søndag den 28. juni 2009

Kødfuldt ansigt med slask?

I torsdags kørte jeg med en kollega, hvis bil trængte gevaldigt til nye støddæmpere. I fredags kørte jeg med en af de store gule fra Movia, og den kunne også præstere en slags hoppekørsel.

Men jeg tror, der er noget galt med mit ansigts nedre del. Jeg oplevede i hvert fald flere gange at noget hudfedtfoldsholdigt skind lissom daskede fra side til side på en måde, der føltes stærkt ucharmerende. Godt kollega skulle holde øje med vejbanen, og at jeg som vanligt var stort set eneste passager på 336 fredag middag.

Er der noget med at fremskudt hage men gentagne faste håndrygsgnidninger på drøbelarealet giver stramt pludder?

For så er jeg da frisk på et par strygninger, hvis nogen gider?

7 kommentarer:

liv og glade dage sagde ...

Hmmm....!
Måske skal du bare fylde kindposerne ud med lidt sul - det hjælper også på rynkerne, har jeg hørt ;-)

Zette sagde ...

Rynker, hvilke rynker, hvad snakker du om??? Men måske er det vejen frem. HJEGM er dog galant og påstår, at det må være noget, jeg har drømt

liv og glade dage sagde ...

*LOL* så må det have været et mareridt

Zette sagde ...

Det er jeg bange for...

bedsteveninden sagde ...

enten er det fordi du snart bliver noget med 4 foran. eller også er det fordi du har tabt dig,så huden er blevet helt slap. måske skal du ha fjernet et par liter hud....

kattesitter sagde ...

Det må være noget fantomnoget. Jeg har ikke bemærket at dit ansigt skulle være slasket og kødfyldt (en væmmelig tanke)næh tværtimod har du et nydeligt underansigtsparti :-)

Zette sagde ...

bedsteveninde: Jamen måske er det det. Hvor får man fjernet et par LITER hud? Lyder lidt skummelt.

Kattesitter: Se din kommentar kunne jeg meget bedre li. Den var rar, flatterende og meget, meget rigtig, tror jeg.