søndag den 31. august 2008

Mrs. Selvfed

Jeg gjorde det igen. Jeg trænede søndag morgen kl. 8. Er faktisk ret stolt, men jeg kan mærke, at det passer mit A-mennneskegen en god del. Og mit efterfølgende bagerindkøb bestod endda kun af en krydder til mig selv (+ frøsnapper til gemalen), da jeg lige havde noget Camillakopibrød liggende fra dagen før.

Men det førte til, at jeg før kl. 13 havde tømt opper, vasket tøj, hængt det ud, ryddet op efter kattesitters besøg, strøget en bunke tøj, hentet og vasket gulerødder til resten af ugens behov, luget under Superstarene, fjernet ukrudt og visne ærteplanter fra højbedene SAMT spist morgenmad og dappet på kattedyr.

Jeg har aldrig helt forstået konceptet med at kunne blive høj af at træne - og jeg opnår nok heller aldrig at forstå det. Men til gengæld er jeg efter at have trænet to gange ugentligt de sidste uger begyndt at føle, at jeg faktisk får energi af at træne - og så behøver jeg ikke at blive endorfinjunkie.

God søndag fra den ulideligt selvretfærdige Zette

lørdag den 30. august 2008

Grund til kopiering

I går aftes tog ham jeg er gift med og mig en lille cocktail foran den bærbare og nød at finde det mest fantastiske på youtube. Das Spiel var at finde gamle videoer, som vi kunne huske brudstykker af eller blot sange, der var så frygtelige, at de måtte genkaldes i hukommelsen.

Video- og sangmæssigt tager denne prisen. Læg specielt mærke til deres arm-move under første omkvæd. Især det lille håndshake efter piruetten. Det holder max!


fredag den 29. august 2008

Shake og Jenka, Kaptajn Haddock og Tintin og Terry?

I aften afslørede ham jeg er gift med en godt bevaret hemmelighed. Han har aldrig smagt et stykke Shake. Jenka sagde ham heller ikke noget. Til gengæld har han gjort det i Hubbabubba. Men hvem har ikke det - altså i vores generation?

Han afslørede dog en endnu større hemmelighed: Han har aldrig kunne lavet tyggegummibobler. Så er det jeg tænker, hvor skaffer jeg et par håndfulde Shake, så jeg kan lære ham det?

Gad helt ærligt godt gumle på et stykke Shake lige nu.



P.S. For dem der er pas på overskriften, så er det et citat fra det evigtholdbare band nummer 6 på Så hold dog kæft.

torsdag den 28. august 2008

Changed game

Jeg skulle have haft friske damer til poker og grill på lørdag. Men pludselig var mange forhindrede, og så var det bedre at udskyde til et andet tidspunkt.

Men spilles skal der, nu jeg lige havde sat mig op til det. Kattesitter er heldigvis altid frisk, så hun kommer hele lørdagen og spiller. Vi er slet ikke slut med det næstnyeste spil, men siden da er også kommet Bezzerwizzer til, og det skal da i spil.

Det blir garanteret en god lørdag!

onsdag den 27. august 2008

Tillykke med os

I dag har ham jeg er gift med og mig været gift med hinanden i 3 år. Det skal fejres med god spansk mad i aften.

Vejret var bedre for 3 år siden, men glæden er lige så stor nu som dengang.

Kort dame med megen lugt

I bussen sad jeg i dag ved siden af en mikro lille, makro gammel dame. Hun var så klejn, at hun ikke nåede op over ryglænet, som i øvrigt var uden nakkestøtte. Til gengæld lugtede hun ekstrem meget af tis - og lidt surt. Jeg blev for alvor bekymret, da jeg mente at kunne kende lugten af hel frisk tis. Jeg var meget glad for, at jeg sad yderst, så jeg kunne fjerne mig, hvis der begyndte at sive en våd sø i min retning.

Det gjorde der ikke.

tirsdag den 26. august 2008

1. advarselslampe

Hård dag. Det ene møde har afløst det andet, nogle møder lå dobbelt, andre trak ud, og 1 time før jeg skulle have 6 eksterne til møde med 2 interne, besluttes det aflyst. Supertravl med at ringe rundt til de eksterne og forsøge at nå at aflyse på så kort tid. Derfor blev jeg forsinket til det møde der lå mellem aflysningen og det aflyste møde.
Mindst begejstret blev faktisk vores effektive kantinedame, der lige var blevet færdig med vogn med frugt, kaffe, te, kage og vandting til 8 personer. Hmm. Men hvad kunne jeg gøre? Beslutningen var ikke min.

Jeg var glad for at komme tidligere hjem end de planlagte ca. 18.30, men hold da op, hvor er jeg bare mast. Jeg kan mærke, at jeg så småt begynder at glemme ting. Mit allerførste advarselstegn på begyndende stress.

Zette, har du ikke lovet dig selv, at du ikke skulle derud igen eller hvad? Prøv lige at få lidt styr på det hele og sig fra, nå!

mandag den 25. august 2008

Tørstslukning forbudt

Jeg hørte lige i radioen i morges, at vi i DK havde overhalet vores svenske naboer i, hvor mange nye påbud, love og regler der var kommet til i 2007. Faktisk 5 om dagen sidste år. Det er da alligevel en del.

Det fik mig til at tænke på, at jeg altid har fundet det dybt mystisk, at der i busser er piktogrammer med, at man ikke må drikke noget fra flaske, spise is eller pølser. I mine unge dage stod der altid: Is, mad og drikkevarer må ikke nydes i vognen. Det fik mig altid til at tænke, at jeg så vel sagtens kunne voldæde min madpakke eller slukke min tørst i saftevandsdunken (den i tofarvet plast med hank, prop og skruelåg) - for så nød jeg det jo ikke, og så var det lovligt.

Nå, tilbage på sporet, Zette. Hvorfor må man stadig ikke spise og drikke i busser, når man godt må i tog? Er sæderne mere sarte i busserne? Er det fordi busturene regnes for kortere, og så må man kunne holde sig fra propperiet? Det holder jo ikke, jeg kører da ofte længere tid i bus end i tog. Hvad er meningen?

Og hvordan slipper jeg af med skyldfølelsen og trangen til at gemme mig bag sæderne i bussen for i smug at drikke af min vandflaske?

Eller heyyy, er der et sted, jeg kan købe de der brune papirposer, som de har i USA, så omverdenen (læs: buschaufføren) ikke kan gennemskue, at jeg er i gang med at tage en forbudt slurk?

søndag den 24. august 2008

Fotogen?


Erkendelse #20

En søndag morgen er der generelt flere tynde mennesker i træningscentret end hos bageren.

Hvor jeg var? Jeg snuppede begge steder....

lørdag den 23. august 2008

Rødt besøg

Det er nu altså morderlig hyggeligt, når Herr Eichhörnchen fra naboens fyrretræer er super aktiv i vores have på en dødssyg regnvejrslørdag


fredag den 22. august 2008

A tough job, but someone...

På billedet er Tokken netop blevet færdig med, hvad der må være kattens værste livsopgave: At bruge sin egen tunge til at vaske sin egen røv med. Forståeligt, at det kræver en lur bagefter.

Jeg har observeret, at kattedyrene da også af og til virrer voldsomt med hovedet under udførelsen, og det synes jeg faktisk er ganske rimeligt. Yark.

torsdag den 21. august 2008

Har du geocachet?

I går hørte jeg om geocaching for første gang. Okay, måske er jeg bare håbløst utrendy og bagud (ikke måske, det er jeg, jeg ved det), men jeg blev straks tændt på konceptet.

Ideen med at vandre for mig ukendte steder i naturen og finde små mystiske ting til ingen verdens nytte er da genial. Sikken en masse god motion, man kan få. Jeg må overtale ham jeg er gift med. Vi må gøre noget. Vi må ud, vi må af sted, vi må...

Er du også utrendy og aner ikke, hvad jeg babler om? Så læs mere her.

Trættest

Det har været et par hårde dage. Arbejdsdagen tirsdag gik lige over i fantastisk hyggeligt cafebesøg med kollega, før vi gik videre til gospelarrangementet. Jeg var lige ved at knibe en tåre. Blev helt kuldegysende rørt af at synge sammen med ca. 300 andre. Sikken en masse lyd, der kunne komme ud af os. Dirigenten var skæg og kompetent - og han har vist succes med sit arbejde.

Men det er hårdt for sådan en som mig først at være hjemme ved 23-tiden, når vækkeuret ringer igen næste morgen 5.30. Onsdagen bød på møder: Fordeling af arbejdsopgaver i afdelingen (Hurrahhh 2 af mine store opgaver blev endelig fjernet fra mit bord), status på indeværende års projekter og idemyldring på projekter for 2008. I går var min arbejdsdag derfor fra 7 morgen til 17 aften. Det er længe, og jeg var tæt på kasteopaftræthed-grænsen i går aftes.

Men i dag er det fridag - sov helt til 8, hvad der er ret længe i min terminologi. Og jeg skal dovne, skal jeg, måske lidt træning, men ellers bare en hel masse lytteratur. På biblioteket snuppede jeg sommerens populæreste som Mp3. Fint håber jeg

AAAAAhhhh. Mystisk at selvom man er vild med sit arbejde, så er det altså fedt at have fri!

mandag den 18. august 2008

Praaaaiiiise the Lord!

I morgen skal jeg synge. Jeg skal synge en hel masse. Jeg skal af sted sammen med en kollega. Og mon ikke der kommer et par hundrede andre? Jeg glæder mig til 3 timers marathonsang.

Kommer du også?

søndag den 17. august 2008

Lir og Kajkage

Jeg skulle have været hos bedsteveninden i denne weekend. Hun blev desværre syg. Det er synd for hende, og også skidt for mig, for så fik vi ikke ses i denne omgang. For ikke blot at sidde hjemme og ruge, tænkte jeg straks, at blå Kaj måtte ud og trille en større tur så. Jeg spurgte ham jeg er gift med, om vi ikke lige skulle smutte til Lolland? Længe siden vi har besøgt effektiviteten selv og været på de kanter.

Der var til gengæld ikke langt fra tanke til handling. Resten af vasketøjet blev hængt op, en telefonsamtale sikrede, at effektiviteten var hjemme og så afsted. Det er lige 2 timers Kaj-kørsel. I løbet af det lille døgn vi var på min fødeø, fik vi besøgt en god del af den lollandske familie: Morbror og tante, Mor og Mormor. Smart. Og nu vi har sat samtlige enører i bilen, var det da fikst at kunne nasse et par måltider hos familien.

Den lange køretur gav rig mulighed for at afprøve alt liret i wagonen. Jeg kunne sidde i mine 23 grader, mens ham jeg er gift med kunne sidde i sine ønskede 17 grader. Vi proppede 6 cd'ere i og fik et skønt mix mellem alle sammen. Der var god plads til kørelakridsen i midterkonsollen og handskerummet ER altså et køleskab. Der var plads til effektiviteten selv bagi, og vi fandt ud af, hvordan låsen virkede - det var nu praktisk.

Ren lir og lagkage, men dejligt lir og lagkage. Og fin erstatning for hyggeweekenden med bedsteveninden, når nu den ikke skulle være.

lørdag den 16. august 2008

Oldemors skind

Min nevø har ofte været god for gode historier. Jeg er kommet i tanke om endnu en af hans guldrandede bemærkninger.

Hele familien er på vej på ferie på Kreta. Han og jeg sidder ved siden af hinanden, og vi har en længere samtale om, hvad der venter os dernede. Min dengang 6-årige nevø forventer sig en del af pølen og vandrutsjebanen. Vi er ude i at diskutere, hvem der tør tage vandrutsjebanen. Hans storesøster på 11 tør helt sikkert, han tør måske, jeg tør måske, hverken hans mor eller far tør, hans mormor tør godt, mener vi nok. Og så når vi til den næste i rækken: Oldemor. Okay oldemor (på dengang 86) er godt nok ikke med på turen, men vi kan jo godt diskutere det teoretisk alligevel. Lidt eftertænksomt siger han:
Hvis oldemor tog vandrutsjebanen, ville skindet nok gå af hende!

Jeg kan i den grad se billedet for mig: Min mormor, hans lille bitte oldemor, med det løse skind hist og her farende ned af vandrutsjebanen, og skindet når simpelthen ikke at følge med. Den løse hud bliver skrællet af, som smuttede man en mandel. Jeg skraldgrinede og måtte dele med resten af familien. Det blev han lidt stødt over. Det er jo ikke så fedt, at alle griner SÅ meget af det, man siger i alvor. Det endte med, at jeg måtte ud i en lang tale om, at han skulle være super stolt over, at kunne få andre til at le. Det var en stor evne, og der var mange, der blev meget rige og berømte af at kunne få andre til at grine.

Og det er stadig en fed historie.

Den blå er kommet hjem

For længe, længe siden skulle vi bare købe et kamera, og så endte det med, vi købte såvel kamera som bil. En af de der med det umulige navn Nissan Qashqai. Blandt venner bare kaskaj.


Men Kaj er i hvert fald nu i hus. Og han er fin og blå. Og vi er glade. Nu har vi mere end to sæder, så nu kan vi virkelig køre rundt med folk. Eller det der....

torsdag den 14. august 2008

At tude med de ulve...

Under mit danskstudie for ca. 250 år siden lærte vi en del om sociolingvistik. Jeg har altid været fascineret af den mekanisme, der får udtryk til at opstå og brede sig. Hvorfor siger vi alle sammen en overgang ting som Skal jeg skære det ud i pap? eller Kanont?

Ham jeg er gift med og jeg har udviklet en ekstrem grad af mikrosociolingvistik gennem de 5 år, vi har kendt hinanden. Nogle af gemalens kolleger sagde engang: Det er jo nærmest ikke til at høre forskel på jer, I siger jo de samme ting på den samme måde!

Det er jo i og for sig logisk, at man har samme sprogbrug, når man er meget sammen. Men hos os ligger det også i, at vi begge er fyldt med smånonsens-vendinger, som dukker op stort set hele tiden. Min 14-årige niece udbrød på sommerferien: Hvor er i altså åndssvage at høre på! Det er der som sådan ikke noget mystisk i at høre fra en teenager, men hun stilede helt klart til vores hyppige brug af samme udtryk og vendinger. Jeg tror også alligevel, at det tiltalte hende lidt, fordi det viser en meget stor grad af samhørighed, altså i bund og grund viser, at vi er meget glade for hinanden og har det godt sammen.

Men hvad er det så, vi går rundt og siger. Tjah, det kommer lissom ikke rigtigt til sin ret her på bloggen, men det kan f.eks. være:

  • Jobber, jobber, jobber ooooog jobber (en slags mellemlyd, når vi har det godt)
  • Kingkong med den store dingdong (når der er en konge i spil i casino)
  • Avanziert (udtalt med tydelig tysk z-lyd)
  • WassER (udtalt som af en franskmand, der taler tysk, altså med tryk på sidste stavelse)
  • Godt li på dig. Jeg vil godt kys' på dig ( er meget brugt i den slags sammenhænge)
  • Nu tar du det bar' med helt små skiver!

Hmmm. Fascinerende, som udtryk og vendinger kan smitte...

Selvløfte

Jeg var hos diætisten igen i går. Jeg har ikke tabt mig siden sidste aftale midt i juni. Jeg vejede på grammet det samme som sidste gang. Det vidste jeg nu egentlig godt. Jeg havde taget på i ferien, men det var dog lykkes mig at tabe det igen på de 14 dage, der er gået siden den fede ferie.

Nu har jeg lovet mig selv, at jeg holder munden lukket (i ret bogstavelig forstand) indtil næste ferie. Den ligger dog allerede i begyndelsen af september. Men indtil da vil jeg have bugt med et par af de overflødige kilo. Jeg skal alt i alt tabe 5 kilo mere, og det kan jeg nu nok ikke nå at tabe på 3 uger. Jeg skal jo også fungere på arbejdet, og jeg kan altså ikke klare tanken om ikke at måtte spise - og det er jo heller ikke løsningen, det ved jeg.

Jeg VED også, at hvis jeg taber de ønskede 5, så kan jeg holde mig vægtstabil fremover. Jeg har jo allerede smidt en del, og jeg har lagt mine kostvaner så meget om, at jeg ikke tager dem på igen.

Så selvom i går var lidt af en nedtur, så giver det da så sandelig motivationen en optur.

tirsdag den 12. august 2008

Tid for nyt kontor?

På arbejdet deler jeg kontor med en kollega. Hun er rar.

Men jeg har set for meget Terkel i knibe og Jul på Vesterbro til at kunne dele kontor med hende. Jeg har nemlig gennem et stykke tid haft den uvane, at jeg kopierer den der uforstående "Aijjj"-lyd, som bruges af diverse personer i begge film. Den skal siges mens underkæben ryger ud til den ene side i undren.

Når jeg får en mystisk mail, grubler over en fil eller ikke lige kan gennemskue en sammenhæng, så udbryder jeg automatisk et lille, men dog hørligt: "Aijjj".

Og hver gang svarer min gode kollega: "Jaa???"

Med min uvane er det virkelig problematisk at dele kontor med en, der hedder Anni....

mandag den 11. august 2008

Svedigt

Hvad er det med mennesker, der stinker så storstygt af sved, så det ligefrem giver os normaltsvedende tårer i øjnene? Altså sved er der da ikke noget galt med, men stinkesved er ulideligt.

Jeg har engang hørt en sige, at de ikke selv kan lugte det, og jeg har godt nok hørt, at man kan vende sig til lugte og slet ikke lugte dem mere, men alligevel - kan det virkelig passe? Eller vil de bare ikke indrømme, at de ikke gider vaske sig og tage rent tøj på? Men hvis det forholder sig sådan, hvordan kan de så holde det ud selv?

Jeg undres - og græmmes!

lørdag den 9. august 2008

Reptil glæde?

Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad der gør det, men jeg er glad i dag.

Jeg har det godt, er mæt (så længe det varer), ikke for varm, ikke for kold, har sovet godt.

Hov, er vi ude i, at krybdyrshjerne-Zette blot har fået opfyldt sine basale behov og derfor føler sig lykkelig? Hmmm.

Nå, men uanset hvad, er det nu ret godt.

fredag den 8. august 2008

The dark side?

Kattesitter har fødselsdag i dag. Om lidt kommer hun til Fredby, og vi går ud og spiser italiensk. Eller det vil sige, mon ikke vi går ind og spiser italiensk i det vejr?

Jeg har altid opfattet kattesitter som sød og rar. Nu er jeg bekymret, for med et vejr der viser tænder med slagregn, torden og blæst, så må der være sider af kattesitter, jeg ikke kender til.

- og jeg er slet ikke sikker på, at jeg ønsker at lære de sider at kende.

Op, lille Zette, op lille Zette, op og....

Jeg kan altså ikke forstå, hvad det er for en mekanisme, der gør, at jeg vågner tidligt - og udhvilet - på mine fridage, når jeg nærmest ikke kan komme op og endda føler mig kvæstet på arbejdsdage.

Er der en dagsorden, jeg ikke har fået udleveret?

torsdag den 7. august 2008

At se voksenfilm som barn

Da jeg var en lille pige, så jeg en film, jeg ikke skulle have set.

Jeg så Working Girl, tror jeg den hedder. Det er den med blandt andre Dolly Parton, hvor hun synger "Working nine to five". Den skulle jeg ikke have set. Filmen indeholder nemlig en scene, hvor en kontorkvinde skal kopiere noget. Det går helt galt. Der flyver efter kort tid papirer rundt i lokalet med forskellige farver. Maskinen sprøjter ark ud over det hele, hun bliver desperat, og hun kan ikke få standset maskinen igen.

Den scene har for evigt ødelagt mit forhold til kopimaskiner. Jeg føler i god tysk litteraturstil "Angst und Beben", når jeg skal k0piere større eller avancerede ting. Jeg ser det for mig, at jeg ender som hende i scenen fra Working Girl. 'Det er ikke hensigtsmæssigt og foreneligt med et kontorarbejde.

Men i går så jeg min frygt i øjnene. Jeg bad kopimaskinen clipse ark sammen. Det er ellers godt nok smart, at den lige kan det. Jeg turde dog ikke kopiere og clipse samtidig, så jeg valgte at printe og så bede kopi/printermaskinen om at clipse efterhånden. Der var nemlig en knap i printeropsætningen, der hed Staple. Orv, altså. Jeg har også fundet ud af, at jeg kan kopiere sætvis, så jeg ikke skal sidde og sortere et referat på 17 sider i 4 bunker efter endt udskrivning. Smart.

Men jeg ku dog ikke få maskinen til at udskrive sætvis og så clipse sættene hver for sig. Den clipsede alle 4 sæt sammen og det er jo dumt, når det skal sendes til fire forskellige. Derfor endte jeg med at trykke udskriv 4 gange på samme dokument, og så bede maskinen clipse dem sammen. Det er da minimum en halv sejr over maskinen.

Jeg er ret stolt!

onsdag den 6. august 2008

Knirkedag

Der er heldigvis stadig lidt stille på arbejdet. I hvert fald indtil jeg kom i går. For ture frem og tilbage på gangen afslørede, at jeg er blevet så gammel, at jeg knirker - eller måske er det min garderobe, der trænger til at blive udskiftet?

Gårsdagen afslørede i hvert fald at så vel mine sandaler som min bh (?) udsendte høje knirkelyde, når jeg gik rundt. Heldigvis var der så få kolleger, at det lykkes mig at komme igennem dagen uden kommentarer a la: Gider du lige dæmpe din bh, jeg forsøger at koncentrere mig her...

mandag den 4. august 2008

Soldyrkelse

Tokken har en evne til at finde solen og så ellers tage det helt roligt. Meget længe.

søndag den 3. august 2008

Smågru i maveregionen

Jeg begynder på arbejde igen i morgen. Så har jeg holdt 3½ uges ferie. Jeg har kun tjekket arbejdswebmail EN gang, og det var 2 dage inde i ferien. Men allerede dengang så det grufuldt ud, og jeg har da heldigvis ikke turdet åbne siden.

Men for første gang i mit liv kan jeg mærke en ængstelse for at vende tilbage til arbejdet. Jeg glæder mig til at gense kollegerne, sludre og naturligvis til at nyde kantinedamens godter. Men jeg kan mærke småuro over arbejdsopgaverne. Det er helt sikkert den tidligere nær-afgrunden-oplevelse, der lurer.

Jeg lover mig selv, at jeg skal blive bedre til at sige fra, få chefen til at prioritere, tage den med ro og forstå, at jeg ikke skal stille urimelige krav til mig selv. Men jeg gruer alligevel. Det er så langt ude, at et lovet foredrag i november (!) rider mig som en mare allerede nu. Det er i Thisted, og det er sådan ca. lige ved siden af Fredby, ikke?

Jeg må prøve at komme ud af det der foredrag, 2 timer i Thisted en torsdag aften virker ikke for mig. Samtidig lover jeg mig selv - HØJT OG HELLIGT- at jeg fremover ikke skal være så flink. Jeg skal sige nej til foredrag langt væk (med mindre der er tale om Dubai, altså...) og vær nu en anelse realistisk, Zette!

Uge 32, du er ventet med ængstelse. Du må godt være flink mod mig, ikk'? Please.

Formel 1 Bakken

Ham jeg er gift med ser ikke meget sport. Faktisk er det eneste han overhovedet ser Formel 1. Det ser han til gengæld også i nydelsens fulde drag. Dog kræver det en såkaldt Formel 1 Bakke.


Nogle gange må der købes ind til Formel 1 Bakken. Men i dag kom den til at byde på, hvad køleskab og skuffer lige indeholdt. Jeg dækker op, bærer ind til manden i huset - absolut FØR start. Og kl. ca. 10 minutter inde i udsendelsen er bakken støvsuget, manden glad, og jeg har opfyldt min husmoderlige servile pligt for de næste to uger.
Dagens bakke kan se ses her:

lørdag den 2. august 2008

Kong Gulerod

Mine gulerødder er svære at få op for tiden. De har det med at ville blive i jorden. Det er lidt skidt, for de smager faktisk ret godt.

Her til aften lykkes det mig med de bare næver at befri en gulerod fra højbedets vedholdende muld.

Da jeg så formen, forstod jeg bedre, at de er så pokkers svære at få op - det kræver jo en halv kvadratmeter løs jord at få dem til at slippe grebet.

fredag den 1. august 2008

Mundvandsfremmende

At køre hjem fra byen i duftsporet fra friskt rugbrød fra bageren og lun leverpostej fra delikatessen i cykelkurven kan give mig et mundvand, der tangerer de kaskader, Tøbting kan producere, når han bliver topkælet.

Bortset fra det er mine tænder løber i vand så ikke et megamystisk udtryk? Jeg mener, tænderne løber jo ingen steder...

- og jo, jeg snuppede to halve med postej.

Begejstring for rådne bananer

Jeg hørte netop i radioavisen, at Lemvig Kommune nu gav gratis buskort til unge - for lissom at forsøge at holde på dem og lissom at lave lidt mediestunt, som borgmesteren sagde. Hele området omkring Limfjordens vestlige del blev nemlig af unge kaldt for "den rådne banan", og det ry gad politikerne egentlig ret godt af med.

Jeg besøgte Lemvig igen i år, da jeg var på ferie. Og igen er jeg vildt begejstret: Byen er smuk, fine hårnålesving, skøn udsigt, stille fjordvand, god handel, gode tøjbikse, absolut udmærket mad og øl, fantastisk tungemål fra de lokale osv. osv.

Konklusionen må være, at jeg enten er vild med rådne bananer eller må se i øjnene, at jeg ikke længere hører til blandt de unge...

Erkendelse #19

Andres værdier er ikke altid de samme som mine. Jeg ligger under for at mene, at mine værdier er bedre og rigtigere end andres. Jeg er i gang med at lære at acceptere, at andres værdier ikke nødvendigvis er dårlige. men jeg vil nu stadig allerhelst omvende andre til at have samme værdisæt som mig :-)