tirsdag den 20. oktober 2009

Helmutske stunts

Indtil videre har den lille betteskid af en Helmut Museberg præsteret følgende:

  • Slukket på stikkontakten til clockradioen midt i min yndlingsmorgenradioavis kl. 6
  • Ædt en skål mørbradafpuds, hvorefter han rullede sig i den tomme skål
  • Fået en god del tunge, brede Tøbtingspoter placeret i krydderen for sin frækhed
  • Afbrudt stikdåsen, der styrer bordlampe, telefon, pc og netværk
  • Dræbt et stykke røget ørred ved at slynge det op og ned af panelet i køkkenet og derefter æde det
  • Fået meddelelsesbokse a la "vil du køre stavekontrol?" og "ønsker du at sætte computeren i dvale, for da vil du miste alle ikke-gemte data?" frem på skærmen
  • Viklet sig ind i 3½ meter køkkenrulle på det forbudte område på spisebordet (sket 2 gange)

Jamen, er det da ikke mageløst at have en killing i huset?

2 kommentarer:

kattesitter sagde ...

Du kan da umuligt kede dig, men sig mig hvordan køkken og røget ørred passer sammen, er der noget du ikke har fortalt mig?

Zette sagde ...

Der er HELT SIKKERT en masse jeg ikke har fortalt, kattesitte :-D

Men det var noegt med, at Effektiviteten Selv skulle have røget ørred på en rugbrødsmad, og hun mente, at Helmut skulle smage, men det skulle åbenbart først slås ihjel ved at blive smurt rundt i det meste af køkkenet.