til deres sønner ud fra. De måtte selv bestemme, hvad historierne handlede om. Der var et billede af en overvægtig dreng, en dreng i kørestol og en "normal" dreng. I størstedelen af historierne om den normale dreng var historierne positive eller endte med succes, det samme var gældende for historierne om drengen i kørestol, mens - og hold nu fast - ikke en eneste af historierne om den overvægtige dreng havde elementer af succes. Det var ikke en bevidst strategi fra forældrenes side, det var bare sådan, det var.

Det er godt nok skræmmende. Jeg vejer selv en del kilo for meget. Men jeg vil ikke være sådan en, der dømmer folk ud fra deres udseende - heller ikke selvom jeg gør det ubevidst.
Hvorfor kan vi ikke bare være fordomsfri og åbne?

Mobile manerer

Jeg talte med en bekendt, der netop var hjemkommet fra en tur i Bretagne/Sydengland/Belgien. Han undrede sig meget over, at mennesker i toget mellem England og Frankrig gik ud i mellemgangen, når deres mobiltelefoner ringede. Her stod de under hele samtalen. I busser i England talte man kun hviskende i sin mobiltelefon.

Det lyder meget som om mobiltelefoneri er lidt småpinligt på offentlige steder - ville altså til tider ønske vi havde samme kultur i det danske. Hjem i toget i dag udbredte en kvindelig mobilsnakker sig grundigt og malerisk om sin søns børnesår. Størrelse, farve, udseende, placering osv.

Der er bare visse samtaler, jeg på ingen måde har brug for at overhøre - kan vi få lidt engelsk pli ind i den danske offentlige transport? Tak!

søndag den 23. september 2007

Hørt og sket i går

Familien var på besøg til fejring af mig i går. Vi var bare en ti stykker, og det var vellykket - selv mine eksperimenterende grønkåls-spinat-souffleer var smagfulde og dekorative. Jeg blev begavet - igen noget med øl. de må kende mig - så nu har jeg vist kvalitetsøl til et par dage - og oven på mængderne i går, skal vi nok hen til fredag, før jeg får behov for alkohol igen. Pyhh, har sagt det mange gange, men jeg er altså for gammel til så mange øl.

Her kommer lidt episoder fra fødselsdagen:

  • Min 88-årige åndsfriske mormor skamferede min fornemme portvin ved at putte et ordentligt skvæt snaps ned i den. Rød Ålborg gudbedredet - portvin nu med kommensmag. Yak!
  • Min svoger imponerede (igen) ved at bøvse alfabetet - denne gang alle 28 i en køre. Det er virkelig en kunst min nevø på 8 er misundelig på
  • Jeg gik vist nok en kende over gevind ved at skælde ud over, at en sød, respektabel gæst brugte kniven fra det mugne helvede af en sort Castello til at skære i Maasdammeren med. Det holder simpelthen ikke at grønne mugoste rører de, der er spiselige - men mit temperament var vist lidt for voldsomt. Undskyld
  • Det lykkes min søster at tømme såvel en rosevin, en hvidvin og en dessertchampagne - og hun drikker ellers aldrig noget
  • Min svigerfar gjorde tykt nar hver gang min lollandske familie kom for godt i gang med dialekten - han påstod det af og til krævede oversættelse - sådan en bette københavnersnude, du kan da fjerne din røv, du er ude - (citat østkyst, red.)
  • Jeg holdt mig fra at spise chips - næsten - gid jeg også havde holdt mig fra at drikke øl - eller i hvert fald havde undværet de sidste 5 - eller noget....


fredag den 21. september 2007

Alene hjemme 2

Jeg føler mig inspireret af Maja K's indlæg. For nu er det mig, der er alene hjemme - og jeg nyder det i fulde drag.

Ham jeg er gift med er i byen med kollegadrengene. Der skal køres gokart og drikkes store fadbamser før, under og efter. Han plejer at vinde stort, og han elsker det. Til gengæld begynder de seancen midt på eftermiddagen, hvilket betyder, at ham jeg er gift med sandsynligvis snupper det sidste tog hjem fra byen eller måske et par tog før. Han er ikke til noget som aftenen/natten. Det er så galt, at cheferne plejer at love ham overtidsbetaling for hver time, han er til stede efter kl. 24 - for de ved, at det vil ikke komme til at koste dem en skid. Hæ!

Men i hvert fald har jeg da nogle timer for mig selv. Jeg skal have helstegt skrubbe - nys indkøbt hos den gode fiskemand, og så skal jeg ellers skråle lisså højt, jeg kan med min snot-hostende røst, når der skal hittes med sangen. Lyder det røvsygt? Jeg kunne ikke ønske mig det anderledes lige i dag!

Metusalems køleskab

Jeg betragter ikke mig selv som specielt tjekket. Jeg har ikke stort behov for statussymboler, materialistiske goder og i det hele taget har funktion altid været vigtigere for mig end æstetik. Men af en eller anden grund kan jeg godt skamme mig en smule over mine madfavoritter. Jeg nævner i flæng:

  • Hakket kødmad, som frikadeller, hakkebøf, farsbrød - og shame-on-me også medister
  • Høns i asparges der kommes ned i tarteletter
  • Kartofler - helst Nicola eller Sava (man er vel opvokset på Lolland og ved et og andet om kartoffelsorter...)
  • Grydestegte revelsben
  • Gammeldaws langtidsstegt oksesteg med brun sovs
  • Grønlangkål (kun til jul)
  • Æblegrød og jorbærgrød

Med den sammensætning lyder jeg jo, som om jeg har min rask og rørige 88-årige Mormors alder. Det har jeg ikke, for jeg er 50 år yngre.

Mit eneste forsvar er, at alt laves fra bunden - altså bortset fra medisteren. Hov, jeg har jo også det forsvar, at jeg samtidig er meget begejstret for sushi og rå grøntsager - det er min mormor ikke.

Dårlig stil

Kender du det, når man er til spisning hos folk, og man bare synes, de har dårlig madstil? Altså et er, at man måske ikke lige synes, at maden smager, men med dårlig stil mener jeg:

  • hvis man ved, at der er rå evt. salmonellaholdige æg i den hjemmelavede is
  • at det stegte kød lægges tilbage på det fad, hvor det lå, da det var råt
  • at maden ikke har været i køleskabet, men har overnattet i ovnen eller på køkkenbordet
  • at værten/værtinden ikke vasker hænder, før de tilbereder maden
  • at karkluden har samme farve som en tot tvist hos mekanikeren

Normalt vil jeg ikke betegne mig selv som en hysterisk kvinde, men sådanne eksempler giver mig myrekryb. Men jeg er altid fanget i dilemmaet mellem mit godt-opdragne-pæn-pige-det-kommenterer-man-ikke-jeg og mit det-er-for-klamt-og-for-risikofyldt-jeg.

At der ikke er nystøvsuget eller pudset vinduer, er jeg kold i min pikante pigenumse overfor, men det andet: ydrk!

- og nu jeg er i gang, så kan jeg heller ikke snuppe, at nogle ikke vasker hænder, når de har været på toilettet.

Arbejdsom fridag med fortsat øv

Jeg har snuppet en fridag i dag. Det har været planlagt længe, for hele familien kommer på besøg i morgen til stor fødselsdagsfrokost. Jeg skal ha forberedt en masse mad - blandt andet et projekt med små grønkåls-spinat-porre-souffleer, som jeg er lidt spændt på om vil lykkes. Men de ville passe så smukt til den varmrøgede laks, så jeg tror på projektet.

Men mit problem er, at jeg fortsat har influenza. Heldigvis (?) er jeg en af dem, der kan holde sig på benene trods feber, så jeg alligevel kan lave noget. Men jeg har det skidt med at være forkølet, når jeg skal lave mad. Det sætter endnu større krav til køkkenhygiejnen end vanligt. Desuden er det svært at smage til, når det hele smager af baciller og host.

Hørte dog i radioen i går, at det er langt mindre smittefarligt at kysse end at give hånd. Så måske skal jeg bruge tungen langt mere end hænderne i dag? Nej, den holder sgu ikke i praksis!

torsdag den 20. september 2007

Ølelskende kvinder søges

Det er nævnt tidligere, men nu gør vi for alvor noget ved det.
Som du har kunnet læse her og her, så vil vi lave en sammenkomst for kvinder, der godt kan lide øl. Dermed får vi lejlighed til at smage og snakke om øl og måske udfordre vores ganer i nye typer.
Foreløbig ønsker vi tilkendegivelser fra de, der har lyst at være med. Vi samles sandsynligvis første gang i det nordsjællandske, men ikke meget er fastlagt endnu.

Interesseret? Så mail til mig på zettechen@gmail.com

Den store grønne tudse, der lå på ryggen...

Der lå en kæmpestor grøn tudse på bordet, den så egentlig okay ud. Lidt senere lå den på dørmåtten. Her lå den på ryggen med forbenene foldet over den store, tykke, grønne mave. Bagtudselårene var bukket op og var fede som på en bornholmsk unghane. Jeg lagde en tændstik ved siden af, for at størrelsen kunne bedømmes på det billede, jeg ville tage. Jeg kom til at prikke til tudsen, der kom med et utilfreds grynt, fordi den ikke ville forstyrres i sin søvn.
Jeg tænkte: Det her må jeg blogge om, for den tudse er stor og ligger mærkeligt!

- så vågnede jeg, men blogges om det skal der alligevel!

onsdag den 19. september 2007

Trussetyv fanget!

Sidste tirsdag fik jeg jo stjålet et par af mine trusser. Men nu er der sørme en badeveninde, der har dem hos sig (jeg var for syg til at plaske rundt i går.)

Det viste sig at være en af de senile damer på holdet før, der havde snuppet dem i sin forvirring. Hun havde været noget pinlig berørt, da hun gik til bekendelse.

(Der er også smådemente kvinder i blandt, for en kom engang ud i omklædningsrummet og spurgte, hvor bruserne var flyttet hen?)

Det forlyder dog, at hun var kommet til at tage dem på. Og så tænker jeg bare: Kommet til at tage en anden persons trusser på???????????

tirsdag den 18. september 2007

At klø sig i halsen

Mit øv fra i morges har nu skiftet karakter. Det vil sige, snotten er pist forsvundet, og det er jeg ret godt tilfreds med.

Til gengæld har jeg stærk lyst til chips, knækbrød, hårdt ristede croutoner og andet sprødt med skarpe kanter. For så er det lissom at blive kløet på det ømme sted i halsen - og det giver mig stor tilfredsstillelse.

- hvorfor fitten er det så lige, jeg har gang i en porre-kartoffel-ærte-hvidløgs-suppe til aften?

Øv uden varsel

I går aftes, fint, fint. Bowling med ham jeg er gift med på wii'en, fint, fint.

Her til morgen: Øv! Snot i næsen og smadderondt i halsen. Hvad skal det nu gøre godt for? Jeg vil altså gerne have et forvarsel om den slags. SKAL på arbejde, men tror måske jeg smutter tidligere, hvis det fortsætter på denne måde - så kan jeg også undgå at få stjålet flere trusser til tirsdagstræning...

- og så regner det. Øv, altså!

mandag den 17. september 2007

Klam kat

Da vi kom fra Island, havde kattene hygget sig - eller en af dem i hvert fald. Fugl med ind gennem kattelemmen. Desværre ikke død. Faktisk havde den svinet hele badeværelset til med fugleklatter, fjer og andet ubestemmeligt, før den - staklen - var druknet i toiletkummen. Sikke dog en fornedrelse for en lille solsort.

Er der nogen, der har ideer til, hvordan man får to kattedyr i udmærket foderstand til at lade være med at jage og fange fugle?
Mus, muldvarpe, mosegrise og til dels snoge og guldsmede er okay - men fugle, det er ikke acceptabelt! Møgdyr.

- og nej, intet billede - de indre billeder må ku gøre det for jer!

Såret nationalfølelse?

Hørte netop, at Guldhornene er blevet stjålet. Jeg tænker: Det kan man da ikke! Men gad vide hvorfor min nationalfølelse er så såret, når jeg ikke engang selv har gidet gå ind at se dem på Nationalmuseet?

Måske er det de lange dansktimer med tolkning af "De higer og søger i gamle bøger, fra oplukte høje med glimtende øje" (frit efter hukommelsen, red.)

Er der landesorg nu - eller er det bare noget pjat?

søndag den 16. september 2007

Zette Vikingsdottir


Island var en blandet oplevelse forstået på den måde, at min konference til tider var lettere tyndbenet - et par enkelte gange var benene amputeret - og Island bød ved ankomst på regn og tåge, så al eventuel smuk udsigt var ikke eksisterende. Men det blev heldigvis bedre. Jeg nåede ikke meget, når det gælder ikke-konference-relaterede oplevelser. Der var dog en lille orgelkoncert i Halgrimskirkja, der aldeles ikke er halvgrim men helsmuk. Især vinduerne i skibet betog mig. De var så høje og smalle, at de gav en fantastisk himmelstræbende fornemmelse i maven.
Vi nåede også en meget lille spisetilaftentur i den gamle midtby, der dog mest mindede mig om en kold Jomfru Ane Gade med adskillige natklubber, barer og kulørte steder. Men maden var - som anbefalet - god på Cafe Victor.

Fedeste oplevelse var helt klart turen i den blå lagune, der mere var hvid end blå. Det var intet mindre end syret at bade udendørs i 3 graders kulde, regn og stiv kuling i 2 timer uden at komme til at fryse. Vandet var gennemsnitligt 38 grader varmt med ekstremt varme områder foran de varmeudspydende dimser, der var placeret 8 strategiske steder på det enorme område. Der var lavt, mest omkring 70 cm vil jeg tro, men man lod sig blot flyde rundt, svømme lidt, gøre sig usynlig i hed damp og ugennemsigtigt vand, nyde svovllugtende og silicamudderet på bunden (klam oplevelse, når det smattede op mellem tæerne). Mange valgte at tage en muddermaskebehandling og svømmede rundt som mellemting mellem krigsmalede pygmæer og spøgelser.
Vi sluttede dagen af med at spise i den tilstødende restaurant, der afslørede sig som meget prisgunstig efter islandske forhold, og desuden indtog jeg en fænomenal god fiskeret med arktisk fjeldørred (?) med mandler, sprøde rejer (hvordan fitten gør de rejerne så sprøde?) og skøn salat. Dertil noget islandsk vikingøl, og så var man ellers som en lidt for brugt karklud resten af aftenen.
Og nu snakker vi så om at vende tilbage engang med ferieformål på hesteryg, gletschertur, hvalkig og flere varme bade osv. Nu får vi se.

onsdag den 12. september 2007

Pakket og klar

  • Flyvelakridserne er ompakket i mormorpose (pose, så man undgår løsslupne lakridser i Adaxen, red.)
  • Diverse ladere til mobiler, kamera og tandbørster er pakket ned
  • Pas, penge, vouchers - tjek!
  • Gallatøjet er nystrøget til banketten fredag aften
  • Alt for lang tid i luften-krydsorden er indkøbt

Der mangler faktisk kun lidt nødder og en fed GT i flyet...

I det hele taget: Iceland here I come!

tirsdag den 11. september 2007

Trussetyv

Jeg går til træning i varmtvand en gang om ugen. Vi er et hold af yngre (25-40 år), der har gået i mange år sammen. På holdet før er de fleste vist over 80 - måske er der kleptomaner i blandt de ældre kvinder?

I hvert fald var mine trusser væk, da jeg kom tilbage i omklædningsrummet efter endt træning... Hmmm hvem fitten gider rende med mine dagsbeskidte underhylere? Okay, godt nok var det et par sorte Triumph Super Soft, der ikke hører til de allerbilligste, men alligevel...

Godt jeg ikke skulle tilbage på arbejde efterfølgende, ville ha været akavet uden en underbuks!

mandag den 10. september 2007

Island - mon man skal tilbage en gang?

Jeg skal til Island lige om lidt - i embeds medfør. Konference fra 12.-15. september. Jeg har lige været et smut på visiticeland for lissom lige at orientere mig lidt.


Jeg har ingen tid deroppe - eller det vil sige, jeg har fra lørdag frokost til søndag morgen klokken ekstremt tidligt til at lave sightseeing og ikke arbejdsrelaterede ting. Men mon det er nok? Når man tjekker øen ud, ser det ud til, at man kunne bruge en uge blot på at se på landskabet, et par dage i de mange geotermiske bassiner og laguner osv.

Vidste du i øvrigt, at der fra London er lige så langt til Reykjavik som til Athen, og at nordkysten af Island er lige syd for polarcirklen? Desuden ligger Island 970 km vest for Norge.

- Strange, jeg troede egentlig det var så godt som rundt om hjørnet....


søndag den 9. september 2007

Ølglas

Jeg fik gave af ham, jeg er gift med i går. Jeg fik også italienske specialiteter af de gode venner på restauranten. Resten af familien forventes at ankomme med store gaver den 22/9 - så der er lidt at glæde sig til.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for øl, og jeg har længe gerne villet eje nogle fede ølglas - f.eks. til hvedeøl, men har ikke kunnet støve nogle op uden bryggerinavn på og så går det fede jo lidt af.

Men ham jeg er gift med overraskede mig med en æske med 4 typer glas med tilhørerende øl, som jeg nu kan se frem til at nyde. I hver glastype kommer øllens smag, skum og farve specielt til sin ret. Fra venstre mod højre ses:
  • Pilsnerglas
  • Hvedeølsglas
  • Strong Ale glas
  • Brown Ale glas
- så skulle jeg vist være nogenlunde dækket ind - og nej, jeg deler ikke!

Jeg takker

Jeg har modtaget prisen af hende den hyggelig-handye. Og tak for det. Det er ikke dårligt at blive belønnet for at nusse rundt med lidt blogerier.

Schmooze Award er prisen til bloggere som ubesværet snor deres veje ud og ind af blogosfæren og efterlader venlige spor og smil og på den måde, med glæde, skaber nye venner på vejen. De indskrænker ikke deres besøg til kun at gælde de rige og succesfulde men bruger også tid på at byde nye bloggere velkomne. De er dem som drager hinanden ind i meningsfulde samtaler og de nægter at lade sig nøje med en simpel hilsen (goddag) - i hele processen lykkes det dem at skabe en følelse af nærhed og venskab.

fredag den 7. september 2007

Næsten tillykke

Jeg skal arbejde i morgen. Tager hjemmefra ved 8-tiden og skal arbejde til kl. 17.

Herefter er der bestilt bord på den gode italienske sammen med et par gode venner. Men jeg er ikke helt tilfreds med min planlægning. Hvorfor skal jeg ikke tilbringe mere tid sammen med min elskede (ham, Zette er gift med - red.) til opvartning, forkælelse og begavelse, når nu det er min fødselsdag?

Watch out!

I morges i 7-radioavisen hørte jeg en kløgtig fætter fortælle om, at situationen i Afghanistan let kunne blive lissom i Irak, hvor - citat - "sikkerheden er farlig."

- jeg vil sige, det står slemt til for verden, hvis selv sikkerheden er gået hen og er blevet farlig... Hvad har vi så at holde os til?

En Harry Pottersk mosegris

Jeg vågnede ved 23.30 tiden - ja, jeg går tidligt i seng - ved, at katten helt tydeligt gnaskede noget i sig med stor vellyst. Det var den kendte og yderst hadede lyd af knogler, der knuses mellem skarpe kattetænder. Det var helt klart Tøbtingen, der var igang, for hvis Tokken havde haft noget med ind, havde han vækket os og nabohusene i sin højlydte, megastolte monstermiaven med intervaller af max 2 sekunder. Så det var helt klart Tøbtings projekt.
Det er ham, jeg er gift med, der står for oprydning af diverse fortæringer, og han var ikke til at vække - så jeg tænkte, lad det ligge til i morgen.

Da ham jeg er gift med så stod op kl. 5 lå der en HEL, urørt mosegris for enden af sengen. Og nu kommer så mysteriet, for jeg VED, jeg hørte knusen af knogler mellem tænder. Tøbting kan ikke have hentet to guffe-dyr ind, for kattelemmen stod på "kun indgang".

Min eneste forklaring er, at den spiste mosegris har samlet sig selv igen i løbet af natten og lagt sig til rette på soveværelsets gulvet. Hmmmmm?

torsdag den 6. september 2007

Kompensationsshopping

På fridagen fik jeg lige lyst til at lave en omgang osteboller, der er gode til det hele. Dejen var smuk, blank og smidig. Der blev hævet, der blev formet og der blev efterhævet. Og netop som jeg hævede mit luksuslegeme for at sætte boller i ovnen - gik strømmen.

Jeg ringede til ham, jeg er gift med, der som cand.el. i kabler og stikkontakter burde vide noget. Vi besluttede at se tiden lidt an, de tager stømmen af og til, fordi de lægger fiber i området.

Jeg foretog lige lidt (okay rimelig omfangsrig) kompensationshopping i yndlingstøjbutikken i Fredby. Jeg vendte snuden hjem og stadig ingen strøm - men kun hos mig. Så en lille opringning til DONG, tjek af HPFI-relæ, nyt opkald til DONG og en spirende frustation over ikke at kunne bage mine boller, der efterhånden havde efterhævet i 2½ time - måske nok lige i overkanten.

Men endelig kom der strøm, der blev bagt boller og smagt boller. Og det fine kompensationsshoppingstøj til knap 2500 (av!) er klar til brug...

Knuden i brystet

Han har gjort det før, ham Tøbting. Han er forsvundet og er kommet hjem - engang indsmurt i harpiks, nedhentet af naboen fra et højt fyrretræ, og engang med et bækkenbrud. Ved sengetid i går var han så ikke kommet hjem. Jeg havde kaldt mange gange, og han plejer da -for det meste i hvert fald - at komme, når jeg kalder. Ingen havde set ham siden ved 5-tiden om morgenen.

Jeg var trist og forestillede mig alle mulige påkørsels-, indeluknings-, ondemennesker-scener, hvori Tøbtingen indgik. Jeg fik efterhånden en hård, sort knude i brystet og tog den beslutning, at hvis han ikke kom hjem, ville jeg ikke have nogen anden kat, for jeg har ikke nerver til det. Tokken er okay, for han går som regel ikke længere væk, end vi kan se ham.

Men i morges smed ham jeg er gift med så en fin, tør, hel Tøbting op i sengen til mig - Tøbtingen var kommet hjem uden jeg var vågnet ved det. Da jeg stod op, lå han og slangede sig i parcellens bedste stol, og han var et glad og kælent kattedyr, som han plejer.

Jeg er ret lettet over, at knuden i brystet forsvandt, han er jo ret svær at undvære min smukke, blå kat, der kan give så store bekymringer.



tirsdag den 4. september 2007

Gad godt bryde mine reaktionsmønstre

Hvorfor er det lige, at jeg går totalt i barndom, når det lyner?

Ikke, at jeg bliver bange, men jeg bliver bare nødt til tælle lige så snart, der har været et lysglimt. Er det ikke pisse ligegyldigt, hvor langt det tordenvejr er væk, når klokken er 2 til 4 om morgenen, og jeg i stedet burde sove sødeligt?

Hvordan kommer jeg af med denne trættende tvangshandling? Gaaab!

søndag den 2. september 2007

Bristede barneillusioner

Jeg blev inspireret af Husejers indlæg om hendes mistede tro på Pondus. Det fik nemlig et minde frem fra min barndom, hvor jeg skulle have røntgenfotograferet et knæ. Røntgenpersonalet ville være søde og spurgte om min Dukke-Mette ikke også skulle røntgenfotograferes? Så måtte jeg beholde billedet bagefter. Som 5-6-årig er det ikke et tilbud, man siger nej til.

Dukke-Mette blev gennemstrålet, og jeg fik overrakt et billede, der skræmte mig dybt. For Dukke-Mette havde ikke et spændende hoved fyldt med hjerter, søde tanker og kærlighed til mig. Hun havde elastikker, der holdt hendes øjenkugler på plads, knappenåle, der fastgjorde hendes hår og en hals, der så ud til, at hovedet snart ville falde af.

Jeg bebrejder ikke røntgenpersonalet, der gjorde det i en god mening, men mit forhold til - nu freaky - Dukke-Mette blev aldrig det samme...

Skuffer jeg dem mon?

Jeg har været inde på emnet før. Men det bliver ved med at være kilde til evig forundring, når jeg ser på søgeord, som leder menneskene derude til min blog.
Når jeg ser ord som:

  • tis på mig
  • tisser i en spand
  • tisse i havet
  • tis i røven
  • kjole med strutskørt
  • pigenumse
  • sømmet mis
- vil jeg egentlig håbe, at jeg skuffer dem, der søger på disse ord, og som kigger ind på min blog i nogle minutter... Hvis de føler, de finder, hvad de søger, kan jeg faktisk godt blive ret bekymret for mit eget univers.