torsdag den 16. juli 2009

Vasketøjsvanvid

Jeg har noget med vasketøj. Jeg har faktisk en hel del med vasketøj. Jeg er syg med mit tørrestativ på nordsiden af huset - okay Tøbtingen er så også ret begejstret men af andre grunde. Da det i sin tid blev leveret var HJEGM noget skeptisk omkring, hvorvidt det ville blive brugt. Hans skepsis er SÅ meget gjort til skamme. Jeg tror, det tjente sig ind i løbet af de første 4 måneder.

Når vejret er bare nogenlunde til det, kommer tøjet ud på snorene. Det er mig en gåde, at ikke alle mennesker med have hænger tøj ud. Jeg kan udelukkende se fordele:

  • Det dufter skønt, når det kommer ind
  • Man slipper for brug og betaling af dyr strøm
  • Alt kan tåle at lufttørre, hvor man ikke kan sige det samme om tumbletørring
  • Det er meditation at hænge tøj op - personligt kan jeg være rasende eller morgengnaven, men et par minutters tøjophængning eller nedtagning gør mig straks trallende glad

Jeg er faktisk så sygelig euforisk over vasketøj, at jeg kan blive trist, når vasketøjskurven er tom. For lissom at forlænge glæden ved vasketøj så vender jeg det som regel halvvejs i tørreprocessen, altså det der før var op kommer ned, og det der før var vrang, kommer med retten ud. Det er naturligvis tåbeligt, for så tørre tøjet hurtigere (eller er det indbildning?), og så varer glæden kortere.

Jeg ville ønske, at jeg havde det bare lidt lissådan med fx støvsugning...

4 kommentarer:

liv og glade dage sagde ...

Dét er eddermanme vanvid på et højt plan - at vende tøjet under tørring, nej helt ærligt vel?!?

Måske ville det hjælpe hvis du havde en hel børneflok at vaske for - så render kurven ALDRIG tom! :-)

Kan du ikke støve nogle børnefamilier op i kvateret og høre om du må hjælpe? Eller... nånå.

Men når alt kommer til alt, så kan jeg også godt lide at vaske tøj - men ikke på dén vanvidsagtige måde *LOL*

Zette sagde ...

Jo, da. Jeg har vendt 2 maskiner i dag. Og nusset omkring dem og nydt dem, og det er da noget af det bedste.

Tak, fordi du kalder mig vanvittig, det er da et kompliment. Er det ikke?

liv og glade dage sagde ...

Jo lad os da bare kalde det en kompliment - så hørte man 2 tosser tale ;-)

Zette sagde ...

Nå, nå, nånå. At erkende sit vanvid er da et skridt på vejen - men jeg tror nu alligevel ikke, at jeg har til sinds at ændre mig...