søndag den 24. maj 2009

Jeg er Jane, jeg er vigtig

I dag stod jeg på løbebåndet lige ved siden af en hyperslank, hurtigtspurtende kvindefrille, der var fiks på cross-traineren.
To gange under hendes tur på crosstraineren ringede hendes mobil, og to gange tog hun den - mens hun fortsatte med at træde pedalerne - dog i lettere nedsat tempo.

Det er Jane. Hallo? Ja, jeg står her på sådan en kondicykel, altså sådan en, hvor man træder ned. Jamen, jeg ved ikke, hvad den hedder, det er sådan en kondicykel i træningscenteret, nej, forresten, der står her, den hedder Technogym....

Jeg fik aldrig oplyst Jane om, at hun befandt sig på en crosstrainer, og at stort set alle maskiner i centret er af mærket Technogym, for så ringede hendes mobil igen....

Så vigtig vil det bare aldrig lykkes for mig at blive. Jeg må forsøge at leve med den erkendelse.

8 kommentarer:

tankehal sagde ...

jeg ringer gerne næste gang du er i the gym hvis det er :-)

Zette sagde ...

Jamen Tankehal, det er da et tilbud. Men jeg har ikke lommer i den stramme træningsbuks, og jeg er sikker på, at jeg ville smide fonen, mens jeg pumpede jern - eller måske skal jeg se mig selv holde den i munden indtil den vibrende ringer? tsk, tsk

bedsteveninden sagde ...

Var hun blond?? men du er altså gift med en der er vigtig på sit arbjede.

Zette sagde ...

Nix - eller det vil sige, hun var vel blondulle af sind, men ellers mørkhåret.

Og du har helt ret, bedsteveninde, HJEGM er vigtigst!

Kagekonen sagde ...

hahhaahhaa... jeg er altså ikke sikker på jeg havde kunnet holde masken. Tecknogym tsk tsk...

Zette sagde ...

Ja, spids, det var hun godt nok ikke, kagekone. Men tynd til gengæld. Så hellere et par kilo for meget og trods alt eje et par hjerneceller...

Lotten sagde ...

Jeg har også oplevet et par gange, at nogens mobil har ringet midt i fitnesshelvedet. Her var det dog hårdtpumpede Johnny- og Asim-typer i ærmeløse t-shirts, der var så vigtige, at de ikke kunne lade deres telefoner blive ude i tasken, mens de trænede.

Zette sagde ...

Orv, så er der flere, Lotten? Jeg synes egentlig, at det er lidt trist, at de ikke kan koncentrere sig om at træne, mens de gør det, og så være vigtige bagefter. Sikken et uroligt liv.