mandag den 29. september 2008

Konsekvenshandling

Jeg tager konsekvensen af den brækkede arms ufølsomme kommentar. Jeg bestiller tid hos frisøren i denne uge. Jeg må simpelthen ha' en (rimelig) objektiv vurdering af, hvorvidt jeg er begyndende grå eller bare leverpostej, som jeg plejer. Hvis vi konkluderer noget med kunstig farver, nægter jeg at gå over i rødt - så hellere brun eller sort. Men mon dog overhovedet det bliver nødvendigt? Det ku jo godt være det der lysindfald. Eller noget...

lørdag den 27. september 2008

Spille-spise-dag

Så skal der igen spilles poker. Denne gang foregår det hos mig. Jeg kaster mig derfor snart lykkelig ud i en køkkentjans. Jeg skal have saltet og bagt nogle mandler, jeg skal have lavet de usunde og vidunderlige ostedimser (Skåneærmedamens opskrift med lige dele smør, mel og ost, der bliver bagt til små dimser), et camillakopibrød efterhæver allerede på køkkenbordet, de sædvanlige svinemørbrad skal fyldes med feta, persille og måske denne gang soltørret tomat og omvikles med parmaskinke, vindruer skal skylles, champignon trækkes på spyd til grillen, grønt skal ordnes og ihhh, hvor er det hyggeligt at kunne se frem til et par timer i køkkenet.

Jeg lader den brækkede arm om støvsugningen. Og så skal der spilles poker, EGO, Bezzerwizzer eller hvad vi nu ellers finder på, det må da helt bestemt blive en god dag?

fredag den 26. september 2008

Underminerende (k)ærlighed?

I onsdags før jeg gik på til det der times foredrag, nød den brækkede arm og jeg lige en kop henholdsvis mokka og te. Jeg stod med ryggen til lyset og så lød det: Hvad pokker, Zette, er du ved at blive gråhåret? Og imens lod den brækkede arm den raske hånd glide gennem min hårpragt. Jeg protesterede vildt og indigneret, og han søgte til en feberredning: Nej, det så bare lige sådan ud i det lys, du stod i...

Yeah right. Et er, at jeg har under et år tilbage, for jeg skal begynde min alder med et 4-tal, andet er, at det da er grasseligt demoraliserende sådan at få den slags slynget i hovedet for første gang 10 minutter før et oplæg for 50 kloge hoveder, hvor jeg helst skulle fremstå vidende, morsom, relevant og lidt henkastet lækker.

Hmpf. Godt være han er sygest, men han er sandelig ikke helt rimelig.

Gråhåret, må jeg være fri! Eller skal jeg måske til at udvide min halvårlige klipning med en farvning?

Kyllingezette

Jeg har egentlig altid ment, at jeg er rimelig cool omkring sygehuse, læger, nåle, blod og operationer. Jeg har intet imod at se en øjenoperation i tv. Jeg har altid haft svært ved konceptet: Det gør også ondt på mig, når du har ondt. Yeah, right, som om smerte kan overføres gennem luften eller tankens kraft eller noget.

Men den der brækkede arm, jeg er gift med har måske (endnu engang) sat tingene lidt i perspektiv. Fx. nu i mandags under skadestuebesøget. Lægen kom med en bedøvelsessprøjte, der lignede noget fra Anders And. Glasset var stort som røret på en køkkenrulle og halvt så lang. Okay kanylen var tynd, men stor det var den der sprøjte altså. Da lægedamen så begyndte at stikke og forklare de to medicinstuderende, hvad hun gjorde (nu er jeg i periost, her ligger jeg bedøvelsen direkte i hæmatomet, osv), så var det lige, at Zette måske ikke helt var så kry endda. Ham med den brækkede arm bandede stygt og sagde: Hold kæft, hvor gør det ondt det der! Og det kunne jeg jo godt høre, han mente. Så var det, at jeg blev lidt tør i halsen, blev småsvimmel, varm og kold samtidig og tænkte, at nu skulle jeg nok lige stikke hovedet mellem benene - og halen også. Jeg droppede Florence Nightingale skuespillet og satte mig på en stol i nærheden.
Da vi nåede til der, hvor henholdsvis medicinstuderende og læge skulle trække knoglerne på plads, tænkte jeg, at jeg forebyggende nok hellere måtte stille mig lidt længere væk.
Hmmm, jeg havde virkelig ikke troet, at jeg var sådan en kylling. Men jeg ku altså godt mærke det der med, at det var dybt ubehageligt for mig, når gemalen havde vanvittig ondt. Jeg må revurdere min selvopfattelse og indrømme, at jeg ikke er helt så cool omkring smerte på andre. I hvert fald ikke på ham jeg er gift med.

Mon det er noget med kærlighed?

onsdag den 24. september 2008

Intet er så skidt...

Nu ham med betonarmen har så meget tid og ikke har tænkt sig at arbejde fornuftigt i nogle uger - så kan han jo lige køre mig frem og tilbage til foredraget i Sorø. Ikke ringe, ikke ringe.

tirsdag den 23. september 2008

Brud

I går eftermiddags skulle ham jeg er gift med hente mig på Herlev Hospital, efter jeg havde undervist et par håndfulde læger. Han sagde: Jeg skal lige forbi skadestuen, så vi mødes der!

Det viste sig nemlig, at ham jeg er gift med var gået ned af en stige, snublet over den kabelrulle, han havde lagt for foden af stigen, havde sat sig på gulvet, men knaldet venstre arm hårdt ned i gulvet. Nu var den hævet og gjorde ondt.

Vi tilbragte derfor ca. 5½ time på Herlevs skadestue i går. Det viste sig nemlig ikke at være en forstuvning eller et kraftigt slag. Han har sørme brækket den ene underarmsknogle (spoleben/radius) et par centimeter over håndleddet. Det betød den helt store sprøjte med lokalbedøvelse, og derefter en læge og to medicinstuderende til at trække knoglen på plads, så den ikke sad skævt og til sidst gips og slynge. Slyngen et døgn, gipsen i 4-5 uger.

Enten kan jeg så se frem til nyrengjort hus, fyldt køleskab og lavet mad, når jeg kommer fra arbejde - eller også er vi ude i, at jeg nu får to jobs at passe: arbejdet og den pivskid, der pt ligger og snuer.... Vi får se!

søndag den 21. september 2008

Godt på vej

Jeg er i fuld gang med powerpoints'ne til foredraget på onsdag. Heldigvis skal jeg ikke skrive talen ned, men blot tale ud fra slides'ne. Jeg er faktisk et godt stykke over halvvejs - og jeg er ved at tage mig sammen til at give den en afsluttende skalle, så det bliver så færdigt, som det kan, indtil jeg får de sidste oplysninger, som ligger på arbejdet.

Tænk, at jeg har sagt ja til at snakke en hel time - okay, folk der kender mig påstår godt nok, at jeg uden problemer ville kunne bræge løs i tre - men lad os nu se.

Det er i hvert fald ganske tilfredsstillende, at jeg næsten kan holde weekend nu - bedre sent end aldrig.

lørdag den 20. september 2008

Fiskeruller

Jeg er ikke så aktiv på køkkenfronten, som jeg kunne ønske. Sidste weekends influenzastart, for meget arbejde og for sene hjemkomster har gjort udslaget - det er blevet til rester fra fryseren i stedet for de store kreationer. Men i aften skal vi da have noget, der er værd at nævne.

Jeg har tænkt mig at fylde nogle majspandekager med hakket spinat, rødtungefilet, lidt røget laks og lidt ristede pinjer. Fadet med de rullede pandekager skal så i ovnen og gratineres med lidt ost. Det tror jeg faktisk kan blive helt okay.

Hvad skal du ha?

fredag den 19. september 2008

Smagsforandring?



Har min smag ændret sig, eller er ham forsanger-Michael ikke helt så guddommelig smækkerlækker som i 1987? Musikken holder dog stadig, ikke sandt?

Hun er da også chik med hår



- gad godt ha den stemme...

Meningsløs æstetik

Over hos den sprælske kreativitet læste jeg lige et indlæg. Jeg er på ingen måde lige som hende. Faktisk har jeg lidt den modsatte kæphest. Jeg har meget, meget få ting, der ikke har en funktion - altså en praktisk funktion. Så kan man jo sige, at Maja K's omtalte båndsalat også har en funktion for hende, fordi hun bruger den til noget kreativt, men da jeg er cirka lige så kreativ som et glas vand, så er det ikke noget, jeg vil kunne bruge.

Jeg hader, når folk køber møbler efter udseende og ikke efter funktion. Nu er jeg - naturligvis - helt vildt ringe til det der med designernavne, så jeg kan ikke huske, hvad ham den danske (?) designer hedder, der har lavet den der stol i fx. rødt læder med ca. 3-4 pøller i forskellig længde, der skal bruges som ryglæn - koster vist en formue. Jeg kan altså ikke se, at den er smuk, når den er ringe at sidde i. Jeg kan ikke bruge æstetik til noget, hvis funktionen ikke er god.

En af yndlingsaversionerne er, at folk generelt må have købt sofaer uden at have prøvesiddet dem, for de fleste sidder man (jeg i hvert fald) top ringe i. Sædet er for bredt, så man ikke kan bruge ryglænet uden at glide ned og dermed ikke have støtte i ryggen, men til gengæld får fed mave at se på, højden er for lav, ryglænet for langt nede og puderne for bløde. Folk må have købt sofaen, fordi de synes, den var pæn, for det kan da simpelthen ikke være, fordi den er behagelig. Og hvorfor så købe den?

Jeg fatter ikke, at man kan købe en funktionsting som lampe, bord, stol eller andet og så kun bruge det som pynt. Jeg synes, jeg har et okay pænt hjem, men det er fremfor alt funktionelt. Jeg kan ikke have ting, der bare er fyldstof - og jeg kan slet ikke have ting, der skal fungere og så ikke gør det, fordi de er pæne at se på.

Det er da så inderligt ligegyldigt, hvordan det ser ud, bare det fungerer - eller hvad?

torsdag den 18. september 2008

Dragen(-de) Sydsjælland

I dag skal jeg undervise i Næstved. På onsdag skal jeg holde foredrag i Sorø. Hvad er det mon med mig og Sydsjælland i disse tider?

Jeg ved ikke helt, om jeg bryder mig om det. Jeg ville i hvert fald bryde mig mere om det, hvis jeg havde skrevet det oplæg og lavet de slides, som jeg skal bruge til en times oplæg på onsdag. Hmmm, Zette, du går da vist ind for weekendarbejde, hva'?

onsdag den 17. september 2008

Hang til rang

At jeg er listefreak er ingen nyhed. Men ud over disse lister, litra-opstillinger og andre overskuelighedsmetoder, så har jeg også en hang til at rangordne.

Da min 9-årige nevø i lørdags fortalte om sin svømning, og at han svømmede alle discipliner, måtte jeg straks spørge: Hvilken slags kan du bedst li?
Når vi er på vej hjem fra ferie, spørger jeg altid ham jeg er gift med: Hvad synes du var det bedste?
Jeg spørger fx. alle om hvad der interesserer dem aller mest.
Ofte spørger jeg omgangskredsen om favoritrestaurant, yndlingsbog m.v.

Men hvorfor dog denne hang til rang? Jeg tror faktisk ikke, det er den ellers nærliggende årsag at fremhæve noget og dermed nødvendigvis degradere alt andet. Jeg tror faktisk mere, at det er min hovedinteresse, der igen viser sit fjæs: Fortæl mig, hvad du bedst kan li, men allervigtigst: Hvorfor. Jeg synes, det er uimodståelig interessant at udveksle synspunkter med folk, høre deres argumentation og se det fra deres side. Og helt ærligt måske også se om de kan overbevise mig nok til at skifte mening...

Men jeg tror nok af og til, min omgangskreds synes, det er noget anstrengende med min ranghang.

tirsdag den 16. september 2008

Eneste trøst..

.. nu jeg er super ussel - hvor kommer dog al den grønne substans fra, mit hoved kan da vel snart ikke producere mere? - er, at ham jeg er gift med købte den fantastiske bog til mig i fødselsdagsgave. Godt med en knap 1100 siders småtskrevet mursten, når man nu er hjemmeramt.

mandag den 15. september 2008

Simulering?

Kan man fake 38 i feber, kirsebær-stor, hævet kirtel bag venstre øre, grøn løbende substans fra begge næsebor og ræverød hals?

Hvis ikke, så er jeg vist rigtig syg.

søndag den 14. september 2008

Lamatække

Som nævnt sker der altid noget uforusigeligt og gengivelsesværdigt i Dyttenborg Knurrepark. I går var absolut ingen undtagelse - sandsynligvis nok den bedste historie til dato.
Vi var i området, hvor der er småkøer, kameler (nogle med føl) og lamaer. Vi gik langt ud på græsengen for at se på kamelføllene, der diede. Der var en enlig lama på strejftur. Den blev hurtigt meget intereseret i os. Den pustede kattesitter i øret, den gik ind mellem os, den var ret livlig. Jeg er en kylling, når det kommer til dyr, jeg ikke kender. Fra barn har jeg været ræd for fx hunde. Den her lama var altså pænt stor, og jeg var ikke specielt begejstret for den. Men jeg tænkte, jeg kunne opføre mig som over for hunde: Vende siden til, ikke kigge den i øjnene, gå stille og roligt og ikke råbe højt. Det gjorde jeg en tid, mens vi gik hen og kiggede på kameler. Ham jeg er gift med gik ved siden af mig - lamaen var også lidt interesseret i at møfle ham på halsen.

Nå, vi blev færdige med kamelkiggeriet og gik langsomt tilbage mod bilen, lamaen var der stadig. Pludselig får jeg hårdt puf på venstre skulderblad, jeg får overbalance og sætter mig på røven på en græstue (heldigvis ikke i en kamellortdynge :-). Jeg slog mig ikke, men var lidt forskrækket. Jeg blev dog mere utryg, da jeg fik at vide fra de andre, at lamaen var kommet løbende bagfra, havde løftet forbenene fra jorden og med bryst/nedre hals givet mig skubbet i ryggen, så jeg kom ned at ligge. Den sparkede ikke, men der var kraft i dens skub.

Så gik den hen mod kattesitter og min svoger på skift og begyndte at udstøde HARK, HARK-lyde, som sekunderne før en ulækker teenagedreng spytter på gaden. Nu ved jeg fra en rundvisning i Zoo, at lamaer faktisk slet ikke spytter, men kaster op, fordi det er mavesyre, de sender ud gennem munden, når de er vrede. Den famøse lama havde også lagt ørene tilbage. Min svoger var dog snarrådig, plukkede en stor tot græs og proppede den i munden på lamadyret, der stod stille og gumlede. Skiftevis fodrede ham jeg er gift med og min svoger lamadyret, mens vi kvinder fik reddet os i sikkerhed fra det noget hidsige dyr.

Men hvorfor den gjorde, som den gjorde, er mig en gåde:

  • Kunne den lugte, jeg var utryg?
  • Var den vild med ham jeg er gift meds gule regnjakke (eller ham?), ville parre sig med ham og så mig som en trussel, fordi jeg gik ved siden af ham?
  • Gad den mig bare overhovedet ikke?
  • Kunne den ikke li min parfume?

Jeg har ikke meget forstand på lama-adfærd. Men jeg synes, det er en fin ting at skrive på cv'et: Jeg blev engang nedlagt af en lama. Det er da en god historie, ikke?

At skue dyr

Vi var i Knuthenborg i går. Og jeg blev ikke skuffet. Der var dyr. Der var mange aktive dyr. Selvom det ville have været rart, hvis det var 10 grader varmere, da vi spiste frokost, var det skønt, at det ikke var varmere, når vi så på dyr. En varm sommerdag gør dyrene dovne og lidt småkedelige at kigge på. I går var intet kedeligt. Her er et lille udsnit af hvad linsen hjembragte:

Kattesitter - nu med lama


- det er kattesitter til højre...

fredag den 12. september 2008

Tierisch wild!

Min føsda skal markeres - det skal de jo. Og det plejer at være noget med hele familien til mad og alkohol. Masser af mad og alkohol. Men det harmonerer jo ikke med Zettes nye superimage som hårdtrænende, tynd (yeah, right!), overskudskarrierekvinde. Så nu måtte jeg finde noget mere aktivt end at sidde og proppe i hovedet, drikke for mange øller (her refererer jeg kun til mig selv) og synge vores hjemlands vemodige sange ud på nattetimerne.
Nu skulle der være nogle nye, der bollede i suppen.

Derfor har jeg inviteret den pukkelryggede og kattesitter på udflugt i morgen. Vi skal ned for at se på dyr. Jeg har været der mange gange som barn. Min farmor insisterede på en tur, når rhododendronerne blomstrede - ikke lige mig, som nogen måske ved. Og ellers bare ned for at opleve.

Jeg har aldrig været der, uden der skete noget mindeværdigt. Jeg nævner i flæng:

  • Dengang de to hvide næsehorn stod 2 meter fra mig og græssede - kun adskilt af trådhegnet. Jeg kunne lugte dem og høre dem ånde
  • Dengang et af de smukkeste dyr i verden - en sibirisk tiger - slog ud efter forhjulet på forældrenes bil, fordi den ville krydse vejen NU
  • Dengang et æsel gik lige ind i bagskærmen på bilen
  • Dengang to gnuer jagtede hinanden rundt om bilen i mindst 5 minutter
  • Dengang en ged åd en del af min farmors taske
  • Dengang aberne spiste viskerbladet på min farfars grønne Passat, og han derefter nægtede nogensinde at køre ind til dem igen
  • Dengang jeg nåede først op til toppen af "bjerget" ved svanesøen
  • Dengang min søster red på en elefant, men jeg ikke turde
  • Dengang en emu gik løs på sideruden i bilen
  • Dengang min svoger steg ud af bilen og ville skifte til shorts i "udgang forbudt"-området
  • osv. osv.

Jeg ved, at i morgen ikke bliver nogen undtagelse. Vi bliver min mormor, mor, søster, svoger, niece, nevø, kattesitter og ham jeg er gift med og så mig. Og jeg VED, det bliver mindeværdigt - som altid!

Den tilpassede verden

I dag fortalte en kollega endnu en forargelig historie. Kollegaen havde talt med en journalist fra TV2-nyhederne, der gerne ville bringe en uretfærdighed fra dagens Danmark. Det drejede sig igen om børn, der ikke får den lovpligtige skolegang, fordi deres sygdom gør, at de ikke kan følge normal undervisning. Kollegaen havde skaffet en case til journalisten. Kollegaen havde naturligvis selv talt med casen og fundet hendes historie og hende selv egnet til nyhederne. Journalisten ringede tilbage til min kollega efter at have talt med casen. Journalistens kommentar lød: Hun duer ikke. Kan du ikke skaffe mig en akademiker?


Så er det bare, jeg mener: Hvad er det, der sker for medierne, hvis de ikke kan bruge indholdet i en historie, fordi personen ikke er akademiker, og derfor ikke kan fortælle sin historie ud fra videnskabelig tilgang? Hvis alle casepersoner i TV2 skal være akademikere, så er der da i den grad tale om et vrangbillede, da kun et mindretal af den danske befolkning er akademikere.

Journalisten burde skamme sig!

torsdag den 11. september 2008

Taxagevinst

Omstændigheder tvang mig i en taxa i går. Jeg hører jo mest p1, men på denne her tur spillede radioen et nummer, der gik helt i mine knogler på en fantastisk måde. Heldigvis kunne chaufføren hjælpe mig til et kunstnernavn. Jeg tror, jeg må foretage en investering. Jeg må eje Yoavs Charmed & Strange.


Fed alkohol

Jeg er stadig i gang med forsøget på at smide de sidste kilo for at være helt nede, hvor jeg agter at være - resten af mit liv, nå! Havde lige god optur her til morgen, hvor det viste sig, at jeg vejede 2 kilo mindre, end jeg havde turdet håbe på efter schnitzel og hvedeøl i Berlin, men jeg må have rendt det af mig allerede dernede - eller også er det helt vildt længe om at sætte sig?

Nå, men så er det, jeg er begyndt at tænke over endnu et spørgsmål, som Blogland måske kan hjælpe med at besvare. Min diætist har sat begrænsninger på mit drikkeri - svarende til 4 øl ELLER ½ flaske vin om ugen (+ 4 drinks, men dem udelader vi lige her). Grunden til, at jeg må drikke kvantummæssigt mere øl end vin, er det, fordi der er højere alkoholprocent i vin end i øl, eller er det noget andet, der gør sig gældende?

Jeg kan også spørge: Feder en øl med en alkoholprocent på 7,5 mere end en på 4,8? Jeg kan selvfølgelig spørge diætisten, men der er længe til næste kontrol, og jeg er ikke så tålmodig en person - og blogland er så klogt!

tirsdag den 9. september 2008

Smitter de royale?

I to af mine dejligt mange føsdashilsner bliver jeg benævnt prinsesse. I dag sagde en sygeplejerske til mig: Der har vi jo dronningen over dem alle!

Så er det bare, jeg tænker om de der royale folk i Fredby har smittet mig med noget blåt, uden jeg har opdaget det? Det er da galt nok, at ham jeg er gift med med rullende r'er ofte udråber: Zette for Presidennnnnt!

Jeg vil altså hellere være almindelig dødelig - øhhh, borgerlig - altså ikke politisk, uha nej. Bare sådan almindelig, ikk'?

Uldne sandaler?

I morges så jeg en ung tøs med langskaftede beige, lammeskindskantede støvler. Jeg selv havde sandaler på. I eftermiddags så jeg en anden ung tøs i hvid, flæset sommerkjole med spaghettistropper og til over knæet. Jeg selv havde min uundværlige silke/uld undertrøje under blusen.

Måske er jeg dog mere mystisk end verden omkring mig, når jeg har ulden undertrøje og sandaler på samtidig?

mandag den 8. september 2008

Dagens spørgsmål #1

I Gasolins sang Strengeleg - altså den med bjørnegraven og spillemanden - hvilket instrument spiller spillemanden - ham med sønderrevet krop - så egentlig på?

Stående diskussion i Fredby. Blogland bedes afgøre det. Tak!

Om et år...

... kan jeg ikke længere indlede min alder med et tretal men må ty til et firtal.

onsdag den 3. september 2008

Altoverskyggende interesse

Nu jeg var så fræk at stille det gode spørgsmål, må jeg hellere også selv - som lovet - komme med mit svar på spørgsmålet. Det har taget mig år at nå frem hvad mit svar er.

Men det der i bund og grund interesserer mig allermest, som jeg aldrig nogen sinde bliver færdig med at tale om, tolke på, undres over og glædes ved er:
MENNESKER.

Jeg kan bruge timevis af snakketid på at "gennemgå" andre mennesker:

  • Hvorfor gør de som de gør?
  • Hvorfor gør de ikke som mig?
  • Hvad virker for dem?
  • Hvad interesserer dem?
  • Hvorfor er de, som de er?
  • Har de engang været anderledes?
  • Hvad vil de med deres liv?
Man kan sige, at I der kommenterede på indlægget var med til at give mig det, jeg intereserer mig for: En masse spændende facetter af det menneskelige liv. Tak for det! Jeg vil fortsætte min interesse resten af mit liv, det er jeg ganske sikker på.

Forberedelsernes tid

Jeg pakker. Jeg ordner. Jeg skriver på lister. Jeg streger ud på lister. Jeg stortrives.

For et par timer siden sluttede arbejdet og miniferien er gået ind i sin første fase. Vi kører i morgen tidlig. I aften kommer Effektiviteten Selv, for hun skal agere kattesitter denne gang i stedet for den rigtige kattesitter. Effektiviteten Selv får nok at gøre, for ud over sitning af småfede, dappesøgende kattedyr, skal hun gøre hytten ren, og desuden går jeg ud fra, at alle bede er luget og kompostbeholderen overfyldt, når jeg vender hjem fra die Hauptstadt.

Jeg holder ferie, min mor ordner hus og have og passer katte. Ikke noget helt dårligt koncept, hvis jeg selv skal sige det.

Ps. Har indkøbt sild, muggen ost og øl, så basis for en god effektiv indsats er absolut til stede!

tirsdag den 2. september 2008

Erkendelse #21

Det er fedt at være på tomandshånd med en kollega og sammen kunne snakke om alle de andre kolleger OG chefen.

mandag den 1. september 2008

Hvad interesserer dig?

En gang for et halvt liv siden var jeg sammen med en fyr, der spurgte mig, hvad der interesserede mig allermest? Jeg grundede, jeg tænkte, det knagede en del. Jeg gad godt finde på et lidt fikst svar, men samtidig forbød min lollandske ærlighed mig at lyve. Og intet svar føltes bedre end en løgn. Jeg kunne simpelthen ikke finde et sandfærdigt svar.

Jeg tænkte, at så måtte jeg hellere lige spørge ham om det samme. Han svarede: Fodbold!
Okay - det var så ikke lige det hippe og fantastiske svar jeg havde forventet - jeg havde lissom sat næsen op efter noget større, eksistentielt eller bare eviggyldigt. Men ærligt var det garanteret.

Siden har jeg ikke kunnet slippe det spørgsmål. Af og til spørger jeg vennerne, familien eller andre om det. Det er så spændende at høre svarene. Jeg har fundet ud af mit eget svar, som du måske kan regne ud. Men ellers ville jeg da helt vildt gerne høre dit svar på:

Hvad interesserer dig allermest? Hvad er det, der virker for dig?

For travl til ferie?

Der er travlt på arbejdet, men det er jo ikke nogen nyhed - også lidt for travlt til det er skægt. Til gengæld burde jeg kunne klare denne uge uden at pive for meget. I dag er jo allerede overstået arbejdsmæssigt. I morgen bliver fra 7-16 - men det går nok, for onsdag bliver fra 8-13 - og så: dadadadadadadaaaaa, så kalder min yndlingsstorby. Torsdag morgen drager vi sydpå til sammen lejlighed som sidste gang.

Vi skal sightsee'e, vi skal shoppe (for de penge, vi ikke har pga Kaj-køb), vi skal slappe af, vi skal nyde hinanden, vi skal spise og vi skal drikke godt tysk øl. Det blir garanteret godt. Det må gerne være onsdag snart, for forberedelser er også lige noget for Zettes pakkegen.

Jeg kan jo godt tænke, at jeg slet ikke har tid til at holde fri og være væk - men guess what? Så uundværlig er jeg nu nok heller ikke, og skal vi så ikke lige vedtage, at jeg er dobbelt så effektiv, når jeg kommer tilbage?