tirsdag den 16. juni 2009

Svært at pytte

Nu har jeg jo hos Tankehal igen spillet kloge-Åge og skrevet, at hun skal lære at sige pyt og vælge sine kampe. Det er jo egentlig et godt råd. Og i dag bestemte jeg mig faktisk selv til at følge det - tror jeg nok.

Under kongressen i lørdags havde jeg sammen med 2 andre danske en workshop om patienter som undervisere af fagfolk/sundhedspersonale. Ud over workshoppen som lå i midten af en 3-timers session var der indlednings- og afslutningsvis 2 andre oplæg med samme faglige fokus.

Desværre var Chair-manden en idiot af en italiensk reumatolog. Han var så stor-styg, at det var komisk- altså bagefter. Han pissede på folk, fremførte egen dagsorden, afbrød, talte i 3-4 gange 15 minutter ud fra egne kæpheste, fremhævede sig selv, og i det tidsrum hvor andre stod på talerstolen - blandt andre mig - talte han enten højlydt til sidemanden eller klikkede en kuglepen ud og ind.

En chair skal absolut ikke promovere sig selv, han skal holde sig nøgtern, have styr på tiden, lytte interesseret til alle oplæg, stille velkvalificerede spørgsmål, hvis der ikke er nogle fra salen og ellers bare falde i med væggen. Han gjorde intet af dette. Til gengæld betød hans uhyrlige talestrøm om noget, der intet havde med sessionens emne at gøre, at de sidste oplæg måtte jappes igennem, og at vi ikke nåede at få afviklet vores workshop.

Alle var rasende. Efter sessionens afslutning var jeg på vej over for at flå ham levende og stikke ham en gedigen lussing (helt klart et tidspunkt, hvor fysisk vold ville være eneste virkemiddel), men idioten gik 5 minutter før seancen sluttede.

Jeg havde så meget besluttet mig for at klage over ham. Men i dag hørte jeg så, at mange andre havde klaget over ham - bl.a. fordi han sad og sov under en session, hvor han også var chair og sad i panelet, synlig for alle - og at det sandsynligvis ville være til ingen verdens nytte, hvis jeg klagede. Manden er et chauvinistisk svin, der hader patienter og kun elsker sig selv. Han vil ikke forandre sig, jeg vil blot blive stemplet som hysterisk kælling.

Så nu har jeg besluttet mig for, at livet går videre, og jeg sir pyt. Men hold kæft dog en nar.

6 kommentarer:

tankehal sagde ...

han lyder som en med et kranie man har lyst til at knalde ind i væggen !! men pyt pyt pyt pyt pyt :-) og pyt osv..
dum mand

Zette sagde ...

Nemlig, pyt. Jeg er videre, han er den dumme, jeg er den selvfede, alt er godt :-)

liv og glade dage sagde ...

*LOL* godt indlæg!

Zette sagde ...

Takketak!

kattesitter sagde ...

En ting er sikkert, han vil ikke blive glemt sådan lige med det første.
Han er den type man elsker at hade.

Zette sagde ...

Lige præcis, kattesitter, og jeg har med glæde noteret mig, at der er op til flere, der har klaget over hans opførsel. Skønt - desværre fatter han nok ikke en met af, hvad der foregår!