lørdag den 24. december 2011

Lortesnak?

I går aftes hørte jeg følgende samtale udspille sig mellem min fru Moder og min fru Mormoder:

M: Hvad er den der?
MM: Det er afføring
M: Nåeeh?
MM. Ja, jeg lagde den her ved siden af. Som ekstra.

Jeg blev lidt beroliget, da jeg kom forbi og så, at de begge sad med næsen nede i min fru Mormoders omfangsrige pilledoseringsæske.

torsdag den 22. december 2011

Hjertefest

Efter en omgang honninghjerter var der kun et at gøre: Hjertetemaet i køkkenet måtte fortsætte.

Derfor blev aftenens kuvertbrød til små flettede hjerter. Okay, de blev måske nok lidt basunenglefede af den varme ovn, men der er da i hvert fald et par stykker, der ikke bare ser rodede ud, men faktisk ligner flethjerter.

Jeg kan vist godt nå at smage inden spøgelserne indfinder sig.

onsdag den 21. december 2011

Spøgelsesjul

I morgen kører HJEGM til det vestlige Lolland og henter det gamle spøgelse og det virkelig gamle spøgelse alias min fru Moder (the person formally known as Effektiviteten Selv) og min 92-årige mormor.

Den 24. ankommer HJEGM's fru Moder (the person formally known as Kattesitter).

Vi smider hele bundtet tilbage den 26. (Vi kan til den tid afgøre, om det afrikanske ordsprog holder: gæster stinker på tredjedagen).

Jow, jow, det blir jul i det lille hjem
hvis de gamle damer er med på den!

tirsdag den 20. december 2011

Stjernestrimler og uduelighed

Jeg har noget med stjernestrimler. Ikke at mine stjerner bliver ret pæne, ikke at jeg får brugt dem på juletræ, til pakker eller andet. Ikke at jeg får sat hank eller snor i.

Men for pokker da også, hvor er det hyggeligt at sidde og krølle nogle tynde strimler papir, mens det står på.

Long live Christmas og udulige gøremål!

lørdag den 10. december 2011

Knokkeljernet og kommunen

Jeg hørte følgende geniale historie fra en kollega:

En halvfemsårig morlil på Lemvig-egnen levede i eget hus, passede sig selv, havde det godt.

Da hun var fyldt 95, tænkte kommunen, at der måske var noget, hun havde brug for - ene kone i huset. De ringede derfor til hende, hvorefter følgende samtale udveksledes:

Kommune: Vi vil bare høre, om der er noget, du har brug for? Du er jo en ældre dame.
Knokkeljernet: Næh, det tror jeg egentlig ikke.
Kommune: Hvad med hjælp til bad eller personlig pleje?
Knokkeljernet: Det er vist fint nok, som det er
Kommune: Der er også mulighed for at få hjælp til madlavning?
Knokkeljernet: Det har jeg da vist ikke brug for.
Kommunen: Hvad så med rengøring?

Lang pause:

Knokkeljernet: Rengøring? Så skal det være sort og i cykelafstand!

torsdag den 8. december 2011

Voksen

I dag havde HJEGM og jeg et møde. Et møde med en uvildig finansrådgiver. Altså ikke en bankrådgiver, ikke en klogeåge, men en fyr fra et coolt konsulentfirma, som vi skal betale en gedigen sum for at få rådgivning af - set alene ud fra vores interesser.

Efter at have afleveret alle aktuelle papirer, hans forberedelse og 2 timers møde, er det slået fast: hans honorar er tjent ind på 9 måneder alene ved omlægning af nuværende indkomst. Dertil kommer fif til låneomlægning, pensionsopsparing, investering og hidse lige dig op og kom en hel masse herned.

I stedet for et mangeårigt lån kan indtægten pt klare et kortere lån med lavere løbetid. Uden risiko, hurtigere afvikling. Cool.

Sidegevinst: Jeg er blevet voksen, men jeg er ikke helt sikke på, at jeg kan li det.
Mangel: Fif til at bruge de penge, der er i overskud?

lørdag den 26. november 2011

Klamme handicappere

I onsdags spurgte min fys mig, hvordan jeg havde det med Anders.
Den gut, der ofte træner samtidig med mig onsdag middag, hedder så åbenbart Anders.

Jeg kender ikke Anders' diagnose, men han kommer med nogle ufrivillige udbrud - vel ca. hvert femte minut - mens han træner. Han går ellers til den med styrketræning, løbebånd osv. Jeg er ikke klar over, om Anders har et sprog, jeg forstår ham i hvert fald ikke.

Det var noget uklart for mig, hvad fyssen mente med sit spørgsmål. Han fortalte så, at der ugen før, var kommet et kvindemenneske ind på fysioterapien/træningscentrets kontor og sagt, at de måtte sørge for, at sådan en som ham ikke trænede, når der var andre til stede. Hun følte sig i den grad generet af hans lyde. Hvis ikke de sørgede for, at han trænede alene i hele centret, så ville hun opsige sit medlemskab!

Jeg var mildest talt målløs - og bagefter forarget - og til sidst mest trist. Tænk, at nogle mennesker er så fattige, at de kun kan rumme deres egen lille cirkel, hvor alle andre er ligesom dem selv.

Hun burde først og fremmest skamme sig, og derefter burde hun virkelig tage sin livsholdning op til revision.

Uensartet

Frk. Fisenknast og jeg spiste clementiner til dessert i dag. Hun trak dog nitten. Mens jeg ikke kunne præstere andet end skøn saft, smag og kraft i min clementin, fik femårige Fisenknast ikke mindre end 27 kerner i sin. Danmarks ulighed har nu også spredt sig til clementinspisningen.

Men så kunne vi da øve os på talrækken.

fredag den 18. november 2011

Hold kæft, gamle mand

Jeg var ellers glad for min nye kjole.

Der var festivitas på arbejdet, og dresset op var jeg, i strømpebuks, Soya-kjole med perler og broderier. Mange kolleger havde kommenteret farve og stil, og sagt jeg var chick. Sådan følte jeg mig også.

I hvert fald lige indtil en ældre herre lod blikket løbe op og ned af mig - jeg tænkte, at han ville komplimentere kjolen - og derefter lagde en hånd på min mave og spurgte, om jeg var blevet lidt tykkere, og om der var noget på vej?

Det sku da lige være at stikke dig en flad, tænkte jeg.

Tog det dog ellers pænt, gjorde opmærksom på hans fadæse og takkede så i øvrigt for, at han mente, jeg var ung nok til at være gravid.

Men jeg var nu ellers så glad for den kjole.

tirsdag den 15. november 2011

I want a new drug

I lørdags gik jeg en 1½ times tur i Slotsparken. Det var dejligt, skønt vejr, og helt utroligt stupidt, når man nu har et ankelled, der fucker op ved overanstrengelse.

Fra gåturens afslutning og til mandag middag kunne jeg hele tiden mærke smerten i den hævede og stygge ankel.

Mandag middag skulle jeg i arbejds medfør holde oplæg for en 30-40 stykker. Jeg stod op en time under foredraget og mærkede min ankel ind i mellem. Foredraget gik dog glimrende.

I taxaen på vej tilbage til arbejdet blir jeg pludselig opmærksom på, at jeg IKKE har en skid ondt i anklen. Til gengæld kunne jeg stadig mærke adrenalin-kicket over en veloverstået foredrag - der er ikke meget, der giver mig så god energi som at stå der og plapre for et lydhørt publikum.

Ret syret, at kroppen kan den slags.

Lad os ligge tæt

HJEGM har netop udsagt de sandeste ord:
- Her har vi 140 kvm hus, og alligevel sidder 2 mennesker og 2 katte om henholdsvis på det samme bord.

Til tider kunne det være rart med mindre end til sammen 12 kilo kat!

søndag den 13. november 2011

Dovenskab er en synd

Egentlig var der vel nok brug for at slappe af i denne weekend, men jeg synes ikke helt, jeg har opnået,hvad jeg ville. Udover at svigermor er flyttet ind i ca. 14 dage, mens hendes lejlighed bliver ordnet, har det været weekend med Frk. Fisenknast. Det kunne der vel som sådan godt slappes af med, men alligevel er det muligt at hakke følgende punkter af some "done" på weekendens to-do:
Fredag:


  • Afhente Frk. Fisenknast

  • Lave rugbrødsdej

  • Koge risengrød og færdigsimre i dynerne

  • DisneySjovsfredag og efterfølgende putning af 5-årig

Lørdag:



  • Rugbrødsbagning

  • Puslespilslægning efter morgenmaden

  • Genbrugsstationsbesøg

  • Slagtersvirp med nedpakning af diverse kød efterfølgende

  • Indkøb i boghandel, fiskehandler og supermarked

  • Afhenting af biblioteksbøger

  • Venner aflyst aftenens middagsaftale

  • Tysk lektiehjælp for naboens gymnasieknægt

  • Frokost

  • 1½ times gåtur i Slotsparken med svigermor i kørestolen

  • 36 frikadeller stegt til senere julerfrokost aftale

  • Bestilt juleteaterbiletter til Når du ser et stjerneskud

  • Tilberedning af lyssejfilet på bund af rødkål, rosenkål, pastinak og porrer, toppet med gedeost og sesamolie

  • Dans og sang til youtube med Frk. Fisenknast før putning

  • 2 Cosmopolitans og en tynd GT før sovetid

Søndag:



  • HJEGM afsted til møbelrokering i Svigermors lejlighed klokken alt for tidligt

  • Vask og skift af sengetøj

  • Morgenmad med Frk. Fisenknast og Svigermor

  • Lavet honninghjertedej + udstukket hjerter og bamser med Frk. Fisenknast

  • Frokost

  • Lavet Gullasch med porrer, løg, hvidløg, peberfrugter, kraftben, mørkt øl, paprika og lakridspulver

  • Afleveret Frk. Fisenknast hos hendes mor

  • Skrællet kartofler og pastinakker til mos - dobbelt op på portionen

Og ind i mellem er der leget læge med Frk. Fisenknast, så en del af aktiviteterne er foregået med armen i "bagagebind" eller med blodstryksmåler om halsen.


Blir lækkert at komme tilbage på arbejde og slappe af.


mandag den 31. oktober 2011

Smuglergods

På vej gennem sikkerhedskontrollen i Tenerife Lufthavn i søndags, fik jeg pludselig den tanke, at jeg måske nok burde være stoppet for at have for meget væske med om bord.

Ud over hævede ben og ølmættet vom, så havde jeg da en blære, hvis indhold langt oversteg den tilladte grænseværdi.

Men hæhæ, de opdagede det slet ikke!

lørdag den 22. oktober 2011

Det KAN ikke blive for småt

Min tandlæge er meget høj, han er også meget flink.

Men efter han har udskiftet en kindtandsplombe i min overmund, ville jeg virkelig ønske, at han havde færre kræfter og især mindre hænder.

Hvorfor perleløg?

I går sad jeg på Tåsinge og fortærede en 12-retters tasting-menu - eller i hvert fald en 4-retters med diverse på tallerkenerne. Det var udmærket, overordentlig udmærket endda med ærtesuppe med ærtespirer, gigantiske blåmuslinger (så store, at HJEGM til at spørge tjenerinden hvor kokken havde indfanget dem, der var tale om opdræt fra Svendborg-kanten), rødspætte på knase-grønt, vagtelfugl på rede af rodfrugter og svampespækket ravioli - og hvad så: Perleløg!

Det kan man da ikke, jeg sad trods alt på Valdemar Slot og ikke på hjemstavnens spisested til 70-års-suppe-steg-og-is-hammondorgel-festivitas. Der var der også glaserede perleløgslort til garniture.

Perleløg? Findes de overhovedet friske? Eller fås de kun på glas? Til nød frosne? Sådan nogle små glatte sataner, der skøjter rundt, smager af rå løg, oftest er syrlige og gir en afskyelig ånde.

Jeg fatter det ikke. Oplys mig. Perleløg på Valdemar Slot. Hmpf!

fredag den 20. maj 2011

Åh, ja, ål kan vi li, åh ja...

Rosinen i alfabet-enden er Å. Å som årle, åer, åben og ikke mindst ål.

Jeg ved det godt, der er ikke møj poltisk korrekthed i at spise ål. De bryder vel nærmest samtlige etiske kodekser, der findes:


  • De er udryddelsestruede

  • De lider, når de dræbes

  • De ligner slanger

  • De er fede

  • De skal steges i smør
Men altså, en gang om året må jeg til det. Bestilling og indkøb af ål hos de lokale fiskedamer. Rengøring (tandbørste egner sig fortrinligt til at fjerne evt. blodrester), klipning i passende stykker, aftørring, en omgang rundt i groft rugmel, op i brunet smør på pande. Stege, stege i lang tid - effektiv emhætte en nødvendighed - så af panden, spises mens de er varme og sprøde og uhhhhmmm.

Ål er bare suverænt, og man kan sagtens drikke øl til.

God Stor Bededag!

fredag den 13. maj 2011

Øl er godt

ABC-legen er nået til Ø.

Når det gælder Ø, er der kun et. Der er ingen over, ingen under, ingen ved siden af, det kan kun betyde øl.

Jeg kan godt li øl. Vist ikke så typisk kvindeligt - men det er mit bloggeri om latringenren vel heller ikke.

Alle øl kan med garanti drikkes, selvom jeg er ret lunken over for stout- og guinesskategorien. Ale kan ofte være forfriskende og tørstslukkende, pilsner er som regel fint, men bedst hvis det har en kraftig bitterhed.

Kun tøseøllene holder jeg mig fra: Kilkenny, Kölsch og sådan noget bøvset belgisk trippel hindbærbrus.

Aller bedst er de tyske (der oftest har højere kulsyreindhold end de engelske) Hefe Weisse. Jeg er ubehøvlet svært glad for dem med tydelig gærsmag. Hvis de er på flaske kræver det en særlig teknik: Øllen skænkes så godt som helt i det slanke glas med krumning på toppen. Herefter rystes flasken i hånden eller trilles vandret over et bord (en god fast mandeballe kunne sikkert også anvendes). Formålet er at få gæren til at samle sig i en klump, og derpå kan den dumpes ned i glasset og lægge sig til rette som en boblende fryd i den uklare himmerigsmundfuld af en øl.

Prost!

torsdag den 12. maj 2011

Når mormor prutter

Min mormor er 92. Hun er en gæv kone, der bor i eget hjem, får hjælp til støttestrømperne, men ellers laver sin mad og det meste af rengøringen selv. Hovedet fejler heller ikke noget på den ældre dame.

Det er flere år siden, at hun mistede sin lugtesans, men hun er altid meget prober med sig selv og med sin lejlighed.

En dag kører hun med min søster og resten af familien i bil. Pludselig lugter der ikke ret godt - sandsynlgvis skulle årsagen findes uden for bilen. Men min søster spørger drillende min mormor: Pyhha, her lugter af prut, har du slået en, Mormor?

Min mormor kigger lidt overrasket på hende og siger så: Æhh, det tror jeg ikke. Jeg kan ikke lugte noget, men jeg plejer da at kunne mærke det!

søndag den 8. maj 2011

Hvad lugter du af?

På flyet til Thorshavn måtte vi spørge en af stewardesserne, hvilken parfume hun brugte.

Hun duftede virkelig dejligt, og jeg tænkte, at godt nok havde jeg lige - endnu engang - investeret i min yndlingsduft, Beautiful fra Estee Lauder, men derfor kunne jeg jo godt holde mig orienteret om nye muligheder for vellugt.

Åh, sagde hun, den er altså ret gammel - mens hun så lidt glad ud over, at vi kommenterede hendes aromatiske ydre. Det er ikke sikkert, du kender den. Den er fra Estee Lauder og hedder Beautiful!

Skal vi ikke bare sige, at jeg betragter min shopping som velvalgt?

fredag den 6. maj 2011

Men ned kom vi da

Jeg synes godt nok, Færøerne bød på en noget spændende landing. Hård kuling på ca. 20 sekundmeter, virkelig kort landingsbane og fjelde på hver side af en smal bane. Ikke umiddelbart nogen søndagstur.

Det var vippe, vippe, sejle, sejle, touchdown, op og så touchdown med vild nedbremsning.

Hørte bagefter, at det kræver særlige tillægskurser for piloterne at lande på Færøerne.

Det forstås!

torsdag den 5. maj 2011

Parentetisk æseløre

Bogstavet er Æ, og æ er ikke let. Jeg associerer med æbler, æsler og at æde. Men Æslet æder æbler gir jo ikke meget mening. Så måske er mit æ blot æhhhmmmm?

Og dog. I sommers red jeg på et æsel på Santorini. Det var på ingen måde en behagelig oplevelse. Det var noget med, at vi blev sat i land fra en båd, og så var der ellers 3 million millarder trappetrin op til byen Oia, og det er ikke lige noget for mine ben. Trappens alternativ var et æsel. Det der med at hoppe op på ryggen af et æsel er heller ikke helt nemt, når man er en kende stivbenet, men op kom fruen da.

HJEGM var ikke helt tryg ved situationen og besluttede sig for at løbe ved siden af æslet, for at sikre sig, at jeg ikke skvattede ned af det hoppende dyr. Det var meget galant af ham, men også ekstremt hårdt for ham. Det viste sig nemlig at sådan et æseldyr faktisk er pænt hurtig op af trapper, så det var en drøj omgang for herren - ikke mindst på grund af en skyggetemperatur på 35 grader.

Nå, men jeg kom op og den kække, 70-årige græker rev mig resolut af krikken, da vi var oppe. Det resulterede i, at jeg foruden stanken af æsel, nu også stank som en græsk æseldriver, der højst gik i bad halvårligt.

Æsel, sol, sved og mere æsel er ikke helt uproblematisk, når man har langt til bad, rent tøj - ja faktisk blot til muligheden af at vaske hænder. Stinky Zette.

Nå, men weekenden er fyldt op med arbejdsmæssigt besøg i Thorshavn. Jeg har aldrig besøgt Færøerne før, så det er da i det mindste en bonus ved et ellers yderst lidt ophidsende møde.

Bjerge er der i Thorshavn, men jeg kan nu godt undvære æslerne.

Men I må da lige have Æselsangen at nyde i weekenden:

tirsdag den 3. maj 2011

Hvilken vej vender din tarmåbning?

Jeg har i den seneste tid spekuleret på, hvorfor jeg er blevet stadig mere venstredrejet. Altså her mener jeg ikke politisk - selvom det nu også er tilfældet - og jeg hentyder heller ikke til, at jeg foretrækker venstrebærende mænd.

Næh, jeg har lagt mærke til, at jeg i siddende og liggende stilling faktisk kun kan prutte, hvis jeg læner mig mod venstre.

Altså, sidder jeg i bilen eller på en stol, så er jeg nødt til at læne overkroppen mod venstre, når der er behov for at slippe en lille hyggevind (ja, faktisk også, når det en mere omfangsrig chewbacca, der vil forlade min krop).

Ligger jeg i sengen, er det fuldstændigt umuligt for mig at lade selv en lille pikant pigeprut sive, hvis jeg ligger på højre side, mens det ikke helt er samme scenarie, når jeg hviler på venstre kropshalvdel.

Har du gjort dig erfaringer i denne retning, så hører jeg gerne om dem.

fredag den 29. april 2011

Gennemblødt af gaveregn

Jeg har netop haft 10 års jubilæum på min arbejdsplads. I dag blev det fejret med ekstra lækker morgenmad for hele firmaet på ca. 40-50 stykker.

Der var fin tale med lutter pæne ord fra direktøren - blir skisme lidt forlegen over den slags højtidelig ros - og gaven fra firmaet var et 550 kroners gavekort til Imerco. Det skal i morgen omsættes i en bakke - lige nu er der brug for at bære ting fra køkken til terrassse i stor stil..

Men der var skam også gaver fra flere kolleger:


  • En lavendel - som skal plantes ud i haven i morgen

  • En lysestage med noget geleagtigt lys, der eftersigende skulle få stjerner til at dreje rundt i lysestagen, når det tændes.

  • En lyserød marguerit, der snart skal lyse op på terrassen

  • To øl - en bock og en pilsner - de skal drikkes.

Se det er slet ikke nogen skidt start på weekenden.

torsdag den 28. april 2011

Z for tjaaaaaah... Zettes?

ABC-legen lakker mod enden - og Zettes er så småt også ved at gå i stå, eller måske trænger bloggen bare til kunstigt åndedræt - lidt lissom forfatteren selv.

Mit døbe-efternavn var noget med A, jeg har giftet mig til et efternavn med Z, der hurtigt førte kælefornavnet Zette med sig.

Jeg er med andre ord gået fra A til Z (en overgang blev jeg kaldt "A til Z"), men personligt er jeg da meget tilfreds med, at jeg ikke har været hele rækken af bogstaver igennem.

Z for Zette og Zettes blog - må den snart genopstå som en anden Fugl Føniks - eller er vi ude i live or let die?

God weekend i hvert fald.

mandag den 25. april 2011

Hamburg - immernoch schön

Jeg kan anbefale Hamburg.

Vores lille 3-nætters udflugt var en succes på alle planer. Vennerne kom jo fra Amsterdam, vi kom fra Fredby, og da vi nåede receptionen på hotellet, var de første mennesker vi mødte de kære hollændere. Pænt godt timet. Skønt var det goså, at selvom vi ikke havde ses i 1½ år, så var det straks hyggeligt, lige til og helt som det skulle være.

Hamburg bød på fantastisk vejr, påskeliljer i fuldt flor langs Alsters blå vand, gæslinger bag Moder Gås på kanalerne, passende mængder Hefe Weisse, Curry Wurst, tyske indkøb (obligatorisk med Pflaumenmus), ømme fødder, sol på næsen, udsigt, udsøgt betjening og høflig servering over alt, ekstremt billige taxature og masser af grin og godt samvær.

Tag til Hamburg, det er lige rundt om hjørnet, der er så grønt, smukt og masser af plads.

Nu står den på gulerodssåning, solsugning og vasketøj. Nyd anden påskedag i fulde drag - dagen har fortjent det.

fredag den 22. april 2011

Y for sur mælk

ABC-legen er nået til Y.

Det er et noget ubenyttet bogstav i det danske alfabet sådan generelt, men til gengæld ikke, når det gælder surmælksprodukter.

Hvorfor er Y så stærkt repræsenteret, når det gælder sur mælk?


  • Ymer i følge wiki opkaldt efter jætten i nordisk mytologi

  • Ylette er vel sagtens en let udgave af den sure jætte

  • Yoghurt er et tyrkisk ord, så her er jætterne borte

Kunne man ikke opfordre nogle til at lave et Ydun produkt, naturligvis med æblesmag? Det er da i hvert fald et y-ord, der er skægt at sige. Prøv selv. Yyyyduuuunnnn. Smager godt, ikke?


Og god påske - med eller uden sure y-produkter.

torsdag den 21. april 2011

HH

Kattesitter er kørt i stilling, kufferterne er så godt som pakkede. Mifdyrene har fået ekstra kæl. Den ferskrøgede laks til madpakken er indkøbt, og antennerne er tunet mod Hansastadt Hamburg.

Snart mødes vi med de søde hollandske nær Alster, og så står den på store øl, god mad, oplysende sightseeing, masser af gåenrundt og måske et besøg i den gamle Elbetunnel?

Ud over nydning af øl og det gode selskab, så er mit eneste must en sejltur på kanalerne.

I et tidligere liv (sommersemester '93) boede jeg på kollegie, mens jeg læste et halvt år på Universität Hamburg. Ud over at pløje minimum en roman om ugen + undervisning + afleveringsopgaver, så nåede jeg en del kanoture, da kollegiet lå lige ned til floden, og der var grønt og kønt overalt. Der er gensyn på vej.

Hav nu en rigtig god påske!

tirsdag den 19. april 2011

Den grummeste morgenvækning

HamJegErGiftMed kan godt have lidt svært ved at komme ud af sengen i weekendmorgenerne. I hvert fald hvis man spørger Frk. Fisenknast og mig. Som regel er ritualet, at Frk. Fisenknast står op, kigger ind til mig, der alligevel er vågen, fordi jeg er udpræget a-menneske, jeg står op, og Frk. Fisenknast og jeg futter rundt med diverse morgensysler.

Efter lidt tid forsøger vi på skift at få HJEGM op. Hans evige undskyldning: Jeg er blevet jumpet, underforstået 9-kiloskatten har lagt sig på hans mave.

I lørdags måtte Frk. Fisenknast og jeg tage stærkere våben i brug end blot kindkys og vedvarende Nu skal du altså op. Vi tyede derfor til den ultimativt mest afskyelige morgenvækning:

Vi stillede os ved HJEGM's seng, frk. Fisenknast hev insisterende i hans dyne, mens jeg med høj, spinkel skønsangsparodi-stemme sang omkvædet af Bjørn Tidmands klassiker: Brænd mine breve.

Brænd mine breve - lov mig det
Dem skal den anden ikke se
Brænd mine breve, de betyder ikke ' spor
Brænd dem, og glem så hvert et ord

Op kom de - såvel mand som kat!

Og for de stakler, der ikke kender dette fantastiske nummer, så kan jeg da lige servicere med dette:

søndag den 17. april 2011

Godt og gratis

Orv, da.

Jeg er ved at lade om til snart at skulle se Goethes Faust opført i Hamburg. Min forberedelse har blandt andet bestået i lige at læse lidt op på handling og andet Gefundenes Fressen.

Siden på tysk wiki viste sig at føre mere godt med sig, idet der pludselig var link til gratis download af bøger.

Måske er jeg bare totalt bagefter, men tænk at man kan læse, downloade eller podcaste masser af gode (klassiske) forfattere - altså dem hvor copyrighten er looong gone - helt gratis. Og tænk, at frivillige læser og loader op for andres skyld.

Lad dig frydes over librivox.org hvis du ikke allerede har gjort det.

onsdag den 13. april 2011

Hvor blev forargelsen af?

I min P1-morgenradioavis i går hørte jeg et kort indslag, der omtalte planer om at forringe vilkårene for kontanthjælpsmodtagere.

Det undrer mig dybt, at den slags tiltag ikke får mere plads i medierne. I dag kunne jeg faktisk ikke engang finde historien på DR's hjemmeside. Hvorfor fylder den slags historier intet? Hvor bliver forargelsen af?

Som reglerne er nu, modtager en person over 25 år lidt over 10.000 skattepligtige kroner i kontanthjæp - og det endda kun de første 6 måneder. Jeg mener, det er jo ikke ligefrem fordi man blir rig og fed af det. Faktisk vil jeg mene, at en stor del af befolkningen umuligt vil kunne klare sig for dette beløb.

Men at den sociale ulighed i Danmark er ved at nå groteske og skamfulde højder er ikke noget vi debatterer. Næh nej, lad os snakke om atomulykker i Japan og hvorvidt Gaddafi redder sin røv. Det er da langt mere nært og vedkommende, end at vi i Danmark accepterer et menneskesyn, der gir mig kvalme og ondt i maven.

fredag den 8. april 2011

Quote

They tell jokes I'll never get to hear... Og jeg er absolut gammel, for J. Binzer er stadig for lækker:

ABC er nået til X

Og så var legen altså nået til X og ikke til W. Det eneste jeg på dette tidlige tidspunkt kan tænke på er X-factor. Ikke på nogen måde originalt, men jeg må sige, at jeg virkelig elsker at hade det program. Jeg er mest til de første dele af udsendelserne, hvor folk udstiller sig selv på den mest underholdende måde. Det er virkelig prima tæer-krøllende tv. I den kommende sæson vil jeg være publikum ved de første auditions. Åhh, x-factor, we låw ya!

ABC for tysk W

Så er abc-legen da nået til W. Og det er et af de nemmeste valg i mange uger: Weissbier. På et tidspunkt for år tilbage var HJEGM og jeg i Rothenburg ob der Tauber. Det er et engangs-must i tysk sightseeing. Det er værd at se, indtil man får nok. Nå, men i hvert fald endte vi i et dejligt Gasthof, der havde hvad et tysk Gasthof skal have: Gode senge, rare værtsfolk og en god restaurant med skønt tysk øl. Jeg anbefalede HJEGM, der ikke er så velbevandret i tyske kulinariske oplevelser, at han kastede sig ud i noget rigtig tysk, og hermed mente jeg naturligvis Weissbier. HJEGM tog det desværre ret bogstaveligt og bestilte stegte pølser, sauerkraut, sennep og kommensbrød. Det viste sig at være en afskyelig blanding for hans tarmsystem den følgende dag, men den historie hører ikke under W. Nå, men HJEGM kunne ikke få sin Weissbier ned - og så måtte jeg jo træde til. Faktisk træder jeg yderst gerne til i den slags situationer. Jeg bliver mere og mere begejstret for Weissbier. Især de tyske Hefeweisse, hvor gærsmagen er udpræget. Snup en Weisse, skål på en god weekend!

tirsdag den 5. april 2011

Hvad er din pølsereplik?

Det er vist flere år siden, jeg sidst har besøgt Restaurant Fodkoldt alias en god dansk pølsevogn. Men i dag var der pølsetrang, da jeg turnerede Hillerød ved frokosttid. Jeg gik derfor til vogen og sagde min replik. Jeg vil nemlig vove den påstand, at alle, der er ved pølsevogn bare en gang i mellem, har en replik. Sådan a la En ristet med det hele, eller En hapsdog med chili. Altså ikke nogen avanceret sætning som en død finger med bræk, bæ og blod eller sådan. Min replik lyder sådan her: En medister, to brød og kun ketchup til! Tror dog nok, jeg må revurdere, for to brød var da næsten for meget, det må være alderen, for kvalivaren var det ikke galt med. Hvad er din pølsereplik?

lørdag den 2. april 2011

Forårssysler

Vi håber, meterologerne får ret i, at det varme vejr kommer til os. Der er nemlig planlagt først-forårs-aktiviteter. På dagens to-do figurerer således:


  • Feje terrasse

  • Rense havemøbler

  • Fjerne sidste års visne stauder

  • Fjerne græs i diverse bede

  • Rive fyrrenåle fra naboens usle fyr væk fra Pink Panda bedet

  • Klippe roser ned

  • Gøde roser

  • Kultivere højbede

  • Lægge kartofler og dække dem med plast

  • Studse diverse buske

  • Gøre grillen klar til sæsonstart i aften

Ud over haven så skal Frk. Fisenknast lige til frisør, der skal handles, bages brød og hygges. Heldigvis skal Effektiviteten Selv afhentes på stationen ved middagstid, så der er håb om, at dagens program kan nås.


God lørdag!

fredag den 1. april 2011

ABC-vinden vajer

Alfabetet er snart slut. Men i dag er det V-tid. Lad mit v være vind. Vind er jo mange ting. Vind er blæst: Jeg er virkelig glad for blæst. Jeg synes altid, at det frisker hjernen, når blæsten hiver i håret og bider i kinderne. Vind er prut: Og det er jo nærmest et gennemgående tema her på Zettes. Vind er forbundet med spil. Og lad mig plapre lidt videre her. Tab og vind med samme sind, siger man. Men kan man virkelig det? Jeg plejer at sige, at jeg ikke spiller for at vinde, men for selve spillet. Men kan man tro på det? Jeg er da i hvert fald ikke en dårlig taber, der bliver sur, sparker til ting og vrisser af alt og alle, mens jeg bliver lutter smil, når jeg vinder. Men det er da ret fedt at vinde alligevel. Hvordan har du det med at vinde?

torsdag den 31. marts 2011

Bob D på vej til mig

Min arbejdsplads var kommet i besiddelse af en stak billetter til Østre Gasværks teaterkoncert om Bob Dylan. Heldigvis var jeg blandt de udvalgte, der fik reddet sig to billetter til på mandag. Jeg glæder mig allerede til at se og ikke mindst høre, hvad de byder på.

onsdag den 30. marts 2011

Kan man få en sms mod dumhed?

Så fik vi da lige en sms om, at vi nu kunne tjekke ind og vælge sæder. Altså på flyet fra Heathrow til København torsdag eftermiddag. Det er jo rart at kunne.

Problemet var bare, at vi først skulle med fly fra Heathrow den 31. maj og ikke 31. marts. Det vil sige, at vi måske nok var lidt hurtige, da vi bestilte billetten.

Hurtige var vi også til at ringe og lave om - det kostede os så "kun" 1000 devaluerede danske kroner. men det er da bedre at have en billet til den rigtige dag, og trods alt ikke miste 2000 kr.

Morale: Husk altid at melde dig til SMS-service, så ved du et døgn før, når du har dummet dig.

lørdag den 26. marts 2011

Er der andre i verden?

..der kan huske dette, fuldstændigt afskyeligt fascinerende tyske firser nummer? Hit vil nok være et lidt for stort ord.

Men et eller andet er der ved nummeret, eller også er det min hjerne, der er en fejlbehæftet model, for jeg tror faktisk ikke, jeg har hørt nummeret i ca. 25 år, men i alle årene er omkvædet af og til poppet op.

fredag den 25. marts 2011

Kærlighedserklæring

Vi har netop bestilt hotel til et midtvejsmøde i Hamburg i påsken. Midtvejsmøde fordi planen er at mødes med gode hollandske venner. Det gir chance for ferieoplevelser sammen, gensynsglæde og hygge af international kaliber.

Da hotellet ligger en spytklat fra Deutsche Schauspielhaus, var det jo oplagt at se, hvad der var på plakaten Langfredag. Tænk bare: Goethes Faust. Det er jo Gefundenes Fressen for sådan en germanofil som mig. Men alene i teatret er ikke helt my idea of fun.

Så kom den ultimative kærlighedserklæring fra HJEGM. Jeg vil godt ta med.

Kærlighedserklæring fordi han mere er Terminator-filmtypen, og hans tyske er - uden endda at fornærme ham - aldeles begrænset. Men tænk at være gift med en, der gerne ofrer 3 1/4 time af sit liv på tysk klassisk skuespil, blot for at gøre Hustru Zette glad.

Liebling und Schatzi på tur!

Upsede undskyldninger

ABC... og nu U.

Undskyld er en mærkelig størrelse, er det kun et ord, der skal siges, når det menes, og kan det ikke menes uden at blive sagt?

Jeg har gennem arbejdslivet haft en del at gøre med patientsikkerhed og i denne verden har "at sige undskyld" være diskuteret til hudløshed. For nogle er alt tilgivet, hvis de får et undskyld. For andre er det egentligt ikke så vigtigt med det ord, der er det fokus på at komme videre, der har betydning.

Undskyld dækker hele spektret fra de mennesker, der ikke kan få ordet eller i hvert fald meningen over deres læber, til de personer, der er en stor undskylding for sig selv og alt hvad de gør.

Personligt synes jeg tit, jeg undskylder for meget, men det er vist de små undskyld, der er lettest for mig at sige, faktisk de der undskyld, der godt kunne dækkes af et ups. De store fejl, har jeg en noget rethaverisk forkærlighed for, og der deler jeg ikke så meget ud af mine upsede undskyldninger. (Her må læsere, der kender mig, så gerne modargumentere)

Ups, jeg gør det ikke igen. Undskyld.

lørdag den 19. marts 2011

Hvorfor altså?

Det har været en afskyelig lang dag med Frk. Fisenknast. Det har ført flere ting med sig:

1. Hun stod op kl. 6.10. Det medførte, at vi i dag har øvet klokken, så hun´forhåbentlig har lært, at hvis time-tallet ikke står på 7, skal hun forsøge at sove igen - alternativt læse bøger på sit værelse. Stille.

2. Hun har spurgt om ALT. Vi har vist hende Spørge-Jørgen på youtube, hvilket fik hende til at spørge, hvorfor hun skulle se den, hvorfor han blev lagt i seng, og hvorfor vi ikke skulle spille den en igen og igen og igen. Og hvorfor hed han Jørgen?

3. Faktisk har hun stillet spørgsmål, der virkelig har fået mig til at blive bekymret for hendes åndsevner: Hvorfor skal du tisse, Zette? Hvorfor skal vi spise aftensmad? Hvorfor skal jeg drikke vand? Hvorfor skal jeg ikke drikke vand? Hvorfor larmer det? Hvorfor altså må jeg ikke sige hvorfor?

Jeg husker, da jeg ønskede, at hun ville bruge sin stemme mere og sige flere ord. Nu håber jeg, at dette er en fase, for vi er da tæt på at gøre noget, der ikke er hensigtsmæssigt.

Om 9 minutter blir hun lagt i seng.

fredag den 18. marts 2011

ABC auf Deutsch

Så er det T-tur.

I 90'erne læste jeg tysk på KBH Uni. Valget faldt på tysk, fordi jeg åbenbart har set en del tysk tv som barn. Fx kan jeg jo stadig synge en del tyske reklamesange fra 70'erne sammen med søster.

Den dag har jeg stor svaghed for det mest tysk. Aktivt har jeg glemt alt for meget af mit tyske sprog, men passivt ligger det der, så det kan nogenlunde hentes frem ved behov.

Ferierne afholdes stadig i Tyskland - ofte. Selvom jeg det var i Berlin, jeg havde min til dato største madoplevelse, så har jeg også en svaghed for (dårlig?) tysk mad som Leberwurst, Pflaumenmus, Sahnejoghurt og Schnitzel.

Og øllene: De må behandles særskilt senere.

torsdag den 17. marts 2011

Hvad blev der af blyantsprøven?

Blyantsprøven har jeg før undret mig over, men nu sættes den da yderligere i perspektiv:

fredag den 11. marts 2011

Sproget støder

I den skandinaviske bogstavleg er det s, som står for skud. S er svært - men udelukkende ud fra en fravalgsproblematik. S begynder jo alt med.

Jeg er dog i mit S, når det drejer sig om sprog, og jeg benytter enhver lejlighed til at kede en eventuel bordherre til akut søvnbehov med fx. den mystiske sproglyd stød.

Dansk er det eneste sprog i verden, der har denne lille underlige pressede lyd i visse ord. Oven i købet i ord, der kun adskiller sig i udtalen ved denne lille spænding i stemmebåndene. Fx man - mand, hun - hund, bønner - bønder, anden - anden - ja, du skal sige dem højt, for at det virker.

Det supermystiske kommer så i, at ikke engang hele Danmark har stød. Således ligger Lolland, Falster og del af Jylland og Fyn under "stødgrænsen". Det vil sige, at kun nogle danskere taler med stød, andre gør ikke.

Tænk at så lille et sprogområde har en del af befolkningen til at bruge sådan en bette lyd i nogle ord. Det er da simpelthen fascinerende. Vil du vide mere, så kan du jo lure lidt her eller måske lidt her.

onsdag den 9. marts 2011

Af jord, til jord, af jord

Ceremonien kan være smuk, højtidelig og velplanlagt.
Ordene kan være præcise og salmerne rigtige.
Vejret kan være passende stormfuldt vådt.

Alligevel er alting bare forkert og urimeligt ved bisættelse af en 66-årig, der vil blive savnet.

Gertrud med glans

Ja, se det havde jeg så måske nok ikke lige ventet.

I arbejds medfør overnattede jeg i Odense mellem mandag og tirsdag. Mandag aften gik 4 gode kolleger ud for at finde aftensmad i Odense Midtby. Hotelles brochure havde primært reklameret for dansk husmandskost, fedtet pseudo-italiensk eller die Burger-Pommes-Hölle.

Den lille gåtur bød på så godt som øde, mørklagte gader og ildelugtende bodegaer. Så slog vi et sving til højre, og hvem skulle have troet, at Gertrud åbenbarede sig for os der i al sin glans?

Vi endte i a la carte delen af restauranten, der var vældig godt besøgt en råkold mandag i marts. Personligt trak det fynske lam fra marts-menuen stærkt i mig, men jeg faldt nu alligevel for kammuslinger efterfulgt af langtidsbraiseret kalvespidsbryst med vinterurter. Det var som englene tissede på vores tunger.

Kalvespidsbrystet kom i en smuk gryde til hver gæst, heri var kartoffel, porre, gulerod, selleri toppet af peberrod, mens der i sovsen lå regelrette kalvekødsstykker, så møre, så det var en drøm. Sovsen var tæt på den bedste jeg til dato har smagt. Vi måtte bede om brød for at kunne suge de rigelige mængder op.

Og så var der god belgisk hvede fra en af hanerne i den veludrustede bar.

Skal du til Odense? Snup en tur hos Gertrud.

søndag den 6. marts 2011

Skår i glæden

Tenerife var overraskende dejlig. Behagelige 23 grader, primært med sol og lette skyer. Vi havnede vel nærmest ved tilfældighed i vestkystbyen Los Gigantes, som viste sig at være en fornøjelig tilfældighed. Den ene smukke udsigt over skumoversprøjtede lavaskær, piskende bølger over rullende sten og hav over hav afløste den anden.

Der var bakket - til tider stejlt - hvilket gav gode lårmuskler og mulighed for at rende lidt af de forædt fordrukne kilo af sig, inden de rigtig fik sat sig fast.
Der var Herta Müller i ørene, plasken i poolen, cocktails i solnedgangen og absurd hotelunderholdning.
Der var sejltur med kig på grindehvaler, delfiner og endda kaskelotter. Der var paella på hotellet og hvedeøl nede om hjørnet hos "Bei Uwe".

Desværre var der også - dog forventeligt - triste opringninger fra Danmark. Vi kommer hjem til spirende forår, men til gengæld også til begravelse på onsdag.

fredag den 4. marts 2011

Reuter B

R er i modsætning til sidste uges Q jo et virkelig nemt bogstav. Det er så nemt, så man må ud i seriøst fravalg for at vælge.

Jeg mangler klart en dansk forfatter i min abc-leg, og R er da oplagt, for Bjarne Reuter har jeg dyrket i nærmest hele mit liv.

Som barn holdt jeg aldrig op med at grine af den groteske Kidnapning-serien (Rent guld i posen, Ridder af skraldespanden osv.) og jeg skræmme-fascineredes af Zappa.

I teenageårene gik mange af bøgerne rent ind i min egen pubertet. Jeg kan stadig store dele af Når snerlen blomstrer udenad. Senere gik det videre til Vi der valgte mælkevejen og den eviggyldige Månen over Bella bio.

Som voksen har jeg dels nydt Den cubanske kabale og en af de seneste succeser er Den iranske gartner.

Uanset alder, så forkæl dig selv med Reuter - nu og for altid.

fredag den 25. februar 2011

Espana por favor

Det er koldt, det blæser, vandet er ikke badeegnet.
Der er næsten ikke flere øl i skuret, og køleskabet er så godt som tomt.

Er det mon ikke grunde nok til at tage en uge til Tenerife og slå sin folder nær Los Gigantes?

Pas på Danmark imens, så tar jeg sol med hjem.

Q som selleri

Q er lissom selleri, der er stort ingen anvendelsesmuligheder, og resultatet blir lissom aldrig i orden. Men har man sagt A, må man også sige Q.

Ud over Qashqai, som er navnet på en sprogstamme i Iran, der minder om aserbajdsjansk og samtidig er bilmærket på matriklen, så kan jeg da vist forbinde Q med Quiz.

Jeg kan godt li quizzer, sådan i spørgelege, spørgeskemaer osv. Det er nået til, at man blot skal stille mig et spørgsmål, og jeg får behov for at svare.

Jeg er med i diverse e-paneler, netundersøgelser osv, og det er da tæt på en fest, når Galllup ringer og spørger om de mest usandsynlige ting.

Vi er ude i, at jeg bliver fornærmet, hvis jeg i net-undersøgelser bliver sorteret fra allerede i første trin, fordi jeg tilfældigvis ikke er offentlig ansat eller har set det sidste nummer af Alt for Dullerne.

Er der nogen, der vil spørge om noget?

onsdag den 23. februar 2011

Dødvande

Det går lidt stærkt for tiden. Eller det gør det vist egentligt ikke, for i dag har jeg fri og nærmest intet på tapetet.

Men der er uafklaretheder og evt større omvæltninger på vej, og det passer mig ikke. Resultatet kommer muligvis til at passe mig, for det gør det som regel, men denne fase af uvidenhed, ubeslutsomhed og overvejelser passer ikke til mig.

Jeg holder lissom Onkel Danny af hverdagen, især hverdagen med kontinuitet og systemer. Jeg er til beslutninger og handlekraft, ikke til måsker og tankespind. Det tar min energi.

søndag den 20. februar 2011

Børnearbejde

Pt. er HJEGM i gang med at flytte rundt på kablerne i vores eltavle. Tror nok, hans hyggekvotient over for den slags sysler er lige så stor, som når jeg er i mit køkken. Det viser sig nemlig, at vi har boet i huset i over 6 år, og det er så godt som utroligt, at vi har haft strøm, for det er åbenbart forbundet helt umuligt - eller også er vi ude i noget kosmetik.

Han er dog også i gang med lære Frk. Fisenknast op i elektrikerfagets mange facetter, så der lyder sætninger som: Det er stjerneskruetrækkeren. Nej, vi skal ikke bruge hammer nu. Det er vigtigt, at vi har dokumentationen i orden. Kan du lige holde kablet her?

Om lidt skal den lille frøken i gang med at lave laksepate og chilihjerter sammen med mig i køkkenet.

Helt klart går vi ind for børnearbejde.

fredag den 18. februar 2011

Kan du prutte alfabetet?

Min svoger kan bøvse alfabetet. Der går rygter om, at det er hvad han scorede min meget nydelige søster på. Nå, men opfølgningen er jo nærliggende: Kan det lade sig gøre at prutte alfabetet?

I alfabetetlegen er vi nået til P og Zettes - jeres allesammens latrinære blogger - svigter ikke, så prut må der til, når bogstavet er p.

En kollega fortalte forleden, at hendes søns gæst på ca. 12 år havde spurgt: Må man prutte her hos jer? De var blevet lidt Tøhhh, høhhh, jo, det må man da vist godt. Hvorefter gæsteknægten havde fyret en brandskid af, og familien derefter var blevet enige om, at det vist mere var kotyme, at det da ikke var forbudt, men når man kunne mærke, der var en på vej, så gik man altså ud for sig selv.

Sådan er det ikke hos os. Her prutter vi, når der er behov - med undtagelse af mens vi spiser. Til gengæld sætter vi en vis ære i at slå en med avanceret lyd - eller lugt. Jeg har også en veninde, hvor vi prutter lystigt i hinandens selskab. Det virkelig imponerende ved hende er, at hvis jeg slipper sådan en lille pikant pigeprut, så svarer hun altid med en - måske knap så pikant - men hun har bare altid en på lager.

Når vi kommer til genren prutter, så er der flere imponerende faktorer. Jeg nævner i tilfældig rækkefølge:

  • Larmelyden: Jeg er gået lidt over til dem, der primært lyder som et andekald. Altså den der falske andelyd, som jægere bruger for at lokke vildænder til. Tidligere gjorde jeg det mere i den behårede udgave alias Chewbacca.
  • Stillelyden: Nu sætter jeg jo en ære i at slå en med mest mulig larm, men andre kan bedre li at lade dem sive. Ved du ikke hvordan, så finder du opskriften på lydløse prutter her.
  • Tryghedskanalen: Der er åbenbart et eller andet ved min røv, der er yderst tiltalende for såvel HJEGM som kattedyrene - selvom jeg af og til slipper en hyggevind.
  • Forklaringsproblemprutten: HJEGM har været ude i nogle seriøse bortforklaringer fordi han omgik reglen om ikke at prutte ved spisebordet. Hold i ryggen, ha!

Lad os salutere hinanden og ønske god fredag.

onsdag den 16. februar 2011

Kogebogsanbefaling

Jeg må anbefale en ny kogebog. Dels på grund af opskrifterne - skal altså snart have lavet de chilihjerter og de poppede vilde ris - dels også på grund af dejligt spiralrygsformat, der kan tørres af, og gode råd til køkkentjans, når overskuddet er for lille.

Muligvis er jeg en anelse inhabil, men kig selv på den - og prisen er da vintervenlig.

tirsdag den 15. februar 2011

Brissel, sandart og havtorn

Mainstream er det ikke med maden på Saison. Men gode og anderledes smagsoplevelser var jeg udsat for i går aftes.

Min forret var stegt kalvebrissel med kommenmarinerede gulerødder og kørvel. Det eneste min mundhule kendte i den ret var gulerødderne. Enorm strange konsistens i sådan en brissel sag, men det meget sprøde uden på med det ret svampede inden i gjorde sig virkelig godt med de yderst sparsomt tilberedte gulerødder. Kørvel blir måske nok aldrig min yndlingskrydderurt, men specielt var det - og ikke ringe.

Til hovedret måtte jeg have sandart. Den blev serveret med auberginemos, fennikel og kartoffelpure. Det var himmelsk godt. Oliven var rundhåndet drysset på kompotten, og aubergine og oliven klær hinanden udmærket.

Desserten blev valgt fra til fordel for te. Men der kom nu alligevel sødt på bordet, da teen blev serveret med skakternede småkager og sukkerkarameliserede græskarkerner. Teen var i øvrigt sort og med havtorn. Og det var så godt med havtornte, at jeg må ud i at lokalisere den et sted.

Igen blev Saison et rigtig godt valg.

mandag den 14. februar 2011

Prinsesse valentina

Jeg går naturligvis ikke op i det der kommercielle amerikaniserede valentinscrap.
Jeg kunne da ikke drømme om at se frem til blomster fra HJEGM (han ved jo lissom også, at de eneste blomster, jeg sætter pris på er kølige hvedeblomster flankeret af en lun delle.)

Men når det så gloriepudsende er sagt, så er sådan en 14. februar da en uhyggelig god anledning til at undersøge, hvad der står på sæsonens kort i aften.

Køz, køz, honeyboneysugarbaby!

fredag den 11. februar 2011

Når ABC blir til ord

Min største angst er at miste evnen til at tale. Derfor er mit abc-valg denne gang O for ord.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et liv uden ord. HJEGM udtrykker ofte, at jeg er meget nem at læse: Når jeg synger, så er alt perfekt, når jeg taler, er alt godt, når jeg er tavs, bryder helvede snart løs (eller også skal jeg sove - NU).

Jeg elsker ord. Jeg har altid talt en masse. Min fru Moder påstår hårdnakket, at jeg har talt rent, fra jeg var 1½ år. Man burde jo mene, at kilden en dag tørrede ud, og at jeg havde opbrugt min kvote, men nej. Jeg taler meget, i givne situationer i den grad FOR meget. Men i bund og grund kan jeg ikke stå for ord, og ord er nok det, der kan vække den største begejstring og den absolut største undren hos mig. Til stadighed.

Og så har jeg slet ikke ytret mig om begejstringen for det skrevne ord. Aaahhh

torsdag den 10. februar 2011

Stjerneskud de luxe

Fisk skulle der til til aftensmaden. Hvorfor har jeg aldrig gjort det selv før? Hvor var min kreativitet? Hvor meget en absence har jeg haft i alle de år? Hvorfor har jeg ikke tidligere SELV begået et stjerneskud?

Jeg har det anstrengt med rødspætter, jeg følte endda trang til at forklare min yderst tiltalende, hyper kompetente og AK fiskehandlerdame om min fortid: Jeg har det skidt med rødspætter. Jeg er opvokset, hvor rødspætterne enten smagte af mudder eller af ingenting, hvad har du af filet, som ikke er rødspætte?

Set i lyset af den svada, var der jo ingen grund til lovprise rødspættefileterne, og vi enedes om et køb af lyssejfileter, rejer og rejesalat.

Hjemme kastede jeg mig ud i deling af lyssej på langs, 2 stk blev rullet let og fik 2 minutter i mikroen, de andre 2 dele blev vendt i flydende becel (æg er en ikke-eksisterende del af min husholdning) og herefter rugmel, hvorefter de blev pandestegt i smør. De lå lige og samlede sig ved siden af den dampede fisk, mens jeg smørristede grovbrød på pandens fiskerester.

De lune grovbrød blev anrettet med en god del feldsalat, en gedigen klat rejesalat, den stegte og den dampede fisk, samt en god håndfuld rejer til pynt.

Englene sang for os, og det er ikke sidste gang, vi inviterer dem med til bords.

En tolvsekunders i 3 tonearter

HamJegErGiftMed plejer at sige, at alle prutter stinker. Min fru Moder siger til gengæld, at hun da synes, at hendes egne prutter godt kan lugte okay.

En nat hvor jeg lå vågen, hørte jeg så HJEGM trække vejret dybt ind, vende røven mod mig og uddunste en tolvsekunders prut, der nåede i hvert fald 3 tonearter. Egentlig rimelig imponerende i betragtning af hans ellers ret sparsomme musiske talent.


Det dybt sære kom, da han så vejstrede løs med dynen, så den løftede sig blafrende, tog endnu en dyb indånding - nu gennem næsen - og udstødte et langt aaaahhhh. Herefter snorkede han tilfreds videre.

Man kan af denne lille anekdote lære, at han nok alligevel godt kan lide lugten af sine egne prutter, selvom han ikke vil indrømme det med sit bevidste jeg

fredag den 4. februar 2011

Nnnnnnnnnnn

ABC-legen er nået til N. Jeg vil lade det være op til en eventuel læser selv at vælge (og i dagens anledning vælger jeg Numerisk opstilling, bemærk venligst antallet):

  1. Nyd nuet - sådan leves livet bedst, for mig
  2. Noilly Prat - uhmmm
  3. Nakskov - min fødeby
  4. Nopret - det er det mest mærkelige ord at sige, Prøv bare
  5. Nødder - pecan, hassel, val, cashew - love 'm all
  6. Nøde - at nøde nogen til at spise eller drikke mere er et virkeligt mærkeligt fænomen, som vi praktiserer meget i min familie. Hvorfor ikke respektere, når folk siger nej tak?
  7. Nybagt brød - duft, smag, himmerigs mundfuld
  8. Nærig - er jeg virkelig bange for at blive betragtet som
  9. Norge - norske venner har udvidet min kulinariske horisont med portvinsgele, elgsteg, fenalår, rakfisk og römmegröd.

onsdag den 2. februar 2011

Motor for begyndere

Vi sad og spiste tomatsuppen (Mous tilsat ærter, hvide bønner og hjemmegjorte croutoner), da Frk. Fisenknast (4½) siger: Det kilder i min bagaksel!

Det er umiddelbart svært at afgøre, om HJEGM eller jeg så mest overraskede ud, mens vi halvsprutter af grin.

Jeg må indrømme, at jeg også når at blive en anelse bebrejdende i blikket mod HJEGM i forhold til, om det nu er de helt rigtige ord at lære det kære barn. HJEGM når at udbryde: Det ved jeg altså ikke, om jeg er helt tryg ved, før Frk. Fisenknast ser forundret på os og siger: Det sir toget.

Endelig falder 10-øren. Åhh, hun har nu igen set Toget Thomas hjemme hos sin mor.

De etbenede med svamp

Muligvis er det det faktum, at vi er rimelig nøgne sammen, muligvis er det noget ved det varme vands stimulanser, men der er visse sætninger, som sagt uden for varmtvandsbassinet kan vække en vis undren.

I går hørte jeg fx mig selv spørge: Har du fået svamp? Og min med-bader besvarede bekræftende uden at skamme sig det mindste.

Hun og jeg klæder i øvrigt om hos herrerne. Det gør vi under dække af, at der er alt for mange damer og et alt for lille omklædningsrum. Egentlig benytter vi herrernes omklædning for at lure på den midaldrende herres, der er på holdet før os, underbenklæder, og vi forsøger også altid at lægge bh'er og trusser meget synligt for ham. Ren win-win.

Nu er der så kommet en herre på vores hold. Det gir lidt timingsproblemer, men vi klarer det med lidt råb på gangene og lidt smugkiggeri bag de blå forhæng.

I går hørte jeg i øvrigt underviseren på holdet før mit sige: Så svinger I venstre ben, eller højre, hvad I nu har. Jeg mindes ellers ikke have set nogle etbenede på det hold.

mandag den 31. januar 2011

Tynd tråd

Det er begyndt at se lidt slapt ud med den Egypten-sol-bade-æde-drikke-ferie, synes jeg lissom jeg kan fornemme.

Pt. har vores rejseselskab fulgt Udenrigsministeriets anbefaling og aflyst alle rejser til og med den 23. februar. Vi har afrejse den 24.

søndag den 30. januar 2011

Ind i de voksnes rækker

AoA begjorde for tid siden et morsomt indlæg om forældres naturlige stolthed over deres børns første potte-puha.

I nogle kulturer fejrer man datterens første menustration med en kæmpefest.

Her på matriklen har vi lige udbragt en skål for H. Museberg, der til aften hjemkom med sin første mus, som han dels havde fanget, dels slået ihjel og dels åd med stort gnaskende velbehag på køkkengulvet.

Min lille nullerkat er blevet voksen. AK Helmut er blevet til Mutte the new Predator.

lørdag den 29. januar 2011

Tag og pis af, for du for grim til mig

Vi har en hoveddørsentre, som vi sjældent bruger. Eller det vil sige, den er fænomenal til at hænge strygetøjet i, indtil jeg får nosset mig sammen til at stryge, og skoreolen står også udmærket der.

For et par uger siden lugtede entreen stærkt af kattepis. Jeg var bange for, at det var Helmut Musebergs tarmproblemer, der havde bredt sig til en anden af hans overløbsventiler. Han kunne have sjatpisset i angst, fordi han på det tidspunkt generelt var noget skræmt (ville jeg også have været, hvis jeg havde lugtet lige så fælt som ham).

Nå, men jeg fik HJEGM til at vaske gulv i rodalon, selvom vi ikke kunne se sø-spor på gulvet eller strintemærker på væggene. Det virkede også usandsynligt, da såvel Tøbting som H. Museberg er kastrerede. Men rodalon kom der på, og lugten aftog noget.

Da jeg stod op i morges, var den dog helt gal igen. Efter stanken at dømme burde der være en victoria-lake størrelses kattepissø på entregulvet, men næh nej, intet at se.

Jeg sendte HJEGM uden for døren, og her fandtes årsagen i form af en storstinkende gul sø. Det er med garanti genboens afskyeligt røde Mikkel-kat, der er halvt vild, der er synderen. Mikkel har hele territoriet på vejen og tilstødende marker, men han tillader de andre katte at have territorie inden for hans.
Det har vores katte forstået og accepteret, nu mangler jeg så bare at finde en måde at få Mikkel til at fatte, at de har fattet det, så hans 14-dages afmærkninger op af min hovedør holder op.

Møgkat!

fredag den 28. januar 2011

Mandfolkemums

M er så fredagsbogstav i den skandinaviske runde. Det kunne være Mad, det kunne være Miau, det kunne være Magister , men hvorfor ikke bare Mænd? Altså måske med tøj på.

Ikke at jeg ikke har, hvad jeg vil ha, men smækre handyr, kan man jo altid kigge på. Og diskutere. Egentlig er jeg lidt begrænset i denne kategori, fordi jeg aldrig kender de kække ungersvende af svedige skuespillere, som mine kolleger savler over i nutidens biograffilm.

Men går vi langt nok tilbage i tiden, så kan jeg da lige nævne en mængde mænd med medfødt mums (bemærk venligst mit bogstavrim), der virker for mig:

  • Matt Damon - ingen forklaring nødvendig, han er da for lækker
  • Val Kilmer - det er altså det der, han kan med munden
  • Thomas Helmig - ubevist smiler jeg, når jeg ser ham tone frem
  • Jesper Binzer - på den rå, maskuline udstrålingsmåde
  • Michael Hutchence - der var bare så meget sex over den mand

Og hvem har jeg så glemt?

torsdag den 27. januar 2011

Fra tjåk til ordflod

I dag er det et år siden vi mødte frk. Fisenknast for første gang.

For et år siden mødte vi en understimuleret, ikke ret smilende, kraftigt udadreagerende 3-årig, der ikke sagde meget andet end mor, ja, nej og tjåk (tjåk dækkede alt, der ikke var de tre første ord). Når jeg sang for hende, sad hun blot og kiggede på mig med store øjne uden at mæle et ord.

I dag har vi en glad og udadvendt 4-årig, der kender farver, tal, begreber, er tryg og som synger kendte sange + en hulens masse egne hjemmelavede sange. Munden står ikke stille på hende, hun skræller gulerødder, dækker bord, hjælper i køkkenet og er i det hele taget en meget anderledes pige end for et år siden.

Det er ret fedt at have været med til at skabe den udvikling.

onsdag den 26. januar 2011

Cancer er noget lort!

Selvom vi har vidst, det var på vej et stykke tid, så er beskeden ikke rar: Der er livsforlængende behandling tilbage. Tidshorisonten uvis.

65 leveår er for lidt.

Gid Fanden havde kræft!

mandag den 24. januar 2011

En 4-årigs bekymring

I går kørte vi gennem et søndagslukket København. Vi fulgte nemlig Lottens gode, konkrete opfordring til at give lidt mad og klæder til andre.

Frk. Fisenknast havde ikke de store kommentarer til herberget og satte intet spørgsmålstegn ved at give til andre. Til gengæld havde hun mange spørgsmål til køreturen gennem København. Der var tårne og spir på tage, hvilket var klare tegn på, at her boede enten prinser eller prinsesser, der var et utal af lange gule busser, der skulle kommenteres, og skilte og butikker blev flittigt iagttaget gennem barnets øjne.

Da vi kørte ad Vesterbrogade udbrød hun:

Jeg er bekymret!

Vi spurgte naturligvis hvorfor, og hun svarede: Fætter BR er lukket!

Vi kunne heldigvis forsikre hende om, at hendes bekymring ville være grundløs dagen efter, hvor den med garanti ville åbne igen.

Ja, ja, så længe sorgerne ikke er større.

fredag den 21. januar 2011

L for lingvistisk litterat

I abc-seancen er vi nået til L. Det har så givet mig lidt af en identitetskrise.

For noget tid siden sagde en kollega til mig: Sådan en litterat som dig, Zette..... Og jeg blev helt forvirret, for jeg har da aldrig tænkt på mig selv som litterat, jeg har altid tænkt mig selv mere som lingvist.

Da jeg i sin tid futtede rundt med de andre forvirrede unge på Københavns Uni under retningen tysk, var der en skarp sondring mellem lingvisterne og litteraterne. Hvis det ikke var tydeligt i løbet af grunduddannelsen, så blev det klokkeklart på overbygningen gennem spørgsmålet Nå, skriver du sprogligt eller litterært speciale?

Jeg skrev litterært speciale ("Det problematiske jegs manifestationer i Max Frischs tre store romaner Stiller, Homo Faber og Mein Name sei Gantenbein"), men jeg har jo en kraftig grammatisk ballast - sådan må det være med tyskstudier.

Da jeg så læste dansk som sidefag, blev jeg vist mere lingvist end litterat. De følte simpelthen for meget i den danske tekstanalyse.

Nu er jeg vist mest i krise. For kombinere kan man da så sandelig ikke, nikkenej.

onsdag den 19. januar 2011

Hvad spiser døve?

Den netop bestilte charterferie gav alskens muligheder, når det galdt tilvalg af flymad.

Jeg kan forholde mig til low-fat, diabetikerkost, ingen svinekød og til dels også til "mad til blinde".

Men kategorien "mad til døve" undrer mig til stadighed?

Gode bud, der kan løfte mig ud af min totale uvidenhed, modtages med kyshånd.

Hvad er det med de der huller?

Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg har aldrig forstået det. Den slags reportager, notitser og indslag får mig altid til at slukke, bladre videre eller slå lyden fra.

Hvordan kan det være, det fascinerer? Alt det der Big Bang, sorte huller, rumsonder på Mars, fremmede planeter, overlegne væsner med grøn hud og støv fra det ydre rum.

Jamen, det kan lære os helt vildt meget om os selv.

Right. Personligt har fundet af vand på Mars ikke udvidet min horisont eller beriget min personlighed en skid.

Jeg kunne jo vove den påstand, at når almenbefolkningen synes den slags er åh, så interessant, så er det virkelighedsflugt og manglende engagement i eget liv her og nu.

tirsdag den 18. januar 2011

Walk like an egyptian

Så kom jeg da vist lige til at bestille en lille solrejse i slutningen af februar.

Strand, vand, sol, mad og drikke - og jeg vil sætte en ære i ikke at komme uden for reservatet.

mandag den 17. januar 2011

Åhh, jeg er så glad i dag

Sneen smelter, jeg kan se græs.

lørdag den 15. januar 2011

Kæbestatus

Mit kæbetema kører vist udmærket. Nu har jeg stået i køkkenet i 3 timer og er vel halvvejs i forberedelserne til aftenens kulinariske udskejelser.

Lidt ømme fødder, men hvor jeg dog elsker at stå i det køkken og forberede.

Min panade til havtaskekæberne blev persille, finthakkede mandler, rasp. olivenolie og cognacsennep. Den ligger nu og trækker oven på de rengjorte fiskekinder.

Jeg har lavet soyamandlerne til fordrinken, skyllet salaten og blancheret aspargesene, der skal gøre det ud for bunden til havtasken. Jeg er igennem kartoffel- og pastinakskrælningen til den bagte mos, og sukkerærterne er ved at tø til salaten.

Desuden er de 2½ kilo grisekinder ordnet. De skal snart brunes godt, og der skal tilsmages en sauce af Imperial Stout, lakrids, sirup og citron - tror jeg. Römertopfen står og trækker vand, og hvidløgene, der skal gøre kødet følgeskab i topfen er klar til brug.

Jo, jeg er vist okay med.

Bonusoplysning: Havtasker er meget mere velvillige til at aflevere hinderne på deres kæber end grise er.

fredag den 14. januar 2011

K for mif

K kan kun kendetegne Kat - når det gælder bogstavlegen.

Vores to norske skovkatte fylder en del i huset - såvel fysisk som psykisk. De fylder også en del på bloggen (tryk på kat-tagget, hvis du vil have kattehistorier). Men hvorfor ikke blot lade kattene vise sig selv frem?


Tøbting i vinterdragt

Helmut Museberg på sin yndlingsplads

torsdag den 13. januar 2011

Musisk oldlevn

Jeg har lige deltaget i en undersøgelse for DR vedr. musik. Der var 20 små musikstumper, som jeg skulle vurdere, hvis jeg kendte dem.

Jeg kendte 4 ud af de 20: Bowies Let's dance, Kraftwerks We are the robots, Bjørks Violently happy og så en jeg ikke engang kunne huske hvem var med, men sådan en balladeting, hvor de synger noget med Noone knows what it's like to feel these feelings...

Det efterlader mig med to valgmuligheder:
A: Jeg er gammel
B: P1 fylder for meget i min radiosendeflade

Pick one!

tirsdag den 11. januar 2011

Kan jeg køre et kæbe-tema?

Vi skal have 2 par til spisning på lørdag. De påstår de ikke er kræsne.

Efter min nytårssucces havde jeg tænkt mig, at forretten skulle være gratinerede havtaskekæber med panade af mandel, persille, olivenolie, rasp og salt, lagt på rucola og grønne asparges dryppet med sesamolie.

Hovedretten kunne jeg jo godt tænke mig blev til grov, bagt mos, sukkerærter vendt med sesam og luntristede mandeltern. Men kødet?

HJEGM siger, at jeg da ikke ikke kan servere ølbraiserede svinekæber til, for jeg da ikke servere kæbe-kæbe.

Personligt synes jeg jo, det lissom kunne være et tema. Havtaskekæber smager da som filet af en hvid fisk, og svinekæber smager da bare af.... himmerigs mundfuld.

Har han virkelig ret? Kan man ikke køre et kæbetema? Skal jeg virkelig ud i ølbraiseret gammeldags oksesteg i stedet?

Gode råd ønskes, thanks!

mandag den 10. januar 2011

The return of the bækilling

Helmut Museberg lød jo længe navnet bækillingen. Det skyldtes primært noget med tarmen.

Grundet dårligt udevejr, manglende musespiseri, naboens lidt for gæstfrie maddeleri og Helmuts manglende motion pga sneen, så er hans maveproblemer kommer igen. Nu et år efter.

Han er ikke meget for at blive klippet, han er ikke meget for at blive aftørret med fugtig klud.
Jeg er til gengæld ikke ret meget for at være i nærheden af ham. Det er virkelig svært at holde af ham, når han stinker af grøn lort.

Stakkels Helmut.

søndag den 9. januar 2011

Jeg leger frisør!

I går morges havde vi frk. Fisenknast med til frisør. Det går fint, hun har prøvet det før, og hun nyder faktisk at blive nusset i håret og få alt det irriterende pandehår klippet kort.

Senere på dagen skulle HJEGM have en lille mellemput, og jeg skulle også lige slappe af med benene oppe efter en travl formiddag i køkkenet. Jeg vidste, at frk. Fisenknast også ville have godt af at hvile, så jeg bad hende lægge sig på sengen med et par bøger. Hun gik på sit værelse, og jeg hørte hende mumle stille hen. Det gik der ca. 20 minutter med.

Så kom hun ind til mig med en arvet Diddl-bamse i hånden og fortalte, at hun legede frisør. Det var jeg naturligvis ikke helt tryg ved, og Diddl-bamsen havde da heller ikke helt så mange hjerter, slør og andet bryllupsudstyr på længere. Jeg spurgte, om hun havde klippet i andet, og ja, jeg kunne da lige komme med ind på hendes værelse og se.

Derinde viser det sig så, at ud over Diddl-bamsen havde hun lige været på kontoret og snuppet HJEGM's kalender og hans nøglekort til NEM-id. Det var så i lidt flere dele, end da hun fandt det. Hun var ikke ret stolt, for hun vidste udmærket godt, at det ikke var rigtigt. Hun blev skældt ud og lovede aldrig at gøre sådan noget mere. Dels ikke at rode i ting, der ikke var hendes, og dels ikke at klippe i andet end sit eget papir.

Da jeg puttede hende om aftenen, sagde hun så: Der er lige et hul her! Og nemlig ja, dynebetrækket havde en savtakket kæmpeflænge midt på. Det var hun også godt klar over, ikke var populært, men lige før sovetid var det ikke smart at skælde mere ud, så her til morgen tog vi igen en snak om det. Hun lovede igen aldrig at gøre det mere.

Jeg er ret glad for, at vores to kattedyr ville forsvare sig med kløer og tænder i sådan en situation, for ellers kunne man jo forestille sig....

Behøver jeg skrive, at saksen er inddraget?

fredag den 7. januar 2011

Abcdefghi J

J er ikke nem i legen med bogstaver
.
Men lige nu er jeg opfyldt af harme over mystifystisk resursekrævende lovgivning, så måske J skal være jura?

Vi bliver aflønnet for vores aflastningsbarn. Det er der jo ikke noget mærkeligt i. I forgårs modtog jeg et brevfra "feriekonto", hvoraf det fremgik, at jeg havde feriepenge til udbetaling i forbindelse med afholdelse af 23 feriedage i ferieåret 2011.

Det mystificerede mig totalt:

  • Har de tænkt sig, at jeg skal bruge de penge, når jeg holder ferie fra frk. Fisenknast?
  • Skal jeg bede om beløbet udbetalt, når vi ikke har hende i huset?
  • Skal jeg bede om dem udbetalt, mens jeg holder ferie fra mit ordinære job?
  • Hvis ja, hvorfor har min aflastningstjans så noget med mit almindelige job at gøre?
  • Og hvis 23 feriedage skal udbetales samtidig med min almindelige ferie, så må den opsplittes i 4-5 omgange, betyder det så 4-5 udbetalinger med dertilhørende 4-5 administrationsgange?
  • Hvorfor sætter de ikke bare det beløb ind på min konto?

Det minder mest af alt om princippet: Hvorfor gøre noget simpelt, hvis man med en smule anstrengelse, kan gøre det fuldstændig umuligt?

onsdag den 5. januar 2011

Taxabrok

Jeg bestilte en taxa til kl. 10.30. Forudbestilt 2 timer før.
Jeg havde en tid til fys kl. 11, og transporttiden derned er ca. 5 minutter. Jeg synes derfor, at jeg var i fin tid. Det var jeg så ikke.

Kl. 10.45 var taxaen stadig ikke kommet, og jeg ringede til dem.
5 minutter senere kom jeg igennem. De beklagede, men taxaen var lidt(!) forsinket,. De kunne faktisk se, at han var ca. 15 km væk.

Dermed kunne jeg så se, at jeg umuligt kunne nå at være hos fyssen kl. 11, så jeg afbestilte såvel taxa som fys.

Det er tredje gang denne vinter, jeg må aflyse en aftale, fordi taxa kommer for sent. Men måske er det mig, der er naiv at tro, at ekstra beregnet tid på 25 minutter skulle være nok?

Taxaerne må virkelig vælte sig i kunder. Selv ser jeg frem til tøvejr og til at få min mobilitet tilbage.

mandag den 3. januar 2011

Langt

Det har været en lang juleferie.

  • Lang tids inaktivitet på grund af sneen
  • Lang tid væk fra intellektuel aktivitet
  • Lang tid væk fra kollegerne
  • Lang tid med lang lørdag

Sidstnævnte skal måske forklares? Elsker at gå uden bh, så det har jeg nydt i feriedagene. Det bedste udtryk for uden bh er helt klart lang lørdag. Ahhh...

lørdag den 1. januar 2011

Båf!

Det nye år er kommet godt i gang.

Frk. Fisenknast blev lagt i seng kl. kvart i ni efter at have været i forrygende humør hele aftenen. Fyrværkeri: Fedt! Sjernekastere: Dobbeltfedt! Chilirejer: Fedt! Vitello Tonnato: Fedt! Kræsen kan man ikke kalde hende.

Nå, men hun snuppede 12 timer uden at ænse fyrværkeri eller vores fjernsynskiggeri. Jeg vågnede ved min yndlingslyd: BÅF! krads-skramle-rutsche og mere BÅF.

Sneen båffer ned fra vores tag, når det tør. Sneen rutscher af taget og lander under kæmpe klask rundt om huset. Okay, det betyder en del arbejde med skovl, når volden skal fjernes. Men det er lyden af tøvejr, og i min verden er det p.t. den skønneste lyd, jeg kan forestille mig.