mandag den 31. december 2007

Ikke helt klar...

Altså jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal have på i aften. Ham jeg er gift med er sød og siger altid, at han ikke går så højt op i det, jeg har på, når bare jeg smiler mit dejlige smil - det er okay med udansk pral sidste dag i året ikke?

Men jeg synes jo, at nytåret er en god anledning til at trække i det lidt finere dress. Jeg har dog det problem, at jeg pt er i mellemvægt. Det betyder, at jeg har tabt knap 7 kg siden juni, men at jeg stadig ikke er nede i den vægt, hvor det meste af mit festtøj passer. Til gengæld har jeg købt et par småting efter, og de er nu lidt for store.

Hmmm, det ender sgu nok med bukser, perletop og blazer i stedet for lang kjole eller nederdel.

Hvis jeg mod mine principper skal lave et nytårsforsæt er det, at kunne være i et par af de gamle festrober til næste nytår. Jeg er da i det mindste på rette spor, for jeg kan mærke, det er godt for mine led at veje mindre, selvom mit madøre-gen ikke altid er så begejstret.

Nytårsønske: Turb0forbrænding!

Godt nytår

Da jeg var yngre, gik jeg i spåner, hvis jeg ikke havde en fed nytårsfest at gå til - en hvor jeg kunne dresse mig op fancy, nedsvælge den obligatoriske fondue, blive beruset og være overgearet sammen med andre - bare fordi det var nytår.

Jeg må vist være blevet gammel - eller har i hvert fald fået andre prioriteringer. For i aften skal ham jeg er gift med og så mig jo hertil og spise den gode middag. Først skal der dog ses og høres på Dronningen. Ved 22-tiden tager vi tilbage til Fredby, hvor vi allerede har lagt den sidste flaske lyserøde, halvsøde champagne fra vores bryllup på køl - for sur champagne og kransekage er for fælt. Så kigger vi på alle naboernes fyrværkeri - vi har en raketgal nordbo, der køber for et par milliarder hvert år, så det kan vi nyde godt af.

Lyder det tamt? For lidt fest? For få fulde folk? Jeg synes egentlig, det lyder ganske som noget, jeg vil synes om.

Godt nytår!

søndag den 30. december 2007

Er I overhovedet katte?

Jeg besøgte lige husejer, der havde besøgt Ella. Og derfor blev jeg stærkt inspireret til lige at afspille kattesnakken for vores småfede Tøbting og Tokken.

Der er nu forskellige muligheder:

  • De har mistet hørelsen
  • De er i koma (Tokken var tidligere i dag til stede ved et pottebesøg foretaget af ham jeg er gift med, så for Tokkens vedkommende lyder det plausibelt...)
  • De er for dovne
  • De er bange
  • De gider kun sig selv
  • De er for mætte
  • De var for langt væk
- eller måske det hele? Der var i hvert fald ingen reaktion whatsoever fra dem. Til gengæld er jeg total solgt og kan slet ikke få nok af de kattelyde. Fantastiske småting!

Den største hån

Kom lige til at tænke på, at jeg har en kollega, der ofte nævner, at medisterpølse er den største hån mod grisen:

Først slår vi den ihjel, så hakker vi den i småstykker, så putter vi den ned i dens egen tarm og så spiser vi den!




Jeg kan godt se hans pointe....

Ny (brugbar?) viden

Kattesitter var på besøg i går. Der var aftalt store ludomandag/aften. Hun kom sidst på formiddagen og efter en kort rundtur gennem julens sammenkomster, mad og gaver var vi klar. TP kom på bordet, og hun jordede mig og ham jeg er gift med i en grad, der er ganske uklædelig for en gæst. Så stod den på Wii: bowling, golf og det hårdtpumpende boksning. Herefter indtag af mine selvkomponerede grissekinder i øl - bedre kendt under deres fancy navn: Brasserede svinekæber i Brøckhouse-stout.

Og så gav vi den lige en gang TP mere - hvor ham jeg er gift med vandt stort. Og nu ved jeg:

  • at Satchmo er en forkortelse for kuffertmund (suitcasemouth of course)
  • at hummeren har 10 ben
  • at den tættest befolkede verdensdel er Europa

Jo, jo, det skal jeg nok få brug for og ørj, det var hyggeligt!

fredag den 28. december 2007

Gourmetdøgn

Så er bedsteveninden lige smuttet hjem. Vi mødtes hos Tanten i går til brunch. Dejligt sted jeg her blev introduceret til, fantastisk mad og skønt hjemmebag. Der fik vi hurtigt et par timer til at gå i de magelige lænestole. Vi blev nødt til at købe et par af de nybagte, duftende boller hjem til morgenmaden i dag.

Derefter gik jeg i gang med overtalelsesevnerne, for mon ikke hun lige skulle overgive sig til en omgang sushi, vi kunne tage med hjem til aftensmaden? Jeg trængte så meget til noget andet end svin efter julemaden. Så vi tøffede ned i Istedgadebiksen og fik bestilt en omgang gotilto + lidt ekstra med kylling og uden fisk. Ham jeg er gift med er okay med lidt sushi af og til, og bedsteveninden var skeptisk. Konklusionen blev, at jeg nu nok var mest euforisk, og de andre lidt mere afdæmpede. Men skidt med det for nu havde jeg jo fået min vilje!

Herefter blev det til masser af snak med benene oppe i sofaen og et par spande te. Ikke dårligt, ikke dårligt...

onsdag den 26. december 2007

Så dejligt



Det har været en fantastisk jul. Alt er gået så godt. Min mormor har været glad og ingen sundhedsproblemer, som jo ellers lurer, når man blir 89 i januar. Juleaften var der kirke i Fredby kl. 16.30. Forinden var flæskestegen i ovnen. Efter kirke med det skønneste pigekor blev mormor udstyret med glögg og benene op i stuen, ham jeg er gift med fik fut på havefaklerne - okay næste år, skal de overvintre indendøre, indtil julen kommer, våde væger gør tingene noget mere komplicerede. Tøbtingen daskede til julepynt og holdt øje med træet. Imens var min fru Moder og jeg så i køkkenregionen, tilberedte laksemadderne (ingen jul uden et stykke hvidt brød med røget laks, salat og asparges), kogte kartofler, lagde an til sovs, brunkartofler og rødkål, den ekstra svinehud blev stegt, så der var svær til alle, og alt var godt!



Alt blev himmelsk skønt. Så kneb det dog med apetitten, rækkefølgen blev ændret, og der blev danset om træet, sunget en god del, pakket lige så mange pakker op - og derefter var der plads til en fænomenal god risalamande - og jeg fik mandlen for første gang i mange år, og alle var glade og mætte - nogle en anelse berusede (ikke, mor?).


Juledag var der så julefrokost i huset i Fredby. Udover de allerede tilstedeværende mennesker og dyr kom svigerfar med frue til en lollandsk inspireret julefrokost, hvor menuen i år lød:

Røget ål m/æggestand
Elmers sild
Stegte sild i eddike
Fiskefileter m/remulade
Karrysild

Kalvesylte m/sennep
Peber Peber rullepølse m/rå løg
Stegt rullepølse
Leverpostej m/bacon
Frikadeller m/rødkål

Ostekage

Vaniljekranse
Klejner
Klementiner



Hertil gode øl og en anelse snaps til de hårdføre. God menu, ikke for meget, ikke for lidt og ikke brug for aftensmad!

Nu er mødrene blevet kørt tilbage til det lollandske, og her er stille - og det er også godt, efter en jul som vi kun kunne ønske os den hos Zettes i Fredby.

søndag den 23. december 2007

Glædelig jul

Min mormor og mor er kommet. I dag skal vi igang med klejnekogningen. Min moder og jeg nåede lige at stege sildene til julefrokosten på tirsdag, for de skal jo trække. Det er Elmers sild og stegte sild i eddike.

Hold kæft, det lugter altså ikke ret godt - men det skal nok blive værre, når vi går i gang med friturefedtet.

Blogverden - I ønskes glædelig jul!

fredag den 21. december 2007

Af (jule)hjertet tak!


Jeg har fået julekort. Ja, jeg har faktisk fået en del julekort. Og jeg er blevet glad for dem. Jeg har selv sendt julekort til nogle få - som jeg også har fået fra.


Men så var det lige, at hende den søde begavede mig med et julekort, som jeg ikke havde forventet - og som kom lige i rette tid til, at jeg ikke kan returnere med et julekort (i hvert fald ikke til julen i år....) I stedet for at sende et forsinket kort, vil jeg takke på bloggen og vise mit modtagne kort frem.
Tak! Det blev jeg glad for - og overrasket over.

onsdag den 19. december 2007

Personlighedsbytte

Efter at have læst bl.a. en del Svend Åge Madsen, kan jeg godt frygte for personlighedsbytte, identitetsskift med mere.

Pt. frygter jeg, at Tøbtingen og jeg har skiftet identitet, idet jeg netop har fundet en lille græstot i min højre øregang.

.....?

Dødens pølse trådte i spinaten

I dag var så første dag af de to sidste i mit hadede kursus. Det var absolut lige så frygteligt, som sidste gang. Læreren er stadig uden for pædagogisk rækkevidde.
Topmålet i dag var da han til en af mine kolleger sagde: Ja, jeg kan jo se, at du er i omstændigheder! - og det var hun så ikke lige. Jamen tøjet var jo løst og sådan, hvorefter hun småhvæsede: Sådan er moden!

Den fæle lærer replicerede så: Jamen, det ku du da godt være, ikke? Hendes svar faldt prompte: I så fald angår det nok ikke andre end mig!

Det er altså bare ikke fedt, når folk giver sig i kast med den slags bemærkninger, og så ikke engang har anstændigheden til at undskylde den ubehjælpsomme kommentar. Klapodder!

tirsdag den 18. december 2007

Tag den! Og ligger du ned, kan du få en til!


Så kom der reaktion fra ham jeg er gift med ang. mit nye hår:
Du ligner Arne fra Jul på Vesterbro.....



--- ja, og du får så nok ikke lige nogen julegave!

Win-win

Min frisør har lukket sin biks. Jeg har haft hende i mange år, og hun klipper mig stadig. Men nu foregår det bare hjemme på mit stuegulv. Samtidig har hun altid lige kage med, når hun kommer, så vi kan få noget te, kage og snak inden vi går i gang - og efter.

I dag havde hun så også medbragt sin smykke-rensemaskine, fordi hun skulle videre til en veninde bagefter. Så hun ordnede lige samtlige mine ringe, kæder og ørestikkere med noget kemisk ultralydbad. De trængte godt nok - for efter et par gange i det blålysende instrument var vandet muddergråt og mine smykker helt fantastisk glitrende.

Det er altså super med sådan en frisøse, der kan lidt af hvert!

- og ham jeg er gift med opdagede selvfølgelig ikke noget på håret, men gættede på frisøren havde været forbi, da han blev budt på reste-kanelstang ved sin hjemkomst... tsk, tsk, tsk!

mandag den 17. december 2007

Mormor og klejnerne

Min mormor fylder 89 om under en måned. Hun er en frisk dame, der stadig laver sin egen mad og passer sin 3-værelses lejlighed. Op til jul plejer hun at koge klejner til sig selv, familien, veninderne, frisøren, fodplejeren osv. osv. Men hun har af til haft sådan nogle uforklarlige besvimelsesanfald, og det går skidt sammen med kogende fedtstof. Hun følte derfor, at hun måtte lade være at koge klejner i år, og det har gået hende en del på.

Min mor og mormor skal være hos os i julen, og de kommer allerede den 22. Da jeg så talte med min mormor, foreslog jeg, at vi lavede en omgang klejner her hos mig den 23. - vi skal jo bare have dagen til at gå med hygge og ingenting. Så kunne jeg jo lære opskriften og få hendes små fif, mens hun kunne sidde afslappet på en stol og lede og fordele arbejdet.

Hun blev simpelthen så glad! Sagde ting som: ja, så må jeg jo have skrevet opskriften af, og klejnesporen skal jeg da huske, og kan du købe fedtet, det skal være det rigtige! Jeg mente, at jeg nok kunne skaffe klejnefedt i den lokale Superbest i Fredby, men kort efter vi havde afsluttet samtalen, ringede hun straks og sagde: jeg køber det fedtstof, for det skal være fra Kvickly, ellers er det ikke det rigtige!

Jeg kunne virkelig høre, hvor opstemt hun blev over, at det alligevel ikke blev klejneløs jul (og dem man køber er altså ikke det samme...), og jeg blev så glad, fordi hun blev så glad!

Julen er familiens fest, ikke?

søndag den 16. december 2007

Ytår på vej?

Hors D'Ouvres Varié
Hvidløgsbagte Tigerrejer, grillet Kammuslinger med wasabi og Løvstilke salsa samt kold Jordskokke suppe stænket med trøffelolie.

Tournedos af helstegt Kalvefilet
Anrettet på croutons bagt i kødglace, hertil flødekogte kantareller, dagens garniture, Rösti kartofler og smørmonteret Kalveglace.

Valrhona Chokoladekage med Mascarpone creme
lagt på hindbær-karamel net og pyntet med friske frugter.
Det er lige besluttet, at vi indtager ovenstående nytårsmenu her - det lyder da okay, gør det ikke?
Ps. Har lige skrevet et par julekort, hvor jeg i et glemte n'et i nytår - er lissom ikke helt det samme at ønske folk godt ytår!

Tal pænt!

Hørt i omgangskredsen:
Mand: Nå, skal du have mere kage. Du ser ellers ikke ud til at trænge.
Kvinde: Orh, tal for dig selv, du har da i den grad taget på. Desuden er det din tur til at tage af bordet
Mand: Jeg tog ud af bordet i går. Jeg har lavet maden
Kvinde: Ja, og jeg har klaret børnene hele dagen
osv. osv.

Hvad er det, der sker for par, når de slår over i , at alt skal være en konkurrence, om hvem der laver mest, hvem der kan være mest strid med ord, hvem der er bedst til at vinde diskussionen? Jeg synes desværre, konceptet bliver mere og mere udbredt. Vi har vennepar, der gør det, vi har familie, der gør det.

Men jeg forstår ikke denne hang til at være nedladende over for hinanden - plus at det er pissetræls at høre på for gæsterne. Jeg ved, at når man siger, at det er ubehageligt at høre på, så kan de ikke forstå det. De snakker da helt normalt til hinanden, og det er helt okay, synes de.

Hvornår er det lige, det skrider for dem, og hvorfor kan de ikke selv høre, at det ikke er i orden at lade os andre være vidne til det?

fredag den 14. december 2007

Prutning

Jeg har aldrig været god til det der med at prutte om prisen. Ham jeg er gift med går som regel efter princippet: Ja, okay, det er så prisen, men hvad skal JEG betale?

I dag købte vi juletræet, og da vi jo lissom bor i det eksklusive Nordsjælland, hvor alle tjener kassen, så koster et standardtræ 250 dask. Det havde jeg ikke i pungen, men fik da spurgt, om det kunne gå med de 220, jeg kunne skrabe sammen. Top, sagde træsælgeren og bød ovenikøbet på glögg, samtidig med han fortalte, at i Nordjylland, hvor han kom fra, havde han købt et træ magen til vores for 100 kr. Ja, ja, da - men de 120 var sgu nok ædt i diesel, inden vi ville nå frem og tilbage.

Men jeg føler helt klart, at jeg har fået rabat - hej, jeg kan prutte... eller i hvert fald opstille hundeøjne om, at der jo var langt at køre efter flere kontanter.....

torsdag den 13. december 2007

Oprejsning?

Chefen for bloggen på mit arbejde, ringede til mig i dag hjemme på min fridag. Han ville lige spørge, hvordan det gik og samtidig høre, om han ikke skulle fjerne hele blogindlægget og kommentarerne.

Jeg var meget i tvivl. Jeg synes jo, det strider mod "blogetikken", men samtidig er der heller ikke meget god moral i, at man kan have lov at svine folk til offentligt. Så enden på det hele blev, at han fjernede både indlæg og kommentarer og i stedet lagde en besked om, at han i sit chef-hverv havde fjernet det, fordi tonen ikke var i orden, samtidig opfordrede han til, at man fremover har en god tone, selvom man er uenig med hinanden.

Jeg kan mærke, at beskeden gjorde mig glad, og jeg har det godt med, at det ikke ligger der mere - samtidig har jeg en lille bitte snert af at have "spillet fallit" og have et mærkat på mig som hende, der ikke kan klare mosten.

- men det ku jeg jo heller ikke....

Trøstekat

I går eftermiddags da jeg var ked af det, sad, lå og hang Tøbtingen op ad mig hele tiden. Han plejer at være ude på det tidspunkt, så jeg er overbevist om, at han kunne mærke, at jeg var ked. Da ham jeg er gift med langt om længe kom hjem ved 19.30-tiden forsvandt katten. Jeg er sikker på, at kattedyr har en særlig følsom radar for kedafdethed hos deres menneske.

Jeg så engang et indslag i tv, hvor en kat på et engelsk plejehjem i 13 tilfælde i træk var hoppet op i sengen til de ældre, når der var undet et døgn til de skulle dø, og den blev der, indtil de døde. Det havde holdt stik alle gange, og katten var ikke kun i senge hos beboere, den ellers plejede at ligge hos. Sådan en historie fascinerer mig - men jeg er glad for, at jeg kan have kat i sengen og alligevel vågne op igen næste morgen!

onsdag den 12. december 2007

At blive svinet til

Jeg er i den grad blevet tilsvinet på mit arbejde i dag, og jeg er stadig rigtig ked af det. Jeg skriver med på en arbejdsblog, og havde lagt en kommentar til en andens indlæg - en hel generel kommentar med min egen mening i. En tredje person misforstod mig, og vedkommende skrev en strid, uretfærdig og urimelig kommentar, der ramte mig som et knytnæveslag i maven. Det var i den grad et personligt angreb, idet jeg blev nævnt ved navn ca. 4 gange i den ret korte kommentar.

Jeg kom virkelig til at græde og opsøgte en sød og rar kollega, der kunne trøste. Det var godt.

Men det er ikke ovre endnu - jeg græder stadig, mens jeg skriver dette indlæg. Det ville være helt forkert at gå ind på detaljerne i kommentaren og forsvare mig, så jeg har blot skrevet, at det ikke var min intention med indlægget at det kunne læses på den måde. Og nu har jeg så lige kigget på kommentarerne igen, og tror I så ikke, at personen nu har svaret og sagt, at det gør ikke noget - altså underforstået taget det som en undskyldning. Det var det absolut ikke ment som. Jeg er bare bundet af, at det er mit job, og jeg kan ikke gå til modangreb offentligt - og al fornuft siger mig, at det ikke er godt at gå ind på meninger af sådan en karakter.

Men det er så ækelt at vide, at alle disse væmmelige ord om mig ligger frit tilgængelige for alle - tænk hvis alle andre deler personens opfattelse.

Det gør ondt helt ned i maven, og jeg er slet ikke færdig med at græde.

Zette skal huske

At tænde lyset før hun bukker sig for at samle et formodet blad op, som katten har slæbt ind. Hun skal huske at tænde lyset, fordi det nogle gange ikke er blade, men i stedet er halvspiste små mus. De er faktisk mindre spændende at røre ved. Møgdyr - altså kattene!

Husk det fremover, ikk?

tirsdag den 11. december 2007

Kattens til jul

Har lige opdaget, at Tokkekatten er ret begejstret for brunkager... Bare en enkelt reje får ham til at kaste op - men brunkager, det er guf for en gammel, kræsen kat....

søndag den 9. december 2007

Stillesøndag

I fredags holdt vi julefrokost på arbejdet. Vi er sådan nogle, der begynder omkring kl. 12 med løjer og godter og så spiser ved 17-tiden. Det er altid dem, der er ansat gennem det sidste år, der planlægger. Det fungerer godt, så er der nyheder hver gang. I år kørte vi bl.a. til en kirke på Nørrebro og sang gospel i en time. Det var jo lissom lige noget for Zette. Og sikken en masse lyd, der kunne komme ud af os under den rette instruktion. Så fedt. Bagefter flere juleløjer, som julewii, lave juledepressioner, vers til den obligatoriske julesang osv.

God mad var der - og så kom baren frem. Pyhh ha.


Min superfantastiske planlægning gjorde dog, at jeg holdt noget igen i baren, og allerede ved halvti-tiden smuttede jeg mod Fredby. For lørdag kl. 10.30 var vi lige 12 personer til brunch for at fejre ham jeg er gift med. Det gik godt, og brunch kræver jo ikke det helt store i køkkenregionen.

Alligevel ser jeg dog frem til en stille søndag, hvor jeg højest skal trænge mig gennem køen i de lokale supermarkeder for at gøre lidt aftensmadindkøb, og ellers blir det noget med hyggetæppestrikning, vasketøj og kattekæl. Det skal nok blive en god dag!

torsdag den 6. december 2007

Så fik hun lært det

Belært af den hårde måde vandt jeg i går det andet fed garn op helt uden problemer. De arvede, ramponerede ekstrastole har fin, høj ryk og var som skabt til at vinde garn op. Et helt fed tog vel ca. 15 minutter i forhold til de 3 aftner, jeg brugte på første halvdel. Lotten foreslår godt nok en decideret garnvinde, men jeg må altså lige se, hvordan strikkeglæden har det fremover.


Så nu skal jeg have gang i pindene...


onsdag den 5. december 2007

Vejen til lydløse prutter

Den skønne Anne har just skrevet om emnet: Det nogle gange ret irriterende fænomen, at prutter larmer - lugten kan naturligvis også være et problem, men her beskæftiger jeg mig kun med problemet lyd.

Jeg har nemlig løsningen. Hvis du benytter dig af den, vil jeg næsten med sikkerhed garantere lydløshed. Sådan gør du:

  • Rejs dig op og stå stille
  • Før den ene hånd ned langs røven og hiv let ud i den ene balle
  • Lad luften forlade dit korpus
  • Føl tilfredsstillelsen ved at kunne fise uden at larme
- Det gode råd må bruges af alle. Men send mig kærlige tanketak, når det virker for dig!

Derfor ka jeg ik li røde katte

Jeg har aldrig brudt mig om røde katte.

I morges 6.40 på vej til bilen mod jobbet kom det til mig hvorfor: Er det ikke rigtigt, at Mons (hed den ikke sådan?) den onde kat i Pelle Haleløs var rød? Jeg er sikker på, at min medlidenhed med Pelle også er bundet til hadet mod Mons. Men bogen står desværre ikke på reolen, så kan nogen lige hjælpe her, så jeg ved, om jeg nu har fundet årsagen til min rødkatteantipati!

Kluddermor

Jeg har jo købt garn - og denne gang leveret i de naturlige store bundter. Ham jeg er gift med gad faktisk godt lige holde armene oppe, mens jeg vandt op - men han gad ikke et helt bundt. Så lagde jeg bare lige bundtet på lårene. og vandt lidt. Men det var absolut en situation, jeg kun kunne tabe.
Sådan så det så ud - og det endda efter jeg havde lavet lille sidenøgle:


Jeg er på mange punkter en ret utålmodig person. men lige præcis med dette har jeg en ærkeengels tålmodighed. Det er jo bare at tage det stille og roligt og følge garnet ind og ud. Okay, jeg kommer til at bruge 3 fuldgode aftner på det, men så bliver det også et fint nøgle. - Så mangler jeg bare den anden halvdel af bundtet. Men jeg tror faktisk, jeg smutter det over et par stolerygge - bare sådan for at være lidt økonomisk med tiden.

- så kan hun lære det, kan hun!

mandag den 3. december 2007

Jul lige om lidt

Jeg kan ret godt lide jul. Jeg var først vild med gaverne, så med sangene og så med maden. Nu er jeg mest vild med gaver, sang og mad i skøn kombi.

Det er ikke altid, jeg når det der med julepynten, men jeg drikker da pt. julete (kan egentlig ikke li det så godt, fordi der altid er for lidt appelsin og for mange nelliker, men jeg vandt en pakke i pakkeleg, og jeg er opdraget til ikke at smide ud, øv osse!) af et kæmpe monstergrimt elg-krus (også pakkelegsgevinst).

Der blev spurgt til min adventskrans i dag - sådan en ejer jeg ikke, og juledepressioner kan jeg ikke lave. Jeg lavede en engang, og min søster grinte nonstop i ca. 5 minutter (bare fordi hun har fået al arvemassen, hvad gælder blomsteropsatstuttelutter og den slags).

Men juletræskassen blev taget ned fra loftet i fredags, og det har den fede Tokkekat så nydt siden, for så kunne han placere sin kæmpebag og bløde mave i en stor kasse. Jeg spekulerer på, om jeg har en eneste HEL glaskugle til træet, men har endnu ikke vovet at kigge...

søndag den 2. december 2007

Til den ansatte i Netto

Hermed en forklaring og en undskyldning:

Jeg stod rigtigt længe i en af køerne i Nettos søndagsåbenhed. Kassen ved siden af køen ved siden af mig blev åbnet - halvdelen af køen ved siden af mig forsvandt til den nyåbnede kasse. Min kø blev ikke mindre, da vi ikke havde nogen steder at smutte hen. Da jeg var 1 person fra, at det blev min tur til at lægge varer på bånd, satte du som Netto-ansat et lille håndskrevet skilt op om, at dankortautomaten ikke virkede. Jeg kunne ikke bære det, og jeg kom vredt til at spørge, hvad du så havde tænkt dig: "Ja, du kan jo gå bagerst i en kø til en kasse, hvor dankortet virker!" Og så kom jeg til at sige: "Det er godt nok ringe service" - hvorefter du svarede, at det jo ikke var din skyld.

Og det har du ret i. Jeg plejer ellers ikke at være sådan en, der hidser mig op og skælder uskyldige ansatte ud. Jeg plejer at være sådan en, der griner af andre, der gør det eller måske endda siger, at de skal opføre sig ordentlig over for de ansatte.

Undskyld dame, jeg vil forsøge at forbedre mig. Jeg fik det også meget bedre, da jeg bagerst i den nye kø fik gnasket mit honninghjerte fra bageren i mig. Men det kom selvfølgelig ikke dig som Netto-ansat til gode. Jeg beklager derfor meget. Næste gang skal jeg nok spise mit honninghjerte, før jeg går sukkerkold i Netto.

Kom med det!

Der må være nogen, der har taget lyset. Klokken er snart halv 9, og det er bælgmørkt. Hvad er så lige den fede ide i det? Jeg vil gerne have lyset tilbage. Nu!

Den onde og uopmærksomme katteejer

I går aftes sad jeg jo og hyggede mig i den gode stol foran flimmeren med strikketøjet - og det gjorde jeg i små 4 timer. Før jeg gik i seng, låste jeg døren og satte kattelemmen på "kun-indgang". Der fandt jeg så ud af, at lemmen havde været låst for indgang (af og til skubber de småfede kattedyr til lemmen, når de passerer), jeg åbnede døren og ind kom to småvåde, forblæste kattedyr med kolde ører. De var ikke tilfredse med mig og sendte mig anklagende blikke og klagende miavs.

Fornærmelsen varede dog ikke ved, for der gik ikke 5 minutter, før begge småting lå i sengen og skuttede sig.

Jeg havde godt nok undret mig over, at jeg ikke havde skødekat i løbet af aftenen, men ikke lige forbundet det med låst kattelem.

lørdag den 1. december 2007

Udsigt til selvvalgt sløvhed

Ham jeg er gift med er til julefrokost i dag. Jeg har udsigt til:

  • Lammemørbrad, sukkerærter og pommes saute
  • Frk. Nitouch - med masser af medsang fra Zettes side (er stemmevarm efter 4 timers gospel)
  • En køleskabskold halvliters Erdinger Hefe Dunkel
  • Strikketøj
  • Halvvåde, løvfyldte pelskattedyr
... Lyder det trist? Jeg glæder mig til en aleneaften, der skal afholdes, lige som jeg vil have den