lørdag den 12. september 2009

Lunken steg med brændt sukker

Nu er jeg så ikke særlig overbevist om, at det var en så glimrende ide at lave flæskesteg i et fremmed køkken. Kort efter sidste indlæg, tænkte jeg, at jeg hellere måtte kigge til svinet - der nu havde stået i ovnen i ca. 1 time. Jeg undredes over, at hele køkkenet ikke duftede af steg, og jeg stak poten ind til dyret: Kold ovn - faktisk kun varme fra lampen i ovnen.

Jeg fik råbt på to X-boksspillende herrer, og de fik undret sig, kløet deres hager, kigget i diverse manualer osv, og ingen løsning fandtes. Indtil vi opdagede, at stegetermometeret, som vi havde proppet i dyret, gjorde at ovnen ikke lukkede helt tæt, og da der var tale om en kombiovn ville den ikke køre med åben låge. Termometeret ud, og senere kom der et programskift til, så dyret fik over-undervarme med grill i stedet for blot overundervarme. Det satte heldigvis gang i processen.
Desværre satte det så meget gang i processen, at der ikke var meget væske tilbage til sovs, faktisk bare en gang fedtet stads, men der blev så hældt mere vand ved, der kunne bruges til sovs, der dog ikke kom til at være så smagfuld som ønsket - men dog absolut spiselig.

Next stop brune kartofler, hvor sukkeret brændte, fordi jeg jo er vant til gas og ikke keramisk - nå, ny omgang på, og større forsigtighed lig med mindre varme.

Så var vi ved at glemme at varme rødkålen, men til sidst kom alt på bordet - ikke den bedste steg med sovs, jeg har lavet, men absolut spiselig - og sværen var sprød.

5 kommentarer:

kattesitter sagde ...

Sikken et held at sværen blev sprød, det er næsten det vigtigste.
Det er underligt at værtsfolkene ikke ved hvordan deres ovn virker, det kunne tyde på at de aldrig havde brugt den?

Zette sagde ...

Jamen værtsfolkene var der ikke, da vi begyndte stegeprocessen, og ingen tænkte over, at ledningen sad i klemme, så de er faktisk undskyldt,vil jeg mene.
Men de ku li det, og det kunne vi sådan set også.
Jo, de bruger ovnen, men flæskesteg havde den ikke tidligere stegt.

kattesitter sagde ...

Åååh sådan. Jeg troede det var værtsmanden hdegm spillede X-box. Det er jo en fordel at de ikke ved hvordan flæskesteg skal smage selv om jeg er sikker på at den var 99% perfekt trods de små uheld.

Zette sagde ...

Jo, de spillede xboks sammen, men først efter vi havde sat stegen i ovnen, for først der, var de hjemme :-)
Og jeg lovede jo så en endnu bedre version i DK engang.

og de kunne da li det så godt, at de spiste rester selv en dag, hvor vi var på tur.

kattesitter sagde ...

Jeg vidste du var for hård ved dig selv