mandag den 31. januar 2011

Tynd tråd

Det er begyndt at se lidt slapt ud med den Egypten-sol-bade-æde-drikke-ferie, synes jeg lissom jeg kan fornemme.

Pt. har vores rejseselskab fulgt Udenrigsministeriets anbefaling og aflyst alle rejser til og med den 23. februar. Vi har afrejse den 24.

søndag den 30. januar 2011

Ind i de voksnes rækker

AoA begjorde for tid siden et morsomt indlæg om forældres naturlige stolthed over deres børns første potte-puha.

I nogle kulturer fejrer man datterens første menustration med en kæmpefest.

Her på matriklen har vi lige udbragt en skål for H. Museberg, der til aften hjemkom med sin første mus, som han dels havde fanget, dels slået ihjel og dels åd med stort gnaskende velbehag på køkkengulvet.

Min lille nullerkat er blevet voksen. AK Helmut er blevet til Mutte the new Predator.

lørdag den 29. januar 2011

Tag og pis af, for du for grim til mig

Vi har en hoveddørsentre, som vi sjældent bruger. Eller det vil sige, den er fænomenal til at hænge strygetøjet i, indtil jeg får nosset mig sammen til at stryge, og skoreolen står også udmærket der.

For et par uger siden lugtede entreen stærkt af kattepis. Jeg var bange for, at det var Helmut Musebergs tarmproblemer, der havde bredt sig til en anden af hans overløbsventiler. Han kunne have sjatpisset i angst, fordi han på det tidspunkt generelt var noget skræmt (ville jeg også have været, hvis jeg havde lugtet lige så fælt som ham).

Nå, men jeg fik HJEGM til at vaske gulv i rodalon, selvom vi ikke kunne se sø-spor på gulvet eller strintemærker på væggene. Det virkede også usandsynligt, da såvel Tøbting som H. Museberg er kastrerede. Men rodalon kom der på, og lugten aftog noget.

Da jeg stod op i morges, var den dog helt gal igen. Efter stanken at dømme burde der være en victoria-lake størrelses kattepissø på entregulvet, men næh nej, intet at se.

Jeg sendte HJEGM uden for døren, og her fandtes årsagen i form af en storstinkende gul sø. Det er med garanti genboens afskyeligt røde Mikkel-kat, der er halvt vild, der er synderen. Mikkel har hele territoriet på vejen og tilstødende marker, men han tillader de andre katte at have territorie inden for hans.
Det har vores katte forstået og accepteret, nu mangler jeg så bare at finde en måde at få Mikkel til at fatte, at de har fattet det, så hans 14-dages afmærkninger op af min hovedør holder op.

Møgkat!

fredag den 28. januar 2011

Mandfolkemums

M er så fredagsbogstav i den skandinaviske runde. Det kunne være Mad, det kunne være Miau, det kunne være Magister , men hvorfor ikke bare Mænd? Altså måske med tøj på.

Ikke at jeg ikke har, hvad jeg vil ha, men smækre handyr, kan man jo altid kigge på. Og diskutere. Egentlig er jeg lidt begrænset i denne kategori, fordi jeg aldrig kender de kække ungersvende af svedige skuespillere, som mine kolleger savler over i nutidens biograffilm.

Men går vi langt nok tilbage i tiden, så kan jeg da lige nævne en mængde mænd med medfødt mums (bemærk venligst mit bogstavrim), der virker for mig:

  • Matt Damon - ingen forklaring nødvendig, han er da for lækker
  • Val Kilmer - det er altså det der, han kan med munden
  • Thomas Helmig - ubevist smiler jeg, når jeg ser ham tone frem
  • Jesper Binzer - på den rå, maskuline udstrålingsmåde
  • Michael Hutchence - der var bare så meget sex over den mand

Og hvem har jeg så glemt?

torsdag den 27. januar 2011

Fra tjåk til ordflod

I dag er det et år siden vi mødte frk. Fisenknast for første gang.

For et år siden mødte vi en understimuleret, ikke ret smilende, kraftigt udadreagerende 3-årig, der ikke sagde meget andet end mor, ja, nej og tjåk (tjåk dækkede alt, der ikke var de tre første ord). Når jeg sang for hende, sad hun blot og kiggede på mig med store øjne uden at mæle et ord.

I dag har vi en glad og udadvendt 4-årig, der kender farver, tal, begreber, er tryg og som synger kendte sange + en hulens masse egne hjemmelavede sange. Munden står ikke stille på hende, hun skræller gulerødder, dækker bord, hjælper i køkkenet og er i det hele taget en meget anderledes pige end for et år siden.

Det er ret fedt at have været med til at skabe den udvikling.

onsdag den 26. januar 2011

Cancer er noget lort!

Selvom vi har vidst, det var på vej et stykke tid, så er beskeden ikke rar: Der er livsforlængende behandling tilbage. Tidshorisonten uvis.

65 leveår er for lidt.

Gid Fanden havde kræft!

mandag den 24. januar 2011

En 4-årigs bekymring

I går kørte vi gennem et søndagslukket København. Vi fulgte nemlig Lottens gode, konkrete opfordring til at give lidt mad og klæder til andre.

Frk. Fisenknast havde ikke de store kommentarer til herberget og satte intet spørgsmålstegn ved at give til andre. Til gengæld havde hun mange spørgsmål til køreturen gennem København. Der var tårne og spir på tage, hvilket var klare tegn på, at her boede enten prinser eller prinsesser, der var et utal af lange gule busser, der skulle kommenteres, og skilte og butikker blev flittigt iagttaget gennem barnets øjne.

Da vi kørte ad Vesterbrogade udbrød hun:

Jeg er bekymret!

Vi spurgte naturligvis hvorfor, og hun svarede: Fætter BR er lukket!

Vi kunne heldigvis forsikre hende om, at hendes bekymring ville være grundløs dagen efter, hvor den med garanti ville åbne igen.

Ja, ja, så længe sorgerne ikke er større.

fredag den 21. januar 2011

L for lingvistisk litterat

I abc-seancen er vi nået til L. Det har så givet mig lidt af en identitetskrise.

For noget tid siden sagde en kollega til mig: Sådan en litterat som dig, Zette..... Og jeg blev helt forvirret, for jeg har da aldrig tænkt på mig selv som litterat, jeg har altid tænkt mig selv mere som lingvist.

Da jeg i sin tid futtede rundt med de andre forvirrede unge på Københavns Uni under retningen tysk, var der en skarp sondring mellem lingvisterne og litteraterne. Hvis det ikke var tydeligt i løbet af grunduddannelsen, så blev det klokkeklart på overbygningen gennem spørgsmålet Nå, skriver du sprogligt eller litterært speciale?

Jeg skrev litterært speciale ("Det problematiske jegs manifestationer i Max Frischs tre store romaner Stiller, Homo Faber og Mein Name sei Gantenbein"), men jeg har jo en kraftig grammatisk ballast - sådan må det være med tyskstudier.

Da jeg så læste dansk som sidefag, blev jeg vist mere lingvist end litterat. De følte simpelthen for meget i den danske tekstanalyse.

Nu er jeg vist mest i krise. For kombinere kan man da så sandelig ikke, nikkenej.

onsdag den 19. januar 2011

Hvad spiser døve?

Den netop bestilte charterferie gav alskens muligheder, når det galdt tilvalg af flymad.

Jeg kan forholde mig til low-fat, diabetikerkost, ingen svinekød og til dels også til "mad til blinde".

Men kategorien "mad til døve" undrer mig til stadighed?

Gode bud, der kan løfte mig ud af min totale uvidenhed, modtages med kyshånd.

Hvad er det med de der huller?

Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg har aldrig forstået det. Den slags reportager, notitser og indslag får mig altid til at slukke, bladre videre eller slå lyden fra.

Hvordan kan det være, det fascinerer? Alt det der Big Bang, sorte huller, rumsonder på Mars, fremmede planeter, overlegne væsner med grøn hud og støv fra det ydre rum.

Jamen, det kan lære os helt vildt meget om os selv.

Right. Personligt har fundet af vand på Mars ikke udvidet min horisont eller beriget min personlighed en skid.

Jeg kunne jo vove den påstand, at når almenbefolkningen synes den slags er åh, så interessant, så er det virkelighedsflugt og manglende engagement i eget liv her og nu.

tirsdag den 18. januar 2011

Walk like an egyptian

Så kom jeg da vist lige til at bestille en lille solrejse i slutningen af februar.

Strand, vand, sol, mad og drikke - og jeg vil sætte en ære i ikke at komme uden for reservatet.

mandag den 17. januar 2011

Åhh, jeg er så glad i dag

Sneen smelter, jeg kan se græs.

lørdag den 15. januar 2011

Kæbestatus

Mit kæbetema kører vist udmærket. Nu har jeg stået i køkkenet i 3 timer og er vel halvvejs i forberedelserne til aftenens kulinariske udskejelser.

Lidt ømme fødder, men hvor jeg dog elsker at stå i det køkken og forberede.

Min panade til havtaskekæberne blev persille, finthakkede mandler, rasp. olivenolie og cognacsennep. Den ligger nu og trækker oven på de rengjorte fiskekinder.

Jeg har lavet soyamandlerne til fordrinken, skyllet salaten og blancheret aspargesene, der skal gøre det ud for bunden til havtasken. Jeg er igennem kartoffel- og pastinakskrælningen til den bagte mos, og sukkerærterne er ved at tø til salaten.

Desuden er de 2½ kilo grisekinder ordnet. De skal snart brunes godt, og der skal tilsmages en sauce af Imperial Stout, lakrids, sirup og citron - tror jeg. Römertopfen står og trækker vand, og hvidløgene, der skal gøre kødet følgeskab i topfen er klar til brug.

Jo, jeg er vist okay med.

Bonusoplysning: Havtasker er meget mere velvillige til at aflevere hinderne på deres kæber end grise er.

fredag den 14. januar 2011

K for mif

K kan kun kendetegne Kat - når det gælder bogstavlegen.

Vores to norske skovkatte fylder en del i huset - såvel fysisk som psykisk. De fylder også en del på bloggen (tryk på kat-tagget, hvis du vil have kattehistorier). Men hvorfor ikke blot lade kattene vise sig selv frem?


Tøbting i vinterdragt

Helmut Museberg på sin yndlingsplads

torsdag den 13. januar 2011

Musisk oldlevn

Jeg har lige deltaget i en undersøgelse for DR vedr. musik. Der var 20 små musikstumper, som jeg skulle vurdere, hvis jeg kendte dem.

Jeg kendte 4 ud af de 20: Bowies Let's dance, Kraftwerks We are the robots, Bjørks Violently happy og så en jeg ikke engang kunne huske hvem var med, men sådan en balladeting, hvor de synger noget med Noone knows what it's like to feel these feelings...

Det efterlader mig med to valgmuligheder:
A: Jeg er gammel
B: P1 fylder for meget i min radiosendeflade

Pick one!

tirsdag den 11. januar 2011

Kan jeg køre et kæbe-tema?

Vi skal have 2 par til spisning på lørdag. De påstår de ikke er kræsne.

Efter min nytårssucces havde jeg tænkt mig, at forretten skulle være gratinerede havtaskekæber med panade af mandel, persille, olivenolie, rasp og salt, lagt på rucola og grønne asparges dryppet med sesamolie.

Hovedretten kunne jeg jo godt tænke mig blev til grov, bagt mos, sukkerærter vendt med sesam og luntristede mandeltern. Men kødet?

HJEGM siger, at jeg da ikke ikke kan servere ølbraiserede svinekæber til, for jeg da ikke servere kæbe-kæbe.

Personligt synes jeg jo, det lissom kunne være et tema. Havtaskekæber smager da som filet af en hvid fisk, og svinekæber smager da bare af.... himmerigs mundfuld.

Har han virkelig ret? Kan man ikke køre et kæbetema? Skal jeg virkelig ud i ølbraiseret gammeldags oksesteg i stedet?

Gode råd ønskes, thanks!

mandag den 10. januar 2011

The return of the bækilling

Helmut Museberg lød jo længe navnet bækillingen. Det skyldtes primært noget med tarmen.

Grundet dårligt udevejr, manglende musespiseri, naboens lidt for gæstfrie maddeleri og Helmuts manglende motion pga sneen, så er hans maveproblemer kommer igen. Nu et år efter.

Han er ikke meget for at blive klippet, han er ikke meget for at blive aftørret med fugtig klud.
Jeg er til gengæld ikke ret meget for at være i nærheden af ham. Det er virkelig svært at holde af ham, når han stinker af grøn lort.

Stakkels Helmut.

søndag den 9. januar 2011

Jeg leger frisør!

I går morges havde vi frk. Fisenknast med til frisør. Det går fint, hun har prøvet det før, og hun nyder faktisk at blive nusset i håret og få alt det irriterende pandehår klippet kort.

Senere på dagen skulle HJEGM have en lille mellemput, og jeg skulle også lige slappe af med benene oppe efter en travl formiddag i køkkenet. Jeg vidste, at frk. Fisenknast også ville have godt af at hvile, så jeg bad hende lægge sig på sengen med et par bøger. Hun gik på sit værelse, og jeg hørte hende mumle stille hen. Det gik der ca. 20 minutter med.

Så kom hun ind til mig med en arvet Diddl-bamse i hånden og fortalte, at hun legede frisør. Det var jeg naturligvis ikke helt tryg ved, og Diddl-bamsen havde da heller ikke helt så mange hjerter, slør og andet bryllupsudstyr på længere. Jeg spurgte, om hun havde klippet i andet, og ja, jeg kunne da lige komme med ind på hendes værelse og se.

Derinde viser det sig så, at ud over Diddl-bamsen havde hun lige været på kontoret og snuppet HJEGM's kalender og hans nøglekort til NEM-id. Det var så i lidt flere dele, end da hun fandt det. Hun var ikke ret stolt, for hun vidste udmærket godt, at det ikke var rigtigt. Hun blev skældt ud og lovede aldrig at gøre sådan noget mere. Dels ikke at rode i ting, der ikke var hendes, og dels ikke at klippe i andet end sit eget papir.

Da jeg puttede hende om aftenen, sagde hun så: Der er lige et hul her! Og nemlig ja, dynebetrækket havde en savtakket kæmpeflænge midt på. Det var hun også godt klar over, ikke var populært, men lige før sovetid var det ikke smart at skælde mere ud, så her til morgen tog vi igen en snak om det. Hun lovede igen aldrig at gøre det mere.

Jeg er ret glad for, at vores to kattedyr ville forsvare sig med kløer og tænder i sådan en situation, for ellers kunne man jo forestille sig....

Behøver jeg skrive, at saksen er inddraget?

fredag den 7. januar 2011

Abcdefghi J

J er ikke nem i legen med bogstaver
.
Men lige nu er jeg opfyldt af harme over mystifystisk resursekrævende lovgivning, så måske J skal være jura?

Vi bliver aflønnet for vores aflastningsbarn. Det er der jo ikke noget mærkeligt i. I forgårs modtog jeg et brevfra "feriekonto", hvoraf det fremgik, at jeg havde feriepenge til udbetaling i forbindelse med afholdelse af 23 feriedage i ferieåret 2011.

Det mystificerede mig totalt:

  • Har de tænkt sig, at jeg skal bruge de penge, når jeg holder ferie fra frk. Fisenknast?
  • Skal jeg bede om beløbet udbetalt, når vi ikke har hende i huset?
  • Skal jeg bede om dem udbetalt, mens jeg holder ferie fra mit ordinære job?
  • Hvis ja, hvorfor har min aflastningstjans så noget med mit almindelige job at gøre?
  • Og hvis 23 feriedage skal udbetales samtidig med min almindelige ferie, så må den opsplittes i 4-5 omgange, betyder det så 4-5 udbetalinger med dertilhørende 4-5 administrationsgange?
  • Hvorfor sætter de ikke bare det beløb ind på min konto?

Det minder mest af alt om princippet: Hvorfor gøre noget simpelt, hvis man med en smule anstrengelse, kan gøre det fuldstændig umuligt?

onsdag den 5. januar 2011

Taxabrok

Jeg bestilte en taxa til kl. 10.30. Forudbestilt 2 timer før.
Jeg havde en tid til fys kl. 11, og transporttiden derned er ca. 5 minutter. Jeg synes derfor, at jeg var i fin tid. Det var jeg så ikke.

Kl. 10.45 var taxaen stadig ikke kommet, og jeg ringede til dem.
5 minutter senere kom jeg igennem. De beklagede, men taxaen var lidt(!) forsinket,. De kunne faktisk se, at han var ca. 15 km væk.

Dermed kunne jeg så se, at jeg umuligt kunne nå at være hos fyssen kl. 11, så jeg afbestilte såvel taxa som fys.

Det er tredje gang denne vinter, jeg må aflyse en aftale, fordi taxa kommer for sent. Men måske er det mig, der er naiv at tro, at ekstra beregnet tid på 25 minutter skulle være nok?

Taxaerne må virkelig vælte sig i kunder. Selv ser jeg frem til tøvejr og til at få min mobilitet tilbage.

mandag den 3. januar 2011

Langt

Det har været en lang juleferie.

  • Lang tids inaktivitet på grund af sneen
  • Lang tid væk fra intellektuel aktivitet
  • Lang tid væk fra kollegerne
  • Lang tid med lang lørdag

Sidstnævnte skal måske forklares? Elsker at gå uden bh, så det har jeg nydt i feriedagene. Det bedste udtryk for uden bh er helt klart lang lørdag. Ahhh...

lørdag den 1. januar 2011

Båf!

Det nye år er kommet godt i gang.

Frk. Fisenknast blev lagt i seng kl. kvart i ni efter at have været i forrygende humør hele aftenen. Fyrværkeri: Fedt! Sjernekastere: Dobbeltfedt! Chilirejer: Fedt! Vitello Tonnato: Fedt! Kræsen kan man ikke kalde hende.

Nå, men hun snuppede 12 timer uden at ænse fyrværkeri eller vores fjernsynskiggeri. Jeg vågnede ved min yndlingslyd: BÅF! krads-skramle-rutsche og mere BÅF.

Sneen båffer ned fra vores tag, når det tør. Sneen rutscher af taget og lander under kæmpe klask rundt om huset. Okay, det betyder en del arbejde med skovl, når volden skal fjernes. Men det er lyden af tøvejr, og i min verden er det p.t. den skønneste lyd, jeg kan forestille mig.