tirsdag den 30. november 2010

Skumgummiopera

Jeg er et par gange blevet dybt rørt, begejstret og grebet af husejers link.

Og da jeg i søndags skulle høre Händels Messias med et fantastisk kor, måtte jeg lade op med at høre det endnu engang.

Frk. Fisenknast stod ved siden af, da der blev spillet opera. Hendes første reaktion var: Det er for meget larm!
Da vi ikke slukkede, tog hun resolut den skumgummivaskeklud hun stod med i hænderne, rev den i mindre dele og proppede et par ordentlige stykker i ørene!

Nyd det - med eller uden skumgummi

søndag den 28. november 2010

Kunsten at gi sig selv buksevand

De kære kattedyr keder sig bravt, når der ligger en halv meter sne udenfor. Det kan afføde van(d)vittige ting, som fx at tage en lur i håndvasken.

Det førte så en lille snak om, at jeg da sagtens kunne ligge i håndvasken ligesom Helmut Museberg. Det troede Frk. Fisenknast eller Effektiviteten Selv dog på.

Resolut placerede jeg derfor min røv i bryggersvasken (selverkendelsen gør, at jeg trods alt er klar over, at min røv er større en kattens, og der derfor måtte være behov for en større vask). Jeg klemte godt ned, fik hovedet ind under overskabene, og så lænede jeg mig tilbage, hvorefter jeg pressede på hanen, tændte vandet og gav mig selv en god gammeldags gang buksevand.

Det har man for at forsøge at imponere barnet!

fredag den 26. november 2010

D for Dårlig Dunst

Endnu en uge er gået og abc-legen fortsætter.

Det vil trods alt være for nærliggende at lade D stå for Danmark. Dansk kunne måske være okay i betragtning af, at jeg i min fortid har slået mine folder på Nordisk Filologi på Københavns Uni, og at jeg stadig dyrker min hang til at korrekse andre, når det gælder dansk sprog.

I forlængelse deraf kunne D jo også stå for Ditlevsen, som repræsentant for dansk forfatterkunst. Men så højtravende er Zettes jo ikke. Lad mig i stedet dvæle ved kroppen og lade D stå for Dårlig Dunst.

Nu kunne andre, der fulgte med her på Zettes i tidernes morgen, vel sagtens tro, at der ville komme et indlæg med fækalt islæt eller i det mindste noget, hvor en lille pikant pigeprut gav genlyd, men nix.

Værst af alt med Dårlig Dunst er: Ånde.
Her vil nogle måske mene hvidløg (men er det ikke lidt retro?), andre ville nævne de sæsonaktuelle brændte mandler, der kan give en fæl uddunstning fra mundregionen, men der er intet, der slår: RÅ LØG.

Nu spiser jeg naturligvis aldrig selv rå løg, ikke fordi jeg ikke kan li det, men af respekt for mine medmennesker. Rå løg er virkelig en pestilens for alle, der står i nærheden (op til en meter) af den formastelige rå-løg-æder. Og det er jo ikke en ånde, der er slut efter en lille halv time og en slukke-efter-lakrids. Nix, den varer selv efter tandbørstning og mundskylleseancer i halve og hele døgn.

Steg så for dælen da de løg, før du æder dem, nå!

onsdag den 24. november 2010

Så er det jul

Nu er der snelandskab udenfor. En måned til juleaften. Potasken og nellikerne er indkøbt til honninghjertebageriet. Mangler kun underlægningsmusikken, den kommer her: fuld af nødder, kaner, stjerner og boller. Nyd!

tirsdag den 23. november 2010

Når ormene sprænger kroppen

Lungebetændelse betyder for mig brændende hals, utilstrækkelig vejrtrækning, afskyelig rallehoste og kildren i det øverste af lungerne.

På den fantastiske side medicin.dk fandt jeg ud af, hvad den der kildren kommer af.

Måden min pencillin virker på er ved, at bakterierne bliver hæmmet i dannelsen af deres cellevæg, samtidig med at den hinde, der holder sammen på dem, bliver tyndere, så øges trykket, når de vokser og til sidst eksploderer de ud gennem deres egen krop.

Jep, det er lige præcis det, jeg kan mærke.

Lækkert!

mandag den 22. november 2010

Svarede jeg forkert?

Netop som jeg var ved at gå ind af indkørslen efter at have afhentet lungebetændelseskiller nr. 1 pencilin, trillede en sort personbil op ad indkørslen Vinduet blev rullet ned og følgende scene udspillede sig:

Ukendt mand: "Hvor er nummer 5?"
Zette: "Det er her"
Ukendt mand: "Okay, det er her?"
Zette: "Ja"

Manden lukkede vinduet og kørte op i naboens (nummer 7) indkørsel. Her parkerede han uden at stige ud af bilen. Jeg gik ind med min pencilinæske og min hoste. Efter ca. 5 minutter kørte han ud af indkørslen og forsvandt. Nu spekulerer jeg på mulige grunde til dette for mig mystiske optrin:

1. Ukendt mand keder sig helt vildt og kører derfor rundt på må og få og spørger tilfældige ud om tilfældige husnumre på tilfældige veje
2. Ukendt mand ansat ved SKAT eller anden offentlig indstans vil sikre sig, at vi ikke udfører ulovligheder i form af bordelvirksomhed, fyrværkerisalg eller andet efter et anonymt tip fra krampen på nordsiden, der hader os
3. HJEGM har bestilt uhyggelig stor julegave til mig, den skulle leveres i dag af ukendt mand, men desværre kom min sygedag på tværs
4. Fredensborg lokalavis har fået nys om den sjatpissende hostetrunte i nummer 5 og overvejede at lave et interview, men de vurderede billedkvaliteten ville blive for klam på grund af matte øjne, tør hud, fugtig pande og fedtet hår

Hvad tror du?

søndag den 21. november 2010

Sjatpisseri

Vagtlægen siger, jeg har lungebetændelse.

Det er fint, at hosten nu har en forståelig og fuldt acceptabel diagnose, der er behandlingskrævende, endda så behandlingskrævende, at de første pennicilintabletter blev udleveret hos vagtlægen.

Men jeg tænker bare: Hvor er tillægsprodukterne?

Jeg laver mine knibeøvelser. Det GØR jeg altså. Ofte endda.

Men alligevel føler jeg, at der med hostekuren burde have fulgt en diskret pakke Tena Lady.

Hmpf!

C for Carlsbergensis

Saccharomyces carlsbergensis. Det er jeg engang blevet kaldt. Vel nok ikke så pænt ment, bare fordi man godt kan lide en enkelt pils, så er der vel ingen grund til at kalde en for ølsvamp?
Eller faktisk er der jo tale om en gærtype.

Faktum er dog, at jeg er svært glad for øl. Helst hvede. Allerhelst med tydelig gærsmag som en i solid tysk Hefe.

Jeg forærede engang mig selv et ølabonnement, som jeg holdt meget af. 18 specialøl bragt lige til døren hver måned.

For tiden leder jeg med lys og lygte efter et weekendophold, hvor man ud over god mad og overnatning, ville kunne få godt øl og allerhelst med ølsmagning i løbet af opholdet, men finde det, kan jeg ikke.

Indtil da må Zette Carlsbergensis derfor nøjes med hjemmetest af juleøl - Skål!

B for billeder

Her er mit bidrag til ABC Skandinavias B:

Billeder? De siger mig altså stort set intet.

Hvis nogen spurgte mig, ville jeg ikke kunne fortælle, hvad der hænger på væggene i mit hjem - eller nogle billeder ville jeg nok vide, men ikke alle. Jeg har billeder på pc'eren, jeg tager billeder, for det skal man jo, jeg gemmer dem, jeg sorterer dem i mapper, men i bund og grund interesserer de mig ikke et klap.

Jeg er til ord ikke til billeder!

Hilsen Zette den billedløse

ABC Skandinavia A

Zettes har jo været noget sovende på det seneste. Måske er det bare en muse, der mangler? Kunn musen være ABC Skandinavia?
Sent på den er jeg - som sædvanlig i blogland, men bedre sent end aldrig?

Lad mig derfor begynde straks:

A for Aftensmad
Aftensmad burde måske hedde morgenmad? I hvert fald er noget af det første jeg tænker på om morgenen nemlig aftensmad. Hvad skal jeg lave, hvad skal der købes ind, og hvad skal der tages udgangspunkt i. Jeg kan li at lave mad, men allermest kan jeg nok li at tænke på mad, planlægge, vurdere, overveje og sammensætte.

Det er måske nok gået en anelse over gevind for mig. For hvis man laver regnestykket madglæde + listemani, så bliver resultatet, at jeg kan fortælle PRÆCIS, hvad jeg har spist til aften hver eneste dag de sidste syv år.

Jeg kan godt mærke, at det ikke helt virker okay, når jeg skriver det, men jeg har altså et par enkelte mapper på computeren, hvor jeg skriver op, hvad min aftensmad består af. Listerne er gode at få inspiration af, de gør, at jeg ikke laver det samme til gæster flere gange i træk, og de dokumenterer, at mit hoved måske nok ikke er helt sundt, når jeg finder den slags vigtigt,
Syv år, Zette, get a life!

Og så har det præget Frk. Fisenknast, så hendes første spørgsmål ved afhentning i børnehaven er: Hvad skal vi ha, Zette? Men den slags interesser er måske helt sunde for 4-årige?

Sure Rungstedkælling

I fredags stod jeg på Rungsted Kyst station og ventede på afhentning af HJEGM. Det var mildest talt ret kedeligt vejr med kold, sjaskende regn.
Rungsted har sådan en gammel, fredet stationsbygning, som bød fint læ for regnens våde rusk. Ved siden af mig stod en Rungstedfrue med trolley. Hun fremdrog sin mobil og sagde følgende:

"Jeg er da på vandsiden, jeg er altid på vandsiden, aldrig på landsiden, det ved du da godt! (mikropause) Du skal ikke tillade dig at komme for sent igen en anden gang!"
Mobilen blev proppet i guccien (eller wtf det nu var).

10 sekunder senere trillede en sølvgrå vogn op foran hende, fruen smed sin trolley ind på bagsædet og åbnede til passagersiden, før den udskældte herre nåede om for at åbne - ellers bemærkelsesværdigt han overhovedet gad forsøge i den sjaskende regn. Han forsøgte med et "hej", så et nervøst "nåeeh", mens madammen satte sig ind. Hun mælede ikke en lyd.

Personligt kunne jeg ikke undertrykke et larmende grin, mens jeg overvejede hvorvidt der var tale om et forspil til en avanceret dominansleg eller om den slags kællinger virkelig går frit omkring uden at blive sat på plads?

lørdag den 20. november 2010

Krydderurter mod hoste?

Jeg har den mest absurde hoste. Den kilder, prikker og pirker i halsen. Den vil ud for at sige trut, men jeg vil ikke af med den, for når den blæser igennem halsåbningen med 320 kmt, så gør det altså ondt.

Nu er jeg ude i, at måske krydderurter kunne være godt?

Jeg tænker lidt, at fx: enebær, citronmelisse, lavendel, rosmarin og ikke mindst anis nok er ret godt for min hostehals.

Så heldigt er det, at det er muligt for mig, at få alt dette indenbords på en gang. Derfor vil jeg snarest snuppe en af de lokale.

Det må da hjælpe, må det ikke?

onsdag den 10. november 2010

Da Morten blev jaget af Kyklopen

Jeg kan egentlig ikke ret godt li andesteg. Gås er bedre, men det er måske en lige lovlig stor fugl til 2 voksne og et barn på en ellers helt almindelig onsdag.

I aften står den derfor på et par andebabser flankeret af kartofler, æbler og svesker - soooo traditionel - dog serveret med min norske portvinsgele som eneste outsider.

Jeg har dog tænkt - nu Frk. Fisenknast er på matriklen - at jeg må bruge legenden om Martin af Tours alias Sankt Morten alias Morten Bisp som inspiration.

Jeg læser ikke godnathistorie for Frk. Fisenknast men fortæller eventyr eller historier i stedet. Nogle gange tager de udgangspunkt i et faktisk eventyr - genfortalt a la Zette - nogle gange forlanger pigebarnet, at aftenens historie skal handle om en lastbilchauffør og en tiger, og så er det det, historien handler om.

I aften må det naturligvis blive en fri gendigtning af stakkels Morten, der ikke ville være bisp, men hvor gæssene - nej, det bliver nok ænder - forråder ham, og derfor straffer vi dem ved at spise dem.

Kunne man evt. stjæle lidt fra legenden om Odysseus, der gemte sig for Kyklopen ved at hænge fast under fårene i hulen? Jo, det kan man sikkert godt ved at lade nogle af Mortens indfangere være enøjede...

Nyd din Mortensaften!

onsdag den 3. november 2010

Tørlagt i Berlin?

I morgen drager jeg på kongres. Det er godt, for denne gang er det i Berlin. Det trækker så en del ned, at det foregår i Ku'damm-kvarteret og ikke et sted med mere sjæl.

Desuden er øllene vel alt for dyre på de kanter?

Nå, på den anden side, så er programmet så tætpakket, at der kun ved at indføre skemalagt pjækning vil være tid til en kølig Hefe på en nærliggende bæverding.

Så på den måde, så forspilder jeg måske ingenting?

Bortset fra det, tror jeg helt bestemt, der findes en lov, der forbyder 4-dages-besøg i Berlin, hvis der ikke bliver indtaget mindst to Hefe under besøget.

Prost!