mandag den 13. februar 2012

Forsamlingshuset

Jeg skal i teatret i aften. Eller egentlig skal jeg i den lokale, nedlagte biograf. Eller faktisk skal jeg i Forsamlingshus.

Det turnerende Baggårdsteater lægger vejen forbi min by, og jeg har indkøbt to billetter til noget, jeg kun kan gå ind i med åbent sind. Eftersigende er der mad med. Mad a la forsamlingshus, så jeg forventer tunrand, culotte og isbombe. Eller?

Jeg ved stort set kun, at publikum er med til at danne forestillingen, hvor skuespillerne iscenesætter barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Det blir spændende - eller måske dybt forfærdeligt?

Time will show.

torsdag den 2. februar 2012

Sibirsk

Man ved bare, at det er vinter i Danmark, når man har været ude i 12 minutter og man efterfølgende træner i 35 minutter, så man blir forpustet - men stadig ikke formår at komme til at svede.