fredag den 10. december 2010

F for Frøken Fisenknast

I abc-legen er vi nået til F. Det kan altså kun betyde Frk. Fisenknast.

I februar 2010 begyndte vi første gang at have Frk. Fisenknast hos os. HJEGM og jeg har ingen børn, men vi besluttede for et par år siden at blive plejeforældre. Det krævede snakke, overvejelser, godkendelse af kommunen, uddannelse og flere snakke og overvejelser. Vi vidste, at vi ville være aflastningsfamilie og ikke fuldtidsplejefamilie. Vi vidste, at vi ville have et barn med sprog og uden for meget ble-roderi.

Overvejelserne var mange, nogle fornuftige, andre følelseståbelige:

  • Kan vi overhovedet finde ud af det her?
  • Hvad hvis vi ikke kan li det barn, vi får?
  • Vil sarmarbejdet med forældrene kunne fungere?
  • Gør vi det rigtige?
  • Kan vi opgive vores DINK-frihed (Double income, no kids) og lade os begrænse?
Af kommunen fik vi tilbudt en 3-årig pige. Understimuleret og med fuld knald på. Efter overvejelser sagde vi ja. Vi mente at kunne byde ind med faste rammer, masser af snak og sprog, stimuli, aktivering, tryghed og kærlighed.

Hold da helt op, hvor var det hårdt i begyndelsen. Den første gang Frk. Fisenknast havde været hos os alene i 2 timer en søndag eftermiddag, satte vi os i sofaen, drak hver en stor øl og gik i seng. Totalt udkørte af at være på, skabe kontakt, lære at kende osv.

Nu har vi Frk. Fisenknast hver anden weekend + en hverdagsovernatning hver uge. Der er sket en masse. Både med hende og med os. Vi kan helt klart godt tage det meste af æren for, at den nu 4-årige har udviklet sig på samtlige punkter: verbalt, socialt, adfærdsmæssigt osv. Samtidig har hun udvidet vores horisont og beriget vores liv.

Det er til tider hårdt, men samtidig også super sjovt. Nu vil det være meget, meget svært at undvære hende.

13 kommentarer:

Malys krok sagde ...

Å så flott! Dere er nok de rette personer for en slik oppgave! Og så bra at dette gir noe til alle sammen!
-Margit-

Inge sagde ...

Rigtig godt valg, og skønt at læse at det I har gjort for hende, har gjort en forskel.. :-)

Zette sagde ...

Malys krok: tak, det fungerer altså godt - og ja, dejligt, når det gives hele vejen rundt

Inge: Tak, det er jeg sikker på, selvom jeg stadig kan være usikker!

Annette's space sagde ...

Hvor er det dejligt at læse at den beslutning der blev taget for snart så lang tid siden var den helt rigtige. Og hende den lille Frk. Fisentast bidrager jo med mange smil hos os der læser med her :-)

Susanne sagde ...

Din "fortælling" rører mig. Det er så rart at høre, at I har taget en beslutning om at rumme et barn med vanskeligheder, ud fra en grundig snak om fordele og ulemper. Og hvor må det være dejligt for Frøken Fisenknast, at hun har "fået" jer.

Mette sagde ...

Hvor er de dejlig og livsbekræftende læsning. God vind til både jer og den unge frøken.

Emerald Raptor sagde ...

Så koselig da. Det er godt at det finnes mennesker i verden som tar vare på andre.

Kamelryttersken sagde ...

Skrev om frivillig arbeid på Karavanseraiet.no
Og den innsatsen dere og andre avlastningshjem viser at frivillig innsats frendeles trengs :)

Ha ei fortsatt fin helg :)

Zette sagde ...

A'space: Takker, Åh ja, smil bliver det til - og lidt hårde stemmer af og til, men det skal der jo til, for det er godt.

Susanne: Jeg er også ret sikker på, at hun er glad for os og sætter pris på det, selvom der nok er flere grænser her end hjemme. Tak skal du have for de fine ord.

E-raptor: Tak skal du have. Det er heldigvis til fornøjelse for alle parter :-D

Kamelrytterske: Åhh ja Frivilligt arbejde er sandeligt også et godt f, det har jeg gjort det i også. Det er så berigende for alle. Godt valg!
Mette: Vind er altid godt, når det er af den gode slags

Kom så igang sagde ...

Et rigtig godt valg til F og et godt valg i har gjort,min datter har også et aflastnings barn.
God søndag

Zette sagde ...

Kom i gang: Takker, ja, det kan være ret godt med sådan et aflastningsbarn - og lidt hårdt til tider, men sådan er det jo med den slags langtidskontrakter, hvor man investerer følelser.

Melusine sagde ...

Veldig flott at dere bestemte dere for å være avlastningshjem og at dere fant at berikelsene har gått begge veier! Spennende :)

Zette sagde ...

Melusine. Det ER spændende, og det VAR en stor beslutning. Det er skønt, at det også har vist sig at være den rigtige beslutning.