tirsdag den 14. december 2010

Uetisk, ubæredygtig og utrendy

Vi var i ikøja i går for at indkøbe en reol til Frk. Fisenknasts værelse. Nu vi lige var der, kunne vi jo lige tjekke, om der skulle kunne findes en overskabshjørnereol til køkkenet. I kirsebærtræ.

Vi spurgte ekspedienterne, der alligevel stod og kedede sig, men nej.

Ikke nok med at kirsebærtræ er totalt yt - det har vi nu vidst længe - men vi fik også at vide, at de ikke kunne skaffe bæredygtigt kirsebærtræ, hvor produktionsgangen var sikret, korrekt, ikke-belastende, etisk forsvarlig osv.

Mit køkken er altså ikke længere kun utrendy, men også miljø-uetisk.

Jeg vil dog vurdere, at det ville være mere omkostningstungt og belastende såvel for mig som for miljø, hvis jeg udskiftede mit 6 år gamle køkken til et mere etisk korrekt materiale.

2 kommentarer:

***Mutter*** sagde ...

Hvor ærgeligt med sådan et fint samler objekt :)

Zette sagde ...

Jamen det er jo det, Mutter. Det er svært at være bag ud i udviklingen