fredag den 31. december 2010

Nytårsmad

Vi har frk. Fisenknast hos os i nytåret. Som 4-årig bliver hun naturligvis lagt til at sove, før midnat, og hvis jeg kender HJEGM og mig selv ret, så er vi nok også i seng før midnat. Ja, ja, jeg er gammel og ikke så festforhippet som tidligere. Men i bund og grund er det vel bare et årsskifte? What's all the fuzz about?

Nå, men hvis jeg ikke gider fest, så gider jeg da i hvert fald godt mad. Nytåret er jo endnu en god anledning til fisk. Derfor kommer aftenens menu sådan cirka til at bestå af:

Tunmousse - tilsmagt ret meget af Fisenknast og mig allerede i går
Tigerrejer vendt med hed hvidløgs-chili-olie + ristet brød
Vitello Tonnato - ja, okay, saucen har da været i nærheden af fisk
Bagte havtaskekæber med lidt panade af hvad der inspirerer kl. ca. 17
Portionsspinatsouffler
Kæmpeoliven m/mandler
Avocadonøddedip
Grissini
- samt hvad køkkenmusen nu smider over mig i sin inspirationsrunde.

Drikkervarer? En ældre Grand Cru Riesling, der forhåbentlig har duft af petroleum og fremhæver fiskens smag. Fiskenknast er vist på cola, hvis hun ikke hellere vil have mælk, det søde barn.

Godt nytår!

I for In spiritus veritas?

ABC-legen er kommet til i. Det er ikke noget nemt bogstav.

Is er for nærliggende i det Schneehölle, der hersker omkring os.

Ironi kunne være et godt bud, tænkte jeg lidt, men kom så i hu, da Husejer ved et blogtræf som altid fuldstændig præcist og skarptseende sagde, at jeg da ikke havde et spor ironi, men en god portion sarkasme. Elsker når nogen piller ved min selvopfattelse.

Nå, men på grund af mangel på samme, må i blive inspiration. Det er da godt nok en mystisk størrelse. Hvad udløser den? Hvorfor er den der kun nogle gange? Hvorfor er den der kun på nogle områder?

Zettes kunne godt trænge til inspiration. Er der nogen, der har noget til salg?

torsdag den 30. december 2010

Skræmmende skønt

Jeg læser Martin Kongstad i disse dage. At komme igennem novellesamlingen med den fantastiske titel Han danser på sin søns grav er forbundet med gru og glæde.

Det er stygt, og det er sygt. Opbyggeligt er det absolut ikke, men det er læsværdig litteratur.

Symbiotisk kærlighedsbrød

Jeg er ret vild med myslibrød. Jeg er pænt begejstret for ristet mysli.
Så hvorfor ikke lade begejstringen forene for at opnå en symbiose af kærlighed mellem to unikke smagsvarianter over samme tema? Eller det der.

I går ristede jeg derfor kerner af græskar og solsikke. Desuden røg der frø fra sesam og hør på panden, samt en god del havregryn og en deciliter grovskårne mandler. Hele molevittn blev ristet godt på en tør pande over høje blå flammer.

Myslien blev kølet af og derefter tilsat i en gær-vand-salt-olie-blanding, det hele blev æltet godt med hvedemel, hvor efter det hævede sig i skål og kurv til det var erotisk buttet.

På bagesten i glohed ovn, ned med varmen og så ellers en tre kvarters tid.

I morges blev det smagt med smør og marmelade. Og så blev det lige smagt igen kun med smør.

Anbefaling givet videre - det var himmelsk!

søndag den 26. december 2010

H for højtid

H kunne være Halleluja, herlig eller blot højtid i abc-legen. Det bliver Højtid, for den indeholder klart de to andre, når det drejer sig om jul.

Halleluja: I år stred vi os i snestorm til og fra kirke med snekæder på støvlerne og halstørklædet om ansigtet. Men jul kan det ikke blive uden kirkegang. Ikke for mig i hvert fald.

Herlig: Det er underskønt dejligt at være sammen med familien, få sunget, grint, spist, drukket, pakket op, delt og være sammen om alle herlighederne.

Højtidelig kan jeg blive af vellykkede juledage, hvor alt er godt.

Forsinket glædelig højtidsdag!

torsdag den 23. december 2010

Yndlingsvintersang

Der kan ikke ligge så meget sne alle vegne, uden at jeg bestandigt må synge Blicher. Jeg er meget betaget af Blicher-sange. Den mand kunne digte på billedskabende plan som få.

Kan du ikke se det hele for dig, når du læser (eller synger) teksten? Kan du ikke også mærke kulden?

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!

Teksten er ydmygt lånt fra denne side.

Jeg glæder mig i denne tid...

Mangt kunne der være at være nede over, men næh nej, dette er glædens tid på Zettes. Jeg nævner i flæng:

  • Jeg er ikke blevet (ret) syg før jul
  • Jeg har alle pakker i hus, bortset fra en enkelt naturligvis
  • Trods julegodter, kan jeg passe juletøjet (håber jeg)
  • Jeg glæder mig mere til at give gaver end til at få dem (yeah right)
  • Jeg skal kun ud i snemasserne en enkelt gang i dag

Jo, julen er hjerternes fest, Glædelig en af slagsen!

fredag den 17. december 2010

G for gigt

Abc ... g Ja, G er vi nået til, og det kunne jo være gourmet, gummi-å eller god historie.


Det bliver dog noget fjerde, nemlig gigt.

Siden jeg var 1½ år, har jeg haft leddegigt, jeg kan med andre ord ikke huske ikke at have haft gigt. Min gigt er dog klart blevet værre i mit voksenliv. Til gengæld er min mestring af sygdommen blevet større end symptomer og følger af sygdommen.

Der kan siges meget negativt om at leve med en kronisk gigtsygdom, men det er snart jul, og glade vil vi være. Derfor lige en positivlisterover noget af det gigten har ført med sig:

  • Bedsteveninden, der yderst imponerende altid har en prut på lager, har jeg fundet ved foreningsarbejde med gigt
  • Venner i Norge, Holland og England er fundet gennem internationale møder om gigt. Og så har man da lært at spise rakfisk, fenalår og mixed serials
  • Blåt skilt i bilen gir gratis og tæt-på parkering mange steder. Man blir også så populær blandt vennerne, når det er med i tasken
  • Man har altid mulighed for at tilbyde folk noget smertestillende. Prof ser der ud, når man præsenterer stoffer i alskens farver og størrelser. Vil du ha ibruprofen eller ketogan?
  • Man kan sige sætninger som: Det var virkelig fedt, at jeg tog den sprøjte i går aftes. Den skal siges højt på et sted med mange mennesker, man ikke kender.
  • Man kan høre sætninger som: Neeej, hvor er du dygtig til at gå sagt af en voksen til en voksen
  • Når man selv går sammen med en anden med gigt, og den ene gir den anden en hånd ned ad en stejl trappe, kan man bruge den udødelige sætning: Det er SÅ smukt, når de handicappede hjælper hinanden!

Jeg er klar over, at meget på listen, ville være erstattet af noget andet, hvis jeg ikke havde gigt. Men det har jeg jo, og i stedet for at have fokus på det umulige, så er det pænt meget federe at se på alt det gode ved gigt.

tirsdag den 14. december 2010

Uetisk, ubæredygtig og utrendy

Vi var i ikøja i går for at indkøbe en reol til Frk. Fisenknasts værelse. Nu vi lige var der, kunne vi jo lige tjekke, om der skulle kunne findes en overskabshjørnereol til køkkenet. I kirsebærtræ.

Vi spurgte ekspedienterne, der alligevel stod og kedede sig, men nej.

Ikke nok med at kirsebærtræ er totalt yt - det har vi nu vidst længe - men vi fik også at vide, at de ikke kunne skaffe bæredygtigt kirsebærtræ, hvor produktionsgangen var sikret, korrekt, ikke-belastende, etisk forsvarlig osv.

Mit køkken er altså ikke længere kun utrendy, men også miljø-uetisk.

Jeg vil dog vurdere, at det ville være mere omkostningstungt og belastende såvel for mig som for miljø, hvis jeg udskiftede mit 6 år gamle køkken til et mere etisk korrekt materiale.

fredag den 10. december 2010

F for Frøken Fisenknast

I abc-legen er vi nået til F. Det kan altså kun betyde Frk. Fisenknast.

I februar 2010 begyndte vi første gang at have Frk. Fisenknast hos os. HJEGM og jeg har ingen børn, men vi besluttede for et par år siden at blive plejeforældre. Det krævede snakke, overvejelser, godkendelse af kommunen, uddannelse og flere snakke og overvejelser. Vi vidste, at vi ville være aflastningsfamilie og ikke fuldtidsplejefamilie. Vi vidste, at vi ville have et barn med sprog og uden for meget ble-roderi.

Overvejelserne var mange, nogle fornuftige, andre følelseståbelige:

  • Kan vi overhovedet finde ud af det her?
  • Hvad hvis vi ikke kan li det barn, vi får?
  • Vil sarmarbejdet med forældrene kunne fungere?
  • Gør vi det rigtige?
  • Kan vi opgive vores DINK-frihed (Double income, no kids) og lade os begrænse?
Af kommunen fik vi tilbudt en 3-årig pige. Understimuleret og med fuld knald på. Efter overvejelser sagde vi ja. Vi mente at kunne byde ind med faste rammer, masser af snak og sprog, stimuli, aktivering, tryghed og kærlighed.

Hold da helt op, hvor var det hårdt i begyndelsen. Den første gang Frk. Fisenknast havde været hos os alene i 2 timer en søndag eftermiddag, satte vi os i sofaen, drak hver en stor øl og gik i seng. Totalt udkørte af at være på, skabe kontakt, lære at kende osv.

Nu har vi Frk. Fisenknast hver anden weekend + en hverdagsovernatning hver uge. Der er sket en masse. Både med hende og med os. Vi kan helt klart godt tage det meste af æren for, at den nu 4-årige har udviklet sig på samtlige punkter: verbalt, socialt, adfærdsmæssigt osv. Samtidig har hun udvidet vores horisont og beriget vores liv.

Det er til tider hårdt, men samtidig også super sjovt. Nu vil det være meget, meget svært at undvære hende.

torsdag den 9. december 2010

Forvandlingskugle?

Vi spiser aftensmad. Frk. Fisenknast er i hopla, og med sin 4-årige klare røst siger hun:

Når jeg blir stor, skal jeg ha en baby inde i maven. Det er dig! (skarp pegefinger rettet mod manden i huset).
Du skal være inde i min mave, og så blir du en smuk pige!

Pænt svært ikke at le over HamJegErGiftMeds overraskede ansigtsudtryk.

søndag den 5. december 2010

Glad og fro

Det kan føles godt at være glad på egne vegne.

Men det er nu heller ikke helt towlit at glæde sig over, at andre er glade!

torsdag den 2. december 2010

E for el

I abclegen må E simpelthen stå for el.



Jeg er jo elektrikerhustru, og det smitter af. Vores hjem er således fyldt med avanceret eludstyr, som IHC, wireless og fjernbetjeninger.



Jeg nævner i flæng:


  • Vores kontakter (der jo egentlig hedder tryk) har fx farvede rammer, der matcher rummene de sidder i, bortset fra den lyserøde, der ikke matcher noget som helst

  • Jeg har et barskilt i blåt neon, der kan tændes med fjernbetjening

  • Flere steder i huset er der "sluk-alt", blandt andet på sengegavlen, så når man er kommet i seng, kan man mørklægge hytten uden at rejse sig

  • Der er sat et trådløst tryk op på vinduessprossen ved sofaen, der tænder lys strategiske steder i stuen

  • Igen i år kan min juletræskæde i køkkenvinduet dæmpes - på fjernbetjening

  • Når elektrikermanden står op 30 minutter før mig gør lyset et, og når jeg trykker på samme kontakt 30 minutter senere, gør lyset noget andet

Det er alt sammen vældig fornøjeligt, men det virker nu en kende overdrevent, da elektrikermanden udarbejdede en manual over, hvordan lyset fungerer hos os. Manualen fylder 4 A4-sider.

Børnearbejde

Jeg er ikke helt sikker på, at min arbejdsplads vil bevilge en barselsvikar for den barselvikar, der vikarierer for min nærmeste kollega, der er på barsel.

Jeg synes, det er lidt noget rod, når barselsvikaren skal på barsel.

Alle de børn gir altså ekstra arbejde til mig - også selvom det ikke er mig, der får dem!