søndag den 20. september 2009

Sure bestøvningslege

Ved fødselsdagsfesten lykkes det os at blive begavet med 3 hindbærbuske, 2 solbærbuske, 2 ribsbuske og 1 blåbær.

HJEGM har derfor etableret (læs: gennemgravet, luget, kultiveret og vandet) et langt bed med ribs, sol- og hindbær.

Det viste sig så, at sådan en blåbærsvend helst skal have en kammerat at lege bestøvningslege med, og desuden skal den ned i en god sur jord for at blive glad. Det krævede derfor endnu et bed.

Efter en lille rask tur til det næsten lokale plantecenter blev et nyligt erhvervet gavekort derfor omsat i endnu en blåbærkrabat og et sæk sur jord. Okay det kræver så nok lige to sure sække mere, men det er så godt som gjort.

Jeg håber så blot, at Blåbær Goldtraube vil elske at kaste sit støv på Blåbær Bluecrop - og omvendt.

Kan man så ikke forvente at skulle søbe Blueberry Daiquiri om et lille års tid?

8 kommentarer:

Berliner brosten sagde ...

Det lyder da til at i snart kan åbne sådan en pluk-selv have, hvor folk kommer med kurve som de fylder til randen med bær af alle slags ;-)
Nej, spøg til side - det lyder da mægtigt med alle de buske og udsigten til alle de skønne cocktails der kan laves der - ikke så skidt endda! Men uha, fik HDEGM ikke ondt i ryggen der?

Zette sagde ...

Ja, nu skal vi da lige se, om de er glade, hvor de står, buskene... Så kan det jo være, vi skal introducere noget pluk-selv noget.

Næh, HJEGM er fit for fight - dog efter at være crashet pænt tidligt på sofaen i går aftes, mumlede noget om den friske luft to dage i træk, før han snorkede helt væk. men ingen ømhed - påstår han da i hvert fald.

kattesitter sagde ...

Puha, og jeg som får ondt i ryggen bare af at støvsuge

Zette sagde ...

Han er så freeeesh, HJEGM - og glad at det næsten er overstået.. Mangler lige lidt ekstra sur jord, der pt ligger til gennemvædning, før det skal fordeles...

kattesitter sagde ...

Jeg glæder mig til at se frugterne i bogstaveligste forstand af alt hans mas.
Lige nu vander "vorherre" gavmildt jeres lille have

Lotten sagde ...

Uhhmmm, blåbær! En dag...når jeg får en have....

Zette, jeg har tagget dig http://allreiter.blogspot.com/2009/09/awesome-eller.html

Zette sagde ...

kattesitter: Vi glæder os også en hel masse. Det var vist så som så med vandet fra oven, men nu er resten af den sure jord i hullet, og de skal bare koncentrere sig om at sprede deres rødder og nyde den sure bund.

Lotte:
Ja, nemlig uhhmmm. Og tak, jeg kigger og gør noget....

kattesitter sagde ...

Det må have været en lokal byge, den var ellers ret kraftig.