lørdag den 7. november 2009

Når kranen vipper i såret

Jeg har siden, jeg var barn haft et modermærke i inderste runding ved højre bryst. Det har aldrig generet, er aldrig vokset, er måske ikke så kønt, men hey, så meget flasher jeg altså heller ikke balkonen.

Men efter bad i sidste uge kom jeg til at rive lidt i den ujævne overflade, med det resultat, at en flig løsnede sig lidt. Den sidder nu og vipper. Jeg har fået taget mig sammen og har fået tid til dermatolog den 9/12. Det er fint nok. Men altså, nu er det ømt lige der, hvor pat-kranen sidder, faktisk næsten alle mine kraner sidder lige der og vipper i flagen.

Man kunne jo sige, at et lille plaster måske kunne gøre godt, men jeg er nu opdraget med at sår og flager skal have luft, og derfor vil det være bedst uden.

Mit pæn pige dilemma består nu i, hvorvidt jeg kan gå rundt med "lang lørdag" alle ugens dage?

8 kommentarer:

susling sagde ...

Æhm, nu kender jeg jo ikke længden/størrelsen af din balkon. Meen var det mig, ville jeg nok sætte et bette lille plaster på. Lang lørdag hele ugen ville jeg føle både som forstyrrende og deprimerende.

Ravheksen sagde ...

Naar nu du ikke vil tape saaret til, saa kan du da bare tape balkonen op.
I et lingeri kan du garanteret finde saadan noget tapeagtigt noget:)

tankehal sagde ...

endnu en stemme til plaster her, selvom jeg jo erindrer at have set "balkonen" som du da kan noget med navne... men mon ikke du ender med at gøre hvad der for dig er mest behageligt :-)

Zette sagde ...

Susling. Min balkon er nærmest en fransk altan med potentiale :-) Jeg er ellers morderlig glad for lang lørdag når jeg ikke er ude blandt rosset eller på arbejdet, her har du nok ret i, at det ville forstyrre.

Ravheks: Jo, måske skulle jeg tape min sparsomme barm, men er der ikke risiko for, at plastrene kan medføre endnu større hudproblemer?

Tankehal: Tak, tak, kan godt li ord. Og i dag har jeg haft kran på - en der var mindre sårbar - lige til jeg sad i bilen på vej hjem, hvor jeg straks var ude i en afmontering

kattesitter sagde ...

Jeg syntes også du skal tage et plaster på om dagen og lade det få luft om natten.

Zette sagde ...

Det er vise ord, kattesitter. Men intet er så skidt, det ikke er godt for noget. Min feberhede hjemmekrop behøver heldigvis ingen kran, så der er lang lørdag på en mandag og ganske plasterfri

gæt selv sagde ...

lang lørdag, hmm,hvad er der ny galt med flyve patter:-)

Zette sagde ...

GS: Flyvepatter har jeg aldrig haft. Det ved jeg da slet ikke hvad er, og min feberhjerne kan vist heller ikke regne det ud... eller?

Men lang lørdag er godt til mig!