onsdag den 31. december 2008

Nytår alligevel

Jeg vågnede med bekymring. Der var let feber i kroppen og en mystisk mave. Hmmm ikke helt foreneligt med aftenens 7-8 retter. Men jeg tog en slapper. En omgang Besøgstid med Maria Helleberg - og der steg min respekt for damen så lige endnu mere - en kop te og en anelse A38 med havregryn.

Så kom der gang i mig og mit køkken. Der er lavet saltmandler og rejeroulade. Hvis den der rejeroulade bare smager halvt så godt som den var nem at lave og ser fornem ud, så bliver det en favoritforret til 2009. Men mere om det senere, hvis smagen også er brugbar.

Nu har jeg det faktisk helt godt igen - ser frem til Chablis, fisk og mousserende rosevin. Kom godt ind i 2009, alle sammen. Godt nytår!

tirsdag den 30. december 2008

Sorgen skal skrives i vand, glæden i sten...

... fuglene flyver i form af en fisk. (Har du aldrig læst Tone? Så gør det inden du dør, red.)

Og fisk skal der på bordet til vores nytår. Jeg har efter nøje overvejelse, tanker, listen rundt på diverse hjemmesider, flere tanker og indkøb, lagt mig fast på menuen, som bliver:

Cremet tunmousse
Kold rejeroulade m/krydderurter
Røget laksemousse
Citronbagt laks
Rejer i krydderolie m/nybagt brød
Røget laks m/avocadonøddesmørcreme
Små spinatsouffleer m/flødeost
Vitello Tonnato
Okay, sidste ret er jo så ikke helt fisk - eller det er de to sidste retter så ikke - men der skal jo lissom også lidt kontrast til. Og så har jeg indkøbt en Chablis, muligvis skal der også en enkelt cosmo til og i hvert fald noget mousserende rosevin.
Hvis nu noget af det bliver virkelig godt, så må jeg hellere smutte en opskrift på, som hun jo kan li det.

mandag den 29. december 2008

Planlagt nedsmeltning

Efter det gode kommentarråd fra hr. U-R er det sikkert og vist: I aften spiser jeg mine spareribs uden noget som helst andet end øl til. Ingen bagte kartofler, ingen salat, intet brød. bare en stor kølig hvedebamse og så 1½ kg spareribs.

Og så er jeg ellers smeltet som tigerne i Lille Sorte Sambo. Højst en klat god smør tilbage i dynerne i morgen tidlig. Nå!

søndag den 28. december 2008

Slankende julemad

Måske ville jeg have succes med den omstridte kur?

I hvert fald har jeg efter en jul fyldt med kød, smør, ost, alkohol og stort set ingen grøntsager tabt mig et kilo.

fredag den 26. december 2008

Julen i ord

I tilfældig rækkefølge indeholdt mit julelollandsbesøg:

Brændte mandler, Fraziskanere i fodboldglas, flæskesteg, pakkeleg i for kort tid, bredt juletræ, prædiken med eftertanke, abba-singstar, småutålmodig nevø, rosevin med bobler, kongelige ribssild, krummer på gulvet, boogie-woogie om træet, prutter, skræmt kat, styrketræning, rundstykker med tandsmør (den med Læsøsalt), Mamamia-film, strikning af grønt halstørklæde, røget cheddar, stearinlys, hilsen på familien, et barn er født i Bethlehem, vaniljekranse, jul2007-snaps, knus og kys under misteltenen, udspilet vom, grin, yatsy, x-mas, brun sovs og brunkartofler, gåtur ved Grønsund, tøsefnisen, dans med ham jeg er gift med, Buzz!, afsnit 19-24 af Jul på Vesterbro, æblespisende fugle, frikadeller, bagstiv søster, en sækfuld indpakningspapir, høje støvler, laksemadder, psycho-hamster, tømning af opvaskemaskine, nusning af kattemave, afsnit 1-3 af SATC, hakning af løg og snitning af citron, hvidvin i karton, fotocellestyrede sæbedispensere, te i store krus, glæde i hjertet.

mandag den 22. december 2008

Glædelig jul

Jeg ønsker alle en glædelig jul. Tak for kommentarer, tak for medlæsningen, tak for engagementet. Vi blogges ved på den anden side af julen 2008.

Mandelmirakel

Jeg lavede et par portioner brændte mandler i går. Jeg holder vist aldrig op med at undre mig over, at massen først er grynet og delt og hvid. Herefter bliver det flydende og klart. Bagefter bliver det grumset og gråt og hænger fast i panden. Næste trin er, at det igen bliver flydende, men nu brunt og glat, og så er de færdige. Det er altså en fantastisk proces. Og opskriften? Den kommer her:

100 g. mandler
75 g. sukker
2 spsk vand
- alt på en pande.

Under konstant omrøring, varmes alt op, og ovenstående proces går i gang. Her er det vigtigt at tro på det og aller vigtigst at have masser af tålmodighed - for der går laaaang tid, men derfor skal man nu ikke forlade sin pande. Når der lyder små smæld fra mandlerne efter processen er fuldført, skal de hældes HURTIGT på bagepapir, og her er det rart, hvis man er to personer, for med 2 gafler skal mandler nu skilles ad STRAKS, for ellers bliver det til en stor mandelklump, og det er ikke hensigtsmæssigt. De skal køle af og kan så holde sig i god tid i en lufttæt beholder - hvis altså der er flere tilbage, når man når hertil...

lørdag den 20. december 2008

Lyseslukker

Når man er en halvfed hvid Tokkekat, der hopper op på et skrivebord, kan man godt slukke kalenderlyset med ens vom. Det kan godt give stearin og sorte spor på maven - og få det til at stinke af brændt kat i det meste af huset i meget lang tid.

Medietid

Jeg er gået fra stueantenne til 60 kanaler.

Det har affødt en hel masse tid foran pc'eren for at finde film, der sendes lige nu. Og så kom jeg lige ned i en total klassiker: Bille Augusts filmatisering af Les Miserables. Hold da op, hold da op og hold da helt op. Jeg fik smilt en lille smule, grædt i strømme, ondt i maven, fordi det var så tragisk, svedt i hænderne af angst og hjertebanken, fordi nu var det altså for spændende. Det var dog en fantastisk film, og hvorfor har jeg aldrig set den før? Sådan en lørdag eftermiddag med vinden susende om hushjørnerne og varm spindekat på skødet. Måske skal jeg bare være glad for den gyselige parabol, der nu skamferer min have?

Og efter film er jeg gået i gang med endnu et retrolyt fra en fantastisk udsendelsesrække. Det er en god lørdag.

fredag den 19. december 2008

Jeg elsker Netto-pi'r

Jeg var lige i Netto. Da jeg stod ved kassen, tænkte jeg, at jeg da lige kunne spørge til den glemte flaske boblevand fra i går. Og sørmesens om ikke den svenske flicka ved kassen sagde: Jo da, det var hos mig, du kan bare gå ned og hente en ny flaske!

Og jeg tror da nok lige, de skæve Zette-ben løb ned efter en ny flaske bobler i en vis fart. Søde Netto-pige, søde julemennesker, alt er godt - og undskyld, at jeg kaldte jer alle for kleptomaner, det er I ikke. I er alle sammen venlige, søde, hjertevarme og ærlige folk!

Glædelig jul!

Drømmetydning

Jeg drømte, at jeg fangede en meget stor klat ørevoks på en vatpind. Hvad betyder det mon?

torsdag den 18. december 2008

Kleptomaner - hele bundtet!

Jeg er rasende hidsig. Jeg har netop afsluttet en fin købe julegave, købe togbillet, trænings-fysbehandlings, handletur i Fredby. Det var fint - god stil, godt humør, god succesrate. Afslutning i Netto, hvor jeg indkøbte en forsøgsvis mousserende rosevin til test i aften, og hvis testen viste gode resultater til indtag til forret juleaften. Og da jeg kommer hjem, opdager jeg, at den ikke har forladt butikken sammen med mig.

Jeg ringede til nettoen, der (selvfølgelig) ikke havde nogen boblende rose efterladt ved kasse 1. Håber godt nok, den tyvagtige kunde efter mig må kløs i MIN vin, betalt af MINE penge - okay godt nok kun en flad halvtredser, men det er vel også penge? Skumle, skumle, ærge, ærge, rase, rase, øv, øv.

tirsdag den 16. december 2008

Øltab

Jeg kan da godt blive lidt trist over, at det lokale mikrobryggeri er gået i betalingsstandsning. De har da virkelig forsynet mig med en del godt øl gennem tiden.

Forædt og fordrukken

Fredag: Julefrokost på arbejdet, øl, GT, Cosmo'er og (for) lidt danskvand
Lørdag: Julefrokost for norske gæster, glögg, øl og snaps
Søndag: Rester af julefrokost for norske gæster, lille bitte snaps, lille bitte øl
Mandag: 2 x frokost, eftermiddagskage, 3 retters SPAmenu, hvidvin i floder
Tirsdag: Kæmpe morgenmadsbuffet på hotellet, frokost, glögg og æbleskiver, julebag og hjemmelavet konfekt - her dog intet alkoholisk (endnu) shit, jeg fortrængte glöggen...

Velbekomme og skål!

- jeg er i seriøse overvejelser omkring at faste indtil søndag, hvor kattesitter kommer på besøg, og det er ikke foreneligt med spille-hygge-dag med kattesitter at være SÅ asketisk

søndag den 14. december 2008

Rakfisk og fenalår

De skønne norske nordmænd vi havde på besøg, havde gaver med. Dels kom vi ud i noget rakfisk. Det lignede røget ørred, men når man åbnede pakningen stank det - for at sige det lige ud - rædsomt. Det blev serveret skåret i små stykker, lagt på lefse (kartoffelpandekage) med rå løg. Pandekagerne blev rullet sammen og skåret i småhapser, som man ved spisning, dyppede i rømme (creme fraiche). Lugten var styg, smagen fantastisk. Faktisk som fiskecarpaccio, fint med blød fisk til knasende løg, tør pandekage og fugtig cremefraiche. Ret meget mere norsk blir det vist ikke.


Og dog...

For det allerbedste var nu, at de kom med et fenalår. Da vi besøgte dem sidst fik vi disse tyndtskårne skiver af tørret lammekølle. Det smager formidabelt. Nu kom de så med et HELT tørret lammelår og et stativ, man lægger køllen i, før man snitter de tynde, tynde skiver. Køllen opbevares i et stykke stof i skuret. Det må ikke pakkes i plastik, og det må helst ikke komme i køleskabet, fordi luften er for fugtig. Da det mærkelige menneske, jeg er gift med, ikke spiser lammekød, tror jeg nok lige, at jeg har lam til et par dage...

lørdag den 13. december 2008

Yiiihaaaaa - sikken en fest

Jeg var til arbejdsjulefrokosten i går. Der var westerntema. Det var fedt. Jeg har aldrig været til at klæde mig ud som prinsesse og dulletøs. Derfor passede det mig skønt at være i cowboybukser, støvler, virkelig gammel, fedtet ruskindsvest, bandana om halsen, hvid t-shirt, bælte med dolk (absolut ulovlig), hestehale og Wyatt Earp overskæg. Kronen på værket blev, da jeg fedtede et par pandehårstotter med læbepomade. Orv, hvor var jeg styg og grim. Og jeg kunne drikke bajer af dåsen hele aftenen - for det krævede figuren lissom.

De havde virkelig gjort noget ud af det, festudvalget. Der var bedemænd, sheriffer, glædespiger, hangmen, indianere, mexicanere osv. Menuen var bl.a. spareribs og coleslaw. Der var saloon. Jeg spillede en godylgod pokerturnering (blankede flere af), der var roulette, armlægningskonkurrence mv.

Fantastisk fest. Og jeg er kun en lille smule træt - og har kun en lille bitte smule problematisk mave....

fredag den 12. december 2008

Norsk i Danmark

Vi får to søde norske nordmænd på besøg i weekenden. Det bliver godt. Gerd er nynnende, glad og hvilende i sig selv på en misundeligværdig måde, Arne er smilende, stærk og morsom. Jeg skal lave dansk Julebord - det er gøy til lørdag. Menuen står på:

  • Kryddersild
  • Kongelige ribssild
  • Fiskefileter m/remulade
  • Rejesalat
  • Høns med asparges i tarteletter (hjemmelavet naturligvis - altså fyldet, ikke skallerne)
  • Frikadeller m/rødkål
  • Kalvesylte m/sennep
  • Lun leverpostej m/surt - ævser, hader surt, men har hørt nogle kan li det
  • Kamsteg m/rødkål
  • Andebryst m/brunkartofler
  • - og hvis der er plads klemmes en lille æbleskive og et glas glögg ned som dessert

Det blir simpelthen så dejligt. Og jeg glæder mig sådan til at have dem på besøg.

torsdag den 11. december 2008

Arbejdsomme dage

I går lykkes det mig at være på jobbet i 10½ time - hvem der så end får ros for det, nå??? I dag burde jeg have haft fri, men det blev til undervisning for ergoterapeutstuderende, som var sløvere end sløve. I anden session tog jeg mig selv i at tænke: Hvis I ikke snart opper jer, så tror jeg godt nok, at jeg hader jer! Ikke noget fedt udgangspunkt for undervisning, men jeg tror bare, at jeg havde brugt krudtet - og trænger nok til juleferie.

Til gengæld lå der så i min arbejdsindbakke en invitation til at tale på lægekongres i juni 2009 - og denne gang hverken for patienter eller sundhedspersonalet. Denne gang skal jeg tale for lægerne, og det er fandme et skridt for at sige det lige ud - det kan tælles på en hånd, hvor mange andre patienter, der har talt i dette forum.

Jeg tager det som en fjer i hatten - og også antydningen af en fornærmelse, for sessionens titel er: The holistic approach: Drug treatment for the elderly arthritic patients. Hvornår filen er det lige, at jeg er blevet talsperson for de gamle????

En trist jul

Jeg har før kort skrevet om den lille dreng i familien, der har leukæmi. Han behandles naturligvis stadig på Rigshospitalet. I dag bliver han isoleret indtil et godt stykke efter nytår. Han skal knoglemarvstransplanteres på mandag, og det betyder isolation fra i dag. Og når de siger isolation, så mener de det. Ingen besøg, ingen pakker, ingenting ude fra. Han bliver indlagt sammen med sin mor på en af de top sterile isolationsstuer, hvor der pumpes steril luft ned hele tiden. Hans mor skal have handsker og maske på, når hun rører ved ham efter transplantationen, og her i dagene op til bliver hans eget immumforsvar slået helt ned. Alt hvad de tager med sig på stuen skal sprittes af - og kun ting med glatte overflader kan komme med.

Isolationen varer til på den anden side af nytår - og ingen besøg. For nevøen er der den trøst - hvis ellers det er en trøst - at han sandsynligvis vil være så sløv og dopet det meste af tiden, at han ikke lægger mærke til meget omkring sig.

Men det er en barsk omgang, og der kan støde alle former for komplikationer til, og man ved intet om, hvordan han vil modtage den nye knoglemarv. Pyhhha. Jeg håber virkelig, at en hel del mennesker sætter pris på deres gode liv, for dette sætter altså tingene noget i perspektiv!

onsdag den 10. december 2008

Uventet gave

I går modtog jeg en pakke. Helt uventet åbnede jeg en pakke fra Superskurk. Pakken indeholdt et par helt unikke vanter i grønt filt, som jeg blev virkelig glad for. Da det havde været endnu en laaaaang dag på arbejdet, blev de ikke indviet med en gåtur i vinterkulden, men de blev brugt her ved tastaturet, hvor jeg jo sidder en masse - for en gangs skyld sluttede aftenen med varme fingre. Fantastisk. Jeg er nu endnu mere begejstret for hende Maja K., som jeg jo faktisk slet ikke kender - eller måske en lille smule. Tak i hvert fald - de luner i en kold tid!


mandag den 8. december 2008

Skam dig eller smil.

Af og til er jeg tvunget til at være sammen med mennesker, der er meget negative. Personer, der kun kan lukke ligegyldigt brok ud. Intet er godt. Jeg tror ikke nødvendigvis, de selv kan høre, hvordan de lyder, for de undres, når jeg konfronterer dem med det.

Men jeg bliver altså virkelig provokeret, når mennesker kun kan se det negative i hele livet. De burde skamme sig - og smile noget mere.

Ved du godt...

at hvis du skraber din julekalender eller åbner lågerne med vindernumre før den dag, der står på lågen, så forandrer billederne og tallene sig indeunder, så du aldrig vil kunne vinde noget?

lørdag den 6. december 2008

Gæstebud

Jeg har stået i køkkenet det meste af dagen. Der kommer 9 familiefolk for at fejre ham jeg er gift meds 40 års dag.

Forretten er dampet laks lagt på bund af helbladet spinat, citronpeber og pinjer og herefter omsvøbt med butterdej. Efter en tur i ovnen burde det være en god spise.

Hovedretten er en eller anden mørbradgryde-ting. Jeg har i hvert fald brunet 65 mørbradbøffer - svarende til 5 store mørbrad - lysnet et par løg, tilsat 1 kg store champignon, krydret med paprika og hældt uforbeholdet meget fløde over. Hertil en god basmatiris og broccolisalat. Foruden den skoldede broccoli består salaten af mine hvæsende hvidløgstomater i juice, ristede græskarkerner og rosiner. Såre enkelt og absolut lækkert - kan dog være, at en enkelt eller to brokker sig over manglende dressing, men så må de hælde flødesovsen fra mørbradgryden over. Vi er ikke gode til dressing her i Fredby.

Dessert bliver der ikke noget af - ud over lakridskonfekt, klemintiner og julesmåkager.

Gæsterne kommer om en time, og både mine fødder og jeg er glade for, at vi kan slappe af indtil da.

God lørdag!

Glæden ved at give

Jeg er så heldig stadig at have min mormor. Hun bliver 90 til januar. Hun er ikke nogen nem dame at finde på gaver til - og så alligevel. Købmandskurve, blomster og snaps falder altid i god jord, men det får hun jo en del af til jul, så jeg tænkte, at i år ville glæde hende inden den 24.

Derfor bestilte jeg i torsdags en julebuket. Hun ringede straks og takkede alt for mange gange, var helt rørt og Det skulle du da ikke have gjort, du tænker da også altid på mig, bare jeg nu kan holde den, den er så stor og flot - og i julefarver.
Hun beskrev buketten i detaljer, fortalte at hun måtte i skuret efter en urtepotte, da ingen af vaserne passede til. Hun havde spurgt budet, hvem den dog var fra, men han måtte jo ikke læse kortene, som han sagde, og hvor var den smuk og julet, osv. osv.

I går aftes hørte jeg fra min mor, at min mormor havde fundet nummeret til den lokale blomsterhandler, der havde bundet buketten, ringet dem op, undskyldt mange gange for forstyrrelsen, men hun ville da lige spørge, hvor meget vand der skulle omkring stilkene, for at buketten havde det aller bedst og holdt længst. Der er ingen tvivl om, at hun taler med buketten hver eneste dag, og at hun har om ikke alle stilke, så i hvert fald en god del af dem tilbage, når vi når jul.

Det er virkelig en stor glæde at sende min mormor en buket.


fredag den 5. december 2008

Er vi de eneste?

Så skete det igen. Ham jeg er gift med og så mig vi havde (heldigvis) en fredagsaften hjemme. Og igen igen endte den med hvidvin, cosmopolitan og en djævlens bunke youtube-80´er-dem-troede-du,-da-du-havde-glemt. I dag nåede vi så langt ud, at jeg hentede kurven med alle de optagne kassettebånd fra 80'erne.

Da jeg opvoksede på Lolland var der ikke meget at lave. Så at optage fra Hej P3 og NDRZwei-direkt-vom-Plattenteller var nok ugens højdepunkter. I den øverste arvede kommodeskuffe havde jeg båndene. Jeg havde et system med gule og røde tilklippede papiromslag, der repræsenterede noget forskelligt. Der var de gule, som var optaget "købemusik", altså når veninderne havde købt News, Sting eller andet, og jeg fik det spillet over på kassettebånd. Og så var der de røde omslag, som var alle de bånd, jeg havde optaget fra diverse radioprogrammer (en ekstra kuriositet var, at huset oliefyr gik med ind over, når det slog til og fra). Her var der tale om hit på hit. Det var denne skatkiste, vi kiggede på og lod os inspirere af fredag aften.

Således bød aftenen i det fredbyske hjem på uundværlige klassikere som:
Love is a battlefield, A living daylight, Land of confusion, Bad boys (Wham), Talking to an angel, Hey little girl og What's the color of money.

Gad vide om der er andre, der finder sådan en fredag aften uovertruffen?

Bonusinfo:
til 3-4 Cosmo a la Fredby bruges:
1 dl Vodka
½ dl Cointreau
1 dl tranebærjuice, ufortyndet
2½ dl appelsinjuice
- det hele shakes med is og hældes i cocktailglas.

Udsøgt

Ham jeg er gift med og så mig fejrede ham bare os to med en skøn middag i går. Lørdag kommer familien, og den giga 40-års fødselsdag bliver til næste år, hvor der er en mere i husstanden, der fylder rundt. Men i går var godt.

Først:
Antipasto degustazione - de 7 traditionelle og fantastisk dejlige forretter
Capesante alla Thermidor - gratinerede kammusling i jomfruhummerbisque. Jeg har i den grad en svaghed for hummerbisque - må altså kaste mig ud i at lave det selv en dag.

Dernæst:
Saltimbocca alla romana - deres er bare god, med fantastisk hvidvinssovs, små ristede kartofler og i går også en halv bagt rød peber fyldt med en creme af (fik jeg at vide, da jeg spurgte tjeneren) moset gulerod og rød peber. Perfekt kød.

Hertil en halv flaske Rosevin.

Og ved hjemkomsten et glas rødvin, og så var vi ellers klar til at erklære, at det havde været en god dag.

torsdag den 4. december 2008

Hip, hip, hip

Ham jeg er gift med bliver 40 år i dag. Han blev meget glad for gaven. Han er indtil videre fejret med god morgenmad, flag og lys. I aften skal der spises på en af de lokale yndlingsrestauranter.

Det blir en god dag!

onsdag den 3. december 2008

De'e jul, de'e cool, de'e nu man hygger sig bedst

I dag var jeg en tur inde på gågaden. Jeg skulle fra Nørreport til Gammel Strand og tilbage. Så var det lige, jeg fik bekræftet samtlige fordomme - og så er der jo tale om facts - og nu ved jeg, hvorfor jeg kun kommer der med års mellemrum:

  • Jeg blev spurgt ca. 25-30 gange, om jeg ville købe et julehjerte, støtte dyrevelfærd, købe Politiken/Berlingeren osv.
  • Der var tonsvis af mennesker, der ikke så, hvor de jokkede - blandt andet på mine ømme fødder
  • Der var cyklister i høj fart - Hallo, det er en GÅgade - for dytten da
  • Der var mystiske lugte og ujævne fliser
  • Alt for mange onde mennesker (læs: dem der sælger brændte mandler)

Men okay, jeg fik sikret nevøens julegave og et par semikitschede bluser til mig selv for en yderst beskeden sum.

Og så var jeg dybt forundret over, at Illum har en vinduesudstilling med vinkende nisser og mekaniske plysdyr. Jeg troede, den slags blev afskaffet sammen med Ball-sweatshirten og laksefarvede bluser med bådudskæring alias midtfirserne? Det må godt nok være længe siden jeg sidst har været i City i juletiden.... Eller heeeyyy er det retro?

Derfor er rødvin nødvendig til jul


tirsdag den 2. december 2008

Dansk julemad er... hvad?

Vi skal have gode norske nordmænd på besøg om en halvanden uges tid. Det blir godt. Jeg har tænkt at lave dansk julefrokost (no: julebord). Og nu er jeg så ude i overvejelser omkring, hvilke retter der er mest danske. Vi kommer ikke uden om uhyggelige mængder af fiskeretter, for det værdsætter alle omkring bordet. Jeg ved, grønlangkål er rimelig dansk, men her er jeg hæmmet af, at ham jeg er gift med ikke er til den grønne kål, og at den ene af de norske har det halvkvalt med for meget svinekød - og i min familie skal der hamburgerryg og kogt medister til den slags.

Tarteletter med hjemmelavet høns i asparges er helt sikkert et must.

Og så tænker jeg: lidt andebryst, rødkål og brunkartofler kunne være godt. Men er brunkartofler et dansk fænomen? Og hvad med rødkålen? Jeg er overbevist om, at nogle af alle de fantastiske madekspertbloggere kan hjælpe her, det ville jeg sætte pris på. Tak!

mandag den 1. december 2008

Du ved, du er fra Jylland, når...

Hørt på Holte station ved 14-tiden i dag:
Yngre mand: Hvaffor nogen tow går til banegården?
Ældre herre: Hvilken banegård?
Yngre mand: Jow, den der i Kjøwenhavn
Ældre herre: Hovedbanegården?
Yngre mand: Jow, den
Ældre herre, pegende: Alle tog i den retning

Hvilket minder mig om historien, hvor en af mine kolleger (fra Holstebro) havde denne samtale med en sjællandsk kollega:
Jysk kollega: Skal vi mødes i Gågaden?
Undrende københavnsk kollega: Mener du på Strøget?

søndag den 30. november 2008

Søndagsdont

Hvis min søndag bliver som jeg lige nu tænker, så byder den på:

  • Skrabning af adventslåge på julekalenderne
  • Morgenmad, hvis ham jeg er gift med har tænkt sig at komme fra julefrokost med noget ordentligt brød - gerne snart, tak
  • Kirkeårsbegyndelsesgudstjeneste
  • 1 times træning
  • Frokost - der er jo lidt blodpølse fra i går
  • Læsning af Ude
  • Støvsugning
  • Lasagnelavning og spisning
  • Sidste afsnit af Sommer

Sådan en søndag kan jeg godt acceptere.

lørdag den 29. november 2008

Humor?

Zette synes selv, at hun var ret sjov i morges, da hun hoppede i ham hun er gift meds tegnede tights og bad ham om at finde Holger, inden han tog til julefrokost...

Alenetid

Ham jeg er gift med er til julefrokost i sit firma. Jeg har lidt indtryk af, at alle andre end mig er til julefrokost i dag. Kan det mon passe?

Jeg har brugt min tid på forberedelse af gave til ham jeg er gift med (det er noget med 4 og et 0 på torsdag), stegt blodpølse (fulgte den kløgtiges råd og lod den fedte af på køkkenrulle), luntristet rugbrød og en halvliters kølig Franziskaner. Fantastisk lørdagsmiddag.

Min eftermiddag er indtil nu også blevet garneret med et par afsnit metadon. Må altid have gang i dvd'en, når vi når til mørket i november-december.

Men ellers er selv kattene stille. Det er fint.

Langsomtspisende grovæder

Her til morgen fandt vi ud af, hvem der spiste alle nødderne i nettet, der hang på foderhusets stamme. Nu var der ikke flere nødder, men den lille røde fætter sad meget længe og gnaskede solsikkekerner, for det tager jo tid at få skallerne af.


Kalendergave


Da jeg kom hjem i går, stod kassen på terrassen. Så er julen kommet. Jeg lod mit abonnement opgrade til en julekalender. Så nu er der 24 forskellige, nummererede, juleindpakkede øl til glæde i december. Den første skal åbnes på mandag, og hver dag kan der findes viden om dagens øl på hjemmesiden. Hver dag bliver en fest.

fredag den 28. november 2008

At fejre en bøvs


I dag fylder Tøbting 3 år. Han lyder også navnet den blå bøvs eller slet og ret blåbøvs.
Han fejrer dagen med morgenkatteknas, en lur, pelsredning, en tur i haven, en ordentlig omgang spind, en lur, en tur ved søen, pelsredning, en lur, en eftermiddagsknas, en lur, spinden, en lur, kattedapning, en lur, spinden og så en lille aftenlur. Det blir en god dag for blåbøvs.

torsdag den 27. november 2008

Kostpyramide?

Er 3-4 julebryg, et mikro stykke lagkage og en anseelig mængde chips passende som aftensmad?

onsdag den 26. november 2008

Rotter på loftet

Jeg sidder i bore, slæbe, trække, skubbe, løfte, sænke, bumpe, brage larm fra loftet. I soveværelset er skabet med de lange kjoler og nystrøgne tøjdele tømt og indholdet spredt over sengen. Gangen er tilgroet med ruller, værktøj og håndværkerting. Bryggersdøren er forsvarligt blokeret for nysgerrige kattedyr, der miaver højlydt for at komme med på loftet og snuppe en lur i isoleringen.

For ham jeg er gift med trækker antennekabler over loftet, fører dem i rør gennem klædeskabene borer dem igennem væggen til stuen og lader dem komme til syne i et stuehjørne, hvor der skal stå et skab. Vi har nemlig bidt i det sure, småkedelige vinteræble og investeret i en parabol.

Nu har vi levet i 4½ år i nyt hus uden tv-signal. Eller det vil sige, vi har haft en stueantenne til DR1 og TV2 og en anden stueantenne til DR2 - stående på sofaarmlæn og reol. Alle tre programmer med sne, rullende streger, mystiske farver, zigzagmønstre og mærkelige lyde, der kom og gik. Vi har hele tiden ventet på fiber, hybrid eller noget andet lunteværk. Men intet sker. Nu truer tiden med farvel til analogt signal, og så besluttede vi, at vi måtte ha sådan en gyselig tingest op. Ikke at vi ser meget tv - der kan snildt gå en uge, uden kassen er tændt - men helt uden tv har vi heller ikke lyst til at leve.

Så inden jul er vi de heldige? indehavere af en grim dyb tallerken på skuret og 3 interessante kanaler og 57 kanaler med ubrugeligt crap (gratis med alle kanaler første år). Det blir en ny tid.

tirsdag den 25. november 2008

Festpølse

Jeg skal være ganske mutters på lørdag, hvor ham jeg er gift med har firmajulefrokost. Det er dejligt at have alenedag af og til. Og jeg tror, jeg bliver nødt til at fejre det med lækkerier, der kun er til Zette-gane ikke til ham jeg er gift med gane. Menuen skal stå på:

Blodpølse, ristet rugbrød og hvedeøl


Ps. Krævede stor styrke at afsløre min hang til blødpølse, kender bare ingen, der kan li det - eller som indrømmer, de kan li det. Kan du?

Dynevarmer

I går gjorde jeg alvor af det. Nu har jeg tænkt på det så mange gange. Jeg benyttede mig for første gang af fænomenet høkasse - dog uden hø.

Eller det vil sige, jeg kogte risengrøden op, satte et viskestykke under låget, og satte gryden på en avis i sengen - med et par dyner svøbt omkring. 1½ time senere var der risengrød - uden sorte mælkebrændte stumper i og uden fastbrændt komfursnask. Den kunne vist godt have nøjes med lidt mindre. Men ihhh, hvor det begejstrede mig at have sparet på gas-regningen og de ovennævnte ubehageligheder.

Kan man også gøre den slags med alt muligt andet simremad, som kæber i øl, gullasch og den slags? Og hvis man spiser sent nok, så kan man krybe i en varm seng bagefter. Smart!

mandag den 24. november 2008

Anden sygest

Jeg har haft myrer i halsen, har haft snot i næsen og minifeber i en uges tid. Nu tror jeg måske jeg er i bedring. Der er kun snot tilbage. Jeg er dog nu begyndt at kunne præstere lidt hosteri, men det er jo også vældig trendy for tiden.

Det vil være okay med mig, hvis det også er væk.

Snart.

søndag den 23. november 2008

Fransk visit i DK

Vi skal på fransk visit til det lollandske i dag. Vi skal besøge søster, svoger, niece, nevø, mor og mormor. Godt de bor tæt på hinanden, så ser man dem alle ved et besøg.

Det bliver noget med beundring af nyt køkken, planlægning af julefrokostretter, indtag af gullaschsuppe med Zettecamillakopibrød, udveksling af gaveønsker, måske lidt sang og ellers bare nyde, hygge og grine.

Det bliver garanteret bare alt for kort....

Connery med babyface

Da jeg alligevel var færdig med at sove tidligt her søndag morgen, kom jeg ind i et p1-program. Her hørte jeg bl.a. hjerneforsker Morten Kringelbach udtale, at mænds hjerner instinktivt finder kvinder med babyansigter smukke. Det samme gjorde kvinder hos mænd. Dog havde kvinder den undtagelse, at når de havde ægløsning, så foretrak de mænd med mere maskulint udseende a la Sean Connery.

Du kan høre udsendelsen på nettet. Fascinerende hvad der sker i vores hjerner, når vi ser på smukt og grimt - og hvordan vores opfattelse skifter.

Skår

Jeg har det skidt med skåret porcelæn. Især kopper og krus, som jeg skal have munden på, har jeg det virkelig dårligt med. Jeg sætter altid først fingeren på skåret, så jeg hele tiden ved, hvor det befinder sig - det kan her være nødvendigt at bruge mere end en finger. Og alligevel er det aldrig lykkes mig at drikke en fuld kop te uden at sætte læberne på skåret mindst en gang.

Jeg kan forstå, hvis man gemmer arvestykker med skår - jeg holder selv meget af mine grønne porcelænsskåle i 5 størrelser, som min mormor fik til sit bryllup - men at man ikke smider hvide atelier krus og tallerkener ud, når der er skår i, forekommer mig noget nærigt.

Hilsen Sure Søndagsmorgen Zette

fredag den 21. november 2008

Hvidvejr




I dag kom denne vinters første hvide lag over højbedene

torsdag den 20. november 2008

Kinesiske lemmer?

I tirsdags til bassin kommenterede en med-bassingænger: Nej, hvor har du brune arme, har du været på ferie?

I dag sagde min foddame: Hold da op, hvor er dine ben dog brune, bruger du selvbruner?

Nix, ingen ferie, ingen cremer. Men måske er jeg ved at få gulsot?

På skyer

I går genfandt jeg lige denne øl. Ikke at den på noget tidspunkt var røget ud af min bevidsthed, men den havde ikke lige stået på butikshylden, mens jeg kom forbi. Den hører altså virkelig til blandt favoritterne.

Trist for pengepungen og godt for ganen, at Fredby har fået et nyt supermarked med en hel fantastisk ølafdeling, hvor de er opdelt efter type - ikke bryggeri. Totalt i orden koncept.

Det er jo et paradis på jord for en Zette.

Sure fjæs

Ham jeg er gift med og jeg finder ofte god underholdning i at gense musikvideoer på røret. Ofter ryger vi ind i gamle 80'er klassikere som Kim Wilde, Tears for Fears, Men without Hats, Culture Club osv.

Øvelsen består for tiden i at finde en 80'er musikvideo, hvor frontfiguren smiler. Det er simpelthen ikke lykkes endnu.

Når vi går tilbage til 70'erne med Earth, Wind and Fire, Racey, Secret Service og den slags, så smiler de Macs-smil alle sammen hele tiden.

Hvem bestemte lige, at 80'erne skulle være så alvorlige - eller var de bare cool?

onsdag den 19. november 2008

Hvilken del vil du først spise af et menneske?

Jeg har aldrig været i tvivl om hvilken del af et menneskes krop, jeg ville spise først, hvis jeg skulle spise et menneske. I går aftes fortalte ham jeg er gift med mig, at det slet ikke er normalt at vide den slags. Det forstår jeg ikke.

Jeg har da så længe, jeg kan huske vidst, at jeg ville gå efter tommelfingeren + tommelfingerballen. Den skal naturligvis friskæres fra resten af hånden, for så har den faktisk facon som et kødfyldt kyllingelår, og jeg tror den ville være mør, fordi det er en muskel, der bruges meget. En overarm kunne også komme på tale.

Okay, jeg kan måske godt se, at det ser lidt forkert ud på skrift, men altså hvilken del ville du begynde med? For det er da helt naturligt at tænke over den slags, ikke?

tirsdag den 18. november 2008

Stenkast mod glashuset

Jeg er den første til at sige til mine kolleger, at de skal blive hjemme/gå hjem, hvis de snotter, har influenza eller bare hoster. Så I ikke smitter os andre, siger jeg bydende.

Gad vide, hvad der retfærdiggør, at jeg i dag tager på arbejde med savtakker i halsen og lidt mere end almindelig lunkenhed på panden?

Nå, men jeg behøver jo ikke være der hele dagen, eller....

mandag den 17. november 2008

D-høj

Min læge anbefalede mig at indtage højdosis d-vitamin. Nu ved jeg så ikke lige, om det var meningen, at det skulle kurere min fatigue, men faktum er, at jeg ikke længere sover mig igennem livet. Og jeg er glad, overskudsagtig, syngende og tjulahejhop, hvor det går godt!

søndag den 16. november 2008

Frække hop i stram buks

I træningscentret i dag så jeg en fyr i en fiks, højtaljet, stumpende, stramtsiddende trikotagtig buks, der på løbebåndet kombinerede sit løb med gadedrengehop. Skal det nu til at være trendy?

Vi andre havde ikke behov for at være lige så trendy, men fik da et billigt grin.

Har du søvnproblemer?

Så skal du bare synge gospel i ca. 8 timer. Sjældent har jeg da sovet så godt, og sikken en masse sange, der var i hovedet her til morgen...

torsdag den 13. november 2008

Turbonæb på besøg



Vi er begyndt på vinterfodringen af fuglene.

Da vi sidste år havde besøg af den store flagspætte hakkede den løs i foderhusets stamme, vi jagede den væk, og den fløj til raftehegnet og satte turbonæbbet på og molestrerede en fedtkugle i et nanosekund.

Denne gang var den mere adstadig, den hakkede pænt og velopdragent i et par minutter.

Faktisk har jeg en video af det, men dels skvadrer ham jeg er gift med en del på den video (og jeg en lille bitte smule), og dels kan jeg ikke finde ud af at oploade videoer, derfor må I nøjes med dette stillbillede.

onsdag den 12. november 2008

Getalife-leg

  • tudemarie
  • sjuskedorte
  • flittiglise
  • dummepeter
  • klogeåge
  • tudemikkel
Er der flere, og hvorfor er der to med tude?

tirsdag den 11. november 2008

På jagt

I eftermiddags på arbejde fandt jeg mig selv stirrende ind i etagens køleskab efter noget drikkeligt. Og så var det jeg kom til at udbryde: Hold kæft, hvor ku jeg godt drikke en bajer! - hvad arbejdskøleskabet naturligvis ikke indeholdt eksemplarer af. Nærmest siddende kollega skreg af grin, og jeg snuppede en danskvand.

Netop hjemkommet kunne det jo være man skulle kigge i eget køleskab...

søndag den 9. november 2008

Køkkenflad

Når jeg altid praler af at kunne lide at lave mad, hvordan kan det så være, at jeg p.t. bare ikke kan nosse mig sammen til at lave noget mere avanceret end at varme noget fra fryseren - i mikroovnen?

Gudelig kreds

Jeg kender en fantastisk sød og klog kvinde, der læser teologi. Hun har tænkt sig at blive præst, og hun vil være den perfekte præst i mine øjne. Varm, givende, lyttende, fagligt kompetent og i det hele taget et dejligt menneske. Hun har samtidig en del humor. Vi går til træning sammen og alle træningsholdets deltagere spørger hende ved lejlighed ud om diverse kirkeligeemner a la: Hvorfor er det nu vi fejrer pinse? En dag fik vi denne mail:

Grundet jeres store interesse for Bibel og kristendom (hvilket jeg som snarlig teolog kun er glad for) vil jeg foreslå, at vi laver en studiekreds. En lille pendant til vores pokerklub :) Da vi hellere må afholde studiekredsen på Herrens dag, vil jeg foreslåsøndag d. 9. november. Jeg lægger gerne hus til den første gang og som en ægte præstekone, skal jeg også nok stå for noget hjemmebag.
Hvad vi så skal tale om, er lidt op til jer, men som udgangspunkt synes jeg, at vi skal tale om de forskellige kirkelige højtider og finde deres begrundelse i Biblen. Ved den lejlighed kan vi måske også kigge på nogle af de bibelske tekster og diskutere dem, hvis der er stemning for det. Jeg kopierer gerne teksterne og deler ud inden, så man har tid til at forberede sig lidt, hvis det er det, man vil.
Jeg håber, at I er friske på ideen, men hvis I synes det er åndsvagt og hellere vil spolere min bassintræning med alle jeres spørgsmål, så er det også helt ok.
P.S. Det er så populært blandt mine medstuderende at have mini-konfirmander og fortælle vidt og bredt om det. Men hvis jeg nu får oprettet en studiskreds med jer, så kan jeg blære mig med, at jeg har en slags maxi-konfirmander.


Så i dag skal jeg til min første bibelstudiekreds. Er jeg towlig? Måske, men jeg tror faktisk, at det bliver både oplysende, morsomt og hyggeligt.

lørdag den 8. november 2008

Gaver, jeg har for meget brug for

Kan man aflevere en sixpack med juleøl som værtsgave til et ægtepar med to børn i aften?

Det tror jeg faktisk godt, man kan. Problemet er bare, at jeg ikke helt har gjort op med mig selv, om jeg vil af med dem.

torsdag den 6. november 2008

Gaver, jeg ikke har brug for

Jeg holdt mit oplæg, og det gik godt. Bedre end jeg havde troet håbe på med det uhåndterlige og umulige emne.


Min arbejdsplads får honoraret for seancen, og det er kun ret og rimeligt, da jeg jo bliver lønnet af dem for min indsats. Men mødearrangørerne syntes åbenbart også der skulle takkes med en-konkret-i-hånden-gave. Så nu er jeg den ulykkelige indehaver af en Georg Jensen kontorserie, der består af:

  • En magnetisk klipsholder
  • Et kuglepennebæger
  • En dims til at stille sin mobiltelefon i - Arj, what? Hvorfor?
Alt sammen udført i noget metal og sort gummiagtigt.
Jeg har det jo småskidt med ting, jeg ikke kan se funktionen med, men ham jeg er gift med karakteriserede mig som småblasfemisk, da jeg om mobiltelefonholderen straks udbrød: Den er da perfekt til et tykt kalenderlys!

At gå for meget op i sit arbejde

I dag skal jeg holde et oplæg med titlen "Patient's experience with fatigue". Altså den der træthed som optræder ved en del kroniske sygdomme. Jeg plejer ikke selv at være fatigued særlig ofte. Men jeg må sige, at jeg har været lige lovlig grundig i mit feltarbejde denne gang, for de sidste par uger har jeg oplevet fatigue som aldrig før.

Når jeg så har holdt oplægget i eftermiddag, så må det altså godt gå væk igen, for så har jeg ikke brug for det mere. Nemlig!

mandag den 3. november 2008

Saftig gas?

På vej hjem i bilen i dag følte jeg trang til at prutte. Så det gjorde jeg. Jeg blev dog en kende nervøs, da jeg straks efter mærkede en varme brede sig på min pikante kvindelige bagdel.

Jeg nåede lige at tænke: Woops, er du blevet slap i nougatstjernen, Zette? Inden jeg kom i tanke om, at jeg just for inden havde tændt for sædevarmerens turboknap.

Pyha for en lettelse - psykisk som fysisk.

søndag den 2. november 2008

Ringe tidspunkt for tøjkøb

Bedsteveninden og jeg havde det dejligt i går. Hos tanterne består deres gode brunch af:

Ymer med hjemmelavet rugbrødsdrys
frisk frugt som æble, appelsin og vindruer
et par skiver emmenthaler
en skive blød brie
oksespegepølse
lemoncurd, marmelade og smør
lidt rugbrød
en nybagt øko-bolle - mit livs bedste valnøddebolle
croissant
Disse herligheder fås hos Tanten for formedest 80 kr., det er både billigt og godt - og så god te til.
Efter et par timer i tanternes stuer, drog vi mod Herlev, hvor jeg har en bekendt, der sælger tøj hjemmefra. Her gik der prøveklud i den - ikke umiddelbart bedste timing oven på den mængde mad, vi nys havde fortæret - men jeg kom hjem med 2 stykker strik. Senere leveres cowboybukser og et par toppe, der ikke lige var hjemme i min størrelse.
Det blev nogle gode timer - for kort, men meget godt!

fredag den 31. oktober 2008

Tanterne på tur

I morgen skal bedsteveninden og jeg til brunch hos tanten. Det er længe siden vi har ses, og jeg glæder mig allerede meget. Der skal nydes, drikkes, spises, snakkes, grines og bagefter skal vi se, om vi kan finde en lille beklædningsgenstand eller to.

Det blir så godt!

torsdag den 30. oktober 2008

Ulige fordeling

Vi har en klog og lattermild kvinde i omgangskredsen der for ca. 10 år siden - mens hun var midt i tyverne - fik konstateret kronisk leddegigt. For et par år siden fik hun en hørenedsættelse, der nu gør, at hun må benytte høreapperat det meste af tiden. I sidste uge fik hun sit andet + tredje epileptiske anfald og dermed diagnosen epilepsi.

Jeg håber godt nok, at de der går igennem livet uden kronisk sygdom priser sig lykkelige, for dette her er altså på ingen måde rimeligt.

Hvad har du i din kurv i dag?

Jeg kan ikke lade være med at kigge på andre folks varer på indkøbsbåndet. Når jeg har kigget, kan jeg godt finde på at digte en lille historie om deres indkøb.

Hvis andre har det lissom mig, gad vide hvad de så fik ud af mine daglige indkøb i dag?
3 flasker hvidvin og 10 bananer!

onsdag den 29. oktober 2008

Pipfugl, katte-elskte og bregner

Den fantastiske skribent inspirerede mig til et indlæg om det der syngen-forkert eller rigtigt eller... Her kommer i hvert fald et uddrag af min helt private sangtekstskattekiste - med et par enkelte lånenumre imellem.

1. "Så farvel på denne jord, katte-elskte. En ensom gammel kattemoooooor..."
2. "Har Pipfugl altid været mit motto (...) en irriterende flamingo i min swimmingpoooool"
3. "Og ønsker dem alle himlens fjendebud, han laver woo....."
4. "Giv mig mine bregner og venner igeeeeennn"

De fleste giver vist sig selv - alle taget fra den danske popskat, som de er - men den sidste er ham jeg er gift meds, og den havde jeg nu svært ved at genkende, indtil der kom melodi på. Men jeg må - hvis ikke grine højt - så minimum smile, når jeg tænker på dem alle.

tirsdag den 28. oktober 2008

Sur tjans

Jeg sidder jo i sikkerheds- og samarbejdsudvalget på mit arbejde. Det er jeg egentlig ganske ok tilfreds med. Indtil i går. For der betød det, at jeg før alle mine kolleger fik viden, som jeg helst ville have været foruden. Alt forløb efter bogen, men derfor var det alligevel ikke fedt.

Når jeg får seriøse ting at vide, der fylder meget, så er det jeg gør at tale det ud, få det vendt, drejet, sat ord på og diskuteret det. Det kunne jeg ikke i går - og jeg følte, jeg var i helvede.

søndag den 26. oktober 2008

Fugt med lugt

Når jeg har trænet, kører jeg altid hjem og tager bad. Det er der egentlig mange fordele i: behøver ikke slæbe håndklæder, diverse duftserier og rent tøj med, behøver ikke stå i kø til baderummet, kan bade noget mere komfortabelt hjemme osv.


I dag bød turen fra træning dog på nødvendigheden af regnjakke - med hætten slået op. Et er at fugten ikke kan komme inden for regnjakken, men træningssveden kunne lissom heller ikke forlade min krop. Ikke umiddelbart noget forskønnende over den lugt, der fulgte mig hele vejen hjem. Hmmm, måske skal jeg tage pro'er og con'er ved bad i træningscentret op til revision?

En hyler?

Enten er det ret dårlige indspilninger af hende dersens Duffy, der ligger på tuben eller også er hun altså lidt af en skrigeballon.

Særlingeheder

Jeg er blevet tagged af hende den rare århusianer. Jeg vil da gerne lege med, selvom det er svært sådan lige at svare for sig. Det går jo - som de fleste i blogland sikkert ved på nuværende tidspunkt - ud på at beskrive 6 egne særheder. Her kommer de:

  • Jeg har altid en sang i hovedet, når jeg vågner om morgenen. Hvis nogen vækkede mig og skreg SYNG, ville jeg aldrig være i tvivl om, hvad jeg skulle synge.
  • Jeg hader surt. Altså som i asier, agurkesalat, rødbeder, stegte sild i eddike, pickles osv. Spiser det aldrig og en sandwich eller andet med surt er for mig uspiselig.
  • Det eneste jeg har på, når jeg går i seng er strømper. Om det er sommer eller vinter, hedebølge eller snestorm, strømper skal der til. Jeg har dog ofte en kamp om natten for at få dem af uden at behøve at vågne helt.
  • Jeg kan ikke fordrage, når nogen knaser bolsjer. Bolsjer skal suttes til de smelter. At knase bolsjer er tegn på en svag karakter.
  • Jeg vil hellere begaves med et par kolde hvedeøl og en lun slagterdelle end med blomster og andre typiske værtindegaver
  • Jeg synes mariehøns er de klammeste dyr i verden, fordi de ikke kan bestemme sig til om de vil være en flyveting eller en bille. Så tag dog en beslutning for pokker - and stick to it!

Reglerne er simple:

  • Link til din tagger
  • Nævn reglerne i din blog
  • Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
  • Tag seks andre bloggere
  • Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget
Jeg synes efterhånden mange er blevet tagged, men jeg forsøger lige at finde et par stykker, der måske er undsluppet indtil videre: Kagekonen, livrdz, Noise og Anjoe

torsdag den 23. oktober 2008

Hr. Mormor Sur Arm

Den sure arm har udviklet sig til en mormor. Ikke alene sover han rimeligt længe (jamen, det er kun, når du er hjemme, Zette...) Men han ringede også, mens jeg var til behandling hos fyssen. Jeg havde nævnt, at jeg lige smuttede til byen, skulle lige forbi apoteket, biblioteket, bageren, boghandleren, Netto, Superbest og så fyssen - til træning + behandling.

Nå, men den sure arm ringede altså, mens jeg var til fys, og efter endt behandling ringede jeg op:
Zette: Du ringede, jeg var hos fyssen. Hvad ville du?
Den sure arm: Jamen, du har været væk så længe...
Zette: Arj??????

Storfnisende forlod jeg fyssen og kørte hjem til den sure arm, der nu hedder Mormor Sur Arm indtil i morgen, hvor gipsen skal af, og han forhåbentlig bliver sig selv igen - fysisk som psykisk....

Stemmegenkendelse

Jeg har det med at høre P1 om morgenen, aftenen og natten, hvis jeg ikke kan sove. Det vil sige, at jeg rimelig ofte blot tænder radioen og lander midt i et program.

Til stadighed undres jeg over, hvor let det er at kende stemmer. I morges var det Georg Metz, i går var det Klaus Rifbjerg, radioavisoplæserne kender jeg navnene på blot ved at høre et par ord. Hertil kommer diverse stemmer fra familie, venner, kolleger mv.

Jeg har af og til siddet i telefonmøde med 7-8 deltagere, hvor jeg synes, det er uhyre let at høre, hvem der taler nu. Men jeg ved, at ikke alle har det sådan - og igen undres jeg over, at andre kan finde det vanskeligt, når jeg synes, det er det letteste i verden.

Det virker for mig, at hver stemme har så mange små forskelle, at man kan opfatte dem og kende dem fra hinanden. Hertil kommer, at man oftest kan gætte alder, køn, geografi og meget andet ud fra stemmen. Det er fascinerende.

Til gengæld er jeg så en skodabe til at genkende folk, jeg møder - opfattes garanteret som pissesnobbet over ikke at gide hilse - men jeg skal jo lige få øje på dem og genkende dem først, ikk'?

Tal til mig - jeg kan li det!

tirsdag den 21. oktober 2008

Utjekket

I går fik vi en reklame for en lokal, italiensk restaurant ind ad døren. Bortset fra de milliarder af slå- og stavefejl, så det okay ud, så jeg valgte lige at tjekke den nævnte hjemmeside. Da jeg går ind på den hjemmesideadresse, der står i reklamen dukker en pizzajoint i Padborg op????

Padborg ligger ikke i lokalområdet af Fredby. Jeg undres over, at man blot skriver restaurantens navn som hjemmesideadresse uden at tjekke det ud først. Hvis de skal have en chance, skal de være ret meget bedre til at lave mad end til at skrive reklamefoldere og lave hjemmesider.

søndag den 19. oktober 2008

Nullermand i brusekabinen?


Væmmelig sandhedsbon

Mit træningscenter har foruden en masse fysser også en diætistklinik tilknyttet. Jeg er jo begyndt at træne en del, samtidig med min vægt ikke som ønsket går nedad, men bliver hvor den er. Det kan der være to forklaringer på:

  • Jeg er for ringe til at holde min diæt - ret sandsynligt
  • Jeg er ved at lave noget af fedtet om til muskler og de vejer mere end fedt, og derfor er jeg vægtstabil - ret ønsket
Jeg vil gerne tro på nr. to, men nu er viden jo bedre end tro, og derfor fik jeg foretaget en sådan diætistmåleting med vægt, BMI og fedtprocent. Jeg har i min grænseløse naivitet troet, at BMI var det samme som fedtprocent. Det fandt jeg så ud af, at det ikke var. Mit BMI er nu nede på 26.1, og når jeg er nede under 25, er jeg i det normalvægtige område. Det er godt nok.

Det var da godt nok værre med det der fedtprocent. Jeg kan slet ikke få mig selv til at skrive, hvor mange procent af min krop, der er fedt. Ydermere fik jeg sådan en lille strimmel (med lige så utydelig farve og skrift som netto-bonen), hvor det hele stod oplyst, og hvor der også var angivet, hvor mange kilo fedt der sad på min krop. Godt nok en styg bon at få stukket i hånden.

Planen er, at jeg skal have foretaget en sådan måling ca. en gang om måneden for at kunne se, om min træning faktisk flytter nogle kilo fra fedt til muskler - eller helt væk.

Jeg har smidt bonen ud...

Sur arm

Altså nu er det jo sådan, at ham jeg er gift med har brækket armen. Det er ikke nyt, for i morgen er det 4 uger siden. Det er dermed også 4 uger siden, han fik gips på. Gips må ikke blive våd, så badning foregår med pose over, håndvask er begrænset til fingerspidser, spritning af håndflader kan til nød foretages.

Der har ikke været sår på huden på noget tidspunkt. Men nu begynder armen altså at vise tydelige tegn på, at der foregår ting og sager under den der gips. Jeg tror, vi er ude i noget med døde hudceller, sved, mangel på vand og sæbe, og i det hele taget for lidt udluftning.

Den brækkede arm hedder nu den sure arm, da der - godt nok kun på ret tæt hold - er en umiskendelig lugt af surt omkring armen.

Godt nok i orden, at den gips skal af på fredag.
Indtil da kan han true med, at hvis omverdenen ikke makker ret, så får de hans gipsarm at lugte...

lørdag den 18. oktober 2008

Tomt

Når jeg er færdig med en lang og god bog, kommer der oftest et tomrum. Hele persongalleriet og bogens univers har skøjtet rundt i hjernens kringelkroge i måske en måneds tid. Så er der lissom ikke mere tilbage, den er afrundet og forbi. Jeg kan næsten blive trist.

Lige nu befinder jeg mig i det tomrum, efter at være blevet færdig med Uendelige verden. Der er kun en ting at gøre: Finde en ny bog. Eller måske kan jeg få den brækkede arm til at begynde på den - så er den lissom ikke helt slut for mig endnu...

Ganekildrende

Hvorfor kilder det på ganen, når man rører ved den med en finger, men ikke når man rører ved den med tungen?

fredag den 17. oktober 2008

Forsvunden fare overvundet

Jeg hørte et lille radio-indslag om, at der netop nu var mange stykker råvildt, der holdt til i haven. Med det smukke efterår vi har i disse dage, tænkte jeg, at det måtte være en oplagt dag til besøg. Jeg må - med nogen skam - indrømme, at jeg aldrig har været oppe forbi Eremitagen før. Altså jeg har jo været i Dyrehaven, ikk'? Og os' på Bakken, ikk'? Men ligefrem foran sletten, nix. Indtil nu altså.

Så den brækkede arm hentede mig på arbejdet, hvor et par af kollegerne gik i selsving over at have hørt advarsler i radioen om, at det altså var virkelig farligt at gå rundt deroppe på grund af de brunstige dyr, der brøler og løber og slår og stanger osv. De var tæt på at give mig og den brækkede arm udgangsforbud og kølige fødder, men vi var vilde, var vi, vi trodsede velmente råd og tog afsted.

Der var smukt. Fantastiske træer, åbent landskab, stærk sol, vatskyer på blå himmel og bidende blæst. Der var mennesker, klapvogne, 2 tyttere, hunde i snor, cyklister og masser af legende børn.

Men dyr? Ikke et styk råvildt, då, kronhjort eller andet så vi - måske lå der nogle langt væk, men de var nærmest umulige at se i modlys.

Med andre ord overlevede vi faren, fik rørt os og fik en gigantisk portion frisk luft. Faktisk en ret okay start på weekenden. Og måske vender vi tilbage en anden gang.

Hokuspokus-energi

Hele ugen har jeg været træt. Umenneskeligt træt. Alt for træt til andet end lige arbejde og at slæbe mig hjem igen. Selv fridagen igår endte jeg træt. Jeg har besluttet at gøre noget. I dag sender jeg derfor den brækkede arm ned efter naturmedicin på apoteket.

Jeg er jo ikke meget for den slags alternative pengemaskiner. Men lige med denne her har jeg tidligere oplevet en fantastisk effekt på min for lave blodprocent efter en operation. Nu håber (og tror) jeg på, at den vil give mig et ordentligt boost af energi.

torsdag den 16. oktober 2008

Ligegyldige bonuspoint?

Det kan altså godt være, at det ikke er det, der tæller i det storpolitiske spil, men jeg synes altså, at ham der Obama har en ret lækker stemme...

tirsdag den 14. oktober 2008

Forsømmelse

Jeg forsømmer blogland til fordel for den trykte litteratur. Skal lige have de sidste par hundrede sider med, før jeg vender tilbage til det virtuelle.

mandag den 13. oktober 2008

Arbejdsglæde i ferietid

Jeg holder ikke efterårsferie. Vi skulle have været en smuttur til Amsterdam og besøge gode venner, men så brækkede den brækkede arm armen, og så var der lissom ikke basis for at køre 2x800 km i bil. Og det var ikke så vigtigt, at vi ville bruge penge på fly. Nå, det korte af det lange: Vi bliver hjemme, jeg arbejder og den brækkede arm holder fri.

Men jeg ser faktisk frem til at arbejde i denne uge, hvor mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere holder fri. Tror faktisk også, at jeg får enekontor. Der er mindre trafik, færre mennesker, færre chefer, god tid, arbejdsro og dermed også mulighed for virkelig at få noget fra hånden.

Jeg tror, det bliver en god uge.

lørdag den 11. oktober 2008

Lørdagskøkkenet

Endnu en lørdag, hvor jeg skal befinde mig i køkkenet det meste af dagen. Og dermed er der dømt rigtig god lørdag.

I aften kommer veninden fra folkeskolen med mand og børn, og der skal udover det planlagte cocktailindtag naturligvis også mad til. Der er tale om en lang række Zette-klassikere og lidt nyhedsindslag.

Sammen med romapeteriffen skal der indtages oliven, hjemmelavede saltmandler og ostedimser.

Når den virkelig store gryde kommer på bordet vil den (formodentlig) indeholde: Grisekinder i godt øl. Mine lister viser, at da folkeskoleveninden var her for ca. 1 år siden fik de bagt kartoffelmos, så selvom det er en klassiker til svinekæberne, så kunne jeg jo ikke servere det igen allerede, vel? Derfor bliver de gode svinestykker denne gang simret sammen med broccoli, løg, hvidløg, pastinakker, champignon, rød-gul-grøn peber, gulerødder og porrer (to sidstnævnte skal trækkes op af højbedene lige om lidt). Hertil Camillakopibrød i giga-udgave. Og mon ikke vi skal have en lille bajser til?

Desserten bliver til gengæld ny i mit køkken: Pæretærte i luksusudgaven.
Den består af sød mørdej med citronskal, kagefyld med urimelige mængder smør, æg, sukker, vanilje, mandler og 85% chokolade. Herpå lægges pærerne (okay, her snyder jeg, for jeg har ikke selv pocheret mine pærer, men snupper en undskyld, undskyld, undskyld, dåse - avs, var svær at tilstå). Så skal den fyldige kage bages en lille time. Jeg har smagt den hos søster, og den var uovetruffen - desserter er ikke min stærke side, men jeg tror på denne her.

Herefter byder aftenen sandsynligvis på rigelige mængder cocktails og lidt chips til at suge sprutten. Jeg glæder mig til det hele.

fredag den 10. oktober 2008

Kontrolbesøg

I dag skal jeg have besøg af den uvildige kontrolinstans. Hun skal objektivt afgøre, hvorvidt jeg er gået mod lysere nuancer, som den brækkede arm mente...

onsdag den 8. oktober 2008

Hvad sker der for mig?

Jeg er urolig for mig selv, min selvopfattelse og mine lyster.

I dag efter (for) lang arbejdsdag fik jeg usigelig lyst til at træne. Synes det var længe siden (kan knap et døgn tolkes som længe?) så jeg smuttede en tur i centret til styrke- og konditionstræning. Jeg skal også træne fredag og søndag. Skal fire gange på en uge nu til at være standard?

Godt lysten til en stor hvedebamse stadig er intakt, ellers ville jeg da være alvorlig bekymret for mig selv.

tirsdag den 7. oktober 2008

Hint?

På grund af min lollandske opvækst har jeg stadig mine småsparermidler i den dengang lokale bank. Vi hører jo bestandigt, at det går småbankerne rigtig usselt.

Skal jeg tage det som et symptom på uhelbredelig banksygdom, at jeg de sidste dage ikke har kunnet komme på webbank? Hmmm...

mandag den 6. oktober 2008

Revurdering af selv

I lørdags var der først skønne mængder af stegte ål at spise. Omkring bordet var bænket fire spilleglade sjæle, nemlig effektiviteten selv, kattesitter, den brækkede arm og så een sæææl. Vi valgte at slutte aftenen af med et par omgange ego. Jeg var noget tilbageholdende, sådan at spille personlighedsspil med mor og svigermor kunne måske nok være lidt for nærgående, men da man må nægte at ville svare, var det egentlig ok. Det var faktisk lidt skægt, hvad man opfatter som for personligt til at ville svare, men det er vel meget naturligt?

Spillet førte dog til, at jeg fik serveret et par kun svært slugbare sandheder om mig selv:

  • De opfattede mig som meget forfængelig - jeg selv kun som lidt forfængelig
  • De opfattede mig som ret elendig til at give uforbeholdne undskyldninger - tag den, Zette!

Jeg må da vist lige se lidt på det og se, om jeg kan få min selvopfattelse til at stemme overens med omverdenens.

Ultimativ fødselsdagssang

Min mor og min søster har fødselsdag med tre dages mellemrum i november. De ønsker sig "oplevelser" ikke sådan almindelige pakke-ind-ting. Nu har de sagt ja til, at jeg må give dem en gave, de burde ønske sig.

Vi skal nemlig alle tre befinde hos ved dette arrangement den 15. november. De har begge noget med at
5-6 timers stemmebrug er ret lang tid og forbeholder sig retten til at smutte midtvejs, hvis de ikke gider mere. Men personligt glæder jeg mig allerede.

lørdag den 4. oktober 2008

Resursekrævende resursespild

Den brækkede arm har netop modtaget brev om at skulle møde på jobcenter til samtale om, hvordan han kommer på arbejdsmarkedet igen efter sin 5 ugers sygemelding. Der skal lægges en plan, skriver kommunen. Hans plan er at fortsætte i sit job, så snart gipsen er af armen, hvilket sker 2 dage efter mødet på jobcentret. Mon kommunen kan acceptere den plan... :-D

Sikken dog et resursespild med den slags breve, samtaler, møder og handlingsplaner. Tsk, tsk!

fredag den 3. oktober 2008

Pinsler i sigte

Har netop opdaget, at det der antitalenthalløj, som jeg er tvunget til at se i aften for det første varer i 1 time og 20 minutter og for det andet indeholder blandt andre en færøsk punksanger og 3 violin-cellospillende børn.
Gys og rædsel.

Hvor langt skal man egentlig gå for at kunne fortælle sin nevø, at man måske så ham som publikum i tv? Okay, ville vel være værre at være hans far, der skal med ind og overvære det. Jammer!

Må man lyve for børn?

Fredagsplan

  • Klargøring til effektiviteten selvs rengøringstjans
  • Eftersynstur til Herlev med den brækkede arm - skal den mon brækkes op igen?
  • Evt. afhentning af effektiviteten selv på en station i DK
  • Gøre mig usynlig så effektiviteten selv kan komme til med støvsuger, klud og spand - hey, jeg ku jo også hjælpe til?
  • Lasagne skal laves
  • Romapetirif skal måske nydes
  • Lasagne skal spises - og den er stadig bedre end hendes mands
  • Paprødvin skal tylles - altså af de andre, jeg snupper måske hellere en yndlings
  • Tvangsindlagt til at se Talentløs2008, da svoger og nevø er publikum (yderst taknemmelig over, at de ikke deltager på scenen...)

torsdag den 2. oktober 2008

Efterårshave

Vi har 4 benved op ad raftehegnet ind til naboen. De er guddommeligt smukke lige i disse uger. Den ene benved er omkranset af to høstanemoner, der dog endnu er små. Men hver dag glæder jeg mig over udsigten fra mit arbejdsværelse. Det er ren balsam for øjnene og derfor også sjælen.



Virkelighedsdrømmeri

I nat sov jeg som en stud i 9 timer i træk. Arbejdspresset har (igen) været tæt på det urimelige, så jeg havde brug for søvn. Skøn søvn fik jeg. Jeg følte mig absolut udhvilet, da jeg vågnede. Til gengæld er det sådan en dag, hvor jeg har svært ved at skelne drøm fra virkelighed. Sådan har jeg det faktisk ofte.

Jeg kan huske samtaler med den brækkede arm, kolleger eller venner, og når jeg så er vågen, har jeg svært ved at skelne, om det er sket i virkeligheden eller om jeg har drømt det. Der er jo som sådan ikke noget mystisk i, at man i drømme beskæftiger sig med sin dagligdag, men jeg kan nu bedst li, når jeg ved, om tingene er foregået i vågen eller sovende tilstand.

Jeg kan ikke spørge den brækkede arm, om han har det lissådan, for han er ikke i stand til at huske sine drømme. Men der må være andre, der har det som mig. Ikk'?

Hvorfor er rumvandringer interessante?

Hørte her i 7-radioavisen, at kineserne havde vandret i rummet. Andre gange hører vi om rumsonder på Mars, mennesker på lange rumfartsmissioner osv. Jeg synes, der er tendens til at folk falder i svime af begejstring, forundring og betagelse.

Jeg forstår det ikke.

Jeg har simpelthen svært ved at sætte mig op til at synes, at Mars er interessant. Jeg mener, jeg skal jo lissom ikke til Mars og ingen i min omgangskreds skal til Mars eller på rumvandring. Det er total uopnåeligt, hvorfor er det så spændende? Get real and get a life!



Okay - det lød så som en rimelig sur morgenbøvs, men solen skinner, jeg har fri og livet er godt. Men jeg undres....

mandag den 29. september 2008

Konsekvenshandling

Jeg tager konsekvensen af den brækkede arms ufølsomme kommentar. Jeg bestiller tid hos frisøren i denne uge. Jeg må simpelthen ha' en (rimelig) objektiv vurdering af, hvorvidt jeg er begyndende grå eller bare leverpostej, som jeg plejer. Hvis vi konkluderer noget med kunstig farver, nægter jeg at gå over i rødt - så hellere brun eller sort. Men mon dog overhovedet det bliver nødvendigt? Det ku jo godt være det der lysindfald. Eller noget...

lørdag den 27. september 2008

Spille-spise-dag

Så skal der igen spilles poker. Denne gang foregår det hos mig. Jeg kaster mig derfor snart lykkelig ud i en køkkentjans. Jeg skal have saltet og bagt nogle mandler, jeg skal have lavet de usunde og vidunderlige ostedimser (Skåneærmedamens opskrift med lige dele smør, mel og ost, der bliver bagt til små dimser), et camillakopibrød efterhæver allerede på køkkenbordet, de sædvanlige svinemørbrad skal fyldes med feta, persille og måske denne gang soltørret tomat og omvikles med parmaskinke, vindruer skal skylles, champignon trækkes på spyd til grillen, grønt skal ordnes og ihhh, hvor er det hyggeligt at kunne se frem til et par timer i køkkenet.

Jeg lader den brækkede arm om støvsugningen. Og så skal der spilles poker, EGO, Bezzerwizzer eller hvad vi nu ellers finder på, det må da helt bestemt blive en god dag?

fredag den 26. september 2008

Underminerende (k)ærlighed?

I onsdags før jeg gik på til det der times foredrag, nød den brækkede arm og jeg lige en kop henholdsvis mokka og te. Jeg stod med ryggen til lyset og så lød det: Hvad pokker, Zette, er du ved at blive gråhåret? Og imens lod den brækkede arm den raske hånd glide gennem min hårpragt. Jeg protesterede vildt og indigneret, og han søgte til en feberredning: Nej, det så bare lige sådan ud i det lys, du stod i...

Yeah right. Et er, at jeg har under et år tilbage, for jeg skal begynde min alder med et 4-tal, andet er, at det da er grasseligt demoraliserende sådan at få den slags slynget i hovedet for første gang 10 minutter før et oplæg for 50 kloge hoveder, hvor jeg helst skulle fremstå vidende, morsom, relevant og lidt henkastet lækker.

Hmpf. Godt være han er sygest, men han er sandelig ikke helt rimelig.

Gråhåret, må jeg være fri! Eller skal jeg måske til at udvide min halvårlige klipning med en farvning?

Kyllingezette

Jeg har egentlig altid ment, at jeg er rimelig cool omkring sygehuse, læger, nåle, blod og operationer. Jeg har intet imod at se en øjenoperation i tv. Jeg har altid haft svært ved konceptet: Det gør også ondt på mig, når du har ondt. Yeah, right, som om smerte kan overføres gennem luften eller tankens kraft eller noget.

Men den der brækkede arm, jeg er gift med har måske (endnu engang) sat tingene lidt i perspektiv. Fx. nu i mandags under skadestuebesøget. Lægen kom med en bedøvelsessprøjte, der lignede noget fra Anders And. Glasset var stort som røret på en køkkenrulle og halvt så lang. Okay kanylen var tynd, men stor det var den der sprøjte altså. Da lægedamen så begyndte at stikke og forklare de to medicinstuderende, hvad hun gjorde (nu er jeg i periost, her ligger jeg bedøvelsen direkte i hæmatomet, osv), så var det lige, at Zette måske ikke helt var så kry endda. Ham med den brækkede arm bandede stygt og sagde: Hold kæft, hvor gør det ondt det der! Og det kunne jeg jo godt høre, han mente. Så var det, at jeg blev lidt tør i halsen, blev småsvimmel, varm og kold samtidig og tænkte, at nu skulle jeg nok lige stikke hovedet mellem benene - og halen også. Jeg droppede Florence Nightingale skuespillet og satte mig på en stol i nærheden.
Da vi nåede til der, hvor henholdsvis medicinstuderende og læge skulle trække knoglerne på plads, tænkte jeg, at jeg forebyggende nok hellere måtte stille mig lidt længere væk.
Hmmm, jeg havde virkelig ikke troet, at jeg var sådan en kylling. Men jeg ku altså godt mærke det der med, at det var dybt ubehageligt for mig, når gemalen havde vanvittig ondt. Jeg må revurdere min selvopfattelse og indrømme, at jeg ikke er helt så cool omkring smerte på andre. I hvert fald ikke på ham jeg er gift med.

Mon det er noget med kærlighed?

onsdag den 24. september 2008

Intet er så skidt...

Nu ham med betonarmen har så meget tid og ikke har tænkt sig at arbejde fornuftigt i nogle uger - så kan han jo lige køre mig frem og tilbage til foredraget i Sorø. Ikke ringe, ikke ringe.

tirsdag den 23. september 2008

Brud

I går eftermiddags skulle ham jeg er gift med hente mig på Herlev Hospital, efter jeg havde undervist et par håndfulde læger. Han sagde: Jeg skal lige forbi skadestuen, så vi mødes der!

Det viste sig nemlig, at ham jeg er gift med var gået ned af en stige, snublet over den kabelrulle, han havde lagt for foden af stigen, havde sat sig på gulvet, men knaldet venstre arm hårdt ned i gulvet. Nu var den hævet og gjorde ondt.

Vi tilbragte derfor ca. 5½ time på Herlevs skadestue i går. Det viste sig nemlig ikke at være en forstuvning eller et kraftigt slag. Han har sørme brækket den ene underarmsknogle (spoleben/radius) et par centimeter over håndleddet. Det betød den helt store sprøjte med lokalbedøvelse, og derefter en læge og to medicinstuderende til at trække knoglen på plads, så den ikke sad skævt og til sidst gips og slynge. Slyngen et døgn, gipsen i 4-5 uger.

Enten kan jeg så se frem til nyrengjort hus, fyldt køleskab og lavet mad, når jeg kommer fra arbejde - eller også er vi ude i, at jeg nu får to jobs at passe: arbejdet og den pivskid, der pt ligger og snuer.... Vi får se!

søndag den 21. september 2008

Godt på vej

Jeg er i fuld gang med powerpoints'ne til foredraget på onsdag. Heldigvis skal jeg ikke skrive talen ned, men blot tale ud fra slides'ne. Jeg er faktisk et godt stykke over halvvejs - og jeg er ved at tage mig sammen til at give den en afsluttende skalle, så det bliver så færdigt, som det kan, indtil jeg får de sidste oplysninger, som ligger på arbejdet.

Tænk, at jeg har sagt ja til at snakke en hel time - okay, folk der kender mig påstår godt nok, at jeg uden problemer ville kunne bræge løs i tre - men lad os nu se.

Det er i hvert fald ganske tilfredsstillende, at jeg næsten kan holde weekend nu - bedre sent end aldrig.

lørdag den 20. september 2008

Fiskeruller

Jeg er ikke så aktiv på køkkenfronten, som jeg kunne ønske. Sidste weekends influenzastart, for meget arbejde og for sene hjemkomster har gjort udslaget - det er blevet til rester fra fryseren i stedet for de store kreationer. Men i aften skal vi da have noget, der er værd at nævne.

Jeg har tænkt mig at fylde nogle majspandekager med hakket spinat, rødtungefilet, lidt røget laks og lidt ristede pinjer. Fadet med de rullede pandekager skal så i ovnen og gratineres med lidt ost. Det tror jeg faktisk kan blive helt okay.

Hvad skal du ha?

fredag den 19. september 2008

Smagsforandring?



Har min smag ændret sig, eller er ham forsanger-Michael ikke helt så guddommelig smækkerlækker som i 1987? Musikken holder dog stadig, ikke sandt?

Hun er da også chik med hår



- gad godt ha den stemme...

Meningsløs æstetik

Over hos den sprælske kreativitet læste jeg lige et indlæg. Jeg er på ingen måde lige som hende. Faktisk har jeg lidt den modsatte kæphest. Jeg har meget, meget få ting, der ikke har en funktion - altså en praktisk funktion. Så kan man jo sige, at Maja K's omtalte båndsalat også har en funktion for hende, fordi hun bruger den til noget kreativt, men da jeg er cirka lige så kreativ som et glas vand, så er det ikke noget, jeg vil kunne bruge.

Jeg hader, når folk køber møbler efter udseende og ikke efter funktion. Nu er jeg - naturligvis - helt vildt ringe til det der med designernavne, så jeg kan ikke huske, hvad ham den danske (?) designer hedder, der har lavet den der stol i fx. rødt læder med ca. 3-4 pøller i forskellig længde, der skal bruges som ryglæn - koster vist en formue. Jeg kan altså ikke se, at den er smuk, når den er ringe at sidde i. Jeg kan ikke bruge æstetik til noget, hvis funktionen ikke er god.

En af yndlingsaversionerne er, at folk generelt må have købt sofaer uden at have prøvesiddet dem, for de fleste sidder man (jeg i hvert fald) top ringe i. Sædet er for bredt, så man ikke kan bruge ryglænet uden at glide ned og dermed ikke have støtte i ryggen, men til gengæld får fed mave at se på, højden er for lav, ryglænet for langt nede og puderne for bløde. Folk må have købt sofaen, fordi de synes, den var pæn, for det kan da simpelthen ikke være, fordi den er behagelig. Og hvorfor så købe den?

Jeg fatter ikke, at man kan købe en funktionsting som lampe, bord, stol eller andet og så kun bruge det som pynt. Jeg synes, jeg har et okay pænt hjem, men det er fremfor alt funktionelt. Jeg kan ikke have ting, der bare er fyldstof - og jeg kan slet ikke have ting, der skal fungere og så ikke gør det, fordi de er pæne at se på.

Det er da så inderligt ligegyldigt, hvordan det ser ud, bare det fungerer - eller hvad?

torsdag den 18. september 2008

Dragen(-de) Sydsjælland

I dag skal jeg undervise i Næstved. På onsdag skal jeg holde foredrag i Sorø. Hvad er det mon med mig og Sydsjælland i disse tider?

Jeg ved ikke helt, om jeg bryder mig om det. Jeg ville i hvert fald bryde mig mere om det, hvis jeg havde skrevet det oplæg og lavet de slides, som jeg skal bruge til en times oplæg på onsdag. Hmmm, Zette, du går da vist ind for weekendarbejde, hva'?

onsdag den 17. september 2008

Hang til rang

At jeg er listefreak er ingen nyhed. Men ud over disse lister, litra-opstillinger og andre overskuelighedsmetoder, så har jeg også en hang til at rangordne.

Da min 9-årige nevø i lørdags fortalte om sin svømning, og at han svømmede alle discipliner, måtte jeg straks spørge: Hvilken slags kan du bedst li?
Når vi er på vej hjem fra ferie, spørger jeg altid ham jeg er gift med: Hvad synes du var det bedste?
Jeg spørger fx. alle om hvad der interesserer dem aller mest.
Ofte spørger jeg omgangskredsen om favoritrestaurant, yndlingsbog m.v.

Men hvorfor dog denne hang til rang? Jeg tror faktisk ikke, det er den ellers nærliggende årsag at fremhæve noget og dermed nødvendigvis degradere alt andet. Jeg tror faktisk mere, at det er min hovedinteresse, der igen viser sit fjæs: Fortæl mig, hvad du bedst kan li, men allervigtigst: Hvorfor. Jeg synes, det er uimodståelig interessant at udveksle synspunkter med folk, høre deres argumentation og se det fra deres side. Og helt ærligt måske også se om de kan overbevise mig nok til at skifte mening...

Men jeg tror nok af og til, min omgangskreds synes, det er noget anstrengende med min ranghang.

tirsdag den 16. september 2008

Eneste trøst..

.. nu jeg er super ussel - hvor kommer dog al den grønne substans fra, mit hoved kan da vel snart ikke producere mere? - er, at ham jeg er gift med købte den fantastiske bog til mig i fødselsdagsgave. Godt med en knap 1100 siders småtskrevet mursten, når man nu er hjemmeramt.

mandag den 15. september 2008

Simulering?

Kan man fake 38 i feber, kirsebær-stor, hævet kirtel bag venstre øre, grøn løbende substans fra begge næsebor og ræverød hals?

Hvis ikke, så er jeg vist rigtig syg.

søndag den 14. september 2008

Lamatække

Som nævnt sker der altid noget uforusigeligt og gengivelsesværdigt i Dyttenborg Knurrepark. I går var absolut ingen undtagelse - sandsynligvis nok den bedste historie til dato.
Vi var i området, hvor der er småkøer, kameler (nogle med føl) og lamaer. Vi gik langt ud på græsengen for at se på kamelføllene, der diede. Der var en enlig lama på strejftur. Den blev hurtigt meget intereseret i os. Den pustede kattesitter i øret, den gik ind mellem os, den var ret livlig. Jeg er en kylling, når det kommer til dyr, jeg ikke kender. Fra barn har jeg været ræd for fx hunde. Den her lama var altså pænt stor, og jeg var ikke specielt begejstret for den. Men jeg tænkte, jeg kunne opføre mig som over for hunde: Vende siden til, ikke kigge den i øjnene, gå stille og roligt og ikke råbe højt. Det gjorde jeg en tid, mens vi gik hen og kiggede på kameler. Ham jeg er gift med gik ved siden af mig - lamaen var også lidt interesseret i at møfle ham på halsen.

Nå, vi blev færdige med kamelkiggeriet og gik langsomt tilbage mod bilen, lamaen var der stadig. Pludselig får jeg hårdt puf på venstre skulderblad, jeg får overbalance og sætter mig på røven på en græstue (heldigvis ikke i en kamellortdynge :-). Jeg slog mig ikke, men var lidt forskrækket. Jeg blev dog mere utryg, da jeg fik at vide fra de andre, at lamaen var kommet løbende bagfra, havde løftet forbenene fra jorden og med bryst/nedre hals givet mig skubbet i ryggen, så jeg kom ned at ligge. Den sparkede ikke, men der var kraft i dens skub.

Så gik den hen mod kattesitter og min svoger på skift og begyndte at udstøde HARK, HARK-lyde, som sekunderne før en ulækker teenagedreng spytter på gaden. Nu ved jeg fra en rundvisning i Zoo, at lamaer faktisk slet ikke spytter, men kaster op, fordi det er mavesyre, de sender ud gennem munden, når de er vrede. Den famøse lama havde også lagt ørene tilbage. Min svoger var dog snarrådig, plukkede en stor tot græs og proppede den i munden på lamadyret, der stod stille og gumlede. Skiftevis fodrede ham jeg er gift med og min svoger lamadyret, mens vi kvinder fik reddet os i sikkerhed fra det noget hidsige dyr.

Men hvorfor den gjorde, som den gjorde, er mig en gåde:

  • Kunne den lugte, jeg var utryg?
  • Var den vild med ham jeg er gift meds gule regnjakke (eller ham?), ville parre sig med ham og så mig som en trussel, fordi jeg gik ved siden af ham?
  • Gad den mig bare overhovedet ikke?
  • Kunne den ikke li min parfume?

Jeg har ikke meget forstand på lama-adfærd. Men jeg synes, det er en fin ting at skrive på cv'et: Jeg blev engang nedlagt af en lama. Det er da en god historie, ikke?

At skue dyr

Vi var i Knuthenborg i går. Og jeg blev ikke skuffet. Der var dyr. Der var mange aktive dyr. Selvom det ville have været rart, hvis det var 10 grader varmere, da vi spiste frokost, var det skønt, at det ikke var varmere, når vi så på dyr. En varm sommerdag gør dyrene dovne og lidt småkedelige at kigge på. I går var intet kedeligt. Her er et lille udsnit af hvad linsen hjembragte:

Kattesitter - nu med lama


- det er kattesitter til højre...

fredag den 12. september 2008

Tierisch wild!

Min føsda skal markeres - det skal de jo. Og det plejer at være noget med hele familien til mad og alkohol. Masser af mad og alkohol. Men det harmonerer jo ikke med Zettes nye superimage som hårdtrænende, tynd (yeah, right!), overskudskarrierekvinde. Så nu måtte jeg finde noget mere aktivt end at sidde og proppe i hovedet, drikke for mange øller (her refererer jeg kun til mig selv) og synge vores hjemlands vemodige sange ud på nattetimerne.
Nu skulle der være nogle nye, der bollede i suppen.

Derfor har jeg inviteret den pukkelryggede og kattesitter på udflugt i morgen. Vi skal ned for at se på dyr. Jeg har været der mange gange som barn. Min farmor insisterede på en tur, når rhododendronerne blomstrede - ikke lige mig, som nogen måske ved. Og ellers bare ned for at opleve.

Jeg har aldrig været der, uden der skete noget mindeværdigt. Jeg nævner i flæng:

  • Dengang de to hvide næsehorn stod 2 meter fra mig og græssede - kun adskilt af trådhegnet. Jeg kunne lugte dem og høre dem ånde
  • Dengang et af de smukkeste dyr i verden - en sibirisk tiger - slog ud efter forhjulet på forældrenes bil, fordi den ville krydse vejen NU
  • Dengang et æsel gik lige ind i bagskærmen på bilen
  • Dengang to gnuer jagtede hinanden rundt om bilen i mindst 5 minutter
  • Dengang en ged åd en del af min farmors taske
  • Dengang aberne spiste viskerbladet på min farfars grønne Passat, og han derefter nægtede nogensinde at køre ind til dem igen
  • Dengang jeg nåede først op til toppen af "bjerget" ved svanesøen
  • Dengang min søster red på en elefant, men jeg ikke turde
  • Dengang en emu gik løs på sideruden i bilen
  • Dengang min svoger steg ud af bilen og ville skifte til shorts i "udgang forbudt"-området
  • osv. osv.

Jeg ved, at i morgen ikke bliver nogen undtagelse. Vi bliver min mormor, mor, søster, svoger, niece, nevø, kattesitter og ham jeg er gift med og så mig. Og jeg VED, det bliver mindeværdigt - som altid!

Den tilpassede verden

I dag fortalte en kollega endnu en forargelig historie. Kollegaen havde talt med en journalist fra TV2-nyhederne, der gerne ville bringe en uretfærdighed fra dagens Danmark. Det drejede sig igen om børn, der ikke får den lovpligtige skolegang, fordi deres sygdom gør, at de ikke kan følge normal undervisning. Kollegaen havde skaffet en case til journalisten. Kollegaen havde naturligvis selv talt med casen og fundet hendes historie og hende selv egnet til nyhederne. Journalisten ringede tilbage til min kollega efter at have talt med casen. Journalistens kommentar lød: Hun duer ikke. Kan du ikke skaffe mig en akademiker?


Så er det bare, jeg mener: Hvad er det, der sker for medierne, hvis de ikke kan bruge indholdet i en historie, fordi personen ikke er akademiker, og derfor ikke kan fortælle sin historie ud fra videnskabelig tilgang? Hvis alle casepersoner i TV2 skal være akademikere, så er der da i den grad tale om et vrangbillede, da kun et mindretal af den danske befolkning er akademikere.

Journalisten burde skamme sig!

torsdag den 11. september 2008

Taxagevinst

Omstændigheder tvang mig i en taxa i går. Jeg hører jo mest p1, men på denne her tur spillede radioen et nummer, der gik helt i mine knogler på en fantastisk måde. Heldigvis kunne chaufføren hjælpe mig til et kunstnernavn. Jeg tror, jeg må foretage en investering. Jeg må eje Yoavs Charmed & Strange.


Fed alkohol

Jeg er stadig i gang med forsøget på at smide de sidste kilo for at være helt nede, hvor jeg agter at være - resten af mit liv, nå! Havde lige god optur her til morgen, hvor det viste sig, at jeg vejede 2 kilo mindre, end jeg havde turdet håbe på efter schnitzel og hvedeøl i Berlin, men jeg må have rendt det af mig allerede dernede - eller også er det helt vildt længe om at sætte sig?

Nå, men så er det, jeg er begyndt at tænke over endnu et spørgsmål, som Blogland måske kan hjælpe med at besvare. Min diætist har sat begrænsninger på mit drikkeri - svarende til 4 øl ELLER ½ flaske vin om ugen (+ 4 drinks, men dem udelader vi lige her). Grunden til, at jeg må drikke kvantummæssigt mere øl end vin, er det, fordi der er højere alkoholprocent i vin end i øl, eller er det noget andet, der gør sig gældende?

Jeg kan også spørge: Feder en øl med en alkoholprocent på 7,5 mere end en på 4,8? Jeg kan selvfølgelig spørge diætisten, men der er længe til næste kontrol, og jeg er ikke så tålmodig en person - og blogland er så klogt!

tirsdag den 9. september 2008

Smitter de royale?

I to af mine dejligt mange føsdashilsner bliver jeg benævnt prinsesse. I dag sagde en sygeplejerske til mig: Der har vi jo dronningen over dem alle!

Så er det bare, jeg tænker om de der royale folk i Fredby har smittet mig med noget blåt, uden jeg har opdaget det? Det er da galt nok, at ham jeg er gift med med rullende r'er ofte udråber: Zette for Presidennnnnt!

Jeg vil altså hellere være almindelig dødelig - øhhh, borgerlig - altså ikke politisk, uha nej. Bare sådan almindelig, ikk'?

Uldne sandaler?

I morges så jeg en ung tøs med langskaftede beige, lammeskindskantede støvler. Jeg selv havde sandaler på. I eftermiddags så jeg en anden ung tøs i hvid, flæset sommerkjole med spaghettistropper og til over knæet. Jeg selv havde min uundværlige silke/uld undertrøje under blusen.

Måske er jeg dog mere mystisk end verden omkring mig, når jeg har ulden undertrøje og sandaler på samtidig?

mandag den 8. september 2008

Dagens spørgsmål #1

I Gasolins sang Strengeleg - altså den med bjørnegraven og spillemanden - hvilket instrument spiller spillemanden - ham med sønderrevet krop - så egentlig på?

Stående diskussion i Fredby. Blogland bedes afgøre det. Tak!

Om et år...

... kan jeg ikke længere indlede min alder med et tretal men må ty til et firtal.

onsdag den 3. september 2008

Altoverskyggende interesse

Nu jeg var så fræk at stille det gode spørgsmål, må jeg hellere også selv - som lovet - komme med mit svar på spørgsmålet. Det har taget mig år at nå frem hvad mit svar er.

Men det der i bund og grund interesserer mig allermest, som jeg aldrig nogen sinde bliver færdig med at tale om, tolke på, undres over og glædes ved er:
MENNESKER.

Jeg kan bruge timevis af snakketid på at "gennemgå" andre mennesker:

  • Hvorfor gør de som de gør?
  • Hvorfor gør de ikke som mig?
  • Hvad virker for dem?
  • Hvad interesserer dem?
  • Hvorfor er de, som de er?
  • Har de engang været anderledes?
  • Hvad vil de med deres liv?
Man kan sige, at I der kommenterede på indlægget var med til at give mig det, jeg intereserer mig for: En masse spændende facetter af det menneskelige liv. Tak for det! Jeg vil fortsætte min interesse resten af mit liv, det er jeg ganske sikker på.

Forberedelsernes tid

Jeg pakker. Jeg ordner. Jeg skriver på lister. Jeg streger ud på lister. Jeg stortrives.

For et par timer siden sluttede arbejdet og miniferien er gået ind i sin første fase. Vi kører i morgen tidlig. I aften kommer Effektiviteten Selv, for hun skal agere kattesitter denne gang i stedet for den rigtige kattesitter. Effektiviteten Selv får nok at gøre, for ud over sitning af småfede, dappesøgende kattedyr, skal hun gøre hytten ren, og desuden går jeg ud fra, at alle bede er luget og kompostbeholderen overfyldt, når jeg vender hjem fra die Hauptstadt.

Jeg holder ferie, min mor ordner hus og have og passer katte. Ikke noget helt dårligt koncept, hvis jeg selv skal sige det.

Ps. Har indkøbt sild, muggen ost og øl, så basis for en god effektiv indsats er absolut til stede!

tirsdag den 2. september 2008

Erkendelse #21

Det er fedt at være på tomandshånd med en kollega og sammen kunne snakke om alle de andre kolleger OG chefen.

mandag den 1. september 2008

Hvad interesserer dig?

En gang for et halvt liv siden var jeg sammen med en fyr, der spurgte mig, hvad der interesserede mig allermest? Jeg grundede, jeg tænkte, det knagede en del. Jeg gad godt finde på et lidt fikst svar, men samtidig forbød min lollandske ærlighed mig at lyve. Og intet svar føltes bedre end en løgn. Jeg kunne simpelthen ikke finde et sandfærdigt svar.

Jeg tænkte, at så måtte jeg hellere lige spørge ham om det samme. Han svarede: Fodbold!
Okay - det var så ikke lige det hippe og fantastiske svar jeg havde forventet - jeg havde lissom sat næsen op efter noget større, eksistentielt eller bare eviggyldigt. Men ærligt var det garanteret.

Siden har jeg ikke kunnet slippe det spørgsmål. Af og til spørger jeg vennerne, familien eller andre om det. Det er så spændende at høre svarene. Jeg har fundet ud af mit eget svar, som du måske kan regne ud. Men ellers ville jeg da helt vildt gerne høre dit svar på:

Hvad interesserer dig allermest? Hvad er det, der virker for dig?

For travl til ferie?

Der er travlt på arbejdet, men det er jo ikke nogen nyhed - også lidt for travlt til det er skægt. Til gengæld burde jeg kunne klare denne uge uden at pive for meget. I dag er jo allerede overstået arbejdsmæssigt. I morgen bliver fra 7-16 - men det går nok, for onsdag bliver fra 8-13 - og så: dadadadadadadaaaaa, så kalder min yndlingsstorby. Torsdag morgen drager vi sydpå til sammen lejlighed som sidste gang.

Vi skal sightsee'e, vi skal shoppe (for de penge, vi ikke har pga Kaj-køb), vi skal slappe af, vi skal nyde hinanden, vi skal spise og vi skal drikke godt tysk øl. Det blir garanteret godt. Det må gerne være onsdag snart, for forberedelser er også lige noget for Zettes pakkegen.

Jeg kan jo godt tænke, at jeg slet ikke har tid til at holde fri og være væk - men guess what? Så uundværlig er jeg nu nok heller ikke, og skal vi så ikke lige vedtage, at jeg er dobbelt så effektiv, når jeg kommer tilbage?

søndag den 31. august 2008

Mrs. Selvfed

Jeg gjorde det igen. Jeg trænede søndag morgen kl. 8. Er faktisk ret stolt, men jeg kan mærke, at det passer mit A-mennneskegen en god del. Og mit efterfølgende bagerindkøb bestod endda kun af en krydder til mig selv (+ frøsnapper til gemalen), da jeg lige havde noget Camillakopibrød liggende fra dagen før.

Men det førte til, at jeg før kl. 13 havde tømt opper, vasket tøj, hængt det ud, ryddet op efter kattesitters besøg, strøget en bunke tøj, hentet og vasket gulerødder til resten af ugens behov, luget under Superstarene, fjernet ukrudt og visne ærteplanter fra højbedene SAMT spist morgenmad og dappet på kattedyr.

Jeg har aldrig helt forstået konceptet med at kunne blive høj af at træne - og jeg opnår nok heller aldrig at forstå det. Men til gengæld er jeg efter at have trænet to gange ugentligt de sidste uger begyndt at føle, at jeg faktisk får energi af at træne - og så behøver jeg ikke at blive endorfinjunkie.

God søndag fra den ulideligt selvretfærdige Zette

lørdag den 30. august 2008

Grund til kopiering

I går aftes tog ham jeg er gift med og mig en lille cocktail foran den bærbare og nød at finde det mest fantastiske på youtube. Das Spiel var at finde gamle videoer, som vi kunne huske brudstykker af eller blot sange, der var så frygtelige, at de måtte genkaldes i hukommelsen.

Video- og sangmæssigt tager denne prisen. Læg specielt mærke til deres arm-move under første omkvæd. Især det lille håndshake efter piruetten. Det holder max!


fredag den 29. august 2008

Shake og Jenka, Kaptajn Haddock og Tintin og Terry?

I aften afslørede ham jeg er gift med en godt bevaret hemmelighed. Han har aldrig smagt et stykke Shake. Jenka sagde ham heller ikke noget. Til gengæld har han gjort det i Hubbabubba. Men hvem har ikke det - altså i vores generation?

Han afslørede dog en endnu større hemmelighed: Han har aldrig kunne lavet tyggegummibobler. Så er det jeg tænker, hvor skaffer jeg et par håndfulde Shake, så jeg kan lære ham det?

Gad helt ærligt godt gumle på et stykke Shake lige nu.



P.S. For dem der er pas på overskriften, så er det et citat fra det evigtholdbare band nummer 6 på Så hold dog kæft.

torsdag den 28. august 2008

Changed game

Jeg skulle have haft friske damer til poker og grill på lørdag. Men pludselig var mange forhindrede, og så var det bedre at udskyde til et andet tidspunkt.

Men spilles skal der, nu jeg lige havde sat mig op til det. Kattesitter er heldigvis altid frisk, så hun kommer hele lørdagen og spiller. Vi er slet ikke slut med det næstnyeste spil, men siden da er også kommet Bezzerwizzer til, og det skal da i spil.

Det blir garanteret en god lørdag!