torsdag den 31. december 2009

Nordisk nytår

Vi har de gode norske venner på besøg her over nytåret. De kom sent i går til lidt pølsesnack og et par dåseøl - eller måske nogle dåseøl - eller måske nåede vi faktisk at snuppe en halv ramme.

Nå, men i nytårsaften er jo anledning til god mad. Så efter lidt dansen rundt, overvejelser og anskaffelser er valget faldet på:

Laksetallerken m/varmrøget og ferskrøget laks. Hertil krebsesalat og avocadonøddesmør med små olivenkiks. Her kunne man så overveje en rose eller noget med bobler. Time will show.

Ølbraisserede svinekæber med kartoffelkroketter samt salat af haricot verts m/oliven, feta, soltørrede tomater og nøddekerne. (ja, jeg ved det godt, nu laver konen sgu kæber igen...)

Belle de Boskoop æbletærte m/mørk chokolade, mandler og kanel - hvis det trænges er der mulighed for flødeskum eller is til.

- og i morgen? Ja, der stå den på elgsteg med det fulde program. Mere herom, når jeg ved mere.

Glædeligt nytår!

onsdag den 30. december 2009

Julen 2009

Vi havde en dejlig jul. Det gik heldigvis rigtig godt med Mormor. Hun var på pænt mange piller, men hellere det end smerter - og sådan er det jo efter en nylig proteseoperation. Hun var dog på ingen måde doped, og hun var i super humør, gik sine ture med rollatoren rundt om træet, sang og spiste og drak, næsten som i de gode gamle dage, hvor den lille, tynde kone på ca. 155 cm kunne spise enhver granvoksen mand i familien under bordet.

Maden blev lissom den skulle: den 24 var der laksemadder, Nakkekam (halalslagtet naturligvis) med det fulde program og ris a la mande. Sidstnævnte blev indtaget efter sang, motion om træet og pakkeåbning.

Juledag var menuen grønlangkål med hamburgerryg, kogt svinemedister og stegt oksemedister. Aftensmaden sprang vi over - bortset fra Mormor, der naturligvis lige skulle have et par halve stykker med sild.

Anden juledag stod den på en stærkt reduceret julefrokost med Kongelige ribssild (marinerede sild i ribsgelelage), kryddersild og nyrøget ål (undskyld, undskyld, vi åd en truet dyreart uden at vide det) med æggestand. Herefter var der rester af kødmaden fra juledag samt en god krydret røget rullepølse. Aftensmaden bød på tarteletter med høns i asparges. Og i mellem måltiderne forsøgte vi at tømme vores ølbeholdning, hvad der ikke lykkes trods ihærdige anstrengelser.

Helmut brillerede igen ved sin dårlige mave, da vi nåede til anden juledagsaften. Min mormor fandt det - som den absolut eneste - ustyrlig morsomt. Helmut lagde en pænt stor kage uden for kassen (havde vist hængt i pelsen), og mens Effektiviteten Selv levede op til sit navn og tog sig af kage og rengøring, holdt jeg Helmut, mens HJEGM var igang med saksen og afklipning af lortepels. Min mormor sad under hele seancen i stuens bedste stol og skraldgrinede over vores kamp, men hun har jo også mistet sin lugtesans for en del år siden, og så kan man jo sagtens være kry.

I de efterfølgende dage har kattens mave artet sig, vi er gået på grøntsager, salat og nedskæring, og alt ånder nu klar til nytåret, der begynder med gæster i aften, der bliver til lørdag.

onsdag den 23. december 2009

På vej i mål

Så kom opkaldet fra HJEGM, at han har afhentet og installeret Mormor og Effektiviteten Selv. Alle tre lød de glade over bilens blåtand.
På dagens to do liste mangler jeg vist kun rengøringen, men den har jeg solgt til Effektivteten Selv i morgen formiddag, hun skal jo leve op til sit navn.

Travlhed med stank

I dag har jeg første juleferiedag. Den står på Judenkuchengebäck, risengrødslavning, gullaschsuppekogning, juletræspyntning, tøjvask, brødbagning, rengøring, træning, indkøb, gaveindpakning, julekortskrivning og sengeopredning til Effektiviteten Selv og Mormor, der ankommer engang i aften.

Jeg ville have det lidt bedre med de huslige gøremål, hvis jeg ikke samtidig havde en kat med dårlig mave (grønt, tyktklæbende og ekstremt stinkende).

tirsdag den 22. december 2009

Koldstart

Min direktør fyldte 61 i dag. Da jeg i morges gik ind og ønskede tillykke, spurgte jeg, om hun havde haft en god morgen?

"Ja", svarede hun, "jeg var ude at bade, så nu føler jeg mig i live over det hele."


Den slags kan jeg nu alligevel godt have lidt respekt for.

søndag den 20. december 2009

Pyntepels

Jeg er ikke sådan en, der har sne-nisse-landskaber med vat og sølvpapirskøjtebane på hver ledig flade. Jeg er heller ikke sådan en, der har kravlenisser voksende ud af bogreolen.


Til gengæld har jeg en kat, som til tider kan være ret så dekorativ.

lørdag den 19. december 2009

Julefrustrationer

De andre år har jeg aldrig helt fattet andres stress over julen med dens forberedelser osv. Men i år kan jeg godt sætte mig ind i det.

Det er stadig lidt uvist med min mormor. Det går heldigvis godt fremad efter hofteoperationen, men hun er jo en gammel dame, og der skal noget træning til for at få hende helt fit igen. Sidste melding er, at hun nok godt kan komme til os i julen - og det er skønt at vide, at hun stadig har lyst til det, for det har hun virkelig. Men vi er nødt til at tage en dag ad gangen og tage beslutningerne i sidste øjeblik.

Men jeg er bedst til lister, orden, faste aftaler, alt lagt i rammer og kontrol. Og det kan jeg ikke med det her. Derfor har jeg endnu ikke fået købt ind, ikke købt alle gaverne, ikke fået lagt mine planer i detaljer, men føler mig mat, energiløs og lidt trist.

I dag kommer der dog et par venner med børn på besøg, så jeg må hellere få gang i pølsehornene, det hjemmebagte brød, mørbradbøffer, tunsalaten og hvad jeg nu ellers kan finde på i min julefortabthed.

fredag den 18. december 2009

Dyr sne

Ja, ja, nu ku overskriften jo hentyde til guftilnæsen-sne. Det gør det bare slet ikke. Den der sne, der sovser vejene til og som lige er kommet en uge for tidlig efter min mening, har da foreløbig kostet mig 230 kroner i taxa.

Et eller andet siger mig, at det ikke er gjort med det.

torsdag den 17. december 2009

Julegaveritualer

Ved siden af mit skrivebord har jeg en pose med julegaver stående. Det er gaver fra Hubbi og familie til mig og HJEGM. De har stået der siden i søndags. Jeg har end ikke overvejet at kigge på mærkesedler.

I går fortalte en kollega mig, at hun altid - lige siden hun var en lille pige - havde kigget på julegaver. Som barn fandt hun sine gaver, pakkede dem op og pakkede dem ind igen og lagde dem på plads. Det var simpelthen ikke rigtigt jul, uden hun havde gjort det.

Jeg fatter det ikke. Jeg kan næsten føle mig snydt, hvis jeg kan regne ud, hvad der er i pakken, når jeg sidder med den i hænderne før udpakning.

Det er da fantastisk, at der er sådan en forskel på julegaveudpakning. Og måske findes der mange andre facetter af det, som jeg end ikke kan forestille mig?

onsdag den 16. december 2009

Min kat er en hund

Helmut er meget glad for papirkugler - altså fx bon'er, der er krøllet sammen. Når de så bliver kastet henover gulvet, løber han efter, spiller fodbold med dem, bider i dem og jager dem vildt gennem huset.

Stor var min forbløffelse og endeløs min beundring, da han - mens jeg sad ved computeren - hoppede op på en lille kuffert, han bruger som skammel og herefter op på skrivebordet med papirkuglen i munden. Han kom med et lille hyggepiv, lagde kuglen ved siden af mig, kælede min hånd og så på mig.
Der var kun en ting at gøre: at kaste kuglen igen - og afsted løb katten, og den leg har vi nu gentaget 7 gange i træk.

Min kat!

mandag den 14. december 2009

Goethes Erlkönig i nye gevandter

Gad vide, om det ville have været nemmere at sluge sin Goethe på Uni, hvis denne version havde været tilgængelig dengang?

Rilkes Paris og Zette

Efter mit møde i Amsterdam i torsdags faldt samtalen på europæiske storbyer og naturligt nok også på Paris. Jeg har det jo noget anstrengt med Paris. Og pludselig faldt det mig ind, at jeg har det lissom Malte Laurids Brigge i Rilkes roman, der indledes med:

"So also hierher kommen die Leute, um zu leben. Ich würde eher meinen, es stürbe sich hier."

Og ja, jeg ved godt, at jeg er et forsøgsvist små-elitært docerende røvhul med dette citat, men det fylder i hovedet, og det er da suverænt. Eller hva'?

Jeg har vundet...

... på min skrabekalender.

Se bare:

En lodret række!

torsdag den 10. december 2009

Klimaso

Jeg bruger yderst nødtørftigt min tørretumbler, jeg slukker på stikkontakten til tv og pc, der dermed også kun er tændt, når der sidder nogle foran skærmen, jeg bor i et nyt velisoleret hus, jeg har et varmegenanvendelsesanlæg, så det varme vand udelukkende varmes op af overskudsvarmen fra huset, jeg skyller aldrig af, før jeg sætter ting i opvaskemaskinen, alle mine hvidevarer er A-mærkede, jeg tør altid mad op i køleskabet, og om vinteren køler jeg ting ned ved at sætte dem udenfor. Jeg er med andre ord rimelig grøn, når jeg selv skal sige det.

Men ikke i dag. I dag skal jeg flyve frem og tilbage til Amsterdam. Møde i Amsterdam kl. 11-17 lyder naturligvis lidt småkækt, men når man så ved, at det er på endnu et Hiltonhelvede, nu blot i Schiphol Lufthavn, så går det eksotiske lissom af, og personligt ville jeg i den grad foretrække, at vi talte om Hilton Kastrup eller måske bare CabInn på Frederiksberg?

Nå, men kald mig bare klimaso i dag, og skænk mig en tanke på en arbejdsdag, hvor jeg forlader matriklen 6.15 og regner med at indfinde mig kl. ca. 23. God klimadag fra klimasvinet.

onsdag den 9. december 2009

Trist

Min 90-årige åndsfriske mormor har brækket hoften. Hun skal have en halv alloplastik i løbet af i dag.
Jeg havde sådan glædet mig til at have hende her hos os i 5 juledage. Nu ved jeg ikke, hvad der sker.

Jeg er trist.

tirsdag den 8. december 2009

Gavenægter

Kender du dem, der ønsker sig noget, du bare slet ikke kan forlige dig med? I min verden er det ting som fx barbieplastiklort, automatiserede robotarme, glimmermakeup, endnu en termokande til en, man ved har 17 i forvejen, kedelige underbukser eller tape (ja, ja, det sidste var mit eget ønske en gang, fordi jeg er så dårlig til at shoppe...)

Men jeg kan samtidig godt være ret træt af mig selv over disse fordomme. Hvis det er noget, de respektive folk ønsker sig, så bør jeg vel ikke gøre mig til herre over det?

Eller jo, for filan, det gør jeg altså. Jeg nægter at indkøbe mere plastiklort, der kun bliver leget med juleaften. Så hellere købe en bog, der kan vente på at blive læst til om et år eller to. Nå.

søndag den 6. december 2009

Drømmetydning frarådes

I nat havde jeg endnu engang en klam drøm. I drømme stak jeg nemlig helt tilfældigt hånden ind under mit skrivebord og mærkede, at der sad noget tapet fast op under bordpladen. Da jeg løsnede det og hev det frem, viste det sig at være to brugte hygiejnebind (med vinger). Jeg havde ingen anelse om, hvem der havde sat dem der.

Hvad fanden er meningen med at drømme den slags klamheder?

fredag den 4. december 2009

Fødselsdagsmenu

I dag står jeg i køkkenet. Altså ikke lige nu, der sidder jeg jo lissom foran skærmen. Men her klokken knap 10 har jeg allerede stået i køkkenet i over 1½ time. Det er skønt.

HJEGM bliver en bedaget herre på 4+1 år, og det skal fejres i aften. Derfor kommer hans familie, og vi bliver 10 om middagsbordet. Jeg har heldigvis kunnet bytte min fridag, så nu er hele dagen i ro og mag afsat til køkkentjans.

Foreløbig er dejen lavet og bagt til de sædvanlige rejeroulader. Friskosten er rørt op med citronpeber og rigelige mængder purløg. Lige nu lumrer rouladedejen under våde viskestykker, så den bliver medgørlig i rulningen. Når de er kølet helt, smøres friskostpurløgsblandingen på, og der lægges rigeligt grofthakkede rejer over. Pladen rulles til roulade, overføres med nænsom hånd til plastfilm og trækker i køleskabet indtil i aften, hvor den skæres i skiver, portionanrettes på iturevet rucola og garneres med flere rejer. Det var så forretten.

Hovedretten består dels af dobbeltbagte kartofler, der lige nu bages første gang i ovnen. Om en halv times tid er de færdige, og de skal køle, før de skal af med indmaden, der røres med et eller andet, jeg lader mig inspirere af, når jeg når så langt i processen. Indmaden tilbage i skallerne, der toppes med lidt revet ost, og de er klar til en opvarmning i ovnen før servering

Til de dobbeltbagte skal der være ølbraisserede svinekæber. Jeg har 2½ kg kæber liggende i køleskabet, snart skal de gås efter, evt. pudses af, og herefter brunes kraftigt. Denne gang kommer de så i ovnfast fad, og jeg koger panden af med Santa Ale, hvidløg, sirup og lakridspulver. Sovsedyret ned omkring kæberne, der dækkes med stanniol og så ellers ca. 3 timer i ovnen.

Og så er der snydt. Vi har bestilt broccoli- og fetasalat fra Det Sunde Køkken. Jeg orker ikke at fedte med salaterne også.

Dessert? Tjohh, noget med gode chokolader, clementiner, pebernødder, danske friske valnødder, irsk kaffe og måske en cocktail.

Og mon så ikke familien og værtsfolkene er mætte?

torsdag den 3. december 2009

Kugleklipning

Nu kunne den opmærksomme bloglæser jo nok tænke, at overskriften hentyder til noget avanceret julegøglskreativitet i stil med hjerteklipning, kræmmerhuserulning eller stjernefletning.

Men næh, nej. Her er der tale om, at Hr. knap 5 måneder gamle Helmut Museberg i går følte sig så kønsmoden, potent og dominant, at han skulle lave en pæn stor kattepissø på gæstesengen (som altid står redt med dyner osv under sengetæppet). Ikke umiddelbart et stunt han blev populær på. Det gav en hulens masse ekstra vasketøj og rengøring.

Desuden fører det med sig, at der i dag bliver bestilt hos dyrlægen til, at det lille møgdyr får klippet bollerne.

onsdag den 2. december 2009

Lys-lir

Over hos Berliner blev jeg lige inspireret af hendes indlæg om julelys.


Derfor bliver jeg da nødt til at dele med jer, at jeg i mit køkkenvindue har en julelyskæde, der ikke alene kan tændes og slukkes, men faktisk også kan dæmpes. Desuden foregår alle disse funktioner udelukkende pr. fjernbetjening over IHC'en.
Jo, jo, man er vel elektriker-hustru.

Vil du være min sofapude?

I går på arbejdet udspillede der sig følgende ordveksling:

Kollega: Ved du, hvad du minder mig om, når du har den vest på? (sort- og hvidmøstret vestting, red.)

Mig: Næh, da, hvad?

Kollega: Du minder mig om min sofa!

Mig: What?

Kollega: Jo, jo, jeg har lige købt kæmpestore nye sofapuder i sort og hvidt, de minder om din vest!

Mig: Det er jeg altså ikke sikker på, er et kompliment?

Kollega: Jo, jo, de er rigtig flotte, de er fra Ikea, det er design.

Mig: Øhhh....

søndag den 29. november 2009

M

I disse Giveaway-tider vil populisten Zette naturligvis ride med på bølgen.

Konkurrencen går derfor ud på at gætte, hvorfor dette indlæg hedder M?

Hvad du kan vinde? Da ingen gider have noget af det, jeg selv har lavet, så kan du vinde hæder og ære og ellers ikke en skid!

- nå, ja, forresten jeg skal jo huske at skrive, at dit bud kun gælder, hvis du skriver det i kommentarfeltet, det er ikke nok at tænke det. Jow, jow!

En anstrengt begyndelse

Jeg var i kirke i dag for lissom at fejre kirkeårets begyndelse. Jeg kom til at sidde mellem et jakkesæt af en meget korrekt og meget karseklippet mand i bedste sportstrænede alder og en høj, gammel dame. Sidstnævnte greb mig straks i armen og forklarede, at hun altså blev siddende, når der skulle stås op, for hun gik dårligt. Det var da helt okay med mig.

Kirken var fuld. To børn til fri afdøbning. Da vi istemte første salme, rakte damen over mig for at tilbyde sin salmebog til jakkesættet, da hun mente, at hun og jeg da kunne kigge i samme bog. Jakkesættet afslog - og hun var vel nok sådan ca den eneste, der ikke havde luret, at der her var tale om en livvagt på tvungen kirkegang for at passe på vor Dronning, og ikke en almindelig kirkegænger.

Efter dåben (Villads og Freja) var jeg lige ved at sætte mig på fødderne af den gamle dame, der havde smækket skankerne op, nu der var plads. Jakkesættet havde forladt bænken for at falde i et med en marmorsøjle, så jeg bredte mig blot lidt til den anden side. Efter prædiken kundgjordte damen, at nu gik hun, og det gjorde hun så.

Samtidig var det virkelig svært for mig at koncentrere mig om ordet, nuet og handlingen, fordi alle de der dåbsgæster larmede. Et er, at ungerne leger højlydt, synger hjemmelavede sange og hyler, men at tre voksne bag mig skal diskutere kameraers optik under prædiken er mig en gåde.

Da vi nåede dertil, hvor den ene mand bag mig spurgte den anden, om han skulle til nadver, og han svarede: nej, for fanden, jeg betaler jo ikke engang medlemskontingent til der her, så var det ligefør jeg ønskede, at jeg var blevet hjemme....

Hvorfor blir folk ikke bare væk, hvis de ikke kan li det? Jeg ville godt nok ikke savne dem.

lørdag den 28. november 2009

Misundelse


fredag den 27. november 2009

Saltimbocca Bleu

I køleskabet ligger et par lidt tykmavsede skinkeschnitzler. Jeg planlægger, at de skal snittes i sideflæsket, så der bliver en lomme. Heri skal påfyldes en gang fed ost og nogle basilikumblade. Schnitzlen dækkes med store skiver hjemmeskåret parmaskinke og holder sig fast ved hjælp af rigelige mængder tandstikkere.

De skal så tæskes med en glohed pande på begge sider, før der hældes hvidvin ved.

Tilbehøret bliver små grøntsagssouffler bagt i muffinsformen. De skal være med spinat, rosenkål og måske et par stykker med meget finhakket rød peberfrugt? Måske sniger der sig også et par kartofler ind i ovnen.

Om det smager godt? Ingen anelse, ren fantasi indtil om et par timer. Men retten kan vel kun hedde Saltimbocca Bleu med Grøntsagssouffle Surprise.

God fredag

torsdag den 26. november 2009

Ølelskende kattehadere

I går aftes sagde HJEGM: Skal vi ikke bare spise de her sprøde, hjerteformede brunkager med dejligt meget ingefær i til aftensmad? Så kan vi også lige hente øl i skuret...

Jeg svarede: Jo, lad os blot gemme det citronmarinerede kylllingebryst, der skulle have indgået i risottoen til i morgen. Langtidsmarinade er jo altid godt.

Vi satte brunkagerne på bordet og gik i skuret efter bajer. Det blev til en fra Bornholm og nummer 16 fra Fyn. Det var en smagfuld aften.

Da HJEGM stod op kl. 5 manglede der dog en Tøbting. Jeg var skarp (man er vel A-menneske) og bad HJEGM kigge i skuret. Åh jo, der sad Tøbting og var klar til at komme ind til et ordentlig foder af en morgenknas, en lille tissetår udenfor og så ellers resten af i dag på en soveplads med gulvvarme.

tirsdag den 24. november 2009

Vacciner mig mod vaccinehaderne

Jeg er pissetræt af at høre på folk, der synes, at det er en pissedårlig ide at blive vaccineret mod den der svinepest. Specielt fordi det udelukkende kommer fra folk, der ikke fejler en skid, som ikke er i risikogruppen og som bare synes, at vi andre er hystader med håndsprit i Anders Lund Madsen dimensioner.

Jeg er overbevist om, at folk der IKKE er i risikogruppen har ret svært ved at forestille sig den risiko, de kunne være i, hvis de virkelig VAR i risikogruppen.

Ahmen, der er kviksølv i vaccinen... Ja, og det er der også i en del andre vacciner.

Ahmen, der er folk der dør af influenza hvert år... Ja, men med lavt immunforsvar og en kronisk sygdom er jeg altid i risikoen - og det endnu mere i år.

Ahmen... Så hold dog kæft!

Firmabeskatning

Når nu jeg skal - hvis altså jeg havde en firma mobil/ pc - til at beskattes af dette ejerskab efter nytår, betyder det så, at min arbejdsplads bliver beskattet, hvis jeg bruger min egen mobil og min egen pc i arbejds medfør?

Countdown

I dag er der en måned til juleaften.

Det kan godt være, at jeg er rundet de 40 og burde have det anderledes, men jeg simpelthen elsker jul. Jeg elsker maden, gaverne, forberedelserne, småkagerne, kalenderlyset (hov, det skal på indkøbslisten NU), granlugten, traditionerne, familiebesøgene, indkøbslisterne, sangene, kirken, lyskæderne og adventsstagen.

Fx er jeg ret begejstret for, at jeg på mit bord har bestillingssedlen til slagteren liggende - det er da en fest!

mandag den 23. november 2009

Hvorfor...

...er det lige, at jeg har ondt i skulder, nakke og øvre ryg af at have drukket en anelse for meget i lørdags?

lørdag den 21. november 2009

Klamme katte hygger

Det var nogle hyggelige dage i Skurvognen i går. Vi fik smagt øl og Bjørnen lavede burgere - ikke talstærkt fremmøde, men til gengæld var der tale om yderst fornøjeligt selskab.

Småsvips blev jeg hentet og bragt hjem i trygge dyner, hvor jeg midt på natten blev vækket af, at Tøbting knurrede dybt af Helmut, for lissom at forsvare den mus, han selv havde fanget, nu legede med, og åbenbart var så lækker, at den ikke kunne deles.

HJEGM er ikke sådan at vække om natten, og kattene er bedre til at fange mus end jeg, så jeg blev liggende. Jagten i stuen blev hurtigt afløst af den meget karakteristiske lyd af kattetænder, der knuser museknogler. Der blev smasket, gnasket og slugt i stor stil. Ret kort tid efter hørtes den endnu mere karakteristiske lyd af kat, der kaster op. To gange.

Så var Tøbting åbenbart færdig med sin del af natteroderiet og kunne lægge sig til at sove i HJEGM's fodende. Turen kom så nu - endelig - til Helmut. Jeg kunne kun tyde hans lyde som, at nu var det ham, der var i gang med musen - altså den, der havde været nede at vende i Tøbting for en kort bemærkning. Tanken om den lille killingenullerkat, der nu åd Tøbtings opkastede, ufordøjede muserester gjorde det pænt svært for mig at falde i søvn. Helmut havde også noget - som jeg ikke kunne tyde - der skulle leges med rundt i stuen. Sandsynligvis noget halvspist mus, der skulle kastes op ad væggen eller noget. Det skete i hvert fald før, Helmut begyndte at storsmaske, slubre og knase.

Efter en times tid var der ro i hytten. Helmut blev resolut skubbet på gulvet, da han efter endt dont synes det var tid til at hygge med hans yndlingsmenneske, der har lidt mere tilbageholdende følelser over for musetyggeri.
Helmut lå dog i min fodende her til morgen, lettere besvimet af træthed.

HJEGM ryddede og rengjorde stuen, inden jeg begav mig ud i verden - lidt blod, lidt bræk og lidt ikke helt spist mus.

Velbekomme!

fredag den 20. november 2009

Håndbajere og ditto burgere

I dag skal jeg mødes i Sifkas Skurvogn.

Det blir godt. Jeg har pakket juleøl og ost, på vejen indkøbes burgerboller, og så er jeg ellers klar til endnu engang at få smurt lattermuskler, blive rørt og i det hele taget se hvad der sker, når bloggere træffes. Igen.

God fredag

torsdag den 19. november 2009

Tillykke til Effektiviteten Selv

I dag bliver Effektiviteten selv 70 år. Hun skal fejres på lørdag med fuldt program, fuld musik og sandsynligvis fulde mennesker. Personligt har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at forsøge at administrere den frie bar.

Tænker blot, at det må være mystisk for min Mormor, der går under navnene Fru J. eller Det Gamle Spøgelse, at have en datter, der bliver 70?

Og hvor gammel gør det så ikke lige mig i denne livets store sammenhæng?

Nå, men tillykke og håber, du får en god dag!

onsdag den 18. november 2009

At fatte minus af plus

I går på arbejdet skulle jeg godkende et regnskab. Jeg har aldrig været en ørn til regning og matematik, men i går kom jeg da virkelig ud i seriøse problemer, for regnskabsforklaringen lød:

"Modtaget beløb: 68.000. Forbrug: 58.000. Rest: 4.000
Kontoen er derfor gået i 0 kr, men på grund af sygdom har det ikke været muligt at medsende kontoudtog, hvis det ønskes, kan det dog eftersendes."

Aij???

tirsdag den 17. november 2009

At vælge til og fra

I sidste uge mailede jeg et konkret spørgsmål til en borgmesterkandidat i min kommune - dog uden at få så meget som et "takfordinmail.jeghardogsupertravltmedminvalgkampagne,såjegsvarernokikke"-autosvar retur. Nå, så blir det nok en anden kandidat, der får mit kryds. Og jeg skal jo også undgå det famøse og odiøse valgforbund.

Måske er jeg supernaiv, bare idiot, total glemsom eller lever i min egen lille verden. Men jeg havde altså indtil i aftes fortrængt, at jeg også skulle sætte kryds ved en regionspolitiker. Der er så heldigvis ikke blevet tid til at blive frustreret over manglende mailsvar, men jeg gik lidt død, da jeg så listen med 234 kandidater til Region Hovedstaden. Er det ikke 41 personer, der skal vælges? Der er godt nok nogle optimister på den liste....

Nå, men god valgaften - husk at æde flæsk til!

mandag den 16. november 2009

En hård nød

Effektiviteten Selv forærede mig en stor bærepose med danske valnødder. Jeg er ret begejstret for valnødder, og jeg er særdeles begejstret for danske, friske valnødder.

Jeg har indtil videre kun haft en skod nøddeknækker, der var alt for tyk at holde om, og den kæmpe pose krævede derfor ny nøddeknækker.

Nu har jeg investeret. For den fyrstelige sum af 50 kr., har jeg indkøbt en formidabel nøddeknækker, der minder om et plagiat af den fine designer en. Plagiat eller ej, den er suveræn, ingen kræfter skal bruges (i forhold til den gamle), det sprøjter ikke overalt, og den er også noget mere chik at se på.

Bare sig til, hvis du skal have noget knækket.

lørdag den 14. november 2009

Tyngderøven

I lørdags havde DR2 et af sine gode temaer. Det var numser, der blev belyst, befølt og betalt.

Af udsendelsen fremgik blandt andet, at en numse i løbet af et liv synker 17 centimeter. SYTTEN CENTIMETER. Det er nu alligevel noget, vil jeg mene.

Foreløbigt har det affødt to tiltag her på matriklen:

1. Jeg skyndte mig at bestille et par Pure Shaper. De var - naturligt nok efter den udsendelse - først på lager igen om et par uger.

2. Jeg har indført en ny husregel pr. 14. dag. Den går ud på, at jeg står op, og HJEGM placerer begge hænder på mine ballers nederste del, hvorefter han løfter og vurderer, hvor mange centimeter min røv er sunket. Han påstår, at det ikke står galt til. Endnu.

Men et eller andet siger mig, at den der tyngdelov er pissesvær at hamle op med.

fredag den 13. november 2009

Take the easy way out

Arbejdsdagene har været heftige og køkkenoverskuddet nærmest ikke eksisterende.

I dag blev der derfor hjembragt sund køkken takeaway. Vi fik 6 salater (tun, feta, broccoli, ris, pasta og bønne) og 4 kyllingspyd til deling. Det var godt, det var frisk, det var rigeligt og det var billigere end to pizzaer.

Jeg er ret sikker på, at det også var ret meget sundere.

Inkompetent

I går på job var jeg til et møde, hvor jeg havde en ny funktion. Det var et møde med 12 eksterne fra henholdsvis Norge, Sverige, Holland og Danmark.

Jeg har i de knap 9 år, jeg har været ansat, aldrig følt mig så utilstrækkelig og inkompetent. Jeg fik det sagt, det blev taget imod på bedste vis, der blev lovet bod og bedring fra de andres side, fordi de simpelthen ikke havde klædt mig på til opgaven.

Men det var godt nok ikke ret rart, mens det stod på - og hvis andre ofte føler det sådan i deres jobfunktion, så føler jeg med dem.

onsdag den 11. november 2009

Lyngrams i nyt outfit

Jeg elsker at være med HJEGM ude at shoppe tøj. Desværre er det en noget sparsom kærlighed, jeg får fuldbyrdet. I vores 6½ års samliv er denne skønne event vist sket max 4 gange. I dag oprandt dagen, hvor han skulle indkøbe nyt til forestående familietamtams.

Dybt imponeret bliver jeg af de der herretøjsekspedienter, der lige læser deres kunde: Not too many choices, not too bragging, not too hip, money no problem. Og vupti, gir de HJEGM hvad han vil ha.

At indkøbe en habit, en vanvittig lækker og pissedyr skjorte, et slips og 5 par sokker tog max 15 minutter inklusiv prøvning og betaling.

Min indsats bestod i at sige næhhh, og åhhh, og et par passende antal prøvegrams på røven, for lissom at forsikre mig om, at det hele sad som det skulle.

tirsdag den 10. november 2009

En dårlig smag i munden

Der er naturligvis så meget, man kan få dårlig smag i munden over for tiden. Men her på matriklen skal det forstås ganske bogstaveligt - min feberhjerne er nemlig heller ikke i stand til at lave nogen som helst former for fortolkninger.

Jeg kan smage min halsbetændelse, eller hvad det nu er, der huserer i mit svælg. Det er ikke ret lækkert. Jeg påfylder te, varm saft og alskens goder, der bør trylle det væk, gerne snart eller endnu mere gerne straks.

Min morgenmad forbereder jeg til Piskes powergrød i en noget reduceret udgave, da min gryn-, kerne- og frugtbeholdning er lidt mere udtømt. Lissom mig.

mandag den 9. november 2009

Feberfyldt

Jeg vågnede med ondt i halsen og feber. Jeg tænte først at tage på job, men min egen doceren over for kolleger, der smitter os andre holdt mig tilbage. Det er indtil videre ikke blevet bedre af, at jeg er blevet hjemme.

Jeg er iklædt uldlag i trængsel, jeg søber kop på kop på kop te, jeg spiser knækbrød, der kradser så dejligt i halsen, og jeg slubrer Hubbis hjemmegjorte hyldebærsaft, der må gi saft og kraft, overskud og energi.

Det er godt, jeg er blevet hjemme, og nu går jeg tilbage under dynen og tæpperne, og hvis det skal være på den måde, så bliver jeg altså også hjemme i morgen, min hjerne fungerer ikke, når den er overophedet af feber.

Æv.

lørdag den 7. november 2009

Når kranen vipper i såret

Jeg har siden, jeg var barn haft et modermærke i inderste runding ved højre bryst. Det har aldrig generet, er aldrig vokset, er måske ikke så kønt, men hey, så meget flasher jeg altså heller ikke balkonen.

Men efter bad i sidste uge kom jeg til at rive lidt i den ujævne overflade, med det resultat, at en flig løsnede sig lidt. Den sidder nu og vipper. Jeg har fået taget mig sammen og har fået tid til dermatolog den 9/12. Det er fint nok. Men altså, nu er det ømt lige der, hvor pat-kranen sidder, faktisk næsten alle mine kraner sidder lige der og vipper i flagen.

Man kunne jo sige, at et lille plaster måske kunne gøre godt, men jeg er nu opdraget med at sår og flager skal have luft, og derfor vil det være bedst uden.

Mit pæn pige dilemma består nu i, hvorvidt jeg kan gå rundt med "lang lørdag" alle ugens dage?

Mad og arbejde

Foredrag i Malmø gik godt - men man kunne jo ikke forvente andet - sex sælger jo altid.

Og jeg må sige, at Radission godt kunne finde ud af at lave en god smørgås til formiddagskaffen (friskbagt grovbrød, sprød salat, agurk og tomat med en skive fuldfed smøreost) og en udmærket dampet laks til frokosten. Måske kan man faktisk godt spise godt i Sverige, det tydede jo også på det sidste gang.

Men det har været en hektisk slutning på ugen med 3 foredrag inden for et døgn. I dag har jeg kursus fra 8.30 - 17 i Bagsværd, men gudsketakoglov ingen aftenaftaler - andet måske noget med en lun hånd på en forventningsfuld killingemave og ryg. Helmut skal have stryg, skal han, og vi skal nyde det lige meget.

fredag den 6. november 2009

U-sæder

Nimbs mødelokaler bød på smukke lysekroner, skrøbeligt og fint porcelæn, blankpolerede døre, skinnende dørhåndtag, skønt duftende sæbe, små stofvaskekludsting til at tørre hænder i efter håndvask, guddommelig eftermiddagskage og gode AV-faciliteter.

Men det er mig en gåde, at Nimb så vælger at bruge minus-beløb på stole til mødelokalet.

Der sad vi - som sardiner i dåse - på smalle træstole med flettet sæde, der gik nedad i midten men ellers opad hele vejen rundt (så spidsrøvet er der sgu ingen der er). De var så umagelige, at alle stønnede blot efter et kvarter. Og der sad man så i 4½ time.

Nimb har altså lige så mystisk prioritering som jeg, vil jeg mene.

torsdag den 5. november 2009

Forkert prioritering

I eftermiddag/aften skal jeg holde to arbejdsmæssige foredrag. Det foregår på Nimb, jeg har lige nu meget svært ved at forstå, hvorfor jeg takkede nej til middag samme steds efterfølgende?

Eller jeg forstår det jo godt, men hvorfor er jeg sådan en morakker?

Istedet for at smovse på Nimb, vælger jeg at tage hjem og spise hjemmelavet karry-løg-suppe for at gå i seng i ordentlig tid, så jeg kan være frisk og udhvilet til næste foredrag på Radisson i Malmø fredag morgen klokken lort, et foredrag kombineret gruppearbejde, plenumfremlæggelse, der tager hele formiddagen. Godt nok er der så frokost på Radisson, men middag på Nimb ville med garanti have været yndigere for smagsløgene.

Mine prioriteringer er absolut umulige...

onsdag den 4. november 2009

Ølbrød, tun, deller og suppe - og poteaftryk

Jeg tog lige en køkkentjans af bedste slags.

Først et boblende Susling-brød med bajersk øl, imens blev et par røvsyge kyllingelår kogt med urter og peberkorn, mens de simrede blev der rørt en kraftigt hvidløgssmagende dellefars, og mens den trak sig fast i køleskabet blev tun rørt med en anelse smør, lidt Gaio in nature, citronpeber, citronsaft og salt.

Så trak tunmassen i køleskabet, mens dellerne blev stegt, brødet hævede og kyllingebenene befriet for kød. Mens dellerne kølede blev en god del løgstrimler svitset i karry, og herefter tilsat kyllingesuppe og ærter. I morgen inden servering skal kyllingekødet i.

I aften står den på nybagt ølbrød, deller og tunmiskmask.

Efterskrift: Gad vide, om Suslings ølbrød også havde kattepoteaftryk, før det blev sat i ovnen?

Helmut hygger


Indhentet af politisk korrekthed

Så har jeg da hørt det med. Min morgenradio afslørede, at jeg nu er blevet klimapolitisk korrekt ved ikke have fået børn.
Klimaet ville øjensynligt have det endnu bedre, hvis jeg adopterede et barn fra den 3. verden.

Jow, jow, tænk at jeg nu kan bryste mig af klimarigtig barnløshed!

tirsdag den 3. november 2009

Kommer du også med fodpedal?...

...spurgte HJEGM med et kæmpegrin med slet skjult reference til Shubiduas julesang.

Men HJEGM var da selv ude om det, når han i en fnisende omfavnelse skulle trykke mig med en stiv finger i maven. Jeg mener, han ved da godt, at jeg det meste af dagen har siddet ned og også har spist 2 sure æbler + kantinedamens premature valgflæsk.

Så er det da klart, at jeg kommer til at slippe en lille hyggevind.

mandag den 2. november 2009

Guddommelig inspiration?

Berliner gav mig lige et par ideer med gamle links til tuben. Og nu ved jeg da, hvem jeg skal efterligne til den kommende julefrokost.

Her er da i hvert fald makeup, og jeg mindes også tidligere en omgang pailletter. Og prinsesse er der i den grad ikke over ham.

Mon ikke lige det er mig?

Glimrende glitterråd ønskes

Da jeg mødte på arbejdet i dag, lå der invitation til den årlige julefrokost, der altid bliver lavet af de kolleger, der er ansat siden sidste julefrokost, det gir god variation og bringer nyt i geledderne.

Invitationen var festlig men ak og ve, "temaet" i år er åbenbart glimmer og glitter. Man blev bedt om at iklæde sig festligt outfit i glitter og huske rigeligt make-up.

Jeg er i bekneb. Jeg mener, jeg ejer faktisk intet tøj med glimmer, pailletter eller perler - og de gange jeg haft makeup på kan sammentælles til to: i en tv-optræden og til mit eget bryllup.

Jeg havde det bedre som beskidt og fedtet cowboy med egen dolk sidste år....

Hvad gør jeg nu?

søndag den 1. november 2009

Søndagslakrids og soyamandler

Kattesitter kommer til spilledag.

I går var vi hos bedsteveninden, der bor endnu mere på landet, end vi gør. Vi var derfor forbi den lokale bondemandsæblepusher, og en del af de skønne Gråstener blev her i dag ommodeleret til en grov grød, der blev kogt af en del æbler MED skræl, en anelse vand og lidt vaniljesukker.
Nu køler de, før de lægges sammen med makroner og toppes med pisket fløde.

Mens vi spiller, skal der være noget at tygge på, så dels er der indkøbt saltlakrids i store mængder, og dels skal kattesitter introduceres for mine soyamandler. Aftensmaden bliver en gentagelse af øloksen - dog skal der denne gang helt sikkert lakridspulver i sovsen.

Og hvordan laver du så dine gode soyamandler, spørger du interesseret. Opskriften kommer her:
En god portion mandler hældes på tør og hed pande, de ristes under omrøring til der lyder smæld fra dem. Så hældes en omgang kinesisk eller japansk soya over - ikke for meget, for så krummelurer det sig sammen i en kedelig klumpet belægning.
Under fuld varme rører du lige soyaen godt rundt i mandlerne, det damper hurtigt ind og efterlader smag og guf på mandlerne, herefter lægges de til afkøling og råædes herefter - gerne i selskab af store kølige øl.

God søndag!

fredag den 30. oktober 2009

Rådhusklatreren

Hvis du ikke har læst Kim Blæsbjergs roman Rådhusklatreren, synes jeg, at du skulle gøre det.

Den er god og grum på samme tid, nøgtern i sproget og dramatisk i handlingen. Og da den sluttede var der stof nok i det usagte til endnu en bog.

Hvis du ikke stoler på min dømmekraft, kan du jo fx læse en tilfældigt udvalgt anmeldelse.

Lampeudsving

Helmut blev ikke synderligt populær på sit seneste stunt.

Umulighedskatten forsøgte nemlig i et ubemærket øjeblik at springe fra det forbudte område på spisebordet til den allerhelligste område bestående af HJEGM's yndlingslampe, glas-PH'en over spisebordet.

Jeg hørte et kapauw, skyndte mig til åstedet og så en lampe med enorme udsving og en Helmut siddende undrende på en spisestuestol, gloende op på lampe med runde killingeøjne.

Måske skal man bare give ham væk til nogle, der (heller) ikke kan lide katte?

torsdag den 29. oktober 2009

Handicapracisme

Jeg samler på små anekdoter, hvor handicapracisme kommer til udtryk i lys luge. Nu har jeg desværre endnu en til samlingen.

En af mine kolleger, der har leddegigt, tiltaler en kvinde: Har du ikke været ansat samme sted som mig engang? Kvinden genkender hende og siger: jo, da, det har jeg da, jeg kan da godt huske dig. De sludrer lidt, og kvinden spørger så min kollega, hvor hun arbejder nu.

Kollegaen fortæller, at hun arbejder samme sted og faktisk har gjort det i mere end 20 år. Kvinden kigger lidt på hende og siger så: Nå, ja, sådan en som dig har jo nok heller ikke så nemt ved at få et andet job.

Kollegaen blev rimelig stum. Kollegaen har haft leddegigt i mange år, stort set aldrig haft en sygedag, arbejder fuld tid - men arbejdspladsen beholder hende da naturligvis kun af medlidenhed.

tirsdag den 27. oktober 2009

Babsflashingårsag søges

Der stod jeg og hoppede energisk i det varme vand. Jeg kan hoppe højt og længe i sådan noget varmt vand.
Det var dog pænt hæmmende på hopperiet, da den ene badedragtstrop opgav ævred og besluttede at løsne sine bånd til selve badedragten. Det gav et par sekunders flashen af venstre babs, og desuden en pause i hopperiet.

Flinke hænder skortede det ikke på, løstflagrende strop blev påmonteret stadig endnu fastspændt strop og hopperiet blev genoptaget.

Men hvad kan problemet skyldes? (Sæt gerne flere krydser)

  • Jeg er ved at udvikle store bryster - bedre sent end aldrig
  • Alderen har gjort mine små attributter tunge og slanke
  • En Føtex badedragt til 150 kr. holder ikke så længe

mandag den 26. oktober 2009

Zette, din latrinære blogger

Selskabet, omgivelserne, kagerne, latteren, historierne, rørelsen, gensynet og nysynet. Det var godt det hele, var det ved Sifkas og Piskes kagekalas i går.

Stadig har jeg fornemmelsen af det helt unik fantastiske i at møde mennesker, man aldrig har set, men som man ved alle mulige detaljer om. Det er en meget mystisk, men også meget livsbekræftende oplevelse.

Personligt var jeg også glad for, at kagerne lå i den lettere ende end frygtet, ikke så meget sukker, krem, flødeskum og snask, men lutter gode smagsoplevelser og dejlighed.

Det blev så også afsløret, at min blog åbenbart hverken har strikning, katte, madlavning eller hverdag som "tema". Næh nej, Zettesblog er i verden kendt (berygtet? elsket? forhånet?) for at udbrede sig om latriner, fæces, prut og røv. Jeg blev endda bedt om at oprette et specielt tag til disse indlæg, så de er nu fremover kendt under massebetegnelsen: Latringenren

Jo, jo, man lærer mange nye sider af sig selv ved sådan et blogtræf.

Tak!

søndag den 25. oktober 2009

Forhåndsforbrænding

I eftermiddag står den på kagekalas arrangeret af den poetiske og opskriftshajen.

Derfor stod jeg i træningscentret kl. 7.58 og snuppede 45 minutters intensiv.

Jeg sætter nemlig min lid til, at jeg så har forbrændt alle de kalorier, jeg har tænkt mig at indtage i eftermiddag på forhånd.

For det kan man da sagtens, ikkå?

lørdag den 24. oktober 2009

Cocktailhour



Vi trængte til cocktails i går. Vi trængte endda til at eksperimentere. Derfor kastede vi os over drinksbøgerne for at se, hvordan vi kunne finde inspiration til at modificere en drink til vores smagsløg. Og samtidig kunne vi jo bruge de forhåndværende årstidsingredienser.


Vi endte med noget, der i Ginbogen hed Cosmo - og godt nok kan den minde om en Cosmopolitan i farven, men ellers ikke.


I shakeren kom derfor: gin, triplesec, hyldebærsaft og limesaft. Det hele blev shaket med masser af is og kom i cocktailglas.

Den er indskrevet i den private cocktailssamling, for den bliver helt sikkert lavet igen.

fredag den 23. oktober 2009

A = DF = WTF?

Af wiki fremgår det:

"Et valgforbund er et valgteknisk samarbejde, der indgås mellem politiske partier eller lister for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet. (...) Ved opgørelsen af et valg, hvor to eller flere partier har indgået et valgforbund, regnes valgforbundet teknisk som et parti ved mandatfordelingen. Derefter fordeles mandaterne blandt valgforbundets partier."

I min kommune betyder det så, at hvis jeg stemmer på Socialdemokratiet, så stemmer jeg på Dansk Folkeparti. De har nemlig indgået valgforbund.

Hvad fanden sker der for dem? Det kan man sgu da ikke.

Good old Danny

Er lige ved at høre Mord på Medierne af Dan Turell.

Jeg havde altså helt glemt hvor fabulerende, ordstrømmende, flydende skønt, han skriver.

Ren spændingsfryd - og passer forrygende til varm hyldebærsaft, tæppe og kat!

torsdag den 22. oktober 2009

Efterårssysler

For mig er det efterår, når trangen til at se Matador for 327. gang melder sig.

Fridag med Matador, varm hyldebærsaft, spindende umulighedskatteterrorist på skødet oven på et tæppe, så er efteråret kommet til matriklen i Fredby

Har du også faste efterårssysler?

Fang den netkat

I går åbnede Helmut 70 sider i Internet Explorer samtidig.

Den kat gør bare ikke noget godt for mit pc-arbejde.

tirsdag den 20. oktober 2009

Blogfan

Hvornår kommer der nyt på bloggen?


Jeg venter....

Æder de ikke køller?

Det er jo i sig selv gruopvækkende, at der bliver skudt i det pæne Hellerup, og så endda på Strandvejen.

Men tænk alligevel, at de der rockertyper spiser sushi.

I følge mine fordomme skulle de spise burgere, fritter, pølser og måske et par nygrillede vildsvinekøller direkte fra hulen.

Jeg må da vist til at revurdere.

Helmutske stunts

Indtil videre har den lille betteskid af en Helmut Museberg præsteret følgende:

  • Slukket på stikkontakten til clockradioen midt i min yndlingsmorgenradioavis kl. 6
  • Ædt en skål mørbradafpuds, hvorefter han rullede sig i den tomme skål
  • Fået en god del tunge, brede Tøbtingspoter placeret i krydderen for sin frækhed
  • Afbrudt stikdåsen, der styrer bordlampe, telefon, pc og netværk
  • Dræbt et stykke røget ørred ved at slynge det op og ned af panelet i køkkenet og derefter æde det
  • Fået meddelelsesbokse a la "vil du køre stavekontrol?" og "ønsker du at sætte computeren i dvale, for da vil du miste alle ikke-gemte data?" frem på skærmen
  • Viklet sig ind i 3½ meter køkkenrulle på det forbudte område på spisebordet (sket 2 gange)

Jamen, er det da ikke mageløst at have en killing i huset?

mandag den 19. oktober 2009

Kolde flade babser

At stå nøgen fra livet og op, omfavne en stor maskine, holde fast i to metalstænger, mens man presser babserne ind mod en iskold plade, er bare ikke my idea of fun.

Kald mig vanskelig og sensibel, men det er svært for mig at finde noget positivt i at få røntgenfotograferet brystkasse og lunger.

fredag den 16. oktober 2009

Ølokse med rodede frugter

Jeg er haft en billig oksecuvette i en bøtte bittert øl hele natten. Nu er den blevet afpudset (burde nu nok være sket inden marineringen, men tilberedningsbeslutning blev først taget i dag), nogle persillerødder blev skrællet og grovskåret, det samme med lidt kartofler og nogle porrer blev skåret i store stykker, hertil en god del hvidløgsfed.

Oksedimsen blev brunet kraftigt, smidt i et fad med salt og peber, rodfrugterne blev svitset, hældt over kødet og ølmarinaden blev kogt op med salt, peber, sirup og citron. Hele herligheden står og lumrer i et fad i ovnen på 150 grader i ca. 2 timer.

Ingen anelse om det er godt, men der kan vel kværnes uforholdsmæssigt store mængder af øl til, og så BLIR det vel godt?

At ligne en gås

I dag i s-toget så jeg en mand, der fuldstændigt lignede Fætter Guf. Han lignede ham både i profil og forfra. Han manglede selvfølgelig næbbet, men hans næse og mund kunne godt være lidt næbagtige i profil. Det var helt fantastisk. Han så rar ud.

Det er den slags, der kan gøre min dag til en god dag.


torsdag den 15. oktober 2009

Hvor meget papir kan der ligge i en svensk kumme?

Jeg havde det først rigtig skidt med den historie, jeg nu vil fortælle, så begyndte jeg at fortælle om den til Hubbi, HJEGM og nogle kolleger, nu går det lissom meget lettere, så hvorfor ikke dele den med blogland?

Nå, men jeg var jo i Stockholm på Hotel Hilton Slussen i weekenden. Jeg foretrækker som regel at gå til mit værelses toilet i pauserne, når jeg er på konferencehotel, men denne gang var pauserne af og til så korte, at jeg måtte ty til de fælles toiletter.

Jeg går - sammen med Hubbi - på damepotten. Det der Stockholms Hilton var præget af yderst grimt marmor og dårlig lyssætning. Jeg forsøger mig først med handicappotten, men der lugter så stygt (en må have været derude, hvis største handicap var maveproblemer), at jeg skifter. Jeg snupper en almindelig potte - altså bortset fra, at den max er 25 cm over gulvhøjde, at der er ingen plads og igen suverænt dårlig lyssætning. Jeg får lavet min lille tissetår, og idet jeg rejser mig, får jeg åbenbart skubbet til det lille væghængte skab, der indeholder papirhåndklæderne. På grund af pladsmangel er det ophængt lige over potten. Jeg lukker bukser, vasker hænder og jeg fanges så af noget ud af øjenkrogen.

Skabet med papirhåndklæder har åbnet sig og svinget sin dør til siden. De øverste håndklæder er i slowmotion på vej ned i potten i en lang stime. De er sådan nogle, der er foldet, så den ene tager den anden med, og ganske langsomt er de nu alle som en på vej nedad. Da jeg opdager det, er der allerede en ordentlig stabel nede i potten, og en pæn stabel, der hober sig op ved siden af potten. Dem nede i potten er ved at suge alt pottevandet op.

Jeg er rådvild. Hvad dytten gør jeg? Jeg føler mig ansvarlig for at stoppe miseren, men jeg har ikke lyst til at stikke poterne ned i potten med kummevandsfyldte servietter. Jeg får dog "knækket" stimen af håndklæder og lukket skabet. Jeg forsøger lissom at dele papirhåndklædestakken til en omgang nede i potten og en omgang ved siden af, men de er altså virkelig effektive til at suge vand.

I desperation - og det er jeg ikke stolt af - forsøger jeg at skylle ud. Det ser ikke godt ud. Til sidst forlader jeg skønsomt toilettet, og jeg lukker døren forsvarligt bag mig.

Herefter gik jeg selv i de korte pauser til mit værelse.

Tv-(spild)-tid?

Hørte i radioavisen i går aftes, at danskere i gennemsnit ser tv 3 timer og 23 minutter dagligt. TRE TIMER OG TREOGTYVE MINUTTER?

Jeg undres.

Der må være nogle, der stort set ikke laver andet, for der kan stadig gå nogle dage, hvor vores tv ikke er tændt.

Jeg må vist tage op til overvejelse, om jeg fortsat vil gå glip af alt det, alle de andre ser...

mandag den 12. oktober 2009

Bag min røv

Helmutkatten har virkelig fået for vane at lægge sig til at sove bag min røv, når jeg sidder på kontorstolen. Det levner ikke meget plads til en aflastende siddestilling. Når jeg ligger i sengen, ligger enten HJEGM eller Tøbtingen bag min røv.

Jeg undres, og det førte til følgende ordveksling:

Zette: Hvad er det, der er så godt ved at ligge bag min røv?
HJEGM: Der er trygt
Zette: Jamen, du siger jo, den både kan lugte og larme?
HJEGM: Ja, men der er alligevel godt og trygt. Der kan falde en atombombe, og der ville ikke ske en noget, hvis man lå bag din røv
Zette: What????

Åbenbart er min røv så stor, at den kan yde dækning for alskens farer. Godt nok ikke særlig flatterende.

Stockholm var...

  • Høj sol
  • Møde og møde og møde
  • Vildtpate og oksekinder
  • Kantareller
  • Nils Oscar Lager - virkelig dejlig svensk øl (troede aldrig jeg skulle skrive den sætning)
  • Alt for mange fristelser i morgenbuffeten
  • Møde med accent af norsk, svensk, færørsk, islandsk, finsk og dansk tale
  • Sorbet med vodka
  • Udsigt og røde kinder
  • Toppede brosten
  • Hyggesnakke med Hubbi
  • - bedre end forventet

torsdag den 8. oktober 2009

Har det godt. Stop.

Først havde jeg ingen netforbindelse i et par dage, så skulle jeg på kommunikationsseminar med alle kollegerne i 2 dage, incl. overnatning, fed fest og alt for meget mad. Så er det lige hjem og vende, så hente Hubbi og så ellers - sammen med Hubbi - til møde i Stockholm hele weekenden.

Vi skal vist være tjekket ind i morgen tidlig kl. 6, og så ellers møde hele fredag og hele lørdag. Er ret sikker på, at mødet bliver røvsygt, så det skal nok blive en frustreret mig, der er hjemme søndag.

Men Helmut er nu stadig en rimelig cute kat.

mandag den 5. oktober 2009

Heste på og i vejen

Ja, ja, jeg ved jo godt, jeg bor i en royal by. Men det besværliggør altså livet, når det meste af Fredby station er spærret af ridende politi, hestetrukne kareter, kavalleri, trutterut-musikanter, rød løber og blosterkummer midt på kørebanen.

Men det lykkes mig dog at komme fra stationen til gågaden, hvor det til gengæld ikke helt lykkes mig at komme uden om de mange frisklagte hestepærer.

Hvad der var los. Tjahh, i følge den officielle kalender var det noget ambassadør-besøg fra Finland, Ukraine, Letland, Belgien og Østrig. Lyder lidt som en deal, der lige skulle overstås, eller også er de nyudnævnte, for jeg har da svært ved at se sammenhængen i netop de lande.

Jeg bør vist holde fri

Jeg har godt nok fridag i dag, men jeg havde lidt planer om lige at få kigget på et par småting og forberedt mig til et møde i Stockholm i weekenden. Et eller andet siger mig dog, at jeg måske alligevel bare skal holde fri?


- og desuden har Helmut-frønsen fået hang til at lægge sig på kontorstolen bag min røv og så sætte skiftevis den ene og den anden sømbeklædte kattepote i mine baller. Hvad skal det nu til for? Katskidt!

søndag den 4. oktober 2009

Ko i øl

Vi skal have gæster i aften. Jeg ville have lavet Osso Buco, men så mente den lokale biks, at de ville sælge det til andre end mig. Til gengæld lå der en lille halvanden kilos oksetykkam og tiggede om at komme hjem og få varmen hos mig.

Jeg kan ikke li rødt oksekød. Men sådan en gammeldaws oksesteg, der har simret i timevis, er jeg stor fan af. Lidt nyt skal der dog ind over, så det bliver ikke kogte kartofler, brun sovs og grønne bønner, som jeg fik i min mormors gode køkken.

Jeg har lavet en grov mos af pastinak, persillerod, Folva-kartofler (man er vel fra Lolland og ved noget om, hvilke kartoffelsorter der skal vælges til hvilke formål) og en anelse porre. Efter god kogning blev de håndrørt med lidt fløde, lidt smør og salt. Hurtig indskydelse fik mig til at smide et par håndfulde grofthakkede mandler ned i. Op i et stort fladt fad, der skal i ovnen og lunes og få sig en sprød skorpe inden servering.

Oksetykkammen skal lige straks brunes meget grundigt, krydres med salt og peber, der kommer et par gode hvidløg og et stort løg ved. Og så skal der hældes en god mørk stout-agtig øl ud over - har endnu ikke været i skuret og set på hvilken, men hvis jeg kan finde en med undertone af kaffe og sirup vil det være godt for mig.

Efter ide fra Klidmoster havde jeg også planer om at tilsætte et strejf af lakrids i form af lakridspulver, som er bestilt på nettet. Men selvom det blev bestilt i mandags, synes leverandøren ikke, at jeg skulle have det endnu. Bittert, men jeg må vel så tænke anderledes.

Nå, jeg skal i køkkenet. God søndag!

lørdag den 3. oktober 2009

Helmut MUSeberg

Så har vi fået en Helmut i huset. Det holdt hårdt. Turen hjem mindede mig om første linje i en Dan Turell roman: I blod, sved og lort blev verden til. Eller i hvert fald lykkes det Helmut at blive så grundangst, at han først lavede en pæn flüssig-bæ i transportkassen - heldigvis på et håndklæde, der kunne fjernes. Lidt senere måtte Helmut-staklen så kaste op i kassen - heldigvis på en skumgummipude, der også lige kunne fjernes.


Noget af vejen hjem sad jeg derfor med Helmutkatten i hånden, uden for kassen, mens HJEGM kørte wie Tod und Teufel. Resultat da vi nåede Fredby: En meget bange, stortmiavende Helmut og 2 voksne mennesker smurt ind i kattelort og katteopkast. Jow, jow.

Men herfra kunne det jo så også kun gå fremad, og det er også sket. Tøbting var ikke hjemme, da vi kom, og først senere på aftenen fik de hilst på hinanden. Helmut hilste Tøbting med dyb knurren og "boremaskine" (det lyder som en boremaskine i en etageejendom). Tøbting var fantastisk, han vendte blot siden til, ignorerede killingen, der skød ryg, og lod i det hele taget som ingenting.
Her til morgen leverede Tøbting så første mus til Helmut. Tøbting spiste halvdelen og efterlod resten. Så knap et døgn hos os, og killingen har fået smag for mus.

fredag den 2. oktober 2009

Den bedste bedsteveninde

Vi havde det godt i går sammen, bedsteveninden og jeg. Det blev til ca. 8½ times snak, madlavning, tedrikning, alvor, grin, hånlatter, sladder, tarmgas, kattenufling, madspisning osv.

Hun sover her naturligvis, og så har hun igen vist sig at være bedsteveninde, for da hun hørte, at jeg skulle forlade matriklen 6.45 for at være sikker på at være på arbejde til 8.30, hvor morgenmødet begynder, sagde hun: Jeg kører dig da bare. Så nu skal vi først afsted 7.30 - man ved jo ikke, hvad Obamas besøg betyder for morgentrafikken.

Nogle vil måske sige, det ikke er noget stort offer for bedsteveninden, men jeg ved bedre. Hun skal nemlig ikke selv på arbejde, hun er udpræget b-menneske, og hun hader at stå tidligt op.

Jeg er i gang med noget fedterøvstillæg i form af te-brygning, hjemmebagt brød og smør med den helt rigtige temperatur.

Hun er rar!

torsdag den 1. oktober 2009

Forventning og glæde

Jeg er glad. Jeg har det godt, teen smager vidunderligt, vejret er godt, vaskemaskinen snurrer og jeg har ting at glæde mig til.

I dag har jeg fri. I dag skal jeg blot lige være praktisk og træningsgal, så kommer bedsteveninden.

Der er indkøbt lammeculotte, og så går jeg og fedter med tanker om couscous m/pinjer og soltørrede tomat og måske lidt kartoffelværk til? Desuden er der lovning på æbler fra bedsteveninden, så en gang mos kunne da godt lige koges og lægges sammen med lidt makron?

Vi skal hygge, skal vi. HJEGM er jo stadig på kursus, så jeg er bagud med at tale.

I morgen er der først en kort arbejdsdag, så skal Helmut Museberg afhentes. Og så går vi ind i en ny æra, hvor Helmut skal møde Tøbting, og det er så spændende.

Livet er godt!

onsdag den 30. september 2009

Efterår i sengen

Det er tydeligt, at det er blevet efterår. Det mærkes i min seng.

Dels er HJEGM på kursus, og dels slæber katten det meste af en skovbund op i sengen hver nat. Måske mener katten, at jeg skal kompenseres?

Jeg er ikke overbevist om, at det er metoden.

tirsdag den 29. september 2009

Am Turme

Wär ich ein Jäger auf freier Flur
Ein Stück nur von einem Soldaten
Wär ich ein Mann, doch mindestens nur
so würde der Himmel mir raten.
Nun muss ich sitzen, so fein und so klar
Gleich einem artigen Kinde
Und darf nur heimlich lösen mein Haar
und lassen es flattern im Winde


- når ens egne ord er brugt op, må man godt bruge en andens.

mandag den 28. september 2009

Hvem er det største svin?

Da jeg gik til bussen i morges, regnede det. Det var koldt, det var mørkt og så røvsygt som det kunne blive.

At der kørte en varevogn så tæt forbi mig, at den sprøjtede en gigantisk vandpyts beskidte, kolde vand over mig fra livet og ned, gjorde ikke min morgen bedre. Heller ikke udsigten til at begynde dagen i våde, beskidte og koldtklæbende cowboybukser formildede mit sind.

Det gav minimum af forløsning, at jeg råbte SVIN lige så højt, jeg kunne efter varevognen.

Jeg forventede halvt om halvt, at han ville bakke tilbage, rulle vinduet ned og sige: Så skulle du lige se dig selv! Men den forsmædelse slap jeg dog for.

At det ikke skete, var dagens klimaks.

Scheissleben!

søndag den 27. september 2009

Dagens ret: Eksploderet gryde

Jeg skulle bare lige lave sådan lidt bolognese til noget pastabøvs. Jeg har fra Svigerfar tiltusket mig et sæt Polarisgryder af den gammeldaws kobber-slags. De er gode til gas og gode til mig.

Dem har jeg nu brugt i 5 år.
Men da jeg nåede til bruningen af kød efter løgene, så lød der pludselig nogle høje smæld, og så fik gryden en bule. En pænt stor bule endda. Inderbunden hvælvede sig simpelthen væk fra yderdelen i den ene side. Udenpå var gryden flad som vanligt, men inden i, så den sådan ud:

Nu skal det undersøges, om der er livstidsgaranti på skidtet, for jeg kan da ikke lave mad i sådan en svend - eller hey, har nogle erfaringer med gode gryder til gas? For så kan det da være, at jeg skal på shoppetur.

Vand, kalk og forskningsforsøg

HJEGM har været i sin spendertrusse. Han har indkøbt og monteret sådan et "få kalken til at forsvinde"-aggregat.

Jeg er ikke overbevist. Jeg kan godt læse mig til, at Teknologisk Institut har undersøgt det, men jeg tænker, hvorfor stole på højteknologien, når man kan være lavpraktisk?

Derfor har jeg nu fremsat to plastickrus, hvor der er lidt vand i det ene. Der er påskrevet dato og sat en streg, hvortil vandet gik. Vandet skal nu fordampe. Om ca. 2-3 uger, når den der "kalk-forsvind"-tryllestav har virket på vandet i hele matriklens system, så hælder jeg samme mængde vand i det andet krus og lader det stå lige så længe.

Forventet resultat: Enormt meget mere kalk i det første krus end det andet, for så virker det. Er der lige meget kalk i begge krus eller måske endda mere i andet krus end det første, så er HJEGM blevet narret. Så simpelt er det.

To be continued.

MGP = FGP

Jeg fik lige zappet forbi MGP 09 i går, netop da de viste alle ti finalister før afstemningen.

Måske skulle de bare erstatte det der M? Jeg mener, melodier var der da absolut ingen af. til gengæld var der fyldt med piger og drenge, der ikke måtte være piger og drenge men skulle være voksne med hår, make-up, selvoptagethed og selvdyrkelse. Og at kunne synge rent er i åbenbart heller ikke et kvalitetstegn.

Man kunne jo så lade det der M erstattes af F, der kunne stå for Fordummende, Forargeligt, Forfladigende, For meget eller slet og ret Fuck.

torsdag den 24. september 2009

Tis på tungen

I Holland siger man ikke, at noget smager, så englene synger.

Man siger i stedet, at det smager som om en engel har tisset dig på tungen.

Det er eddermame mærkeligt og lidt klamt.

Awesome - eller hvordan?

Lotten har tagget mig, og det er altid en udfordring at få stukket et tema ud. Det er noget med"I am me. Don't like? I don't care" og så ellers ti små eller store sandheder. Det har ført til en masse gode ideer i nat mellem 2 og 3, men jeg gad ikke stå op og skrive ned, så nu er der kun de kedelige sandheder tilbage. Værsgod. Nyd eller skyd.

  1. Jeg tør ikke se film, hvor der er hunde, der går amok, som fx I Am Legend - her nåede jeg ca. 7 minutter, før jeg var ved at græde af angst og måtte gå
  2. Jeg kan godt føle mig fordømmende over for overvægtige - om end jeg selv har vejet 20 kilo for meget. Jeg ligger under for den der "du kan da bare tage dig sammen, hvis du vil" - selvom jeg ved, det ikke er rigtigt. Så jeg holder min kæft
  3. Jeg har nedsat syn, og det skammer jeg mig over, når jeg fx ikke kan genkende folk, og folk tolker det som snobbethed
  4. Jeg elsker at læse korrektur på andre folks tekster, og jeg kommenterer med stor glæde andre folks "talefejl"
  5. Indtil jeg var ca. 25 var jeg bange for børn, jeg ikke kendte. Jeg vidste aldrig, hvad jeg skulle sige til dem, og jeg har aldrig været dikke-dikke-typen.
  6. Jeg har engang spist stegt bjørn og tørret gemse på en restaurant i Slovenien. Det var super lækkert, især bjørnen
  7. Jeg har aldrig set et afsnit af et Realityshow. Jeg er ikke engang helt sikker på, hvad det er
  8. Jeg foretrækker hvidt brød frem for rugbrød, og jeg har kronisk dårlig samvittighed over det.
  9. Jeg er ikke altid så god til at holde på hemmeligheder, som jeg gerne ville være. Jeg synes ofte, de er så spændende, at de bør spredes ud til folket
  10. Jeg har en madspalte i en ungdomsforenings medlemsblad, der udkommer 3 gange årligt. Strange fordi jeg er for gammel og ikke kan følge en opskrift

Og så skal jeg jo til taggeriet. Og jeg tagger muligvis nogle, der allerede er tagget, men overblikket mangler på det punkt, så take it or leave it: Kagekone, Samlings, Berliner, Tankehal, Husejer og Maja K.

onsdag den 23. september 2009

At nyde uden at yde

Jeg har tiltusket mig plads på Sifkas og Piskerisets kagekalas. Det er jeg ret glad for. Tænk, at jeg blot skal hidbringe mit luksuslegeme til et sted på Amager, aflevere 40 kr. og så ellers blot spise kage - og måske drikke te?

Men måske er det noget med, at de ved, hvor ringe jeg er til at bage, at jeg sådan bare skal komme og nyde uden at lave noget som helst. Jow, måske tale en del mellem bidderne? Og DET kan jeg godt.

søndag den 20. september 2009

Sure bestøvningslege

Ved fødselsdagsfesten lykkes det os at blive begavet med 3 hindbærbuske, 2 solbærbuske, 2 ribsbuske og 1 blåbær.

HJEGM har derfor etableret (læs: gennemgravet, luget, kultiveret og vandet) et langt bed med ribs, sol- og hindbær.

Det viste sig så, at sådan en blåbærsvend helst skal have en kammerat at lege bestøvningslege med, og desuden skal den ned i en god sur jord for at blive glad. Det krævede derfor endnu et bed.

Efter en lille rask tur til det næsten lokale plantecenter blev et nyligt erhvervet gavekort derfor omsat i endnu en blåbærkrabat og et sæk sur jord. Okay det kræver så nok lige to sure sække mere, men det er så godt som gjort.

Jeg håber så blot, at Blåbær Goldtraube vil elske at kaste sit støv på Blåbær Bluecrop - og omvendt.

Kan man så ikke forvente at skulle søbe Blueberry Daiquiri om et lille års tid?

Når mænd ser pigefilm

Jeg tænkte i går, at jeg da godt lige - in memoriam af mest sexede mand i 1991 - kunne se den der beskidte dansefilm. I forgårs valgte HJEGM at gense Bourne Ultimatum - og den genser jeg også altid gerne, men i går var det så mig, der valgte skærmkiggeri.

Nå, men vi sidder den med øl i glas, benene oppe, og vi når til scenen, hvor Baby erklærer Johnny sine følelser for første gang, og det er så uendelig følsomt og absolut nødvendigt, at jeg lader tårene få frit løb ad kinderne.

I det samme hører jeg så HJEGM sidde og tromme på sit maveskind med sine hænder.

Han forstår bare så meget at ødelægge en god pigefilm med sine kedsomhedsattituder.

lørdag den 19. september 2009

Svin, øl og græs

Fredag eftermiddag begyndte med mig siddende på terrassen med kølig hollandsk hvede i glas, benene oppe og sugende efterårssol til mig.



Imens blandede duften fra nyslået græs sig med duften fra grillen.



Lettede man på låget, så man et stykke svin, der langsomt blev sprødt og saftigt, omgivet af et par overskårne, kernefjernede hokkaidoer og senere flankeret af broccoli og rosenkål på spyd.

I sandhed en god begyndelse på en weekend.

torsdag den 17. september 2009

Købt eller solgt?

I Holland er huse og lejligheder ikke til salg. De er til køb.



Det er nu i grunden også meget mere logisk, for den der kigger på skiltet skal jo købe ikke sælge.

Jeg elsker den slags sprogvariation.

onsdag den 16. september 2009

Rotterdam i højden

Vi har haft en god ferie i det hollandske. Mandag tog vi til Rotterdam og var dels på en havnerundfart og så en mikrodel af Europas største havn, hvor der var skilte med 1007 der så blev et tal mindre for hver kilometer ned af floden gennem Tyskland til Schweiz, hvor et skilt eftersigende ville vise 0 km. Med andre ord imponerende, at man kan sejle 1007 kilometer ad samme flod gennem Europa.


Efter sejlturen tog vi en tur i Euromast. Her skulle man ikke have højdeskræk, for dels var der udsigt - i fri blæst - fra forskellige platforme omkring 96 meter, og dels var der udsigt fra en slags glaselevator, der kørte rundt om det øverste af tårnet. Her kunne man sidde med ryggen mod masten og kigge gennem panoramavinduerne og nyde udsigten. Der var endda også et par vinduer i bunden af elevatoren, så man kunne se direkte ned. Når man nåede maxhøjden på 185 meter gled elevatoren langsomt ned igen, mens den stadig kørte rundt, meget smukt. Og som billedet viser havde vi fuldstændig perfekt vejr til den slags fornøjelser.

lørdag den 12. september 2009

Lunken steg med brændt sukker

Nu er jeg så ikke særlig overbevist om, at det var en så glimrende ide at lave flæskesteg i et fremmed køkken. Kort efter sidste indlæg, tænkte jeg, at jeg hellere måtte kigge til svinet - der nu havde stået i ovnen i ca. 1 time. Jeg undredes over, at hele køkkenet ikke duftede af steg, og jeg stak poten ind til dyret: Kold ovn - faktisk kun varme fra lampen i ovnen.

Jeg fik råbt på to X-boksspillende herrer, og de fik undret sig, kløet deres hager, kigget i diverse manualer osv, og ingen løsning fandtes. Indtil vi opdagede, at stegetermometeret, som vi havde proppet i dyret, gjorde at ovnen ikke lukkede helt tæt, og da der var tale om en kombiovn ville den ikke køre med åben låge. Termometeret ud, og senere kom der et programskift til, så dyret fik over-undervarme med grill i stedet for blot overundervarme. Det satte heldigvis gang i processen.
Desværre satte det så meget gang i processen, at der ikke var meget væske tilbage til sovs, faktisk bare en gang fedtet stads, men der blev så hældt mere vand ved, der kunne bruges til sovs, der dog ikke kom til at være så smagfuld som ønsket - men dog absolut spiselig.

Next stop brune kartofler, hvor sukkeret brændte, fordi jeg jo er vant til gas og ikke keramisk - nå, ny omgang på, og større forsigtighed lig med mindre varme.

Så var vi ved at glemme at varme rødkålen, men til sidst kom alt på bordet - ikke den bedste steg med sovs, jeg har lavet, men absolut spiselig - og sværen var sprød.

fredag den 11. september 2009

Alkmaar og Edam - bygninger og ost

Vi ankom til vennerne i Almere i går aftes - pænt okay at bo hos en computer-haj, så man er online 2 minutter efter ønsket er fremsat.

Det er over et år siden os kvindfolk har set hinanden og det er over 2 år siden herrene har mødtes. Jeg havde helt glemt, at de er så nemme at være sammen med, har så fin en humor og i det hele taget bringer god stemning frem.

I dag besluttede vi, at vi ville køre til Alkmaar, der skulle eftersigende være ostemarked. Det var der også fra maj til begyndelsen af september, så det var netop slut. Men Alkmaar var skam yderst nydelig, så vi fik set en masse på byen, besøgt en cafe, rystet på hovedet af de andre turister og nydt stemningen i det fine sensommervejr.


Herefter kørte vi til Edam, der jo også byder på ost, der var en lille ostebiks, men ellers stort set ingen forretninger. Vores værtsfolk fortæller, at byen bliver behersket af kirken, og det kan da forklare de manglende turistfælder - ikke engang et postkort kunne de byde på. Men ost fik vi købt. En Edam med sort peber, en med pesto og en ganske ordinary one. Og disse beslutninger blev naturligvis først taget efter mange smagsprøver.


Så gik turen tilbage til værtsfolkene, der dog ikke var hjemme, så vi gik i gang med at lave Flæskestegen med det fulde program. Nu står stegen i ovnen, de hvide kartofler er skrællet, de brune er parat til sukkerlag, rødkålen skal åbnes, og sovsegryden fundet frem. Var noget hæmmet af ikke at kunne finde groft salt nogle steder, men måske kan man lave sprød svær med fint salt? Time will show.

onsdag den 9. september 2009

Flytning

Vi rykker teltpælene op og smutter til Holland til tirsdag aften.

Til gengæld kommer Effektiviteten Selv og passer den forkælede Tøbting, der allerede ser frem til, at den rare dame er der hele tiden, og måske gider gå i haven med ham, kæle, uddele kødpinde og i det hele taget give kattedyret udelt opmærksomhed.

Vi har indkøbt en 2-kilos kamsteg, rødkål, en ny æske småkager, hybenmarmelade, boblevand, rødvin og kulør. Det må ku gøre det.

Guidebøger, GPS, kørelakrids osv er pakket. Nu skal der bare lige restetømmes boblevand fra gårsdagens fødselsdagsfejring, soves et godt put, og så er vi på vej...

Take care!

tirsdag den 8. september 2009

Skal vi synge fødselsdagssang?

Zette har fødselsdag
og det har hun jo, og det er i dag
Zette har fødselsdag
og det har hun jo i dag
Og hør nu her, hvordan vi alle hulke vil
og hør nu her, hvordan vi tude vil.
For Zette er i krise nu, hun fylder fyrre år i dag
for Zette er i krise ja, hun fylder år i dag
Hey!

mandag den 7. september 2009

Hvad skal der ses i Holland?

Vi smutter til Holland om nogle dage.
Any-must-see-and-do i det hollandske?

- gerne andre forslag end van Gogh museer.

Man ved, man er gammel...

... når det tager 3 dage, før man er frisk efter en fest, hvor man ikke en gang var fuld.

fredag den 4. september 2009

Almost there

Efter en mindre krise i går, fordi teltet ikke kom torsdag men først fredag, så tror jeg nu, at der er ved at være styr på det. Vi er vist ret godt med.


Der mangler lige glas, som var smuttet i første ombæring med telt og serviceudlejningen, men det hører jo til i petitesseafdelingen. Til aftenens program hører vist derfor kun at slice 3 pølseting til natmaden og ellers bare få slappet af - og måske lige kreere en anelse sundere aftensmad end i går, og også med et planlagt mindre sprutindtag.
Hvis den blæst så løjer lidt, og hvis der bliver skruet lidt op for varmen, så skal jeg faktisk ikke ønske mere. God weekend.

Godt vi ikke har børn...

... for i går bestod vores aftesmad til 2 personer af: 1 pose Kims chips, ½ bakke småkager, 1 flaske hvidvin, 3 Royal classic (HJEGM) og 1 Krenkerup Hvede (Zette).

onsdag den 2. september 2009

Bør jeg få krisehjælp?

Nu er det jo sådan, at jeg runder de 40, om mindre end en uge. Det er åbenbart meget hyppigt, næsten forventeligt eller måske ligefrem prestigefyldt - nej, ikke at fylde 40 - men at gå i krise over det.

Jeg ved ikke, hvor mange forskellige i omgangskreds, kolleger, slagterekspedienter og den slags, der har spurgt mig, om jeg har krise.

Jeg ved ikke af, at jeg har det, men jeg har heller ikke så stor erfaring inden for kriser. Jeg kan da have et lidt problematisk forhold til de - stadig næsten usynlige - grå hår, men er det en 40-års-krise? Eller er 40-års-kriser mere noget med gråd og depression eller nøgenhedskurser og jordomsejling?

Det er da lige før, jeg er ved at få krise over, at jeg ikke er i krise...

Hvem har ekstra pløkker?

Jeg vågnede i nat ved, at jeg lå og jamrede Hvad skal vi gøre? Hvad skal vi gøre? Hvad skal vi gøre?

Ved at fortælle om det, håber jeg, at det ikke går i opfyldelse:

Jeg drømte nemlig, at det 54 m2 telt i haven væltede ned over gæsterne. Desuden var det transparant blåt, hvad jeg - i drømme - faktisk syntes var ret nydeligt.

Hmmmm...

mandag den 31. august 2009

Småkagetrip

Vi skal snart besøge de hersens venner i Holland. De vil gerne have, at vi medbringer lidt dansk - gerne mad. Vi ved, at de er vilde med hybenmarmelade, så det er indkøbt. Vi ved også, at hollandsk madkultur er så godt som ikke eksisterende, så planen er også at medbringe det fulde program til en omgang flæskesteg med brun sovs, rødkål og surt.

En kollega foreslog så også lige, at en røvfuld Danish Buttercookies måtte være et hit. Da jeg mener, at vennernes tænder er rimelig søde, så tænkte jeg da: Jep, god ide. En lille smut hos den lokale dagligvarerpusher, og jeg er netop hjemkommet med en æske blandede småkager a la ca. 13 kr for 250 gram.

Men jeg synes, de lissom så lidt rodede ud, nu jeg ikke kunne få de traditionelle i dåse, og så kom der pludselig en lille flænge i folien rundt om pakken, og så skulle jeg bare lige se, om vaniljekransene smagte, som da jeg var barn, og jeg ved ikke lige, hvad der skete, men det bliver vist temmelig nødvendigt at indkøbe en ny kasse til værtsgave, for den jeg kom hjem med er blevet lidt halvtom, og det var også bare fordi, folien gik i stykker, og hvorfor kan jeg overhovedet li den slags? Eller rettere, hvorfor føler jeg pt stor trang til at æde det meste af pakken, jeg mener, det smager jo ikke andet end sødt og sprødt

Men vigtigst: Kan jeg give min kollega skylden?

lørdag den 29. august 2009

Når Basic Math er for svært

Jeg kan godt li opinionsundersøgelser, quiz-spil, spørgsmål in general. Den kløgtige sejler gjorde på et tidspunkt opmærksom på muligheden af at øge sin viden og samtidig gøre en god gerning via denne fænomenale side.

Og jeg må vel nærmest sige, at jeg er hooked. Jeg er vild med, at man kan lære noget, fordi den efter lidt tid gentager de spørgsmål, hvor man har svaret forkert.

Min selvkonkurrence viser, at jeg er superhaj i tysk, at det også går nogenlunde okay med det engelske, det er ganske fint med hensyn til geografien, men matematikken, der halter jeg godt nok.

Jeg føler mig noget stødt på egne vegne over, at jeg virkelig har store problemer med at komme op på niveau 10 i Basic Math, men jeg må jo erkende, at der er noget i de der brøk- og decimalregnemetoder, der er fuldstændig gået fløjten siden 1987, hvor jeg havde min sidste matematiktime.

Jeg fik dog stivet mig en smule af ved at snuppe den italienske kategori. For her kom jeg op på niveau 10 og blev der - tilfredsstillende, når nu jeg aldrig har lært italiensk. Basislatin fornægter sig ikke. Alle burde lære latin - genindfør det straks!

Og hvem kan repetere tæller gange nævner, minus divideret med minus gir minus, eller hvordan dytten det nu er?

Er Follett trivi-lit?

Jeg havde en diskussion med en kollega om Ken Follett. Hun mente helt bestemt, at man godt kunne betegne hans bøger som triviallitteratur, fordi de var så spændende og fængslende, at man havde svært at lægge dem fra sig. Desuden syntes hun, at personerne var meget ensidigt skildrede, og altså karakteriseret ved at være enten usigeligt onde eller usigeligt gode.

Jeg var og er absolut ikke enig. Jeg mener, hun har misforstået begrebet triviallitteratur. Det er rigtigt, at Follett er fængslende og letlæst, men det gør da ikke ham til en trivialforfatter. For så kunne man jo sige det samme om Rowling, og det ville hun trods alt ikke.

Alene ud fra det perspektiv, at Follett som regel har flere forskellige personers historier løbende paralelt, vil da gøre det for avanceret til at kunne sætte det i bås med ugebladsromaner. Folletts tekniske skildring af fx arkitekturen i Jordens søjler og Uendelige Verden vil da få en hver romanbladslæser til at gå kold.

Enten er scient.pol.-kollegaen lige så illitterært, som hun er høj og langhåret, eller også er jeg bare en påståelig gammel kone, der engang i det forrige århundrede har læst Nordisk Filologi.

torsdag den 27. august 2009

Fatsvage kværnekone

Det lokale apotek huser en salgskvinde, hvor det ikke er begavelsen, der har gjort hende rummelig bygget. Hun er typen, der kommenterer ALT. Dette er ikke nødvendigvis nogen positiv oplevelse, når man handler medicin og intime produkter. Hun skvadrer op med høj, gnæggende stemme, stønner rundt i biksen, skal være med i alle ekspeditioner i stedet for at koncentrere sig om sin egen kunde.

Jeg har længe haft det skidt med hende, men i dag var hun da virkelig mere en almindelig fatsvag.

Da der ofte er umanerlig lang ventetid (læs: 20-40 min) på apo'et, samler jeg som regel mine indkøb til et større. I dag afleverede jeg således 3 recepter, og 1 af dem indeholdt 2 produkter, hvoraf jeg kun skulle have det ene. Jeg afleverer alle recepter og siger: Jeg skal ikke have xx. Med høj klar stemme.

Fatsvage skvadremutter replicerer: Skal du så have alt det andet?

Jeg har lyst til at sige: Ja, hvorfor fanden tror du ellers jeg giver dig 3 recepter - tror du bare, jeg vil vise dig, hvor mange jeg har?

Jeg får dog bidt mig lidt i tungen, men kan alligevel ikke holde et: Ja, ellers ville jeg ikke have givet dig dem tilbage efterfulgt af et kæmpe sakistisk smil.
Og så er det Mutter fatsvag svarer: Nåe, nej, men det er jo ikke altid, det er så logisk.

Her undlader jeg at svare, men jeg tænker dog et: Nej, for dig er alting vel en uløselig gåde...

Da hun lidt efter siger: Nu går jeg ud bagved og henter alle dine ting, må jeg simpelthen tælle til 10 meget langsomt. Hvad tror hun, jeg tror, hun skal? Ud og spille ludo? Hun ville i så fald med garanti tabe....

Høsthad

Jeg er ikke tilfreds med høsttid. Jeg er faktisk begyndt at hade høst en smule. I hvert fald når den rykker så tæt på som på marken lige ved siden af naboens hus. Jeg mener, det larmer og støver, men det ku måske nok accepteres. Men Tøbting blir som forvandlet - eller måske ikke lige frem forvandlet, men i hvert fald går hans jagtinstinkt fra liggende potentielt under overfladen til absolut udøvende - konstant.

Alle de mus, som høsten har gjort hjemløse, tager Tøbtingen sig af. Han er gavmild med huslyen, for finder de ikke vej direkte i hans småfede men lune vom, så synes han da godt, de må bo lidt i stuen eller soveværelset.

Tøbtingens legen-med-frøer-indendørs-periode er nu overstået, for det afslørede HJEGM's støvsugning i går: Lissom jeg ikke har brug for kælemus i vasketøjskurven, så har jeg faktisk heller ikke brug for indtørrede frøer under klaveret.

Møgdyr!

4 år skal vel også fejres?

Så er der gået endnu et år, og selvom bryllupsdag ikke er den største mærkedag i vores fællesliv, så skal sådan en lejlighed da ikke gå til spilde. I aften skal der prøves (for os) nyt spisested. Så middagen forventes indtaget i Helsingør.

Hvis stedet og maden er god, bliver det med garanti en skøn aften. Det selskabet jeg har, er jo godt, det ved jeg, og mon ikke også vi slår et fælles smut ned af memory lane og lader tankerne dvæle ved dagen for 4 år siden, hvor der var højt hår og hele baduljen?

tirsdag den 25. august 2009

Italiensk ligestilling

I dag kom der en og satte sig bag mig i toget - personen var usynlig for mig. Alt foregik larmende, bordet blev eksploderet ned fra sine hængsler, noget ikke-så-rart-lugtende mad blev smasket ned, der blev slubret kaffe, efter lidt tid blev der slået en øresønderrivende, absolut ikke tilbageholdt bøvs.

Så ringede vedkommendes mobil, og jeg blev uhyre overrasket over at høre en spinkel kvindestemme pludre løs på noget, der for mig lød som italiensk.

Jeg har jo længe vist, at italienske mænd er nogle svin, men nu må jeg da vist lave ligestilling på området og indføre samme fordom om kvinderne.

Velbekomme!

Den længste dag

I går blev for lang.

Først lige arbejde hvor jeg begyndte 7.10. Om eftermiddagen skulle jeg og en kollega til noget afrunding efter den store kongres. Det skulle holdes privat hos en af lægerne i detalje-kræse-villaen i Søllerød. Det betød, at kollega hentede mig på arbejdet 16.25. Herefter kørte vi til afrundingsmøde.

Vi kunne heldigvis se det yderst underholdende i, at de andre 5, der skulle være kommet, havde meldt afbud - de sløve bananer. Så der sad vi hos den søde læge og spiste emmerys overhængt med laks og dild, emmerys med fuldfed brie og lidt kølig hvidvin. Jow, jow.

Siden kom HJEGM og hentede - eller det vil sige, at så blev han jo budt på kaffe og skulle lige se, om han kunne finde en løsning på et dørklokkeproblem. Vi kom afsted ved 19.30 tiden fra den flinke læge.

Herefter - nu vi jo næsten var i Sjangtofte - ku vi jo lissågodt tage i IKEA. Vi skulle bare lige have lidt servietter, lys, dug, sugerør og den slags. Det viste sig også at være et okay tidspunkt, for der var reduceret i menneskemængden, selvom der var en del flere, end jeg havde forventet mandag aften ved 20-21-tiden. Nå, men vi fik købt rødt stof til dug, røde servietter og hvide lys i glas.

Hjemme i Fredby gik det direkte i seng, hvor jeg vågnede en time senere med krampe og derefter dårlig mave. Hmmmm

I dag må godt blive kortere og ende bedre.

mandag den 24. august 2009

En anderledes begravelse

Vi var til begravelse i løbet af weekenden. En i HJEGM's familie skulle begraves fra Nørrebro. Det blev en anderledes dag. For det første var vi lige ved at komme for sent, da gartneriet havde glemt det ene bånd på bårebuketten, og vi derfor måtte køre som Tod und Teufel til byen. At komme for sent til en begravelse er virkelig no go.

Ad lidt for forbudte veje, mod ensretnngerne osv, nåede vi dog heldigvis kirken i tide. Afdøde havde været kirketjener der i 20 år, og denne tilknytning satte virkelig spor i højtideligheden. Ud over at være tilknyttet pladsens kirke, hjalp han også til i den katolske i nærheden, så der var også en katolsk præst til stede - altså to præster der skiftevis tog sig af ceremonien. Der var desuden en tidligere kollega, der talte meget fint ved kisten. Kirkesangeren sang "What a wonderful world", som var udtryk for afdødes livsholdning og en af yndlingssangene.

Inden smørrebrød og kringle i krypten blev kisten naturligvis båret ud til ligvognen, og så havde afdøde bestemt, at han ville køres 3 gange rundt om Blågårds Plads. Den første runde gik de to præster og hele følget bag vognen, og herefter tog vognen 2 gange rundt, mens følget stod og så til.

Jeg kunne dog ikke lade være med at undres over, at folk på pladsen, der ikke var en del af følget, gladeligt trak cykler gennem følget, krydsede ind foran og i det hele taget var ligeglade. Ikke at de skulle tage del i det, men en anelse respekt, ville jeg da have udvist.

Men måske troede de blot, det var en slags kulturgimmick?

lørdag den 22. august 2009

Hvor sat kan man blive?

Tænk, at jeg gjorde det. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg ville gøre det. Andre mennesker bruger deres lørdage fornuftigt og morsomt. Jeg tager guddødme hertil. Der er 200 km hver vej, der er rædsomt dernede, der er fuld af masende svenskere, stupide danskere og sure tyskere. Det er uskønt, næh, direkte hæsligt, men det er billigt.

Vi skulle jo shoppe til den opkommende festivitas, og vi regnede ud, at vi med færge og das ganze Schweinerei vel har sparet ca. 1000 dask. Dem kan man jo få lidt pænt Masai for, så det er vel ved at tage med? Men hold da kæft, hvor er det et frygteligt sted. Vi kom hjem med øl, sodavand, hvidvin, rosevin, boblevand, gin, whiskey, peanuts, choko-barer, blandede slikkasser og 2 kg mandler. Og det var, hvad vi kørte for.

Turens højdepunkt var en omvej på 15 km, hvor vi lige kunne nasse frokost, masser af hjemmedyrkede grøntsager, snak og leg med møgbørnene hos Hubbi. Havde det ikke været for denne omvej var jeg vel endt ligeså hysterisk, som jeg nødvendigvis må føle mig, når jeg foretager mig noget så stupidt på en lørdag.

torsdag den 20. august 2009

Fra negativliste til positivliste

I dag har jeg kunnet flytte et punkt fra "har ikke en skid tjek på"- listen til "total tjek på" listen. Jeg shoppede lige lidt påklædning.

Den lille grumme dame med de fornærmende komplimenter, som HJEGM siger, jeg ikke må besøge, havde nemlig lige lidt af yndlingstøjet. Jeg oplevede endda at måtte sige min favoritreplik til en tøjekspedient: Har du den her i en størrelse mindre? Succes.

Men hjem kom jeg med den fineste sorte bluse med grønne blade, der er bindebånd, udskæring, taljering og festivitas over det hele.

Desuden hjemkom jeg med en langærmet, grøn kjoleting med læg og fornøjelser. Den var jeg dog usikker på, og jeg sikrede mig, at jeg kunne komme ned med igen, hvis den foran eget spejl med bedre lys fik mig til at ligne den mest yndede pasform: ensækkartoflerdererstoppetforkert.
Men Kermitkjolen bestod med glans. Jeg var da bare så meget pænt for lækker i det outfit.

Nu skal jeg så bare vælge hvilken der skal på på den store dag.

Festarrangørens lister

Har tjek på:

  • telt
  • stole
  • borde
  • service
  • menu
  • rødvinen
  • tilsagn og afbud

Har næsten tjek på:

  • øl og sodavand
  • hvidvin og rose
  • Slik og chips
  • Servietter, duge og lys
  • Velkomsttale

Har ikke en skid tjek på:

  • Serveringspersonale
  • Bordplan
  • Musik
  • Påklædning

tirsdag den 18. august 2009

Nothing to see?

Vi skal besøge gode hollandske venner i september. Vi kører derned og skal naturligvis se en masse. Eller måske alligevel ikke.

Jeg tænkte så småt at forberede lidt. Jeg ved de bor i byen Almere - og den var nem at finde info om. Vi skal da vist ikke besøge Almere for dens antikke købstadslook, for det fremgår, at byen er 7 år yngre end mig. Hvor mærkeligt er det lige?

Nå, men jeg lurede videre, mens jeg tænkte, at Almeres officielle hjemmeside garanteret kunne byde mig gode ideer til sightseeing. Men jeg blev noget bekymret over indholdet i dette link. Noget tyder på, at vi skal bruge Almere som base og koncentrere os om Amsterdam eller andet, hvis vi vil se noget som helst.

Any musts i Holland - set med danske øjne?

Kassedamens lagengymnastik

Mit lokale supermarked har en kassedame, der altid smiler venligt, desuden skvadrer hun en hel masse. Hun er typen, der kigger på en kundes varer og udbryder: "Guuud, er det frugtsalat. Det ku jeg også godt spise, måske skal jeg snuppe en pakke til frokost?" . Egentlig på en okay måde - og anonym kan man da ikke kalde hende.

I dag - min forestående højalder taget i betragtning - kom jeg med et hørligt suk, da jeg løftede kurven op til båndet. "Nå, da, det lød hårdt," kommenterede hun prompte. Jeg sagde, at det var det skam også, men at jeg vel ikke skulle pive, for jeg havde jo fri, og der sad hun.

Jamen, det gjorde hun så ikke ret meget længere, delagtiggjorde hun. Hun ville nemlig straks gå, fordi hun havde fået lov, ikke fordi hun havde fri. Hun havde fået hjernerystelse, og derfor var hun så træt. Jeg mente jo nok, at hun ikke måtte sove, men det var kun de første 24 timer sagde hun, og de var overstået. Men hun var faldet ud af sengen og havde slået hovedet mod sengebordet.
Så kunne jeg jo kun kommentere, at hun måtte have sengehest for lissom børnene, men næh, nej, hun havde skam ikke sovet. Den lagengymnastik kunne være farlig fortalte hun. Eller faktisk var det ikke lige imens, men bagefter, så der kom da ikke skår i selv aktens lyksaligheder, som hun kundgjorde for mig og resten af butikken.

Nu ville hun så hjem og sove, for det sagde hendes skat, at hun skulle. Jeg foreslog, at hun tog soveværelset og lod ham ligge på sofaen....

Utroligt så mange detaljer man kan få om andres privatliv blot ved at købe mælk og babykartofler...

mandag den 17. august 2009

Lugter dine drømme?

I nat drømte jeg om et toilet, der var stoppet, og da jeg forsøgte at skylle ud, kom indholdet af toilettet - det var efter en fest - op ad afløbet i gulvet. Det var pænt klamt at se på. Kan desværre stadig se billedet for indre blik.

Heldigvis var der dog ikke lugt på den drøm, hvilket fik mig til at tænke over, hvorvidt jeg nogen sinde drømmer lugte.

Det tror jeg faktisk ikke, jeg gør. Gør du?

Coldplay - what?

Altså alle ved, jeg er slow. Men jeg er åbenbart også mere slow end jeg selv troede.

Jeg er stødt på et par fjæsbogopdateringer, hvori ordet coldplay indgik - jeg undrede mig en del over, hvad det mon betød - koldspil, hmmm, nå men folk er jo til så meget mystisk. I dag var min fodterapeut meget søvning, fordi hun var kommet fra koncert i fuckingoutlaw Herning med coldplay, som jo så viser sig at være et band.
Jeg måtte surfe, og her afsløredes det, at bandet åbenbart kun er nyt for mig. Et hurtigt youtubebesøg afslørede herefter, at jeg vist ikke er gået glip af så meget - er det ikke rimelig mainstream pop - eller er jeg bare en kedelig gammel hejre?