fredag den 31. juli 2009

Slowmotion

I morgen er det ferietid. Vi skal af sted kl. ca. 4 - og her mener jeg ikke kl. 16. Kattesitter kommer og sitter Tøbtingen. Han glæder sig.

Men i dag skal jeg pakke. Jeg burde være gået i gang for længst, men det der mini-uni-træf i går udviklede sig til et værre drikkegilde, og selvom jeg nu trods alt er stået op, kan man vist ikke kalde mig frisk.

Mon mere cola kan gøre det for mig?

torsdag den 30. juli 2009

reUNIon

I aften skal jeg have besøg.

Det er knap 20 år siden, jeg begyndte på Institut for Germansk Filologi, sammen med J og C. C skrev jeg 8 år senere speciale sammen med. Det er vel 10 år siden, jeg så nogen af dem sidst.
Men på Fjæsen var de ikke svære at finde, det ene ord tog det andet, og begge havde de mod på at forlade storbyen og begive sig til Fredby og en lille uni-reunion.

Jeg har lavet en traditionel omgang Zette-Tapas. Nemt at forberede, noget for enhver smag, og samtidig god nippe-mad, hvis konversationen går trægt - selvom begge bør have forandret sig ekstremt, hvis det skulle være tilfældet. Køleskab og barskab bugner også.

Det forestående møde har samtidig vakt minder om 4 personer, 2 liter tequila, et håndklæde til hver og en Fætter BR-plastikdug. Det var sidste gang, jeg drak en tequila slammer, og det er godt nok mange år siden.

Med kriller i maven imødegår jeg aftenen...

So süss?


tirsdag den 28. juli 2009

Fobi for flyvende orme

Tøbting savner vist selskab. Og der er jo stadig et par måneder til Helmut Museberg indfinder sig som legekammerat på matriklen.

Tøbting tilbringer blandt andet ventetiden med beredvilligt at komme med gaver. I disse dage er det guldsmede, der er hans foretrukne værtsgave.

Jeg HADER guldsmede. Berliner viste sig som sand heltinde, dumdristig vovehals og total kold-i-røven-over-for-flyvende-kryb. Hun maste en Tøbtingsgave i et mikrostykke kitchenroll, mens hun var her. Vildt syret. I mens stod jeg ved siden af og småskreg...

Jeg kan simpelthen ikke klare de der flyvende orme. Da jeg kom hjem ved middagstid i dag sparkede min syv-ni-tretten stadig besandalede fod til endnu en død (?) guldsmed, velment lagt i stuen foran soveværelsesdøren. Og jeg forsøgte virkelig. Jeg tog mig sammen, jeg hentede et stykke toiletpapir på ca. 23 meter, smed det over smeden, og det var virkelig min intention at samle smeden op og skylle den ud med dobbelt stor-skyl i potten. Og jeg nåede også til det med at smide toiletpapiret ned over den klamme bevingede orm, men så kunne jeg også kun skrige en smule og hoppe lidt op og ned. Så nu ligger der papir og smed på gulvet i stuen.
Men lige før, da jeg var i stuen, mener jeg helt bestemt at kunne se en del mere af den der g-smed end tidligere på dagen.

Vil det sige, at den ikke er død? Kan jeg forvente, at ormen kommer flyende lige om lidt og lander i parykken, hvor den snor sig ind i mit hår, mens jeg skriger og til sidst i bar desperation kaster mig ud foran en bil, for at få det til at høre op?

Jeg kunne selvfølgelig begynde med at lukke døren til stuen....

NB til Tøbting: Jeg vil altså hellere fjerne døde mus, mosegrise eller muldvarpe - ikke flere G-smede, tak!

Bøvs og Flatus?

HJEGM har nu faktisk mødt dem. Et ægtepar på et plejehjem, der rent faktisk hedder Ruth og Preben.

Den navnekonstellation er da cirka den værste af alle.

For når det går stærkt, man bliver træt, bliver smådement eller bare ikke er påpasselig, så kan navnene da kun komme ud som: prut og ræben.

mandag den 27. juli 2009

Wein, Weib und Gesang

Ich habe seit 1993 nicht so viel deutsch gesprochen. Ach es war so toll. Am Donnerstag kamen ja Berliner mit ihrer Liebling.
Ich war nervös, aber offentsichlich so nervös wie Berliner nicht :-) Beide haben sie Geschenke mitgebracht, viele Geschenke. Sie brachten Hefe-weisse, dunkles bier, Hefe-mix, Triple-Sec, Rom, Cointreau, Leberwurst, Teewurst, Pflaumenmus und andre schöne Sachen mit. Und von Allem gab es mehere Geschmacksvarianten.

Die Liebling von Berliner hat auch was ganz besonderes mitgebracht: Zwei selbstgemachten CD's mit deutscher Musik. Eigentlich ist das eine Unterschätzung, es ist ein CD mit deutschen Schlagern und dazu ein CD mit Musik der NDW (Neue deutsche Welle). Und Liebling hat auch die Umschläge für die CD's selbst gemacht - total Profi!

Berliner zeigte sich erst sehr still und benütze meistens ihren Mund zum Trinken und Essen - aber fast nicht zum Reden. Das hat mich echt ein bisschen nervös gemacht. Aber Liebling hat gesprochen... Und Berliner hatte mich ja vorhin gewarnt, dass sie nicht viel spricht - jedenfalls zu erst nicht - aber später doch, muss ich sagen.

Beiden waren sie aber so nett, easy-going, angenehm und dazu haben sie ein tolles Humor.

Die Sprache war so ein bisschen ein Problem, denn mein deutsch ist ja sehr verrostet, HJEGM spricht fast kein deutsch, Liebling spricht fast kein dänisch. Darum gab es viel übersetzen hin und her. Total zu viel war es als Berliner mein (offentsichtlich sehr schlechtes deutsch) für Liebling übersetze, ohne sich zu merken, dass ich eigentlich deutsch gesprochen hatte, und Liebling dann tadelnd kommentierte: "Das hat sie doch in deutsch gesagt!"

Das sie jetzt beiden total mein hochdeutsch zerstört haben, dass werde ich wahrscheinlich überleben - aber ich bin doch auch bescheuert.

fredag den 24. juli 2009

Feriestart

i dag indledte jeg 2 ugers ferie. Jeg indledte med en gang topmotiveret træning, herefter en orange Berlinergave, et langt bad, lidt lytteratur, en god lang mormor og så en kop te.

Så er jeg vist godt i vej til ferie i det danske og så senere ned i varmen.

Ich bin glücklich und freue mich...

torsdag den 23. juli 2009

Klar, parat, tysk!

Der er redt op i gæsteværelset, der er (næsten lige) støvsuget. Der er gjort skåle klar. Skåle med: Agurk, gulerødder fra haven, hvæsende tomater, tzatziki, tunmousse, oliven, camillakopibrød, parmaskinke, feta, grissini, primadonna-stave, peberrøget laks med pinjer, der er fenalår klar i skuret, der er ølmarineret og citronmarinet kylling, der blot skal steges.

Jeg vil mene, at jeg er tæt på at være klar. Men det kriller i maven.

Det er altså nervøsitetsfremkaldende at få besøg af to, jeg aldrig har talt med, aldrig har set, og kun kender fra blogland og mail. Nå, men som hun skrev: Hvis det ikke går, så kører vi jo bare igen. Og hvis det går, blir de vist til søndag. Så hvis de kører før, så kan de nok ikke holde os ud. Hmmmm.

Nå, ikke flere tanker, nu skal der snart tales tysk. Schöne Abend!

Klamt

Hvem stjal resten af juli, hele august og september?

Ud ad vinduet ser jeg tåge og dis.

Jeg tapsveder, selvom jeg sidder stille.

Luftfugtigheden er vel ca. 300%.

Og hvem har neglet solen?

onsdag den 22. juli 2009

Snitte, hakke, røre, bage, grille

Jeg står i køkkenet i dag. I eftermiddag kommer 4 "kolleger", og der skal trakteres med en gammel klassiker, som jeg er vild med, og lidt druer til kaffen.

Hvis vejrguderne kan undlade at lade vandet gå, skal der grilles den sædvanlige fyldte mørbrad (med feta og persille) omviklet med nyskåren parma. Hertil klassisk tomat-feta-krydderurt (endnu uvis hvilken) og traditionens højborg broccolisalat med hvæsende tomater. Naturligvis brød og tzatziki. Lutter gamle kendinge, men sikre valg, når man har en travl dag.

I morgen kommer der besøg fra die Hauptstadt, og her har jeg planlagt lidt let tapas - og det kræver også lige lidt marinader og trækketid til en del af retterne. For godt nok er det fridag i dag, men det betyder så arbejde i morgen.

Så jeg er i forklæde, mens jeg skæver til skyerne og krydser fingre for, at vasketøjet når at tørre.

mandag den 20. juli 2009

Agurk

Man ved, det er sommerferietid, når der på arbejdsmailen efter en weekend ligger 6 mails, hvoraf de 5 er nigeriaspam og den 6. er en facebook-anmodning fra en long-gone-australsk arbejdsforbindelse, der jævnligt sender FB-ønsker til alle i hendes håbløst uopdaterede adressekartotek.

søndag den 19. juli 2009

Helt solgt

Vi er helt solgt, fordi vi har købt en killing. Eller reserveret i hvert fald. Han er da tæt på uimodståelig. Hans mor var ekstremt talende, og det håber jeg smitter af på sønnike. Nu skal der bare lige vælges nyt navn, og så skal der ventes til først i oktober.

Kat-shopping?

I dag har vi en aftale på Amar.

Vi skal ud og se, om en knap 14 dage gammel killing kan li os. Eller primært om den kan li HJEGM, for det er jo ham, der mangler kat.

Og her ville jeg så ha kopieret billede ind, men der er fornuftigt nok copyright på. Så hvis man lyster, så kan man jo se her - og kigge på Julijan - ham skal vi nemlig ud og pette på. Nuflerdyr.

fredag den 17. juli 2009

Fedtet hår resten af livet?

Jeg har shampooproblemer.

Jeg er nemlig blevet i slut70'erne og har i mange år sværget til min absolutte yndlingsshampoo Musk Oil no 6. Og ja, jeg ved godt, den er ganske frygtelig skadelig. Men jeg elsker duften, og jeg elsker, at den ikke fedter håret, så det skal vaskes dagligt, og jeg elsker, at det ikke falder sammen og er møgumuligt at få til at sidde bare minimalt acceptabelt.
Samtidig er den drøj. Og billig. Altså er den god for mig.

Og nu kan jeg ikke finde den nogensteder. Den er udgået af Matas sortiment - og ja, det sker vel, når man er eneste kunde - og de får den ikke igen. Jeg kan intet steds på nettet finde den udbudt til salg, og jeg er på den.

Jeg har forsøgt mig med noget Matas-bras, der så meget ikke fungerer, så har jeg forsøgt mig med noget Nivea-lort, der er værre og desuden lugter mit hår så af mandeparfume. Mit næste forsøg bliver nok noget Neutral-noget, men måske har blogland gode ideer, der kan opfylde ovennævnte behov?

torsdag den 16. juli 2009

Vasketøjsvanvid

Jeg har noget med vasketøj. Jeg har faktisk en hel del med vasketøj. Jeg er syg med mit tørrestativ på nordsiden af huset - okay Tøbtingen er så også ret begejstret men af andre grunde. Da det i sin tid blev leveret var HJEGM noget skeptisk omkring, hvorvidt det ville blive brugt. Hans skepsis er SÅ meget gjort til skamme. Jeg tror, det tjente sig ind i løbet af de første 4 måneder.

Når vejret er bare nogenlunde til det, kommer tøjet ud på snorene. Det er mig en gåde, at ikke alle mennesker med have hænger tøj ud. Jeg kan udelukkende se fordele:

  • Det dufter skønt, når det kommer ind
  • Man slipper for brug og betaling af dyr strøm
  • Alt kan tåle at lufttørre, hvor man ikke kan sige det samme om tumbletørring
  • Det er meditation at hænge tøj op - personligt kan jeg være rasende eller morgengnaven, men et par minutters tøjophængning eller nedtagning gør mig straks trallende glad

Jeg er faktisk så sygelig euforisk over vasketøj, at jeg kan blive trist, når vasketøjskurven er tom. For lissom at forlænge glæden ved vasketøj så vender jeg det som regel halvvejs i tørreprocessen, altså det der før var op kommer ned, og det der før var vrang, kommer med retten ud. Det er naturligvis tåbeligt, for så tørre tøjet hurtigere (eller er det indbildning?), og så varer glæden kortere.

Jeg ville ønske, at jeg havde det bare lidt lissådan med fx støvsugning...

mandag den 13. juli 2009

Hvidt får mig til at se rødt

Jeg er ikke glad for hvidt. Egentlig havde jeg tænkt mig kun at skrive om campingSvogne, men nu jeg tænker over det, så er mig og hvidt skidt.

Jeg har den påstand, at kvinder, der går i hvide bukser, hvide jakker, hvide skjortebluser (som en del af familien siger, selvom det er et oldemor-udtryk, det har heddet skjorter siden sluthalvfjerserne..) og alt muligt andet hvidt faktisk altid vil lide af rengøringsvanvid. Har jeg ret? Selvfølgelig har jeg det. Hvide bukser er for kvinder på ca. 65, der ikke har andet at lave end at koge hvidt tøj og gøre rent. Og nej, jeg har ingen hvide bukser.

Og hvad er det med campingSvogne? Bortset fra en retromodel i stål eller let dueblå, som man max ser en af pr. 100.000 andre, så er de hvide. Altid. Hvorfor? Jeg mener, biler fås i alle farver, det kan vel ikke være, fordi det ikke kan laves? Jamen farvet lak er dyr, jamen det er campingSvogne med fladskærm, spabad og sauna sgu da også, så kom ikke og sig, at campingSfolket ikke har råd. Men hvorfor er de så hvide? Vil de bare kunne se hinanden på kilometervis af afstand for lissom at bonde sammen? Er det campingSpladserne, der kræver det?

Eller er det kvinder på 65 med hvide bukser og rengøringsvanvid, der bestemmer over campingSvognSfabrikanterne? Strange.

søndag den 12. juli 2009

Uventet betænksomhed

Jeg afsluttede min miniferie sammen med møgbørnene med at melde mig syg fra arbejde torsdag-fredag. Jeg har problemer med mit syn, og det er også grunden til, at bloggen er noget stille. Det har samtidig slået mig noget ud.

Jeg fik til gengæld en uventet pakke med posten. Pakken indeholdt chokolader og et kort, der også glædede mig. Ordlyden var:

Hej!
Op med humøret.
Jeg ville blive meget ked, hvis du mistede dit humør, for det er altid godt at være sammen med dig. Du kan få mig til at grine (det er ellers svært!)
Håber du får en god weekend trods alt. Vi ses.
Pakken var meget uventet fra en kollega, der har været mere igennem end rimeligt er. Det er fantastisk, når mennesker, der selv har det svært, har overskud til at gøre andre glade.

fredag den 10. juli 2009

Hav en fortsat dårlig dag

Kender du det, at man har haft en ret dårlig dag, og en eller andet friskfyragtig ekspedient siger: Hav en fortsat god dag!

Jeg får SÅ meget lyst til at sige: Du ved ikke en skid om min dag indtil nu, faktisk har den været noget forbandet lort, så ønsk mig GOD dag uden "fortsat" eller hold kæft!

Men jeg er nok bare en sur gammel kælling.

tirsdag den 7. juli 2009

Blyantsprøve og pikhud

Jeg har diskuteret det med kolleger, men uenigheden er stor. Det drejer sig om blyantsprøven. Hvordan skal blyantsprøven bestås. To muligheder:
1. At man ikke kan få en blyant til at hænge under brystet er POSITIVT, for så har man faste bryster, der ikke hænger. I denne version er det ret skidt, hvis blyanten bliver hængende, for så har man lange slanke bryster
2. At man IKKE kan få en blyant til at hænge under brystet er NEGATIVT, fordi man har meget små bryster, og her ville det være super godt, hvis man kunne få blyanten til at gøre andet end at rulle ned.

Hvilket er sandt?

Eller er det lissom med udtrykket "pikhud på fingrene", der mig bekendt også har to betydninger?
1. At man kan holde på virkelig varme ting, fordi der har været for meget frem og tilbage, og det har givet hård hud?
2. At man ikke kan røre ved noget over 40 grader, fordi man har så følsom hud på fingrene, at det er som sensibiliteten i en penis?

To store spørgsmål. Svar er yderst velkomne?

Sov sødt, barnlille

Det viste sig, at møgbørnene ville sove i samme værelse - alle tre. Jeg tænkte, at så skulle de nok få det varmt. Så viste det sig, at niecen på 15 ville ligge for sig selv, fordi drengene larmede, så hun rykkede. Så viste det sig, at hendes bror på 10 ikke ville sove sammen med ham på 13, fordi han snorkede. Så fik de ham på 13 vækket, så de ku få ham til at sove alene. Ham på 15 kom så ind til HJEGM og mig og ville ligge på gulvet, for han kendte ikke omgivelserne i stuen, som han sagde. Selvfølgelig. Så kunne ham på 10 ikke sove og holdt derfor hende på 15 vågen. Så blev hun sur. Ham på 10 vækkede så mig, fordi han havde ondt i maven og sikkert skulle kaste op. Det skulle han så ikke. Men han ville gerne sove i mellem HJEGM og mig. Så nu var det pludselig mig, der lå 4 i et mindre værelse og ikke dem, der lå 3. Så begyndte HJEGM at snorke stort og larmende, jeg kunne ikke nive ham, som jeg plejer, fordi ham på 10 lå i mellem. Så begyndte ham på 10 at snorke tungt. Så begyndte ham på 13 på gulvet at snorke. Der var tydelige tegn på, at de tre y-kromosombærere i rummet havde tænkt sig at opbruge al den søvn, der fandtes i lokalet.

Så tog jeg min dyne og pude og skred ind på sofaen.

Møgbørn!

mandag den 6. juli 2009

Voksenbakken?

Jeg tror, jeg er blevet voksen. I dag tilbragte jeg 6 timer på Bakken med HJEGM og 3 møgbørn - vi lånte lige et mere. Alder: 10, 13 og 15.

Vi havde vores betænkeligheder omkring, hvorvidt et turbånd kunne tjene sig hjem til møgbørnene. Det kunne det. En del forlystelser blev prøvet tæt på de tilladte 10 gange pr. snude. Andre blev forbigået i tavshed og atter andre karakteriseret som for babyer. De fik hældt is, lakridsstænger, candyloss og chips i sig.

Er man blevet voksen, når man ikke længere er den, der turer rundt fra gøgl til gøgl, men mere er en, der holder solbriller, våde jakker, halvdrukne coladåser og mobiltelefoner?

Ellers holdt jeg nu mest udkig efter behagelige bænke og fadølsudskænkning. Jow, jow.

søndag den 5. juli 2009

Familie i flæng

I går var vi til en 60-årsfødselsdag, der begyndte med et rådhusbryllup for de få. Så var der mad - alt for meget mad - men det ville jo være uhøfligt ikke at spise.

I dag kommer Hubbi og Svoger med nevøen og niecen - populært kaldet møgbørnene. Så kører de voksne og efterlader møgbørnene her i de næste 3-4 dage.

Indholdet af møgbørnenes besøg er endnu ikke fastlagt. Dog er der enkelte musts:

  • En tur til Rusland for at kigge på statueparken.
  • Nyde udsigten fra Kierkegårdstenen - måske burde man snuppe en tur på Gilbjergstien - never done that
  • Bakken skal tures rundt
  • HJEGM skal svømme om kap med nevøen
  • Niecen og jeg skal shoppe

Og ellers skal de nok være møgbørn for at finde på.

torsdag den 2. juli 2009

Lad mig være din kanotøs

Det har været godt har det. Skemaet holdt så godt som. HJEGM fik kørt bil - armene er ikke helt nede endnu, og kinderne er stadig trætte af at grine stort, og jeg har næsten fået nok af at høre: "Hold kæft, hvor var det fedt!"

Vi fik spist god mad på det gastronomiske institut - besøg det. Betjeningen var uovertruffen og maden lidt bedre.

Vores Bed & Brækfest lå så ikke lige i storbyen Fårvang, der viste sig at være i besiddelse af en DagliBrugs og en døv kat. Faktisk boede vi i Grølsted (?), der løseligt regnet indeholdt 4 parcelhuse, 3 store gårde, 2 Bed & Brækfest og 1 vejsving. Der var stille - bortset fra en hylende hund (eller var det en ulv, vi var dog på landet?) og diverse truckerjoes, der mente, at Grølsted Downtown da helt klart indbød til ca. 90 km/t i svinget. Stedet var hvad vi havde brug for, og der var idyl og feriestemning.

For mig var turens højdepunkt med garanti kanoturen. Vi fulgte den lokalkendtes råd og lejede en dagskano på Indelukket Camping. Det var fedt. Vejret var jo som skabt til den slags sysler. Der viste sig at være en pensioneret kanokaptajn gemt i HJEGM, og min styrketræning kom til sin ret. Vi tog den igennem Brassø, Sejs Snævring, Borresø og den lille stump å ved Ålekroen. Ude på Julsø åbenbarede Himmelbjerget sig i det fjerne, og så var der jo kun en ting at gøre: Padle til Himmelbjerget.

Det viste sig, at vi kom ud på en i alt 5½ times tur, og noget der på kortet løseligt lod sig omregne til 22 km. Det viste sig også, da vi vendte ved Himmelbjerget, at vi havde haft medvind, og at det betød modvind hele vejen tilbage. Jeg snuppede et hvil med padlingen i Sejs Snævring og lod blikket flyde over pampervillaer og misundelsværdige motorbåde. Imens fik HJEGM lov at sejtrække og nød det.

Der skal da lige bringes bevis for en sejrende Zette for foden af Himmelbjergets vandside.