mandag den 31. august 2009

Småkagetrip

Vi skal snart besøge de hersens venner i Holland. De vil gerne have, at vi medbringer lidt dansk - gerne mad. Vi ved, at de er vilde med hybenmarmelade, så det er indkøbt. Vi ved også, at hollandsk madkultur er så godt som ikke eksisterende, så planen er også at medbringe det fulde program til en omgang flæskesteg med brun sovs, rødkål og surt.

En kollega foreslog så også lige, at en røvfuld Danish Buttercookies måtte være et hit. Da jeg mener, at vennernes tænder er rimelig søde, så tænkte jeg da: Jep, god ide. En lille smut hos den lokale dagligvarerpusher, og jeg er netop hjemkommet med en æske blandede småkager a la ca. 13 kr for 250 gram.

Men jeg synes, de lissom så lidt rodede ud, nu jeg ikke kunne få de traditionelle i dåse, og så kom der pludselig en lille flænge i folien rundt om pakken, og så skulle jeg bare lige se, om vaniljekransene smagte, som da jeg var barn, og jeg ved ikke lige, hvad der skete, men det bliver vist temmelig nødvendigt at indkøbe en ny kasse til værtsgave, for den jeg kom hjem med er blevet lidt halvtom, og det var også bare fordi, folien gik i stykker, og hvorfor kan jeg overhovedet li den slags? Eller rettere, hvorfor føler jeg pt stor trang til at æde det meste af pakken, jeg mener, det smager jo ikke andet end sødt og sprødt

Men vigtigst: Kan jeg give min kollega skylden?

lørdag den 29. august 2009

Når Basic Math er for svært

Jeg kan godt li opinionsundersøgelser, quiz-spil, spørgsmål in general. Den kløgtige sejler gjorde på et tidspunkt opmærksom på muligheden af at øge sin viden og samtidig gøre en god gerning via denne fænomenale side.

Og jeg må vel nærmest sige, at jeg er hooked. Jeg er vild med, at man kan lære noget, fordi den efter lidt tid gentager de spørgsmål, hvor man har svaret forkert.

Min selvkonkurrence viser, at jeg er superhaj i tysk, at det også går nogenlunde okay med det engelske, det er ganske fint med hensyn til geografien, men matematikken, der halter jeg godt nok.

Jeg føler mig noget stødt på egne vegne over, at jeg virkelig har store problemer med at komme op på niveau 10 i Basic Math, men jeg må jo erkende, at der er noget i de der brøk- og decimalregnemetoder, der er fuldstændig gået fløjten siden 1987, hvor jeg havde min sidste matematiktime.

Jeg fik dog stivet mig en smule af ved at snuppe den italienske kategori. For her kom jeg op på niveau 10 og blev der - tilfredsstillende, når nu jeg aldrig har lært italiensk. Basislatin fornægter sig ikke. Alle burde lære latin - genindfør det straks!

Og hvem kan repetere tæller gange nævner, minus divideret med minus gir minus, eller hvordan dytten det nu er?

Er Follett trivi-lit?

Jeg havde en diskussion med en kollega om Ken Follett. Hun mente helt bestemt, at man godt kunne betegne hans bøger som triviallitteratur, fordi de var så spændende og fængslende, at man havde svært at lægge dem fra sig. Desuden syntes hun, at personerne var meget ensidigt skildrede, og altså karakteriseret ved at være enten usigeligt onde eller usigeligt gode.

Jeg var og er absolut ikke enig. Jeg mener, hun har misforstået begrebet triviallitteratur. Det er rigtigt, at Follett er fængslende og letlæst, men det gør da ikke ham til en trivialforfatter. For så kunne man jo sige det samme om Rowling, og det ville hun trods alt ikke.

Alene ud fra det perspektiv, at Follett som regel har flere forskellige personers historier løbende paralelt, vil da gøre det for avanceret til at kunne sætte det i bås med ugebladsromaner. Folletts tekniske skildring af fx arkitekturen i Jordens søjler og Uendelige Verden vil da få en hver romanbladslæser til at gå kold.

Enten er scient.pol.-kollegaen lige så illitterært, som hun er høj og langhåret, eller også er jeg bare en påståelig gammel kone, der engang i det forrige århundrede har læst Nordisk Filologi.

torsdag den 27. august 2009

Fatsvage kværnekone

Det lokale apotek huser en salgskvinde, hvor det ikke er begavelsen, der har gjort hende rummelig bygget. Hun er typen, der kommenterer ALT. Dette er ikke nødvendigvis nogen positiv oplevelse, når man handler medicin og intime produkter. Hun skvadrer op med høj, gnæggende stemme, stønner rundt i biksen, skal være med i alle ekspeditioner i stedet for at koncentrere sig om sin egen kunde.

Jeg har længe haft det skidt med hende, men i dag var hun da virkelig mere en almindelig fatsvag.

Da der ofte er umanerlig lang ventetid (læs: 20-40 min) på apo'et, samler jeg som regel mine indkøb til et større. I dag afleverede jeg således 3 recepter, og 1 af dem indeholdt 2 produkter, hvoraf jeg kun skulle have det ene. Jeg afleverer alle recepter og siger: Jeg skal ikke have xx. Med høj klar stemme.

Fatsvage skvadremutter replicerer: Skal du så have alt det andet?

Jeg har lyst til at sige: Ja, hvorfor fanden tror du ellers jeg giver dig 3 recepter - tror du bare, jeg vil vise dig, hvor mange jeg har?

Jeg får dog bidt mig lidt i tungen, men kan alligevel ikke holde et: Ja, ellers ville jeg ikke have givet dig dem tilbage efterfulgt af et kæmpe sakistisk smil.
Og så er det Mutter fatsvag svarer: Nåe, nej, men det er jo ikke altid, det er så logisk.

Her undlader jeg at svare, men jeg tænker dog et: Nej, for dig er alting vel en uløselig gåde...

Da hun lidt efter siger: Nu går jeg ud bagved og henter alle dine ting, må jeg simpelthen tælle til 10 meget langsomt. Hvad tror hun, jeg tror, hun skal? Ud og spille ludo? Hun ville i så fald med garanti tabe....

Høsthad

Jeg er ikke tilfreds med høsttid. Jeg er faktisk begyndt at hade høst en smule. I hvert fald når den rykker så tæt på som på marken lige ved siden af naboens hus. Jeg mener, det larmer og støver, men det ku måske nok accepteres. Men Tøbting blir som forvandlet - eller måske ikke lige frem forvandlet, men i hvert fald går hans jagtinstinkt fra liggende potentielt under overfladen til absolut udøvende - konstant.

Alle de mus, som høsten har gjort hjemløse, tager Tøbtingen sig af. Han er gavmild med huslyen, for finder de ikke vej direkte i hans småfede men lune vom, så synes han da godt, de må bo lidt i stuen eller soveværelset.

Tøbtingens legen-med-frøer-indendørs-periode er nu overstået, for det afslørede HJEGM's støvsugning i går: Lissom jeg ikke har brug for kælemus i vasketøjskurven, så har jeg faktisk heller ikke brug for indtørrede frøer under klaveret.

Møgdyr!

4 år skal vel også fejres?

Så er der gået endnu et år, og selvom bryllupsdag ikke er den største mærkedag i vores fællesliv, så skal sådan en lejlighed da ikke gå til spilde. I aften skal der prøves (for os) nyt spisested. Så middagen forventes indtaget i Helsingør.

Hvis stedet og maden er god, bliver det med garanti en skøn aften. Det selskabet jeg har, er jo godt, det ved jeg, og mon ikke også vi slår et fælles smut ned af memory lane og lader tankerne dvæle ved dagen for 4 år siden, hvor der var højt hår og hele baduljen?

tirsdag den 25. august 2009

Italiensk ligestilling

I dag kom der en og satte sig bag mig i toget - personen var usynlig for mig. Alt foregik larmende, bordet blev eksploderet ned fra sine hængsler, noget ikke-så-rart-lugtende mad blev smasket ned, der blev slubret kaffe, efter lidt tid blev der slået en øresønderrivende, absolut ikke tilbageholdt bøvs.

Så ringede vedkommendes mobil, og jeg blev uhyre overrasket over at høre en spinkel kvindestemme pludre løs på noget, der for mig lød som italiensk.

Jeg har jo længe vist, at italienske mænd er nogle svin, men nu må jeg da vist lave ligestilling på området og indføre samme fordom om kvinderne.

Velbekomme!

Den længste dag

I går blev for lang.

Først lige arbejde hvor jeg begyndte 7.10. Om eftermiddagen skulle jeg og en kollega til noget afrunding efter den store kongres. Det skulle holdes privat hos en af lægerne i detalje-kræse-villaen i Søllerød. Det betød, at kollega hentede mig på arbejdet 16.25. Herefter kørte vi til afrundingsmøde.

Vi kunne heldigvis se det yderst underholdende i, at de andre 5, der skulle være kommet, havde meldt afbud - de sløve bananer. Så der sad vi hos den søde læge og spiste emmerys overhængt med laks og dild, emmerys med fuldfed brie og lidt kølig hvidvin. Jow, jow.

Siden kom HJEGM og hentede - eller det vil sige, at så blev han jo budt på kaffe og skulle lige se, om han kunne finde en løsning på et dørklokkeproblem. Vi kom afsted ved 19.30 tiden fra den flinke læge.

Herefter - nu vi jo næsten var i Sjangtofte - ku vi jo lissågodt tage i IKEA. Vi skulle bare lige have lidt servietter, lys, dug, sugerør og den slags. Det viste sig også at være et okay tidspunkt, for der var reduceret i menneskemængden, selvom der var en del flere, end jeg havde forventet mandag aften ved 20-21-tiden. Nå, men vi fik købt rødt stof til dug, røde servietter og hvide lys i glas.

Hjemme i Fredby gik det direkte i seng, hvor jeg vågnede en time senere med krampe og derefter dårlig mave. Hmmmm

I dag må godt blive kortere og ende bedre.

mandag den 24. august 2009

En anderledes begravelse

Vi var til begravelse i løbet af weekenden. En i HJEGM's familie skulle begraves fra Nørrebro. Det blev en anderledes dag. For det første var vi lige ved at komme for sent, da gartneriet havde glemt det ene bånd på bårebuketten, og vi derfor måtte køre som Tod und Teufel til byen. At komme for sent til en begravelse er virkelig no go.

Ad lidt for forbudte veje, mod ensretnngerne osv, nåede vi dog heldigvis kirken i tide. Afdøde havde været kirketjener der i 20 år, og denne tilknytning satte virkelig spor i højtideligheden. Ud over at være tilknyttet pladsens kirke, hjalp han også til i den katolske i nærheden, så der var også en katolsk præst til stede - altså to præster der skiftevis tog sig af ceremonien. Der var desuden en tidligere kollega, der talte meget fint ved kisten. Kirkesangeren sang "What a wonderful world", som var udtryk for afdødes livsholdning og en af yndlingssangene.

Inden smørrebrød og kringle i krypten blev kisten naturligvis båret ud til ligvognen, og så havde afdøde bestemt, at han ville køres 3 gange rundt om Blågårds Plads. Den første runde gik de to præster og hele følget bag vognen, og herefter tog vognen 2 gange rundt, mens følget stod og så til.

Jeg kunne dog ikke lade være med at undres over, at folk på pladsen, der ikke var en del af følget, gladeligt trak cykler gennem følget, krydsede ind foran og i det hele taget var ligeglade. Ikke at de skulle tage del i det, men en anelse respekt, ville jeg da have udvist.

Men måske troede de blot, det var en slags kulturgimmick?

lørdag den 22. august 2009

Hvor sat kan man blive?

Tænk, at jeg gjorde det. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg ville gøre det. Andre mennesker bruger deres lørdage fornuftigt og morsomt. Jeg tager guddødme hertil. Der er 200 km hver vej, der er rædsomt dernede, der er fuld af masende svenskere, stupide danskere og sure tyskere. Det er uskønt, næh, direkte hæsligt, men det er billigt.

Vi skulle jo shoppe til den opkommende festivitas, og vi regnede ud, at vi med færge og das ganze Schweinerei vel har sparet ca. 1000 dask. Dem kan man jo få lidt pænt Masai for, så det er vel ved at tage med? Men hold da kæft, hvor er det et frygteligt sted. Vi kom hjem med øl, sodavand, hvidvin, rosevin, boblevand, gin, whiskey, peanuts, choko-barer, blandede slikkasser og 2 kg mandler. Og det var, hvad vi kørte for.

Turens højdepunkt var en omvej på 15 km, hvor vi lige kunne nasse frokost, masser af hjemmedyrkede grøntsager, snak og leg med møgbørnene hos Hubbi. Havde det ikke været for denne omvej var jeg vel endt ligeså hysterisk, som jeg nødvendigvis må føle mig, når jeg foretager mig noget så stupidt på en lørdag.

torsdag den 20. august 2009

Fra negativliste til positivliste

I dag har jeg kunnet flytte et punkt fra "har ikke en skid tjek på"- listen til "total tjek på" listen. Jeg shoppede lige lidt påklædning.

Den lille grumme dame med de fornærmende komplimenter, som HJEGM siger, jeg ikke må besøge, havde nemlig lige lidt af yndlingstøjet. Jeg oplevede endda at måtte sige min favoritreplik til en tøjekspedient: Har du den her i en størrelse mindre? Succes.

Men hjem kom jeg med den fineste sorte bluse med grønne blade, der er bindebånd, udskæring, taljering og festivitas over det hele.

Desuden hjemkom jeg med en langærmet, grøn kjoleting med læg og fornøjelser. Den var jeg dog usikker på, og jeg sikrede mig, at jeg kunne komme ned med igen, hvis den foran eget spejl med bedre lys fik mig til at ligne den mest yndede pasform: ensækkartoflerdererstoppetforkert.
Men Kermitkjolen bestod med glans. Jeg var da bare så meget pænt for lækker i det outfit.

Nu skal jeg så bare vælge hvilken der skal på på den store dag.

Festarrangørens lister

Har tjek på:

  • telt
  • stole
  • borde
  • service
  • menu
  • rødvinen
  • tilsagn og afbud

Har næsten tjek på:

  • øl og sodavand
  • hvidvin og rose
  • Slik og chips
  • Servietter, duge og lys
  • Velkomsttale

Har ikke en skid tjek på:

  • Serveringspersonale
  • Bordplan
  • Musik
  • Påklædning

tirsdag den 18. august 2009

Nothing to see?

Vi skal besøge gode hollandske venner i september. Vi kører derned og skal naturligvis se en masse. Eller måske alligevel ikke.

Jeg tænkte så småt at forberede lidt. Jeg ved de bor i byen Almere - og den var nem at finde info om. Vi skal da vist ikke besøge Almere for dens antikke købstadslook, for det fremgår, at byen er 7 år yngre end mig. Hvor mærkeligt er det lige?

Nå, men jeg lurede videre, mens jeg tænkte, at Almeres officielle hjemmeside garanteret kunne byde mig gode ideer til sightseeing. Men jeg blev noget bekymret over indholdet i dette link. Noget tyder på, at vi skal bruge Almere som base og koncentrere os om Amsterdam eller andet, hvis vi vil se noget som helst.

Any musts i Holland - set med danske øjne?

Kassedamens lagengymnastik

Mit lokale supermarked har en kassedame, der altid smiler venligt, desuden skvadrer hun en hel masse. Hun er typen, der kigger på en kundes varer og udbryder: "Guuud, er det frugtsalat. Det ku jeg også godt spise, måske skal jeg snuppe en pakke til frokost?" . Egentlig på en okay måde - og anonym kan man da ikke kalde hende.

I dag - min forestående højalder taget i betragtning - kom jeg med et hørligt suk, da jeg løftede kurven op til båndet. "Nå, da, det lød hårdt," kommenterede hun prompte. Jeg sagde, at det var det skam også, men at jeg vel ikke skulle pive, for jeg havde jo fri, og der sad hun.

Jamen, det gjorde hun så ikke ret meget længere, delagtiggjorde hun. Hun ville nemlig straks gå, fordi hun havde fået lov, ikke fordi hun havde fri. Hun havde fået hjernerystelse, og derfor var hun så træt. Jeg mente jo nok, at hun ikke måtte sove, men det var kun de første 24 timer sagde hun, og de var overstået. Men hun var faldet ud af sengen og havde slået hovedet mod sengebordet.
Så kunne jeg jo kun kommentere, at hun måtte have sengehest for lissom børnene, men næh, nej, hun havde skam ikke sovet. Den lagengymnastik kunne være farlig fortalte hun. Eller faktisk var det ikke lige imens, men bagefter, så der kom da ikke skår i selv aktens lyksaligheder, som hun kundgjorde for mig og resten af butikken.

Nu ville hun så hjem og sove, for det sagde hendes skat, at hun skulle. Jeg foreslog, at hun tog soveværelset og lod ham ligge på sofaen....

Utroligt så mange detaljer man kan få om andres privatliv blot ved at købe mælk og babykartofler...

mandag den 17. august 2009

Lugter dine drømme?

I nat drømte jeg om et toilet, der var stoppet, og da jeg forsøgte at skylle ud, kom indholdet af toilettet - det var efter en fest - op ad afløbet i gulvet. Det var pænt klamt at se på. Kan desværre stadig se billedet for indre blik.

Heldigvis var der dog ikke lugt på den drøm, hvilket fik mig til at tænke over, hvorvidt jeg nogen sinde drømmer lugte.

Det tror jeg faktisk ikke, jeg gør. Gør du?

Coldplay - what?

Altså alle ved, jeg er slow. Men jeg er åbenbart også mere slow end jeg selv troede.

Jeg er stødt på et par fjæsbogopdateringer, hvori ordet coldplay indgik - jeg undrede mig en del over, hvad det mon betød - koldspil, hmmm, nå men folk er jo til så meget mystisk. I dag var min fodterapeut meget søvning, fordi hun var kommet fra koncert i fuckingoutlaw Herning med coldplay, som jo så viser sig at være et band.
Jeg måtte surfe, og her afsløredes det, at bandet åbenbart kun er nyt for mig. Et hurtigt youtubebesøg afslørede herefter, at jeg vist ikke er gået glip af så meget - er det ikke rimelig mainstream pop - eller er jeg bare en kedelig gammel hejre?

fredag den 14. august 2009

Alt under ænder sidder

I dag fortalte en kollega om en fugl (stor), der var fløjet ind i deres stuevindue og havde stået og sundet sig længe på deres havebord, før den frisk var fløjet.

Det fik mig til at tænke på et - vistnok DR2-program - for år tilbage, med to fyre, der havde diskuteret totalt mystiske og dermed vildt interessante ting. (Hvis nogen kan huske navnet på udsendelsen blir jeg glad)

De havde blandt andet en diskussion om, hvilke dyr der sad og hvilke der stod. De havde fundet ud af, at alt under ca. ande-størrelse sidder, resten står. Altså sådan generelt siger man jo ikke: Se, der står en flue, eller der sidder en hest på marken osv. Prøv selv, skillelinjen mellem sidde og stå er ca. der.

I den konkrete snak med kollegaen måtte jeg jo bringe emnet på banen, og hun redegjorde da også for, at hun netop havde valgt udtrykket stå om fuglen, fordi den tidligere var slået ned af ruden og nu koncentrede sig om at stå på sine skarpe fugleben.

Jeg simpelthen elsker den slags totalt unyttig viden om sprogets mærkværdigheder.

Vægelsind er en dyd

For en uge siden regnede vi med at blive 5 her hos os til Kattesitters fødselsdag i morgen. I dag kom der så lige 5 personer oven i de allerede 12-14. Det vil sige, at vi i værste (eller er det bedste?) fald bliver 19. Fra 5 til 19 er der langt, og det krævede en del mere af mit veludviklede, udspilede og yderst veltrænede planlægningsgen. Vi har stadig et par måsker i form af de to teenageunger, men sikre er i hvert fald 13 voksne og 4 børn i div alder.

Heldigvis kunne vores meget fleksible madleverandør i dag kl. ca. 16.30 opgradere buffeten til flere bestillinger - det er 23 timer før afhentning, hvad jeg synes er ret okay.

I alle andre familier melder folk afbud dagen før pga sygdom eller anden forfald, men i HJEGM's familie dyrker de åbenbart princippet: Sidst til mølle, størst furore - eller noget i den stil.

torsdag den 13. august 2009

Fødselsdagsarbejde

Jeg har lige været det daglige smut forbi Sifka, der skriver om sin fødselsdagsferie - og på kommentarerne kan jeg se, at det er ganske normalt - nogle ønsker endda lovpligtighed på det punkt - altså at holde fri på sin fødselsdag.

Nu er det så sådan, at der er små 3 uger til jeg fylder år. Det er en tirsdag. Jeg har faktisk tænkt mig at tage på job, tage til træning efterfølgende (dvs. være væk hjemmefra 12 timer i træk) og lade aftensmaden bestå af en omgang indkøbt rullen rundt spist sammen med HJEGM.

Gør det mig til en tåbelig morakker?
Er det vanvittigt at synes, det er dejligt at arbejde - også på min fødselsdag?

Jeg mener, jeg skal jo til at begynde min alder med noget med 4, så det må vel siges at være sådan lidt rundt i det.

onsdag den 12. august 2009

Planlægning i fulde drag

På lørdag skal vi holde kattesitters 65-års fødseldag her hos os. Vi troede først, at ingen kunne - det ville sige, at vi ville blive ca. 5, så skulle vi grille. Men pludselig var der så en hel masse der alligevel godt kunne, og nu bliver vi så 12 - eller måske 14, der er lige et par teenageunger, der er lidt uafklarede. 5 ville være okay at lave mad til. 12-14 styks gider jeg ikke.

Derfor er der nu valgt mad fra vores foretrukne madleverandør. Valget faldt på en såkaldt Lilys buffet, som består af:


Supermør rosastegt kalveculotte
Italiensk marineret vildsvinekam
Limemarineret laks med friske asparges
Cesarsalat med kyllingebryst og croutons
Hjemmelavet broccolisalat med ristet bacon
Lun tærte med snittede porre og parmesanost
Smørristede kartofler med kokkens flødesauce
Hjemmebagt brød og smør

Italiensk chokoladekage med knust daim og vaniljeis
Jeg har lovet at lave en røvfuld saltmandler og indkøbe oliven til vor Vorspeise. Senere kommer der slik og chips. Desuden begynder skuret at bugne af vin, øl og sodavand.
Herudover skal der jo lige laves lidt menukort, foldes et par servietter, stryges nogle duge, nedtages et bord fra loftet, muges kraftigt ud og Tøbtingen redes - men det blir han forresten hver dag. Men så er vi vist også ved at være der. Hvis dagen på lørdag kan stå mål med planlægningsglæden, så skal det nok blive godt.

søndag den 9. august 2009

Santorini var

ca. 38 grader, fri fadøl fra kl. 10-22, faktor 30, pool 7 ud af 8 dage, våde dykkerstøvler, græsk jogurt med honning, sort sand, badning i havet over undersøiske varme kilder, tzatziki, fjernbetjent aircon, happy hour fra 14 til 15, grillet feta, støv, blå himmel, udsigt til lettende og landende fly, død kat i vejsiden, sejltur, lammesouvlaki, sure tæer, badedragt med knækket strop, brydekamp med søster siddende på højskulder af respektive mænd i pool, stråparasol, våde håndklæder, uendelig mængde trapper, vinmarker, bjerge, blåt hav, drinks på pool-barstole med røven i vandskorpen, omklædning til middag, grin og latter, chewbacca'er med porrestank, stenhårde senge, udsigt, familie, hvide huse med blå tage og døre, solnedgang og bestigning af 300 meter knap lodret trappe på æselryg.