torsdag den 31. januar 2008

T-shirt ønskes

Der har på det seneste været en skøn reklame for et middel mod bl.a. hæmmorider. Jeg elsker de der reklamer, hvor der omtales emner, der ellers altid er tabu.

På apoteket idag - bare en 10 numres ventetid, ikke noget særligt - så jeg to købe det nye middel. (Der var også en, der bad om det, men det viste sig, at han skulle have noget mod kløe i hovedbunden, så det var lidt skævt ramt - det var vi mange, der morede os over, mens vi kedede os i køen.)

Men i hvert fald er der i tv-reklamen en mand i en sort t-shirts med kæmpe hvide bogstaver over brystet, hvor der står: ANAL KLØE

Den t-shirt gad jeg bare godt eje og have på på arbejde en dag. Det er sådan noget, jeg ville kunne grine af i dagevis - og jeg tror en del af mine kolleger, ville det samme.

onsdag den 30. januar 2008

Y-søvn og X-savl

Findes der y-kromosombærere, der ikke sover godt hver nat? Jeg synes kun, jeg kender fænomenet fra kvinder. Tallige er de ting, kvinder gør, når de ikke sover om natten: læser krimier, sms'er, hører p1 (det er mig, sagde hunden, vuf!), gør rent, drikker mælk, ser tv osv.
Mænd sover bare.

Til gengæld tror jeg, det kræver 2 x-kromosomer for at savle fuldgodt på hovedpuden. Eller findes denne meget nedgjorte egenskab også hos y-kromosombærere?

tirsdag den 29. januar 2008

Kattehvæs

Nu læste jeg lige om Mariannes slemme søde mis. Og så kom jeg til at tænke på katteopdragelse. Jeg er altså af den stærke overbevisning, at katte i en ret stor udstrækning godt kan opdrages.

Vores metode er ikke vandspray, råbende ord, klasken-hånd-hårdt-i-bord eller andet. Vi bruger hvæs. Når katten gør, hvad den ikke må - og det gør de jo af og til, og hvis vi tager dem på fersk gerning, så markerer vi med et stramt greb i nakkeskindet (har altid hørt, at man ikke skal løfte voksne katte i nakkeskindet), og så hvæser vi dem i ansigtet med godt med lyd og især godt med LUFT på. Det er samme metode kattemor bruger, og det er samme metode katte bruger, når de slås - i hvert fald, hvad jeg har observeret.

De hader at blive hvæst i ansigtet med luft på. Man kan føle sig tåbelig, men for os har det virket. Vi har ingen katte på bordene, ingen katte der ødelægger ting osv.

- jeg mangler dog at tage dem på fersk gerning i at fange fugle, så den unode præsterer de desværre stadig - mus er okay for mig - foretrækker dem dog døde.

mandag den 28. januar 2008

Flad i flæsket

Jeg er træt, flad, uoplagt og derfor ikke så glad. Men i morgen er jeg på igen, det har jeg bestemt mig til.

Bare totalt for meget, at det eneste jeg har lyst til at spise til aftensmad er fastelavnsboller. Med svesker. Eddermame dårlig kombi med vægttabsforsøg.

Nå, det ender vel snusfornuftigt med den der hjemmekomponerede småsublime pastaret i stedet. Damn!

søndag den 27. januar 2008

Skorzonerlim

Hhhhhmmmm, jeg havde nogle skorzonerrødder, som jeg tænkte skulle agere garniture sammen med kartofler (pommes saute) og sukkerærter til aftenens wienerschnitzel. Har netop skrællet de lange rødder - hold da op, hvor kan de bløde mælkesaft, der klistrer til fingrene.

Ser faktisk ud som om - og føles også som om - jeg har svømmehud mellem et par af fingrene - interessant...
Jeg tror, jeg foretager den 3. afvaskning, straks efter dette indlæg er lagt på.

Praktiker i dødvande

Der er ved at komme lidt gang i de nye områder på jobbet. Der er efter min stil holdt alt for mange planlægninsmøder og sket alt for lidt praktisk - men i fredags kom jeg for første gang i gang med nogle af de nye opgaver - det var godt for mig. Jeg er altså ikke til at tale SÅ meget om, hvordan tingene skal gøres. Når man ikke ved noget om opgavernes omfang, art og tidsforbrug, er jeg fuldstændig ligeglad med forsøg på at skabe overblik. Jeg skal have fingrene i bolledejen, og så kan vi jo bagefter drøfte optimeringer, stramninger, tilskæringer og nye procedurer. Min hjerne er simpelthen ikke indrettet til at diskutere ting, jeg ikke ved noget om - og mit temperament er ikke til møder om løsningsforslag. Lad mig komme i gang med opgaverne først, tak!

Jeg frygter, der er et møde på vej om, hvornår og hvordan vi skal holde møde :-(

torsdag den 24. januar 2008

Retroføde

Inspireret af Husejers barndomsmindemad må jeg indrømme - jeg synes altså lidt det er pinligt - at jeg et par morgener har spist: Jogurt med puddersukker - som det hed i min barndom. Altså brun farin.

Jeg ved ikke, om det hjælper, at vi taler om tyk græsk jogurt. Men jeg synes altså stadig, det smager himmelsk. Det skal helst spises hurtigt inden puddersukkeret når at smelte mørkebrunt ned i jogurten.

Please anyone, sig du også (stadigvæk) kan li det?

Måske til Rockies?

Workaholic er man vel, når man tjekker sin arbejdsmail på sin fridag. Men i dag var det lidt spændende. Jeg skal muligvis på konference i Kananaskis, Canada i maj. Men mit arbejdssted har hidtil syntes, det var lidt for dyrt, så jeg havde faktisk slået ideen ud af hovedet. De har dog sagt, at hvis en del af beløbet kan findes eksternt, kunne vi tale om det igen.

Min arbejdswebmail afslørede nu en besked fra en af de høje herrer fra konferencen om, at de har fundet midler til, at registrering for mig vil blive betalt (de syntes nemlig, at mine input ville være vigtige, blære, blære...). Derfor kan min arbejdsplads slippe afsted med "kun" at betale for min transport. Jeg har naturligvis ikke talt med min boss endnu, men det ser ud til, at jeg muligvis skal en tur til Rocky Mountains på en fed konference.

Er der nogen, der er misundelige?

Nød lærer...

Når næsen løber helt vildt i det milde vintervejr, og papirlommetørklæderne er slut, og man befinder sig i et styks offentligt transportmiddel, så kan et (ubrugt!) trusseindlæg godt gå som næsetørringsaggregat.

mandag den 21. januar 2008

Tovlige Tøbting

Nu er Tøbting for anden gang kommet ind med den samme stort set døde mus i løbet af ca. 2 minutter. Vi har rost ham, nusset ham og sagt han er fantastisk. Når så musen kommer op på det dertilindrettede fejespån og bliver smidt ud af havedøren, så smutter Tøbtingen med, for så kan han fange musen igen og så igen komme ind gennem kattelemmen med musen og få ros.

Okay, indrømmet min Tøbting er måske ikke så spids, men han kan sige de mest fantastiske buuuuuet lyde, når han kommer ind med mus i munden. Nullerdyr!

Døde mus giver stor ros - levende mus giver stor skideballe.

Kvælning, bevidstløshed og snitsår - kom an!

Er det ironi i min overskrift? Ja, det er det vel? Men da øltræffet i lørdags bekendtgjorde, at jeg ikke evner at være ironisk, så må jeg vel øve mig.

Jeg har i hvert fald deltaget i et 6 timers førstehjælpskursus i dag på arbejdet - og jeg har ikke haft det opfrisket siden jeg i ca. 8. klasse tog et kursus for at få et duelighedstegn hos KFUK-spejderne, så det er vel ca. 23 år siden. Nu føler jeg mig mere sikker i at turde hjælpe. Lærergutten var alletiders (og måske også en kende lækker), og der var masser af praktiske øvelser på dukker og på kolleger.

Men selvom jeg er bedre rustet, så må ulykker godt lade være med at ske.

søndag den 20. januar 2008

Ølkvinden glammer

Det er mystisk hvad lidt ølbloggeri kan føre med sig. Tilbage i septemer fostrede Sifka, Husejer og jeg ideen. Og nu har der været andet træf - der dog udviklede sig til lidt mere end en ølklub.

Men tænk, at så mange mennesker får lyst til at mødes. Det giver dønninger i en stor del af blogland. Det er da for fedt - og jeg har det næsten godt igen :-)

Piv!

Der var mange mennesker i går til øl-træffet. Vel ca. en 12-14 stykker. Det var lidt angstprovokerende at møde en masse, jeg ikke kendte, og så kendte jeg dem jo godt alligevel. Der var gode snakke, masser af grin, sygeligt fravær af fast føde og alt, alt for mange øl.

Jeg synes, det blev kommenteret, at jeg som oftest sad med hele krydderen nede i en af ølbaljerne til Hoegaarten. Jeg vil ikke til øltræf igen (er det ironi, husejer?). Jeg er ikke helt freeesh her til morgen (det er ærlig snak).

Jeg er nok nødsaget til at møde en hel del af gæve kvinder - og herrerne, der sneg sig med - igen, for det var dælme hyggeligt.

Men lige nu er jeg pjevset, rystende og på cola - og den slags drikker jeg ellers aldrig. Real life er virkelig hårdt ved fysikken.

lørdag den 19. januar 2008

Nunc est bibendum

Det er lige om lidt de gode damer mødes til store? mængder af øl tæt på bryggen. Jeg har tjekket hjemmesiden og er på forhåndsvalg af øl. Det blir godt. Jeg glæder mig. Vejret er perfekt til at kigge på KBH over vandet.

Jeg kan godt li blæst og solskin. Men jeg kan endnu bedre li gode øl - jeg regner med også at kunne lide selskabet.

onsdag den 16. januar 2008

Bagerjomfru

Jeg havde jo et lille bitte nytårsforsæt. Og nu skal det så udleves. Jeg har indkøbt kogekonens fantastiske bog, den er kun til at blive klog af.

jeg har jo altid ment, at jeg er okay til at bage, men efter at have læst løst og fast, kan jeg slå fast, at der er basis for forbedring. Jeg har lavet grundfejl som: for kort tids æltning, for kort tids hævning og for lav varme. Det skal der rådes bod på.

Nu har jeg så lagt en dej (okay gir i vores sprogunivers lidt forkerte associationer). Jeg har æltet så sveden sprang i samfulde 20 minutter, men så fik jeg da motion samtidig :-) Jeg begynder med et yogurtbrød, for der var en rest gaio, der var blevet lidt blegnæbbet. Et rum i huset er blevet nedkølet fra normalen ene til formålet hævning. I morgen kommer anden fase, og det tegner godt, for der var godt nok tale om et styks lækkert dejværk!

Fortsættelse følger.

tirsdag den 15. januar 2008

Flaf-flaf-flaf

Jeg ville helt vildt gerne kunne lave den der lyd, som kattene laver. Altså den der lyd, det siger, når de ryster sig og ørerne flaffer vildt hurtigt fra side til side.

Men det kræver nok lange, bløde ører, og det har jeg (heldigvis?) ikke.

mandag den 14. januar 2008

Drænet

Jeg er med i sikkerheds- og samarbejdsudvalget på arbejdet. Vi havde møde i dag. Der blev drøftet ting vedr. rokader mv. Der er meget snak - åbenlyst og i krogene. Jeg har drømt om arbejdet i løbet af weekenden - heldigvis har det ikke fyldt meget i min vågne tid.

Men efter 7 timer på arbejdet med masser af snak, frustration, lytten, talen, brok og konstruktiv kritik havde vi så vores møde. Da den time var forbi, gik luften ud af mig. Jeg gabte ca. 15 gange i træk og ville bare hjem. Kolleger kommenterede, at jeg så ud til at skulle hjem meget snart. Den nyfundne mandagstræningsrytme blev derfor tilsidesat for en gedigen lur. Nu er jeg bare mat.

Utroligt så meget tanker kan fylde i fysikken...

I morgen er der så igen møde om rokadens arbejdsfordeling og indhold. Jeg ser frem til, at der kommer ro på - ku godt trænge til lørdagens øltræf meget snart!

fredag den 11. januar 2008

Weekendplaner

Vi tager ned og besøger familien i morgen. Min mormor blev 89 i går, og det bliver fejret med en god frokost sammen med mormor, mor, søster, svoger, niece og nevø. De bor jo ca. 200 km væk, så det er godt at ses - det sker lidt for sjældent.
Jeg glæder mig!

torsdag den 10. januar 2008

Tror det blir godt

Jeg blev netop ringet op af min chef - her på min fridag. Det gav unægteligt noget kriller i maven, for han har vist aldrig før ringet på min fridag. Han ville lige orientere om, at ledelsen havde lavet lidt om i organisationen på jobbet, og jeg ville derfor blive tildelt et nyt arbejdsområde - heldigvis ikke oveni alt det andet, jeg har, men vi skulle så i morgen se på, hvilke af mine andre opgaver jeg gerne ville af med. Og der er jeg da hurtigt kommet i tanke om et par stykker, jeg godt kan undvære.

Jeg har været i samme job i knap 7 år, og jeg har været med til at starte mit område op fra bunden. Men jeg kan mærke, at jeg glæder mig til forandringen - selvom det pt er noget uvist, hvad den helt præcis kommer til at indeholde.

Han nævnte godt nok ikke noget om lønforhøjelse... hmmm, skidt med det, bare det er sjovt!

onsdag den 9. januar 2008

Sangens sorger

Jeg hørte i morges, at det er Sangens År i år. Det tog jeg som et godt tegn, da jeg netop i dag skulle begynde i et nyt lokalt kor - nyt for mig, gammelt for en del andre. Læreren er skæg, for han er ultra direkte og sagde på et tidspunkt til sopranerne: "Det lyder ad helvede til. I synger falsk, I holder ikke rytmen, klangen er for skarp og I falder en hel tone!" - godt man synger alt, så den ikke var rettet mod mig. Men det hjalp, de oppede sig helt vildt. Og koret er godt - ikke vildt ambitiøst, men alligevel sker der nok til, at man kan få noget ud af det og lære noget nyt.

Men sorgen kom, da der i pausen kom en velsagtens velmenende midaldrende dame i lyserødt tøj og blondullet polkahår hen til mig og så udspillede følgende dialog sig:

Polkahårsdame: Ihhh, jeg synes, det er så godt, du er kommet
Mig: Øhhh? Tak.
Polkahårsdame: Ja, nu du venter dig!
Mig: Øhhh, det gør jeg ikke.
Polkahårsdame: Arj, undskyld, jeg tænkte bare, da du satte dig, at du nok var gravid...
Mig: Det var for at hvile benene
Polkahårsdame: Jamen, nu håber jeg ikke, du er blevet ked af det.
Mig: Nøørjaeehnæhhh
Polkahårsdame: Jamen, det kunne jo godt være, du var gravid
Mig: Næh, det kunne det ikke

- og så gik jeg. I morges synes jeg selv, jeg var ret chick og ret slank - jeg har tabt 7 kg og så stor er jeg altså heller ikke - og hvorfor fanden siger folk den slags til folk, de ikke kender. Jeg besluttede mig for, at hende kan jeg ikke li!

Men ellers var det nogle fede timer, sang gør mig så høj, så det er umuligt at gå i seng med det samme - godt der er fri i morgen. Der skal jeg så faste og bruge dagen på maveøvelser.

tirsdag den 8. januar 2008

Umulighed

Jeg her været i skidt lune hele dagen. Startende med at jeg i den grad ikke gad op i morges. Hvis jeg var sådan en, som kunne finde ud af at pjække, så havde i dag været en perfekt at gøre det. Jeg havde et lille internt møde, hvor den ene kollega irriterede mig grænseløst - uden at jeg kunne sætte fingeren på hvorfor. Jeg var irritabel, kort for hovedet, og da jeg stod ved håndvasken efter en tissetår, mødte der mig en skrækkelig person i spejlet - mundvigene hang neden under hagen.

Det var på alle måder et skidt udgangspunkt for en dag, hvor jeg skulle undervise eksternt og være på i tre fuldgode timer. Jeg synes selv, det gik sådan nogenlunde med hiv og sving og et par ordsnublerier og et par enkelte gentagelser - og muligvis gjorde jeg også en lille smule nar af et par af de studerende, der sagde dumme ting, men kun lidt - tror jeg nok, håber jeg...

Ja, faktisk var humøret så skidt, at jeg blev pisseirriteret over, at solen tillod sig at skinne, når jeg havde glemt mine solbriller. Så hellere regnvejr. Godt det blev tidligt mørkt, nå!

Nu har jeg så sovet 1½ time, efter jeg kom hjem, og jeg er stadig helt umulig. Jeg gad godt et ordentligt skud med den store glad-igen-sprøjte. Hvem kommer med den?

mandag den 7. januar 2008

Skaldyrspasta på vej

Vi har startet et nyt år - og et nyt træningsår. Jernpumperiet i den lokale har ligget efterårsjulestille i lidt for lang tid, men nu tog vi os selv i nakken, rygsækken over skulderen og trak i træningstøjet. Vi går sammen ham jeg er gift med og så mig, for så er det ret meget lettere at komme afsted, når vi faktisk ikke lige synes, at den slags gir os endorfinkick - men sundt kan vi mærke det er.

Derfor er middagen nem, og hvis den bliver halvt så smagfuld som i min fantasi, så bliver det godt:
Friskkogt fettucine Limone blandes med lunet tun, muslinger, rejer og grovkantet persille. Rodes sammen og serveres med friskreven parmasan.

Jeg tror lige, jeg smutter i køkkenet og udlever fantasien...

At blive fundet

Da vi lå i sengen i går aftes, sagde vi til hinanden, at det var længe siden, vi havde set noget til Tøbting. Vi tilbageræsonnerede, at han muligvis var blevet lukket inde i skuret, da der blev hentet spade til at befri endnu et hold porrer fra frostens greb omkring ved 18-tiden søndag aften. Men det kunne også være, at han bare var på musejagt. Så vi blev liggende, og jeg sov med halvsort samvittighed.

Kl. 5 stod ham jeg er gift med op, og han og Tokken gik straks til skuret for at tjekke. Her var ganske rigtigt en glad Tøbting, der ikke havde lidt overlast. Men skægt var det på grund af Tokken, der er 9 år gammel, halvsur, arrogant som von Trier og ikke særlig begejstret for 2-årige Tøbting, der vil lege og drille. Da Tokken så Tøbting blev halen rejst højt, han gik straks til den genfundne Tøbting og slikkede ham i hovedet af gensynsglæde. Så holder det gamle sure spetakel alligevel af den lille Tøbting.

søndag den 6. januar 2008

Lødighed

I dag er vi aktive her i huset i Fredby, fuglene har fået flere mejsebolde, klejnefedt og solsikkekerner. Jeg har støvsuget, lagt havregrynsbolledej (hvis det bliver godt, kommer der mere om dette senere), der er vasket tøj, dappet på fede kattedyr, og ham jeg er gift med roder effektivt med IHC-systemet.

Men i går stod den på film og bog for mit vedkommende. Ham jeg er gift med spillede pc-netspil hele dagen i går fra morgen til tidlig aften. Det kan irritere mig, og jeg undres over det: Hvorfor er det efter mine moralstandarder okay at sidde og læse skønlitteratur hele dagen, men i den grad ikke okay at spille pc hele dagen?

Madnæse?

Når ham jeg er gift med og så mig er ude at spise sammen - altså den gode, rigelige mad på en dejlig restaurant sker det oftest, at vi efter måltidet får trang til at pudse næse. Det er lissom, næsen begynder at løbe efter god og rigelig mad. Vi taler ikke wasabi, chili, peberrod eller dijon - og heller ikke nødvendigvis varme supper. Men ganske almindelig mad.

Hvad dytten er dog forklaringen på det - er det mængden?

lørdag den 5. januar 2008

Uha, det var god underholdning

Jeg faldt for at se X-faktor i går aftes. Det er naturligvis et plat, amerikaniseret, uhyggelig dårligt tv-show, der fortsætter i det uendelige. Forskruet, fordrejet og for meget.

Men når det så er sagt, så er det længe siden, jeg har grinet så højt og så længe over et tv-program. Hvor er deres selvkritik? Deres realitetssans? Deres tro på at de kan alt er forbløffende. Men tænk, at de ikke selv kan se eller høre, hvor ringe de er. Det er dybt fascinerende.

- og ja, indrømmet, jeg glæder mig til på fredag... - så der røg min sidste rest af begyndende trendyhed

fredag den 4. januar 2008

Stor stemme

Jeg har netop brugt et gavekort til at indkøbe Cæcilie Nordbys opsamlingslivecd I had a ball - allerede ved andet nummer ved jeg, at den bliver jeg meget vild med.

Så den vil jeg høre (og med tiden forsøge at synge med på), når ham jeg er gift med ikke er ret meget i nærheden, for han er - lad os sige - noget famlende over for min spirende jazz-interesse.

Hold da op, hvor hun kan fantastisk meget med sin stemme.

torsdag den 3. januar 2008

Vinterporrer


Kong Frost har knyttet sin hånd om porrerne i mit ene højbed. Der måtte små nyk, tålmodighed (ret begrænset i den kulde) og viljestyrke til at vriste 5 stk ud ad hans kolde greb. Kun en enkelt lykkedes det ham at beholde roden på under jorden. Resten fik jeg! Med rod og is mellem topbladene.

Synes enkelte haveentusiaster, at de ser småskravlede ud? Måske, men smagen er fantastisk, og jeg har selv dyrket dem uden tilsætningsstoffer, og der er nok til hele vinteren.

Tæppevejr

Frosten bider i kinderne, og ørerne bliver iskolde af den hvirvlende vind. Det er forbistret koldt.

- og hvor er det så lige smart, at mit strikkede tæppe (plaid, whatever) netop er blevet færdig. Det har nøjagtig samme farve som et par puder fra sofaen, og mit matchegen er derfor meget tilfredsstillet.

Garnet er det taknemmelige Kauni herfra. Det kan godt være, det ikke er nogen særlig kunst med et tæppe i ren retstrikning, men nu er jeg jo nytilflytter i strikningens land, og hvad mest væsentligt er, at jeg har hygget mig, fået varme hænder af at strikke og nydt at producere noget, som både katte og mennesker kan få varmet poter ved - og der er brug for uldne tæpper over benene, når der drikkes skoldhed te i disse dage.



Hår frost!

Hvorfor bliver mit hår altid totalt elektrisk, når det er frostvejr? Ud over en forklaring ønsker jeg mig også en kur mod det. Tak!

onsdag den 2. januar 2008

Fuld ornat

Vi tog i kirke i går - ham jeg er gift med og så mig. Jeg har længe villet til sognets anden kirke, men ikke lige fået det gjort - starten på et nyt år syntes som en god anledning.

Og kirken er sjov. Den oprindelige del er fra 1100-tallet, og så er der bygget til i flere omgange. Der var en fantastisk akkustik og smukke buegange. Absolut et besøg værd, hvis du kommer på de kanter...

Der var højmesse med det fulde program, men jeg studsede en del over præludiet som var Der er et yndigt land - det er altså snart svært at høre den uden at tænke på fodbold. Til gengæld var postludiet så meget passende Kong Kristian stod ved højen mast. Stod gjorde hele meningheden og præsterne (for vi havde to præster på) så også her - vi er vel en royal lille by, der tager det der kongekoncept ret alvorligt.

Det kan godt være, det er utrendy og lidt en anakronisme for en 38-årig. Men jeg kan altså ret godt li at gå i kirke!

tirsdag den 1. januar 2008

2007's sidste måltid

Hun bad om detaljer. Og det skal hun få. Selvom hovedtrækkene jo også er at finde her.

Først det gode nybagte brød - og her lavede jeg så lige et lille bitte nytårsforsæt: Jeg vil i 2008 lære at bage lyst brød med sprød skorpe. Jeg er en haj til bløde boller, seje skorper osv. Men sprød virker ikke for mig - endnu.

Så kom forretten, som var smukt arrangeret på firkantede glastallerkner. I et hjørne lå tigerrejer, der var ristet i et ordentligt hagl hvidløgssmør, lune, sprøde og velduftende - dem ku jeg på det tidspunkt godt have spist en stabel mere af. Næste hjørne indeholdt et højt glas med kold jordskoksuppe, garneret med stænk af trøffelolie og sprødstegte rodchips (eller hvad dytten sådan et par småting hedder) - den blev lidt rigelig i længden, jeg er håbløst gammeldags i supperetningen og foretrækker dem altså varme. Næste hjørne indeholdt et par velvoksne kammuslinger, med sushi-inspireret tilbehør som wasabi og ingefær. Sidste hjørne indeholdt råmarineret rødkål, skåret i skæve strimler, der så så fikse ud til resten.

Da vi ikke er til den røde vin, valgte vi en fransk rose til at gå til hele baduljen - og det var så lige mest mig, da ham jeg er gift med jo skulle styre køretøjet hjemad efter seancen.

Hovedretten var kalvefilet. Jeg var skeptisk, da den kom, for den var noget rosa i det - og jeg er ikke til rødt oksekød. Heldigvis var der tale om et supermørt dyr, der kunne trækkes i stykker med gaflen, når man havde forceret det fine sprødstegte ydre. Hertil en (for lille) omgang flødestuvede kantareller, der blev ved med at give eftersmag, sprøde grønne sukkerærter, en rosenkål til pynt og kartoffelrösti - og naturligvis sauce. Kødet var lagt på noget, der så ud som forkullet træ, men som efter tjenerens og menukortets oplysning var crouton bagt i kødglace. Jeg vil give nabobordet ret: den smagte som brød, der var brændt på, så den sprang jeg lige over.

Desserten var et kæmpestykke chokoladekage lagt sammen om en god creme, hertil et spyd med påsatte friske frugter og en sprød nødde-karamel firkant til pynt. Jeg måtte levne lidt af kagen, da der simpelthen ikke var plads til mere - og sådan en omgang valrhona-chokosmag er en, der trækker de sidste pladsrester ud af min lidt spændte mavesæk...

Så en lang køretur langs nordkysten af Sjælland, før Fredby bød på champagne og kransekage.

Bakke ned og bakke op

Under middagen i går havde ham jeg er gift med og så mig lige en god samtale om nogle venner, som vi begge var glade for, at det nu går bedre for. Det har nemlig været et par hårde år for dem.
Ham jeg er gift med siger så: Det er godt, det går op ad bakke for dem nu. Han kunne godt selv høre, at det ikke var det, han mente. Så kom jeg til at sige: Du mener, det er ned af bakke for dem? Men det kunne vi jo også begge høre heller ikke var godt.

Og så gik jeg i stå i en lang hjernevridende tænkepause over, at både op ad bakke og ned ad bakke er negativt ladede udtryk. Det er da mystisk. Lige ud ad landevejen er åbenbart bedre. Men som regel er det ene da positivt og det modsatte negativt. Hvorfor gælder det så ikke bakker?

Kan blogverdenen give mig en forklaring?

God aften

Vi havde en dejlig aften i går. Den indledende Kir Royal var blød og rar, maden var skøn, rosevinen var forfriskende, kransekagen var passende, den pink champagne perlende - og jeg måtte kun tage en lille lur på ca. en halv time op ad ham jeg er gift meds skulder for at være frisk til kl. midnat.

Og så så vi fyrværkeri, og det blev en nytårsaften præcis, som vi ville ha den.

ps. jeg tog en kombination af nyt og gammelt tøj på, og det virkede, når bare jeg lige satte nederdellinningen lidt højere end normalt :-)