onsdag den 29. april 2009

Snydt

I går hørte jeg så lige fra kollega, at der havde været show direkte uden for vinduerne på kontoret, mens jeg havde været på ferie.

Pt. er min arbejdsplads i gang med facaderenovering og udskiftning af vinduer.

Godt nok typisk, at det er mens jeg er væk fra pinden, at diverse håndværkertyper går og flasher bar overkrop og muskler på stilladserne udenfor.

søndag den 26. april 2009

Grillede boller

Den kreativeste er interesseret i aftensmåltider. Og jeg havde nu alligevel tænkt mig at prale med mit seneste hit. I går stod den på hjemmegjorte, grillede burgere. Jeg skulle jo alligevel bage nogle boller, da fryseren var tom for hjemmebag.

Jeg lavede derfor nogle grove boller (kornblanding, solsikke, fuldkorn og hvede), og lod dem hæve et par lange omgange. Da grillen var god lun, kom bagestenen på og 5 minutter efter bollerne. De fik 15+5 minutter under låg - blev perfekte, smagte ligesom ovnbagte bare uden brug af el-ovnen. Ren energibesparelse. Derefter hev vi bagestenen af og lagde bøffer på.

Det hele fandt sammen i en højere enhed med valgfrit tilbehør ved middagsbord og i mund.

Ikke sidste gang jeg benytter mig af, at der var gang i grillen til noget brødbagning. Oplagt og nemt.

lørdag den 25. april 2009

Engelske særheder

Der var mange ting, der var mystisk i det der England. Fx. havde de naturligvis tæpper - væg-til-væg selvsagt - i alle rum undtagen køkken. Det inkluderer så også badeværelser. Det er sgu klamt, for at sige det lige ud. Godt nok var det propre folk, vi boede hos, men alligevel. Til gengæld var samtlige offentlige toiletter + dem på restauranter forbavsende rene og velduftende i forhold til dansk standard - selvom det jo egentlig ikke siger meget, jo i forhold til Italien, hvor de er nogle svin, så gør det dog.

Nå, men tykke tæpper med små tæpper ovenpå kan garanteret indeholde pænt meget støv, uhumskhed og bacille, men det skal man nok ikke tænke så meget over. Sku dog mene, at det kræver en del mere af rengøringen.

I det hele taget synes jeg ikke, at de gjorde det særlig nemt for dem selv. Når der skulle spises, skulle bordet rykkes ud, der skulle underdug og overdug på, så kom pap-dækkeservietterne oven på dugen - en stor til tallerkenen, en lille til glasset/kruset og en kæmpe i midten til resten. Hele molevitten skulle så af igen efter måltidet, og sikken dog et besvær.

Sengetøjet var konsekvent med dobbeltdyne - af hensyn til natlige uddunstninger foretrækker jeg enkeltdyne, der er i min optik ikke meget romantik i at ligge og fise op ad hinanden. Der var minimum 3 enorme puder til hver person, plisseringer og blonder på betrækket og indlagt varmetæppe med mystisk stenhård, firkantet afbryderdims under højre vinge, når man lå på ryggen. Strange.

Der var bonsai-hække og buske i samtlige haver, der var pussenusse-til-pynt-for-naboens-skyld-forhaver overalt. Alle ikke-motorveje var skabt til max en bil i bredden, men til gengæld var der 2 meter høje hække på hver side, så udsyn var ikke-eksisterende.

De har mærkelige ord, som når pub-menukortet fx anbefaler "faggots" - jeg mener, hvem husker ikke linjen fra Dire Straits That little faggot with the earring and the make-up, yeah buddy that's his own hair... Godt nok er jeg frisindet, men at servere bøsser er da for mærkeligt. Det viste sig dog, at ordet i denne sammenhæng dækkede over kæmpekødboller i løgsovs - som var absolut anbefalelseværdige. Her var der lissom meget genbrug af ord

Ordet cup brugtes til min overraskelse ikke, når det galt te, med mindre det var i sammenhænge som Do you want a cup of tea? Ellers drejede det sig om mug, hvis det var i krus og china, hvis det var i kop. Her var der lissom for mange forskellige ord.

An english muffin har ikke en skid at gøre med en dansk muffin, for her er der tale om en slags krydderbolle til morgenmadsbrug. Til gengæld fik jeg på en cafe en Almond Muffin, og den var nøjagtig som en dansk muffin. Det er da ikke let.

Jo, jo, jeg har lært et og andet på en uges ferie i England.

Angloficeret

Så så man lige mig med en one o'clock tea bestående af English Breakfast Tea irørt en halv teskefuld citronkurt og en ginger biscuit (uhhmm). Utroligt så anglofil hun kunne nå at blive på en uge. Godt nok svært at skulle ændre selvopfattelse efter altid at have været total germanofil.

Nå, jeg foretrækker jo stadig god tysk Hefe-Weisse i stedet for en småflad engelsk ale. Så måske er alt håb endnu ikke ude?

fredag den 24. april 2009

Bristol uden Bristol

Her troede man så lige, man sku til Bristol. Men da vi nåede onsdag og dermed dagen før hjemrejse, måtte jeg jo sande, at det eneste vi endnu ikke havde set i det sydvestengelske område var: Bristol.

Vores dejlige værtsfolk boede 18 km syd for Bristol, og de første dage gik med sightseeing i omliggende byer og landskaber. Derefter drog vi til Dartmouth helt nede på sydkysten, hvor de har en lejlighed. En fantastisk by lidt oppe ad floden Dart. Den ku noget med tidevand, den der Dart-flod. Faktisk var der 14 METERS forskel på ebbe og flod. Pænt meget sku jeg mene. Her fik vi sejlet i værtsparrets sejlbåd (If we continue 16 hours in that direction we reach Bretagne...), holdt udkig efter gyselige måger, blev solskoldet på næsen og en masse andet.

Vi var i Bath Spa på sightseeing, og en lille halv eftermiddag i Brisol, hvor jeg dog lige havde et lille arbejdsrelateret oplæg og et møde, nu jeg var på de kanter.

Ellers har det været noget med en uhyrlig bunke te, masser af serials, toast, cream Tea in the afternoon, fish and chips, ale, sol, luft, ømme fødder, snak, snak, snak, grin og en masse andet.

Der kommer garanteret flere observationer og historier, når hovedet er landet, kameraet tømt, terrassen prøvesiddet og kattene gennemkælet.

torsdag den 16. april 2009

Ses!

Så drager jeg mod det engelske. Mangler lige at pakke, støvsuge, stryge, et bad, sandwichsmørring, gaveindpakning og lidt andet, men om et par timer er jeg på vej.
Kattesitter lever op til sit navn - ved ikke med hende, men kattene glæder sig.

Blogland: Vi ses om en uges tid"

tirsdag den 14. april 2009

Dyrisk kunst

Jeg er ved at lytte mig igennem forfatterens egen oplæsning af den fantastiske novellesamling Bavian.

Jeg har tidligere læst hende, men endnu et i rækken af fantastiske besøg inspirerede mig til at lyttelæse hende igen.

Det er forståeligt og fortjent, at hun har fået Nordisk Råds litteraturpris for novellesamlingen Bavian. Det er dyrisk og menneskeligt på samme tid. Det er nøgent skildret i stramt sprog, der gir skarpe billeder på nethinden.

Det er stor kunst.

mandag den 13. april 2009

Knolden knager

HJEGM og jeg kom til at lure forbi en bådudstilling i går. Vi har jo tænkt at købe en båd på et tidspunkt. Hmmm, det var skidt at lure på både, for nørj da, hvor fik vi lyst til at købe en båd. Men pengene er ikke lige til det her og nu - selvom jeg gør hvad jeg kan for at slagte finansgrisen - og der er tanker, der skal tænkes. Det knager i knolden, og der lures på hjemmesider, brugte både, nye både, både i Sverige og Tyskland, og, og, og...

Og her til formiddag kom jeg til at kigge - bare lige smugkigge - på min arbejdsmail. Og der lå lige en invitation til et 2-dages møde i Amsterdam i midten af maj. Hmmm skal, skal ikke. Skal sandsynligvis, men skal jo lige vende med chef, og skal lige vende med mig selv, hvad jeg har at bidrage med, men alene for at hilse på de internationale kontakter, hvor jeg kender lidt over halvdelen, kunne jo være fedt. Tænke, tænke. Knage, knage....

søndag den 12. april 2009

Bombetrussel?

I dag kørte jeg forbi en af de der meget fyldende cykelryttergrupper på landevejen. Jeg hørte lige en af de forreste sige til en anden af de forreste:

Jamen, jeg er en meget eksplosiv rytter!

Hvor er du, når du er væk?

Alle kender vist det der med at forsvinde ind i en skøn, skøn bog - her taler jeg skønlitteratur. Men har du af og til tænkt over, hvor du får handlingen til at foregå? Altså du lader dig lede af teksten, men fx: Hvordan ser klosteret i Kingsbridge ud, når du læser Jordens Søjler?

Hvis en roman beskriver et hus, vil jeg vove at påstå, at du primært forestiller dig et hus, du rent faktisk har været i fysisk - måske for mange år siden, og måske er huset sammenstykket af flere forskellige - men det kan genfindes i din erindring.

Personligt bruger jeg ofte det første hus, jeg kan huske min farmor og farfar boede i. Her foregik fx Bogtyven, da jeg læste den. Dog var gaden uden for en gade i Helsingør :-) Et andet ofte benyttet hus for mig er en af mine folkeskoleveninders barndomshjem - en gigantisk præstegård. Den gør sig godt til herskabshuse og københavnerpalæer.

Hvis jeg genlæser en bog, vil jeg vove at påstå, at den kommer til at foregå samme sted igen - også selvom jeg ikke med min bevidste hjerne ind i mellem læsningerne kan huske, at det var sådan. Og jeg ved heller ikke, hvorfor min hjerne vælger lige præcis det hus og de omgivelsern, den gør, når jeg begynder på en ny bog - men det er nu nok bare noget med, at der er et eller andet, der minder mig om det sted, jeg har været. Men der er ikke tale om et bevidst valg.

Og som altid går jeg ud fra, at alle andre har det nøjagtig ligesom mig - men måske tar jeg fejl?

fredag den 10. april 2009

Farve, højde eller bogstav?

En veninde havde dem engang efter højde.
Hubbi afslørede, at hun på et tidspunkt havde dem efter farve
Jeg har altid - hele mit liv - haft dem efter bogstav. Og faktiske ikke kun efter bogstav. Først efter efternavn, så fornavn - begge alfabetisk. Titlerne dog ikke alfabetisk men efter udgivelsesår (Det samme gør sig i øvrigt gældende for mine vinyl og mine cd'er.)

Jeg fatter ikke, at andre kan have sortering efter højde eller farve. Jeg mener, man kan da ikke tænke: I dag har jeg lyst til at læse en lilla bog eller Nu vil jeg læse en mellemhøj.

Det holder simpelthen ikke.

Har du et system til dine bøger, der også kan chokere?

torsdag den 9. april 2009

Mormorglæde

Vi besøgte min mormor i dag. På grund af de 250 km mellem hende og os er det ikke så tit, det sker. Vi var naturligvis der nede til den ekstra spændende 90-års-dag. Men jeg må med skam melde, at vi ikke har set hende siden. Hun har dog virkelig fået det godt igen i fysikken - og hovedet har aldrig fejlet noget. I dag var hun i totalt hopla. Jeg havde lavet en røvfuld chili con carne - nemt at varme, nemt at tygge for gebisdamen - så hun ikke skulle ha besvær med middagsmaden.

Samtidig havde vi lige vores aflagte fjernsyn med. Hendes gamle var 4 tommer mindre, og det ku være godt med lidt større tekst til de 90-årige øjne. Det blev sat op og accepteret, vi fik spist, hun fik en lur i sengen, HJEGM en lur på sofaen og jeg en lille mormor på terrassen i fuld sol. Og så var det tid for at køre en tur.

Vi smuttede forbi mit fødefiskerleje. Vi tog en spadseretur i solskinnet på kirkegården og sendte min far en kærlig tanke - det er knap 6 år siden, han døde, men han er stadig savnet. Så en længere køretur over land, marker og diger og med skøn udsigt. Eksillolliken nyder i den grad fladlandet, når jeg har muligheden.

Dagen sluttede med kaffe og smagsprøver fra "den fine æske med fyldt".

Hun var så glad, sang, snakkede vores ører af og det var en skøn, skøn dag.

tirsdag den 7. april 2009

Slagt finansgrisen

Som elektrikerhustru ser jeg jo af og til lidt af det lir, HJEGM kommer hjem med.

Pt. forsøger jeg at slå et slag for frække rammer. De fås efterhånden i mange farver. Hubbi har køkken i sort og stål, og her er rammer i børstet stål om koksgrå jo selvskrevne.

Selv har jeg den blå i værelset med de blå ting, den svaggrønne i soveværelset, der er malet grønt og den røde i mit utrendy køkken. (Matchetrolden lever)

De koster kroner, men så kan du jo holde liv i de træge hjul med lidt nyindkøbt lir, for de er da fede - eller er jeg bare inhabil?


PS: Jeg får IKKE procenter hos lk (men det gør HJEGM vist, tøhø...)

søndag den 5. april 2009

Gæt en gæk

Jeg har fået et meget nydeligt gækkebrev. Total anonym kuvert i anden kuvert, der var afsendt fra Københavns postkontor. 5 guldprikker. Hmmmmm..... hvor mange gæt er det nu, man har?


Skal du ha soja på mandlen?

Jeg er vild med hassel-, val-, macadamia-, cashew-, jordnødder, mandler og den slags knasende lækkerier. Jeg laver jo ofte en pladefuld ovnbagte saltmandler. Når der skal syndes igennem tyr jeg af og til miraklerne.

I går prøvede jeg så et nyt anbefalet trick:
Mandler - stadig med huden på - varmes grundigt op på tør pande under omrøring. Så hældes lidt kinesisk eller japansk soja over. Brug ikke for meget, for så bliver mandlerne for salte. Det omrøres, sojaen bobler op, mandlerne tages af panden og afkøles.

Tager vel alt i alt max 7 minutter men smager himmelsk.

Skift

I går foregik havearbejdet i undertrøje, rødme på armene og sved på panden.

I dag kræver vejret ulden undertrøje, 2 bluser, fleece, halstørklæde og vanter.

Så ved man, at man er i Danmark i april.

lørdag den 4. april 2009

Gravko ønskes

Denne weekend byder på havearbejde med naboen. Vi har en fælles bøgehæk, som ikke vil gro. Ku godt være noget med, at den står med rødderne i en gammel vandåre.

Nå, men redningsplan nr. 77 - som forhåbentlig blir den sidste - går ud på at grave dræn ned, dække med sten og fiberdug, muld og hækplanter - altså lave en slags stenfaskine under hækken.

Det er jo godt nok. Men drænet skal så lige føres tværs over en indkørsel, som består af 4 års fastkørt stabilgrus. Og har vi en minigraver, rendegraver eller gravko? Næhh, vi har ca. 3½ par hænder, nogle skovle, nogle koben, et par rammer kølige bajere og aftale om grillet flæskesteg i aften.

- og så har vi ondt i ryg, ben, arme og muskler i morgen! God weekend - eller det der!

PS. Hvis du sidder inde med en gravemaskinetingest og gider komme forbi Fredby lørdag, så gir jeg en bajer!

fredag den 3. april 2009

Kvajebajer

Jeg lavede en fejl på arbejdet i dag. Eller det vil sige, det er vel et par måneder siden, jeg lavede den, men det var først i dag, det blev opdaget.

Eller rettere sagt, det var først i dag, jeg fandt ud af, at der var tale om en fejl. Hvad kunne man gøre? Kun et var muligt:
Sjoske ind til chefen, tage bladet fra munden, lægge kortene på bordet og indrømme: Jeg var for hurtig, havde ikke tjekket procedurer og retningslinjer. Blot handlet efter eget skøn og - synes jeg stadig - rimelighed.

Jeg har det generelt godt med chefen. Jeg havde det ekstra med chefen, da han sagde "shit happens", send et brev til vedkommende, fortæl, vi har klokket i det, og så er den potte ude. Bagefter ændrer vi retningslinjerne.

Jeg nåede endda at komme til "lønsamtale" hos chefchefen, før min fejl var kommet hende for øre. Til lønsamtalen fik jeg ikke de 15%, jeg havde bedt om, men jeg fik 10, og så er der jo lidt at komme efter næste år.

Dagen sluttede med årets første grill på terrassen - og hertil en kvajebajer. Skål!

torsdag den 2. april 2009

Bristol in spe

Om 14 dage sidder jeg og HJEGM i Bristol hos gode - og sjældent sete - venner, Enid og Paul er vist så engelske, som man nu kan blive, når man er et ægtepar i 60-70'erne. Vi mødte dem første gang gennem en eller anden af mine arbejdskonferencer, og det udviklede sig til interesse og venskab, og nu også besøg hos dem.

Jeg glæder mig. Jeg har netop luret lidt på Bristols turist side, og hvem skulle have troet det, men flækken, de bor i, er faktisk også at finde på wiki. Kender jeg dem ret, så skal vi blot "travel light", lade os føre med (ord-)strømmen og se, hvad der sker. Det er kun godt og okay, for de er vidende og på hjemmebane.

Men jeg insiterer på et pub-besøg med rigeligt øl, en sejlads i Bristols flod-havne-område og så vidt muligt også et "afternoon creamtea" arrangement - tænk, hvis der kan skaffes cucumbersandwiches, butterfingers og den slags til en god kop te.

Nogen der ellers kender sightseeing-musts i Bristol-området?

Seng og brækfest

Vi har netop bestilt overnatning i slutningen af juni. For første gang skal vi i DK overnatte på et bed og brækfest. Men mon ikke det skulle være ganske fornøjeligt?

Vi skal til noget, der hedder Fårvang - didn't know that one existed - i Søhøjlandet. Alt sammen noget med, at HJEGM skal indfri sin fødselsdagsgave og køre noget hurtig bil.

Mon ikke det blir godt for os?

Så skyd dem dog

Jeg blev ringet op i går aftes og følgende samtale udspandt sig:

Zt: Hallo
Dame: Ja, det er fra WSPA. Vi ringer, fordi du tidligere har støttet os, og nu har vi hårdt brug for penge til at gøre noget for herreløse hunde på verdensplan.
Zt: Hvad?
Dame: Ja, jeg kan jo se, du tidligere har støttet vores arbejde...
Zt: Hvad var det du sagde, du ringede fra. Var det SPA?
Dame: WSPA. Det er en dyreværnsorganisation, og jeg kan se, du i 2001 støttede med 50 kr. om måneden, og nu vil vi gerne sætte fokus på de herreløse hunde...
Zt: Det har jeg aldrig støttet.
Dame: Jamen, der står her, at du har.
Zt: Jamen, det VED jeg, jeg ikke har.
Dame: Jamen hedder du ikke xx.xx?
Zt: Jo, men det er der da andre end mig, der hedder
Dame: Jamen, bor du ikke i København?
Zt: Nej, det gør jeg ikke.
Dame: Nå, men så har jeg fejl i min liste. Farvel igen.

Strange, tænkte jeg så bagefter. Det var nu nok ikke et fupnummer, for organisationen findes, og de pressede mig ikke for penge, da jeg sagde, jeg ikke var den de søgte.

Men at bede Zette, der er dødbange for hunde, er grundangst for løstgående vilde hunde, og som altid drømmer om vilde, herreløse hunde, der angriber, hvis hun har mareridt, om penge til arbejdet for herreløse hunde på verdensplan, er da fuldstændigt ude i hampen.

Stod det til Zette - der nu nok bliver upopulær - skulle samtlige herreløse hunde blot have en kugle for panden, så gjorde man såvel mig som dem en tjeneste.

Hov, kan man mon give penge til det et eller andet sted?