fredag den 15. januar 2010

Hvad er mad?

Suslings seneste gav mig lige skubbet til lidt om forhold til mad.

I tirsdags talte vi på arbejdet om kræsne børn, der ikke lige gad ha det, deres forældre synes, og så var det en kollega sagde: Ja, der var jo engang, hvor man ikke fattede, at det kunne være helt okay at give 1800 kr. for en 8-retters. Det var der så stadig et par kolleger, der ikke fattede, men jeg fattede det egentlig godt.
Jeg kan huske måltider år tilbage i detaljer, hvis de var perfekte. På gode restauranter må jeg altid tjekke menukort på nettet hjemmefra, for ellers tager det mig minimum en halv time at vælge, fordi jeg skal tænke over smagskonstellationer, min lyst på det givne tidspunkt, madens struktur osv.

I forgårs hørte jeg så en kvinde - i helt og aldeles ramme alvor - sige: Ja, jeg må indrømme, jeg spiser kun for at overleve!

Se det fatter jeg simpelthen ikke en skid af. Men jeg elsker, at forskellighederne findes.

2 kommentarer:

Bibbi sagde ...

Ja, det der med at spise for at overleve, fatter jeg heller ikke en fis af....men det er vel osse derfor jeg har nydningshåndtag ;o)

Zette sagde ...

Nydningshåndtag er et godt ord, Bibbi. Det har jeg også, selvom jeg forsøge at nyde mindre og overleve mere - sådan til hverdag i hvert fald